- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4321,4322,4323

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - stereoskopfotografi ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

stjerneløb

stjerneskud

Stjernekort, der viser de stjerner, som er synlige på vore breddegrader. (Fra Universitetets Skriv- og Rejsekalender).

alm. indtegnet linier og figurer, der
anskueliggør de stjernebilleder, som man
har forestillet sig, at stjernerne dannede.
Det ældste større s er Joh. Bayers
(1572-16(25) »Uranometria« fra 1603. Et
udmærket s over den nordl. himmel
indeholdende de med blotte øjne synlige
stjerner er Eduard Heis’ (1806-77) atlas,
et tilsvarende far den sydlige himmel
Benjamin Goulds (1824-96)
»Uranometria Argentina«. De største s er de
på grundlag af Bonner Durchmusterung
og Cordoba Durchmusterung
udarbejdede, indeholdende stjerner til ca. 10.
størrelsesklasse. Et planlagt fotografisk
s »Carte du Ciel« er kun delvis færdigt.
Et udmærket fotografisk s er
Franklin-Adams kortet, der består af 206 blade
over hele himlen. Velegnede til
orientering på stjernehimlen er små drejekort,
som kan indstilles efter dato og
klokkeslet til at vise de lysstærkere stjerners
stilling i forhold til horisont og meridian,
stjerneløb, kapløb ei. cykleløb, ved
hvilket deltagerne starter fra et fælles
punkt, men i forsk, retninger,
stjernemotor, flyvemotor, hvis cylindre
sidder i en kreds om krumtapakslen,
anbragt radiært på krumtaphuset. (111.).
stjernemænd, unge mennesker, der
udklædt som den hellige familie, De Hellige
Tre Konger o. 1. ved juletid gik rundt
med en stjerne og indsamlede penge;
skikken stammede fra kat. festspil.
Stjernen, Odense, Fyns førende
håndboldklub, spiller i 1. division. Stiftet 1912
som atletikklub. Optog håndbold i 1933.
1948: 455 medl.

Stjernen, A/S Bryggeriet, stiftet 1902
som Arbejdernes Kooperative Bryggeri.
1949: aktiekap. 1 mill. kr.; aktierne ejes
udelukkende af da.
arbejderorganisationer. Antal arb. og funkt: 800.
Produktion 1948: 1200 t malt, 208 600 hl øl,
9 208 000 fl. mineralvand,
stjerner, rel. Inden for de antikke kulturer
anskues s som besjælede, udtryk for
naturmagter, der er bestemmende for
arbejdets faser, f. eks. agerbrug og jagt
osv. I Babylonien identificeredes alle
guder med bestemte s, og et væsentligt
led i kulten blev beregning af deres baner.
Dette forenedes i den hellenistiske verden
med forestillingen om, at universet er
underlagt en bestemt kausal rækkefølge,
inden for hvilken mennesket er bundet,og

Stjernemotor.

blev til astrologien, troen på, at man af
s-s konstellationer kan forudsige den
kommende skæbne,
stjerneskud. Små partikler, som fra det
interplanetare rum trænger ind i Jordens
atmosfære, giver anledning til et
kortvarigt lysfænomen, s, lysende punkter,
som bevæger sig hurtigt hen over himlen,
meget nær langs storcirkler, s kan ses så
lysstærke som stjerner af 1.
størrelses-klasse, varigheden er fra en brøkdel af et
sek. til 3-4 sek. Når de påg. partikler
trænger ind i Jordens atmosfære, bremses
de, og deres kinetiske energi omsættes til
strålingsenergi. Bremsningen og
lysudsendelsen finder i hovedsagen sted i en
højde af 100-150 km over jordoverfladen.
Efter bremsningen holder partiklerne sig
sikkert i hvert fald gnm. lange tidsrum
svævende i atmosfæren, s er meget
hyppige og kan iagttages hver klar, mørk
nat. De ses overvejende på den del af
himlen, mod hvilken Jorden bevæger sig
i sin bane omkr. Solen. På visse bestemte
tider af året ses s-sværme, der
tilsyneladende udgår fra et enkelt punkt,
radia-tionspunktet, svarende til parallelle
bevægelser af s-partiklerne gnm. rummet. De
påg. partikler stammer fra kometer, der
er gået i opløsning, og s-sværme ses, når
Jorden passerer den tidl. komets bane
(smlgn. augustmeteorer, Bielas komet og
Leonider). Hvorvidt en del af s hidrører
fra partikler, der er vandret ind i
solsystemet fra det interstellare rum, er endnu
ikke afgjort med sikkerhed. Større
legemer, som trænger ind i jordatmosfæren,
ses som ildkugler.

91

4321

4322

4323

Til tryk september 1949.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:45:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/4/1599.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free