- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4324,4325,4326

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - stjerneskærm ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

stjerneskærm

Stockton-on-Tees

stjerneskærm (A’strantia), slægt af
skærmbloms tfam. Under hver skærm
findes et svøb af farvede, stjerneformigt
udstående højblade. A. major er
havestaude.

st jernespektrografi, d. s. s.
astrospektro-skopi.

stjernestrenget, et blad med fl. kraftige
strenge, der udgår fra et punkt inden for
bladranden, f. eks. landløber
(Tropaeo-lum) og lupin,
stjernestørrelse, se størrelsesklasse.
st jernetemperatur. Den synlige del af en
stjerne udgøres normalt af en ganske
tynd skal, stjerneatmosfæren. Ved s
forstås et på passende måde defineret
gennemsnit af temp. i stjerneatmosfærens
forsk. lag. Stjerner med høj s (10
000°-100 000°) har spektre, hvor strålingen er
stærkest i det ultraviolette, i stjerner af
soltypen (s ca. 6000°) falder strålingen
overvejende i den synlige del af spektret,
medens endelig stjerner med lav s
(1500-3000°) væsentlig stråler i det ultrarøde.
Absorptionsliniespektrets karakter
afhænger af s (smlgn. spektralklasse). I
stjernernes indre hersker if. teoretiske
beregninger temp. på millioner af grader
(smlg. Solen),
stjernetid defineres som forårspunktets
’timevinkel, s anv. i astron., idet den
angiver stjernehimlens stilling. I hvert
øjeblik er s lig rektascensionen for de
stjerner, der kulminerer i øvre kulmination.
P. gr. af Solens (og middelsolens)
bevægelse ml. stjernerne er 24 timer efter s
et noget kortere tidsrum end 24 timer
efter middelsoltid, nemlig lig 23 tim.
56 min. 4,09 sek. Omtrent ved
efterårs-jævndøgn, ca. 22. sept., er s lig
middelsoltid, derefter gennemløber forskellen i
løbet af et år alle værdier fra 0 til 24 timer,
stjernetydning, d. s. s. astrologi,
stjernetåge, et stjernesystem uden for
mælkevejssystemet, der p. gr. af den
store afstand ses som en
sammenhængende lysmasse (se galakse og spiral-galakse),
stjært 1) fuglehale, 2) bagud vendende
arm på en vejrmølle til at stille møllen i
vinden med.
’stoa (gr.) søjlegang. Særlig berømt var
Poi’kile s (gr. den brogede s; smykket
med malerier), som Zenon brugte til sin
undervisning,
sto’b (mnty.), ældre da. mål for flyd. varer;
sattes i 1584 = 4 potter; senere betegn,
for et drikkekar.
Sto’baios, Johannes (5. årh.), gr. forfatter,
der i sit Antho’logion (antologi) har
kompileret stof fra gr. filos. forf., hvoraf
mange nu er tabte, til belysning af de
filos. idéers hist.
stock exchange [’ståk iks’tlæind3], eng.

betegn, for fondsbørs.
’Stockholm, Sveriges hovedstad og
største by, regeringens, rigsdagens,
højesterets sæde m. m., liggende ved Målarens
udløb i Saltsjön, dels på øer, dels på
fastlandet; udgør et eget lån: 143 km’;
726 000 (med forstæder 911 000) indb.
(1949). Bydele: ml. Målaren og Saltsjön
ligger Staden [sta:n] ei. Staden melian
broarna; den består af 1)
Helge’andshol-men med Riksdagshuset (1898-1904), og
Riksbanken (1906); 2) Stadsholmen
[’stas-] med kongeslottet (ital.-præget
barok, 1692-1760), Storkyrkan (13. årh.,
ombygget 1736-43), Börsen (rokoko,
1767-76), Riddarhuset (1641-74) og
trafikknudepunktet Slussen; 3)
Riddar-holmen med Riddarholmskyrkan (gl.
fransciskanerkirke, grl. 1270) med mange
sv. kongers og berømte sv. mænds grave,

Luftfotografi af Stockholms centrale del med slottet og (bagved) rigsdagen.

Stockholm. Stadshuset.

Gamla Riksdagshuset, Riksarkivet,
generalstabens bygn., Wrangelska palatset,
der bl. a. rummer Svea hovrätt. På
fastlandet mod N ligger Norr’malm med
for-retningskvarter, Operan (1891-97),
Jakobs kyrka (indviet 1643), Klara kyrka
(1575-90), Konserthuset (1923-26) og de
to 70 m h. Kungstornen. SØ-Norrmalm,
’Blasieholmen, er en tidl. ø, her ligger bl.
a. Nationalmuseet (renæssance, 1850-65)
og Svenska teatern. Længere mod SØ
ligger ’Skeppsholmen med
Sjökrigssko-lan og Flottans varv og Ka’stellholmen
med Kastellet. N f. Norrmalm ved
Brunnsviken ligger ’Vetenskapsstaden
(’Brunnsviken) med Naturhistoriska
riks-museets store bygninger,
Vetenskaps-akademien, Nobelinstitutet, Bergianska
trådgården (botan. have) m. m. 0 f.
Norrmalm og langs
Djurgårdsbrunns-viken ligger öster’malm med Kungl.
Biblioteket, Dramatiska teatern og
Statens historiska museum. 0 og NØ f.
östermalm, i Norra Djurgården, ligger
kaserner, Tekniska högskolan, stadion,
museer og store havneanlæg. S f.
Djur-gårdsbrunnsviken ligger Södra
Djurgården med Nordiska museet med
friluftsmuseet Skansen, planetariet, Gröna
Lunds tivoli, forlystelsesstedet
Hasselbacken, Thielska Galleriet og lystslotte.
V f. Norrmalm ligger ’ Kungsholmen med
S-s pragtfulde rådhus Stadshuset
(1911-12), Serafimerlasarettet, Karolinska
insti-tutet, S-s domhus Rådhuset (1911-15)
og store moderne beboelseskvarterer. På
fastlandet mod S ligger Söder’malm
(overvej. fabriks- og arbejderkvarterer). Mange
broer forbinder bydelene.
Undervisningsanstalter bl. a.: Karolinska
medico-kirur-giska institutet, S-s högskola (grl. 1878),
Tekniska högskolan (grl. 1877).
Industrien er bet. og omfatter metalvarer,
maskiner, motorer, skibe, tekstilvarer, sprit, øl,
mel, læder, grafik. Trafik: Efter mængden
af udlossede og lastede varer står S-s
havn kun tilbage for Göteborgs havn.
Den hjemmehørende handelsflåde androg
1945 403 437 NRT. Fra S udgår tre
ho ved jernbaner: västra og norra
stam-banan og S-Västerås-Bergslagsbanan.
Lufthavn: Bromma. Radiostation. -

Historie. Opr. fiskerleje. Måske
befæstet ca. 1200. Stadrettigheder ca. 1255;
ældste bevarede privilegier fra 1436; talr.
ty. handlende. 1520 blev byen overgivet
Chr. 2.; »det stockholmske blodbad«
foregik 8.-9. 11. s. å. Fra ca. 1600 rigets
midtpunkt. Stærk vækst fra slutn. af 19.
årh. med industriens og samfærdselens
udvikling.

Stockholms blodbad, massehenrettelser,
beordret af Christian 2. 8.-9.11.1520.
Chr. havde lovet amnesti ved Sthlm.s
kapitulation, men havde formelt gyldigt
påskud til at omgå løftet, da Gustav
Trolle som ærkebisp rejste kætterianklage
mod Sturepartiets ledere for deres
overgreb mod ham. Hvorvidt Gustav Trolle
ei. Chr. 2. har været den egl. drivende
kraft, er omstridt. Efter formløs
domfældelse henrettedes ca. 100 mennesker, bl. a.
bisperne Mathias af Strängnäs og Vin-

cens af Skara, Gustav Vasas nærmeste
familie og mange borgerlige og adelige
ledere af Sturepartiet. Videreførtes med
henrettelser i provinsen, bl. a. af
Hemming Gadh.

Stockholms enskilda bank [’e:nfilda]
(sv. enskild privat), grl. 1856, Sveriges
næststørste bank (efter Sv.
handelsbanken), fra 1937 a/s.

Stockholms högskola [’hö:g-], univ. i
Sthlm., grl. 1878 ved kommunale og
private midler. Omfatter 3 fakulteter:
mat.-naturvidensk., stats- og retsvidensk. og
humanistisk, 175 lærere (deraf 45 prof.) og
2100 studenter (1946).

Stockholm-skolen, sv. ’ nationaløkon.
retning, der, påvirket af Wicksell, lægger
hovedvægten på analyser af selve forløbet
i økon. processer gnm. et tidsrum
(dynamisk synspunkt) - mods. den klassiske
teori, der analyserer situationer på givne
tidspunkter. S har især uddybet
penge-og finansteorien (Lindahl, Myrdal, Ohlin
m. fl.).

Stockholms län, sv. lån, omfattende
Ø-Uppland og Ø-Södermanland m. undt.
af byen Sthlm.; 7734 km2, 349 000 indb.
(1948). Bet. og mangesidig industri,
landbrug (22% agerland), skovbrug (54%
skov), fiskeri og handel.

Stockholms-Posten (1778-1833), sv.
avis. Under J. H. Kellgrens ledelse indtil
1792. Modtog bidrag fra bl. a. F. M.
Franzén og fru Lenngren. Mistede omkr.
årh.skiftet sin bet.

Stockholms slot. Opr. en middelalderlig
borg, domineret af et stort rundtårn, det
senere Trekronor, opførtes ca. 1150 og
udvidedes med tiden. I 16. årh. forsøgte
Johan 3. at pynte den op med sydlandske
loggier o. 1., men med Sv.s stormagtstid
kunne bygningen ikke forliges. Det nuv.
overordentlig anselige, af Nic. Tessin d. æ.
tegnede S (ital.-præget barok) er grl.
1692 og fuldført i det ydre 1760.

Stockholms stift, sv. stift, oprettet 1942,
omfatter Sthlm. og en del af S-Uppland;
879 000 indb. (1946).

Stockholms-Tidningen [’ti:dnir)an] (sv.
tidning avis), sv. dagblad (uafhængigt
liberalt), grl. 1889, i sin nuv. form 1931;
1933 overtog S »Aftonbladet«. Oplag
1948: hverdage 176 500, søndage 213 200.

’Stockmarr, Johanne (1869-1944), da.
pianistinde. Deb. 1889. Talr. koncerter i
ind- og udland. 1907 kgl. hofpianistinde.

Stockport [’ståkpå:t], by i NV-Engl. SØ
f. Manchester. Bomulds- og
maskinindustri. 141 000 indb. (1948).

Stockton [’staktan], industriby i
California, USA, 100 km 0 f. San Francisco;
58 000 indb. (1940).

Stockton-Darlington-banen [-[’ståktsn-’da:li7?t3n-],-] {+[’ståktsn-
’da:li7?t3n-],+} eng. jernbane, anlagt af G.
Stephenson. Første jernbane, som var
bestemt for offentl. trafik; åbnet for drift
27. 9. 1825. Længde 12,3 km. S blev straks
bygget for lokomotivdrift, men indtil 1842
blev en delstrækning dog drevet med
heste.

Stockton-on-Tees [’ståktan ån ’ti:z], by
i NØ-Engl., ved floden Tees V f.
Middles-brough. 73 000 indb. (1948). Store dokker.

4324

4325

4326

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1600.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free