- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4318,4319,4320

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - stereoskopfotografi ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

stivelses gummi

stjernekort

Stivelseskorn fra kartoffel.

danner s en blåfarvet forbindelse. Ved
hydrolyse med syrer nedbrydes s
kvantitativt til glukose, med visse enzymer,
isaer diastase, nedbrydes s til maltose,
s er den væsentlige bestanddel af mel.
s fremstilles især af kartofler, hvede, ris,
majs og andre kornsorter og rodfrugter
(sago, arrow-root). Kartoffels kaldes
alm. kartoffelmel (fremst, se der). Ved
fremstilling af hvedes behandles hveden
i æltemaskine med vand. Den opståede
dejg udvaskes derefter med vand til
adskillelse af rås og gluten. Af
rås-mælken fås hvedes ved centrifugering.
De øvrige s-sorter fremstilles ved lign.
metoder, idet der dog til riss anv.
behandling med en tynd natronlud og til
majss svovlsyrling vand. s anv. til
appretur og stivning af tøj, til
tapetserer- og bogbinderklister, som
fortykningsmiddel til tøjtrykfarver, til limning
af papir, til pudder, til næringsfoder og
til fyldstof i mangfoldige industrier,
stivelsesgummi, blanding af stivelse og
dekstriner, som med vand danner en
stærkt klæbende sirup. Såk. syregummi
fås ved behandling af stivelse med
salt-el. salpetersyre ved 180°, såk. ristegummi
fås uden syre ved 180-200° i riste
tromler. Anv. som erstatning for kostbarere
gummisorter, til klæbemiddel (f. eks. til
frimærker), til appretur og til trykfarver,
stivelseskorn dannes i plantecellerne af
grønkornene ved
kuldioksydassimilatio-nen ei. af hvidkornene, som er i stand
til at omdanne sukker til stivelse, s
har tydelig lagdeling og er forsk, for
hver planteart. De farves blå af jod. (111.).
stivelsessukker, glukose (Dextropur),
fremstilles, ved hydrolyse af stivelse med
fortyndede syrer ved opvarmning i
autoklave, s indeholder ofte mindre
mængder dekstrin. Med s betegnes også
stivelsessirup, en tyktflydende blanding
af glukose og dekstriner, der fremst, på
lign. måde og har udstrakt anv. til
bolsjer, konditorvarer, spisesirup o. m. a.
stivelsesværdienhed, ty. enhed for
foderværdi. 1 s = næringsværdien (til
fedning) af 1 kg rent stivelse. 1 s svarer
til ca. 1,4 foderenhed,
stivheden af et konstruktionselement, f. eks.
en bjælke, udtrykker et mål for de
formforandringer, etementet får under
belastning. Jo mindre
formforandringerne er, desto større er s.
stivhedstillæg, det tillæg til en
trykstangs (søjles) dimensioner, der må gøres
for at hindre sideudbøjning.
stivkrampe (tetanus), en sygdom, som
opstår, når jord, der indeholder
s-bakterier, kommer ind i sår. Her udvikler
bakterierne en gift, som i løbet af nogle
dage ei. uger gnm. irritation af rygmarven
og hjernestammen fremkalder kramper
af ansigt,"krop og lemmer samt
undertiden stærke smerter. Synkningen kan
også blive vanskelig, s kan som regel
forebygges, når mennesker, der har fået
forurenede sår, straks får indsprøjtning
med s-serum,
stivkrampeserum ei. tetanusserum,
serum fra dyr (heste, får), som er
forbehandlede med indsprøjtninger af
stivkrampetoksin; herved kommer serumet
til at indeholde stivkrampe-antitoksin.
Indsprøjtning af s anv. til forebyggelse
af stivkrampe efter læsioner, hvor man
kan frygte en forurening med
stivkrampesporer. Som forebyggende middel er s
meget virksomt; det anv. også, men med
mere usikker virkning, til behandling af
allerede udbrudt stivkrampe,
stiv køreplan, meget anv.
køreplans-system for by- og nærtrafikmidler. Ved

Stivelseskorn
fra byg.

Stivelseskorn
fra havre.

Stivelseskorn
fra hvede.

Stivelseskorn
fra rug.

s følger togene til samme
bestemmelsessted ei. på een og samme linie altid
hinanden i en konstant tidsafstand, f. eks.
med en afstand på 5, 6, 10, 15, osv. min.,
således at toggangen gentager sig time
for time.

stivlærred, form for canvas, vævet af
langhør, ringe kvaliteter af blår,
appre-teret med lim ei. lign. Benyttes som
underlag for bløde stoffer,
stivsyge, benskorhed ei. rachitis, vet., en
lidelse i knoglesystemet; dyrene får en
ejendommelig stiv og ømmelig gang og
tilbøjelighed til benbrud ei. afrivninger
af sener ved deres knogletilhæftning.
Optræder hos det unge, endnu voksende
dyr som mangelfuld forbening af det
nydannede knoglevæv, mens
benskørhed (osteomalaci) findes hos det voksne
dyr med abnorm nedbrydning af
knoglerne.

Stjerbakov [Merba’kof] (til 1946 Rybinsk),
by i RSFSR, Sovj., ved Volga NNØ f.
Moskva, 139000 indb. (1939). Flodhavn
med jernbane. Jern- o. a. industri. Ved
S er Volga opstemmet til S-havet.
St jerbakov-havet [Jtlerba’kof-] (tidl.
Rybinsk-havet), ca. 4800 km2 stor
opstemmet sø på Volga ved Stjerbakov
NNØ f. Moskva; indgår i kanalsystemet
Moskva-Volga-Leningrad. Ved S
anlægges et stort kraftværk (planlagt
330 000 kW).
Stjerna [’Jæ(r)na], Knut Martin
(1874-1909), sv. arkæolog, docent i Uppsala
1905. Har skrevet Bidrag till Bornholms
befolkningshistoria (1905).
stjerne, i daglig tale fællesbetegn. for alle
lysende himmellegemer; mere specielt
mener man med s fiksstjerne. Om s i
religionen se stjerner,
stjerne-anis (Il’licium), slægt af
mag-noliefam. fra Østasien, brugtes tidl. til
fremstilling af anisolie.
stjernebanneret, da. betegn, for USAs

nationalflag (Stars and Stripes).
stjernebillede (konstellation), en let
kendelig gruppe af stjerner, som har et
stjernebilled-navn. Babylonierne og
grækerne havde s, bl. a. Dyrekredsens tolv
stjernebilleder (himmeltegn). I
Ptole-mæus’ Almagest fra det 2. årh. e. Kr.
anføres 48 s. Hertil er senere kommet
bl. a. stjernebilleder omkr. himlens
sydpol, en del af himlen, som først blev
kendt ved opdagelsesrejserne Som Afrika.
I den vidensk. astron. bruges s-s navne
i forb. med små gr. bogstaver, små lat.
bogstaver og numre til at betegne de
lysstærkeste fiksstjerner. Foranderlige
stjerner betegnes ved s og store latinske
bogstaver. Ældre tiders s-figurer spiller
ingen rolle i denne forb., s er kun et
navn for et bestemt himmelareal. (111. se
stjernekort),
stjernebold (Ge’aster), slægt af
bugsvampe, hvis frugtlegemer i begyndelsen
er skjult i jorden, men senere viser sig
over jorden med det ydre hylster
stjerne-formigt åbnet. Fl. arter i da. skove.
Stjerneborg, observatorium bygget på
Ven af Tyge Brahe i 1584. S indeholdt
en række af Tyge Brahes instrumenter
til måling af himmellegemernes
positioner, opstillet i underjordiske krypter. S
er fl. gange blevet udgravet og
størstedelen af den underjordiske del af
bygningerne er bevaret,
stjernebyg, en form af seksradet byg,
hvis seks rækker kerner i et akstværsnit
danner en regelmæssig sekskant,
stjernedøgn ei. stjernedag, tiden ml. to
på hinanden følg. kulminationer af
for-årspunktet.
stjernefarver. Stjerner med atmosfære-

temperaturer (jfr. fiksstjerner og
stjerne-temperatur) under ca. 4000° ses rødlige,
ml. ca. 4000° og ca. 8000° gullige og over
8000° hvidlige,
stjernefotografi, d. s. s. astrofotografi.
stjernefotometri, d. s. s. astrofotometri.
stjernehob, en samling af stjerner, som
står relativt tæt sammen i rummet, og
som millioner af år vil vedblive hermed.
De kugleformede s udmærker sig ved
regelmæssig begrænsning og stærk
koncentration af stjernerne mod centret. En
kendt kugleformet s er Herkules-hoben.
Man kender omtr. 100 kugleformede s,
der tilhører Mælkevejssystemet. De
største indeholder ca. 1 million stjerner. Den
gnstl. diameter for de kugleformede s er
ca. 100 lysår. De åbne s er af mindre
regelmæssig form og kun svagt
koncentrerede mod centret, stjerneantallet er
gnstl. betydelig mindre, men kan dog nå
op på adskillige tusind stjerner. Kendte
åbne s er Pleiaderne og Praesepe. Man
kender ca. 300 åbne s i
Mælkevejssystemet. Den gnstl. diameter er ca. 15 lysår.
I s er gennemsnitsafstanden fra en
stjerne til den nærmeste nabostjerne
ca. 10 gange mindre end i Solens
omegn. De kugleformede s holdes sammen
af stjernernes indbyrdes
tyngdetiltrækning, medens hobens beståen for de
åbne s-s vedkommende beror på, at
stjernerne har lige store og parallelle
hastigheder gnm. rummet. Der findes åbne
s, for hvilke afstanden fra Solen er så
lille, at hobens stjerner ses spredt over
en stor del af himlen (Hyaderne,
Bjørne-strømmen).
Stjernekammeret, eng. Court of Star
Chamber (navnet vistnok efter det m.
stjerner bemalede loft i mødesalen), eng.
domstol, oprettet 1487 af Henrik 7.
Behandlede i beg. sager angående statens
sikkerhed og embedsmisbrug, men dens
virkefelt udvidedes af Wolsey. S
misbrugtes til idømmelse af straffe, for
hvilke der ikke fandtes hjemmel i
com-mon law, og ophævedes 1641 af det
lange parlament,
stjernekatalog, fortegn, over
fiksstjerners steder på himlen (positioner). I
Ptolemæus’ Almagest fra 2. årh. e. Kr.
findes en s med positioner for ca. 1000
stjerner. Positionernes gnstl. fejl er ca.
10 buemin. Tyge Brahe samlede
resultaterne af sine fiksstjerneobservationer i
en s med ca. 1000 stjerner; positionernes
gnstl. fejl er her kun ca. 1 buemin. Den
første s, hvis positioner har en
nøjagtighed, der ikke står meget langt tilbage for
moderne s-s, er Bradleys fra midten af
18. årh. I det 19. og 20. årh. er
fremkommet et stort antal s, bl. a.
»Astro-nomische Gesellschaft«s s for alle
stjerner lysstærkere end ca. 9.
størrelses-klasse. (Om s med tilnærmede positioner
se Bonner Durchmusterung). En i slutn.
af 19. årh. planlagt s for stjerner ned
til 11. størrelsesklasse med positioner
bestemt ad fotografisk vej er ikke blevet
fuldført.

stjernekikkere (Urano’scopidae), trop.
fiskefam. beslægtet m. fjæsing.
Flad-hovedede, opadrettede øjne og mund.
Nedgravede, lokker bytte til ved et
Vedhæng fra munden,
stjernekobling ei. Y-kobling, elektr.
for-bindelsesmåde for faserne i et trefaset
system, hvor faserne efter gennemgang
i 3 adskilte belastninger forbindes til
samme punkt, stjernepunktet,
stjernekoraller, de kolonidannende,

revbyggende koraller,
stjernekort, afbildning af stjernerne på

himlen i et plant kort. I ældre s er i

4318

4319

4320

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1598.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free