Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - stereoskopfotografi ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stiksav
stivelse
stiksav, sav til udsavning af huller, s
har en smal, stiv klinge med et håndtag
i den ene ende. (111. se sav),
stiktøj, en fra gjorden frem ml. hestens
forben gående rem, der bæres af en
hals-rem (v. manken), og hvis ende er
tvedelt og forsynet med ringe, gnm. hvilke
et sæt tøjler føres. Hindrer hesten i at
slå hovedet for højt i vejret og bagover,
stil (lat. stilus griffel), 1) litt., individuel
sprogbrug (denne kan selvfølgelig kun
erkendes og analyseres i relation til den
almene sprognorm); 2) kunsthist., en
kunstners ei. en kunstepokes
karakteristiske udtryksform; 3) personlighedspræg
og korrekthed (f. eks. i klædedragt ei.
optræden); 4) d. s. s. kalender. Gl. s
betyder juliansk kalender, ny s
gregori-ansk kalender,
stil’b (gr. stilbein skinne) (fork. sb), enhed
for en lysgivers lystæthed, hvorved
forstås lysstyrke pr. cm2. 1 s er da lig med
1 normallys pr. cm2,
stilboe’stro’l, syntetisk stof med
virkning som det kvindelige kønshormon,
sti’let (ital. stiletto af lat. stilus spidst
instrument), dolk med fin, trekantet ei.
sylformet klinge; tidl. alm. våben i
nærkamp.
’Stilicho [-ko], (d. 408), vandaler, der
blev rom. magister militum og formynder
for Honorius (395), forsvarede dygtigt
Vestrom, til Honorius styrtede og dræbte
ham.
stili’se’re (af stil), kunstnerisk at
fremstille efter visse grundformer med
udeladelse af individuelle enkeltheder for at
ofc’nå en dekorativ ei. ornamental virkning,
stili’stik, videnskaben om stil, især litt.
stil, fra oldtiden til 19. årh. især dyrket
med henblik på at give forskrifter for
sprogets rette brug (normativ s), siden
mere sproghist. ei. sprogfilos.
Stilk og Co., da. titel på R. Kiplings
roman »Stalky & Co.« (1899).
stilleben [’Itilleiban] (ty: stille liv), d.
s. s. nature morte,
stillebælter, s. d. s. kalmer.
Stillehavet, eng. Pacific Ocean, største
ocean, 180 mill. km2 ei. V, af Jordens
overflade, ml. N- og S-Amer., Antarktis,
Austr., Indonesien og Asien (uden bihave:
165 mill. km2).Mod V flere randhave.
Bunden danner flade sletter på 4-6000 m,
adskilt ved lavere rygge. De største
dybder ligger som grave langs randen af
disse bækkener, nær fastlandet. Vigtigst
er Filipinerbækkenet mod V med
Fili-pinergraven, 10 793 m, størst målte
havdybde, det nordpacifiske bækken med
Aleutergraven (7384 m), Japan-graven
(8513) og Marianer-graven (9636), det
sydpacifiske bækken med Tonga Graven
(9184).og Kermadec Graven (9428), det
peruanske bækken med Peru Graven
(6159) og Atacama Graven (7635) samt
det pacifisk-antarktiske bækken. Mod
SV er bunden meget ujævn, her var
endnu i kridttiden land. Bunden i
bækkenerne dækkes af rødt dybhavsslam,
ryggene af hvidt. Saltholdigheden er
størst i passatbælterne i overfladen.
Storme er hyppige. Strømme: N- og
S-passatdrift, skilt ved ækvatorial
modstrøm, yarme vestenvindsdrifter i N og
S; langs Amer.s kyster kolde strømme.
Dyrelivet præget af kyst- og søpattedyr.
S-s verdenspolit. betydning er tiltaget
stærkt i 20. årh. Krydses af vigtige
skibs- luft- og telegrafforbindelser ml.
Amer. og Asien-Australien.
Stillehavsrådet, fælles allieret räd for
koordineret krigsførelse mod Japan
under 2. Verdenskrig, opr. i London febr.
1942, fra apr. s. å. i Washington.
’Stiller, Mauritz (1883-1928), sv.
filminstruktør og skuespiller. Deb. som
instruktør 1912, senere bl. a. »Den
Blodrøde Blomst« (1918), »Hr. Arnes Penge«
(1919) og »Gösta Berlings Saga«
(1923-24). 1925-27 i Hollywood,
stillere, de, der over for vælgerne
anbefaler en person til valg. If. valgloven af
11. 4. 1920 skal enhver, der opstiller sig
til valg til Folketinget, have mindst
25 og højst 50 s.
stille selskab, en fra ty. ret hentet
betegn. for et selskab med økon. formål, i
4315
Joseph W. Stillwell. Henry L. Stimson.
hvilket der er indskudt en kapital af en
person, der ikke udadtil optræder som
interessent, men som deltager i tab og
vinding.
stille uge, ugen fra palmesøndag til
påskedag.
stillhalte-aftale [’Jtilhalta-], en art
moratorium, spec. om s for ty. bankers
kortfristede gæld 1931.
’stil’lids [-is] (nty. Stieglitz, lånt fra slav.)
(Cardu’elis cardu’elis), finke, hvid
underside, sorte og gule vinger, partiet om
næbbet højrødt. Hist og her i Danm.,
mark- og havefugl. Lever af tidselfrø o. 1.
Standfugl ei. strejffugl, af og til trækfugl.
Stilling, da. stationsby ca. 5 km NØ for
Skanderborg; 713 indb. (1945).
stilling, 1) mus., ved spil på
strygeinstrumenter udtryk for venstre hånds
plads på instrumentets hals. For hver
højere s rykker hånden et tonetrin op
på gribebrættet; 2) tekn., stativ, der
bærer de egentlig arbejdende dele i et
redskab ei. en maskine; f. eks. rammen
på en håndsav. Vognstillingen er
den faste del af undervognen.
Stilling-Andersen, Jacob (1858-1933),
da. mejerileder. 1882 medstifter af
Danm.s første andelsmejeri i Hjedding,
som S bestyrede 1882-85, senere direktør
for privat smøreksportfirma.
stillingskrig, kamp om forberedte
stillinger ei. ml. hære, hvis fronter stivner
tæt på hinanden,
stillingsmand, værnepligtig (med frilod),
der tjente i da. hær (inden for tiden
1849-67) i en udskrevens sted.
Stilling-’Solbjær’g Sø, 4 km2 stor sø
NØ f. Skanderborg,
stillingssans, evne til, uden synets hjælp,
at bedømme den stilling, lemmerne og
kroppen indtager.
Stillwell [’stilwæl], Joseph W.
(1883-1946), USA-general. Fik apr. 1942
kommandoen over USA- og kinesiske tropper
i Burma, drevet bort fra Burma-vejen,
generobrede Burma 1944-45. 1945-46
chef f. USAs hjemmehær. (Portræt).
Stilton [stiltn], landsby i Huntingdon-
shire, Ø-Engl. Kendt for stiltonosten,
stiltonost (efter landsbyen Stilton), eng.
skimmelost, minder om roquefortost,
stimand, i ældre da. retssprog (f. eks.
Jyske Lov) d. s. s. røver.
Stimson [’stimsn], Henry Lewis (f. 1867),
USA-politiker. Sagfører; Republikaner;
senator fra 1910. 1911-13 krigsmin.
Officer i 1. Verdenskrig; 1927 ledende ved
underkuelsen af modstand i Nicaragua;
1927-29 guvernør på Filipinerne.
Udenrigsmin. under Hoover 1929-33. Mod
isolationisterne, krigsmin. under
Roosevelt juni 1940-sept. 1945. (Portræt),
stimu’lan’s (lat. stimulare stikke m. en
pigkæp), opkvikkende middel;
stimulerende påvirkning; stimulanser er 1)
i medicinsk forstand stoffer med
stimulerende virkning på centralnervesystemet,
dels sådanne, der særligt irriterer
centrene for åndedræt og kredsløb (f. eks.
kamfer, coramin, pentazol, pikrotoksin
og kuldioksyd, f. eks. i
karbogenappara-ter) og anv. mod lammelser af disse centre
som ved sovemiddelforgiftninger, dels
sådanne, der irriterer overvejende
storhjernen med deraf følgende aktivt
velvære (kokain og amfetamin); 2) i daglig
tale stoffer, der gnm. påvirkning af
storhjernen fremkalder velvære. De falder i
3 grupper: a) relativt harmløse
stor-hjerneirriterende nydelsesmidler (kaffe,
te, tobak), b) storhjerneirriterende
rusgifte (kokain, amfetamin), c) visse rus-
4316
gifte, der fremkalder velvære gennem
en storhjernelammelse (som morfin og
alkohol).
stimu’le’re (lat. stimulus pigkæp), pirre,
incitere, kvikke op.
’stimulus (lat., egl: pigkæp), påvirkning,
irritament, pirring; milieuforandring,
som fremkalder en reaktion hos en
organisme.
sting, betegn. 1) for smerter i ryg ei. bryst
ved indånding, kan hidrøre fra
brystmusklerne ei. fra lungehinden, 2) for
forbigående smerter i venstre side af
underlivet, særlig hos børn efter løb.
stinkbrand (Til’letia), slægt af
brand-svampe, hvis mycelium gennemvokser
hele værtplanten. Sporerne udvikles i
frugtknuden. Mest kendt er hvedens s.
stinkdyr (Me’phitis me’phitis), sort og
hvid, langhåret amer. grævling, godt
V, m lang. Kan fra en kirtel ved
gatåbningen udsprøjte en meget ildelugtende
vædske. Leverer pelsværket skunk,
stinkgrævlinger (’Mydaus), m.
stinkdyret beslægtede grævlinger, der kan
udsprøjte et ildelugtende sekret.
Soenda-øerne.
stinknæse (ozoena), kronisk, tør
næse-katarr med ildelugtende skorpedannelse.
Der findes også en tør næsekatarr uden
ilde lugt.
stinksten, da. navn på antrakonit, p. gr.
af den ubehagelige lugt, der fremkommer,
når man slår på den med en hammer,
stinksvampe (PhaVlaceæ), fam. af
bugsvampe. I Danm. er almindelig s
(P. impudicus) alm. i skovbund om
efteråret. Myceliet lever i skovbunden
og frembringer et frugtlegeme af form
og størrelse som et hønseæg, kaldet
hekseæg. Senere brister dette og en ca.
15 cm høj stok med olivengrønt, grubet,
sporebærende hoved skyder frem. I denne
form har s stærk ådsellugt. Sporerne
spredes af fluer. (111. se farvetavle
Svampe).
stinktæger (Penta’tomidae), store, brede,
flade, ofte stærkt farvede tæger, der
udskiller et ildelugtende sekret. Hertil
Stinnes f’ftinas], Hugo (1870-1924), ty.
forretningsmand. Dannede før 1914 store
rhinske syndikater, omfattende
kulmine-drift, jernproduktion og rhintrafik, fik
efter 1920 interesser i skove, papir,
forlagsvirksomhed og dagblade. Kort efter
S-s død brød hans overkapitaliserede
virksomheder sammen,
stipendi’a’t, indehaver af et stipendium,
sti’pen’dium (lat.), i det gl. Rom sold
til soldater; nu: understøttelse til studier
før og efter eksamen,
stipu’latio (lat: en formelig forespørgsel
og afkræven af et løfte i retten), den alm.
kontraktsform i romerretten. Krævede
at begge parter var til stede og indgik
aftalen under anv. af ganske bestemte
ord.
stipu’le’re (lat. stipulari lade sig noget
formeligt love), fastsætte ved aftale.
Stirling [’ste’.liqj, 1) grevskab i Lavskotl.;
1169 km2; 186 000 indb. (1947); 2)
hovedstad i 1) V f. Firth of Forth; 29 000
indb. (1947). Uld-, læder- og
maskinindustri. I middelalderen en af Skotl.s
vigtigste byer. I nærheden S Castle
[-’ka:sl] (16. årh.), de skotske kongers
yndlingsresidens.
stirling-kedel, dampkedel-type: vand-
rørs-kedel med stejle rør.
Stirner [’Jtir-], Max (dæknavn for Kaspar
Schmidt) (1806-56), ty. filos. forfatter.
Hævdede i Der einzige und sein Eigentum
(1845) en radikal egoistisk individualisme,
stirrids [’stiris] (eng. steerage egl. det at
styre et skib), opr. rum, hvor styregrejer
opbevaredes, nu et aflukke i et skib,
hvor hovmesteren opbevarer mad,
service o. 1.
stiv bue, arkit., er en bue, der i
modsætning til en slåp bue kan optage
tryk-og bøjningspå virkninger.
stivelse, polysakkarid af formlen (Cr>ff 10
Os)n, s. m. cellulose det i planter oftest
forekommende kulhydrat, s er
uopløselig i koldt vand, dog kan vandopløselig
s fremstilles. Ved opvarmning med vand
kvælder s og danner klister. Med jod
4317
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
