- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4312,4313,4314

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - stereoskopfotografi ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Stiernstedt

stikord

billeder, finder S-s varme patriotisme
udtryk i en dybtgående sproglig fornyelse.
Stiernstedt [’iæ(r)n-], Marika (f.1875), sv.
forfatterinde. G. m. L. Nordstrom
1909-38. Har udg. over 40 bd. romaner, bl. a.
Daniela Herz (1912), Fröken Liwin (1925,
da. 1926), kendetegnet ved klar og kølig
stil og ofte dybtgående kvindepsyk.
stift, siden Reformationen betegn, for da.
bispedømme. Fra 11. årh. havde Danm.
8 s med Lund som ærkebispesæde
(desuden: Roskilde, Odense, Børglum, Viborg,
Århus, Ribe, Slesvig), Børglum flyttedes
efter Reformationen til Ålborg,
Lolland-Falster udskiltes fra Fyn 1803, Sjællands
s deltes 1923 i Kbh.s og Roskilde s.
Haderslev s oprettedes s. å., bestående af
det østl. N-Slesvig, og dele af Ribe og
Århus stifter. Dermed har Danm. 9 s.
stift kaldes et skib, der efter krængning
med voldsom fart svinger tilbage på ret
køl (stor metacenterhøjde); modarbejdes
v. ballast i højtanke i st. f. i bundtanke.
stiftamtmand, amtmand, der tillige er
medl. af stiftsøvrigheden (amtmændene
i Kbh.s, Maribo, Odense, Ålborg, Viborg,
Århus, Ribe og Haderslev amter),
stiftelse, 1) formue, henlagt til et vist
formål af velgørende ei. almennyttig
karakter; 2) (i snævrere forstand) s, hvis
formål består i ydelse af fribolig med ei.
uden underhold.
Stifter [’Jtif-j, Adalbert (1805-68), østr.
digter og maler; voksede op i
Böhmer-wald; meget betydelig naturskildrer,
Hochwald i saml. Studien (1844-50). S-s
stil spænder fra det
eksotisk-ekspressio-nist. (Abdias i Studien) til det
sublimt-klass., Nachsommer (1857, roman). I 20.
årh. oplevede S-s kunst en storstilet
renæssance, der også omfatter den
særprægede hist. roman Witiko (1865-67).
stift hæftet kaldes en bog, hvis bind
består af pap på siderne og shirtingsryg,
pappet glat afskåret med snittet,
stiftsbånd, sv. betegn, for den praksis, at
præsterne i Sv. kun kan søge embede i
det stift, hvortil de er ordineret,
stiftsbånd, menighedernes forhold til
biskoppen; ved stiftsbåndsløsning (i
Danm. fra 1922) giver en menighed sig
under en anden biskops tilsyn,
stiftsdame, medl. af visse adelige
frøkenklostre (ty. stift), i Danm. f. eks. af Vallø,
stiftsfysikus, før 1914 titel på visse
overordnede embedslæger, afløst af amtslæge.
stiftshospitaler, 14 milde stiftelser i da.
provinsbyer, oprettet efter
Reformationen som afløsning for den kat. kirkes
syge-og fattigpleje,
stiftslandsbykirker, betegn, for 14
sjællandske kirker i økon. fællesskab under
stiftsskriveren.
stiftslensmænd, i tiden efter
Reformationen lensmændene i ei. ved stiftsbyerne,
der havde et vist tilsyn med kirk. forhold.
Svarer nærmest til stiftamtmændene,
stiftsmidler, de af stiftsøvrighederne og
stiftskassererne bestyrede midler, hvis
væsentligste del tilhører præsteembeder
og kirker. Navnlig efter tiendeafløsningen
af bet. omfang (1936: 144 366 000 kr.),
stiftsprovst, den af et stifts provster, der

er biskoppens vikar i stiftet,
stiftsskriver, efter Reformationen den
embedsmand i hvert stift, som bestyrede
kirkers og præsteembeders formuer,
ophævet 1677-1721, derefter atter i
funktion for patronatsløse kirkers vedk. Nu
findes embedet kun i Roskilde,
stiftstidende, fra 18. årh.
provinsdagblad med kgl. privilegium til indrykning
af betalte off. kundgørelser. Privilegiet
ophørte 1904 med oprettelsen af
»Statstidende«.

stiftsøvrighed, stiftets øverste kirk.
forval tningsmagt; består af biskop og
stiftamtmand (i Kbh. overpræsident og
biskop). s er overtilsyn med kirker og
stiftelser og bestyrer stiftsmidlerne.
stifttand, kunstig tandkrone af porcelæn,
guld ei. andet materiale, forsynet med en
metalstift, som cementeres op i den
naturlige tands udvidede rodkanal, s
bruges mest til at erstatte en fortand ei.
hjørnetand, som for at modtage s må
slibes af lige til tandkødsranden. s kan
kun anv. hvis tandens rod er rask.

Sti’g, nord. mandsnavn; latiniseret Stigotus.
Stig Andersen, to da. statsmænd af
Hvideætten: 1) (d. 1293), Erik Glippings
marsk; ledede det parti, der med
håndfæstningen 1282 ville begrænse
kongemagten. Dømt 1287 for medskyld i
kongens drab, hvorefter han bekrigede Danm.
fra borgen Hjelm i Kattegat. - 2)
Sønnesøn af ’) (d. 1369), modarbejdede
Christoffer 2.; marsk hos grev Gerhard 3.
1331, sluttede sig 1340 til Valdemar
Atterdag, var statholder i Estland til
1346, derefter marsk fl. gange, men ikke
uden opposition mod Valdemar,
stigbord (beslægtet m. oldn. stifla
op-dæmme), lodret ei. svagt hældende flade,

der åbner og lukker for
gennemstrøm-ningsåbningen i en sluse ei. lign. s
udføres af træ ei. jern og kan gøres automatisk
virkende.

stigbøjle, støtte for foden under ridning
og under op- og afsidning. s består alm. af
en metal-halvring forneden forbundet v.
et ikke for smalt og ikke glat fodtrin.
Bør være bred og rummelig, så rytteren
ved affald ikke bliver hængende fast i s
med foden,
stigbøjlen, med., den af de små
øreknogler, hvis fodplade passer ind i det
ovale vindue.
Stige, nordl. forstad til Odense; 736 indb.
(1945).

Stigeli [sti’jæl], Robert (1852-1907), fi.
billedhugger; hovedværk: De Skibbrudne
(1889-91, Helsinki),
stighjul, tandhjulet i gangmekanismen i
ure.

stighøjde, den højde under ei. over
jordoverfladen, hvortil vandet stiger i
arte-siske boringer,
’stigma (flertal ’stigmata) (gr., egl:
brændemærke), med., gammeldags betegn, for
symptomer, der opfattedes som
fundamentale ved hysteri,
stig’ma’ria (gr. stigma mærke), de grenede,
vandrette rødder af Lepidodendron og
Sigillaria. Bærer runde ar efter lange
vedhæng. Forekommer under kullagene
fra karbon.
stigmatisation (gr. stigma mærke), en
(antagelig hysterisk begrundet)
fremtræden af Kristi sårmærker. Det først kendte
tilf. af s fremkom hos Frans af Assisi.
Selvsuggestion og fordybelse i Kristi
li-delseshist. synes at være forudsætningen
for s. Alle kendte tilf. er forekommet
inden for den kat. kirke.
Sti’gs’næs, halvø SV f. Skælskør,
stik, populær betegn, f. kobberstik, o. 1.
- byggetekn., d. s. s. buestik, murværk
over muråbning ei. blænding, formet som
en bue.

stik (holl.), .søv., knob, knude,
sammenbinding af tovender,
stikbrev (ty. Stechbrief; vistnok egl.
skrivelse, der hemmeligt stikkes til en, og i
hvilken der gives oplysning om en sigtet
person), efterlysning,
stikflamme, tynd, meget varm flamme,
der p. gr. af stærk lufttilførsel pludselig
skyder frem.
stikflue (Sto’moxys ’calcitrans),
blodsugende flue. Larverne udvikles i
kalve-bokse. Beslægtet er den lille s
(Lype-rosia irritans), der stikker kvæget på
marken og eft e r å r ss(Haematobia stimulans),
stikhvepse (Apo’crita), fællesbetegn. for
årevingede insekter m. indsnøring ml.
bryst og bagkrop. Hertil galhvepse,
snyltehvepse, gravehvepse, vejhvepse, myrer,
bier og gedehamse.
Stikine [sti’ki:n], 539 km 1. flod i Brit.
Columbia, Canada; udmunder i
Stillehavet.

stikkappe, arkit., mindre hvælvingskap-

pe, der skærer ind i en større,
stikkejern, spinkelt stemmejern,
stikkelsbær (’Ribes grossu’laria),
frugtbuske af ribsfam. Uanselige, oversædige
blomster, 1-3-grenede barktorne lige
under løvbladenes grund. Bærrene enlige ei.
få sammen, grønne, gule ei. røde, glatte

ei. hårede. Vokser vildt i det meste af
Eur., i Danm. i krat og hegn,
sandsynligvis indført. Mange sorter dyrkes i haver,
s plages ofte af en snyltesvamp, s-dræber.
1948 var der i Danm. 2,9 mill. dyrkede
s-buske.

stikkelsbærbladlus (’Aphis
grossu’la-riae), grønlige bladlus. Frembringer
krølede blade på stikkelsbær, ribs, solbær.
Skadelig.

stikkelsbærdræber (Sphæro’theca
mors–’uvæ), sygdom, der på stikkelsbær viser
sig som hvide, melede, senere brune
belægninger på skud og frugter, s bekæmpes
ved vinter- og sommersprøjtning med
svampedræbende midler,
stikkelsbærhveps, fællesbetegn. for to
bladhvepse (Pte’ronus ri’besii og
Pri-stophora pallipes), hvis larver lever på
stikkelsbærplanter. Skadelige,
stikkelsb ærm ø 1 (Zo’ p ho dia convolu’ tella);
natsommerfugl, hvis larve lever i
stikkelsbærrene.

stikkelsbærmåler, d. s. s.
harlekinsommerfugl,
stikkelsbærpyralide (Zo’phodia
convolu-’tella), møllign. sommerfugl. Larven i
stikkelsbær. Skadelig,
stikker, i alm. en person, der for betaling
ei. for at opnå anden fordel anmelder
gerningsmanden til en forbrydelse til
politiet. If. forræderiloven af 1. 6. 1945
straffes den, som ved angiveri ei. på
anden måde har medvirket til, at nogen er
blevet anholdt ei. udsat for anholdelse
af ty. myndighed ei. nogen dermed
samarbejdende organisation ei. enkeltperson
ei. er blevet fængslet ei. straffet i h. t.
de midlertidige da.
undtagelsesbestemmelser, der er givet i ty. interesse, med
fængsel. Livsstraf kan anv., hvis nogen
har mistet livet, har lidt alvorlig skade
på legeme ei. helbred ei. er blevet ført
ud af landet ei. berøvet friheden i længere
tid, ei. hvis sådan følge har været tilsigtet,
stikkontakt, del af den faste elektr.
installation, hvorfra man kan forsyne en
transportabel elektr. brugsgenstand gnm.
en stikprop med tilhørende ledning,
stikledning, ledning der udgrenes fra
en stamledning (f. eks. fra fjernvarme-,
vand-, kloak-, gas- o. a. ledninger).
’Stiklestad [-sta], no. kirke (bg nogle
gårde), i Verdalen NØ f. Trondheim,
kendt fra slaget ved S 29. 7. 1030, hvor
Olav den Hellige faldt mod en no.
bondehær.

stikling (ty. Steckling af stecken putte,
stikke), plantedel, der fraskilles
moderplanten og stikkes i jord for at slå rod
og danne en ny plante,
stikmyg (Cu’licidae), slanke myg.
Skæl-klædte vinger, hunnerne blodsugende,
hannerne buskede følehorn. Larverne,
der har ånderør i bagenden, lever i
vandpytter, grøfter, oversvømmede enge,
vandtønder o. 1. Pupperne m. ånderør

Længdesnit af sugende myg.
(Skematisk).

på forbrystet, stærkt bevægelige. Nogle
arter (husmyg) særlig knyttet til huse,
overvintrer som voksne, andre
overvintrer som æg. Foruden at frembringe
plagsomme stik overfører adsk. s,
navnlig i trop., alvorlige sygdomme, f. eks.
gul feber. Til s hører også malariamyg,
s bekæmpes bedst på ynglepladserne ved
dræning og udtørring af disse,
stikning, i havebrug, udplantning af ei.

formering ved stiklinger,
stikord, 1) på teatret de sidste ord i en
replik, som den medspillende skal
besvare, 2) opslagsord i leksikon o. 1.

4312

4313

4314

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1596.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free