- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4330,4331,4332

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - stjerneskærm ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Stolpe

Store Nordiske Telegrafselskab

Stolpe, Peter Matthias (1832.-1918), da.
litt.historiker og embedsmand, især kendt
for Dagspressen i Danmark (1878-82).
’Stolpe, Sven (f. 1905), sv. forfatter og
kritiker. Har med intelligens og varme
forsvaret skiftende æstetiske og rel.
standpunkter (livsdyrkelse,
oxfordkristendom o. a.) i romaner, f. eks. I dödens
väntrum (1930, da. 1931) og essaysaml.
Två generationer (1929), Den kristna
falangen (1934).
stolpeskab ei. vråskab, et af stuens ældste
møbler, stod på bænken i højsædekrogen
nærmest vinduet. Fandtes på landet helt
op til nutiden,
stolsvamp (ty. Stollen brodde på
hestesko), d. s. s. albuesvamp,
stolt Henrik, bot., folkeligt navn for alm.

brandbæger.
Stolypin [-’li-], Peter A. (1862-1911), russ.
statsmand; 1906 indenrigs- og
premier-min., hårdhændet reaktionær, opløste
dumaen. Afløste mir-systemet m. selveje
til gavn for storbønderne. Mod de nat.
minoriteter for at vinde højreoppositionen
(hoffet), dræbt v. attentat,
sto’machika [-ki-] (gr. stömachos mave),
appetitstimulerende midler, øger
sekretionen af fordøjelsesvædsker, består i rgl.
af aromatiske stoffer, f. eks. malurt,
’stomachus [-kus] (gr. stömacho? mave),
mavesæk.

stoma’titis (stomat(o)- + -itis),
mund-katarr.

stomat(o)- (gr. stöma mund), mund-,
stomatolo’gi’ (stomato- + -logi), læren om

mundhulen og dens sygdomme.
Stomberg [’stom:bærj], Ewald (f. 1876),
sv. journalist, red. bl. a. af »Sydsv.
Dagbladet« 1923-28, af »Sthlm.s Dagblad«
1928-31, »Sthlm.s-Tidn.« 1931-37 og
»Sv. Dagbladet« 1937^*2.
sto’mi’ (gr. stöma mund), med., operation,
hvorved der dannes en kunstig
udførsels-gang.

stomia’tider, gruppe af havfisk af
sildeordenen. Sorte ei. sølvglinsende m.
lysorganer, store øjne. Oceaniske. En enkelt
art nu og da i da. farvande,
stone [stoun] (eng., egl: sten), eng. vægt,

alm. = 6,35 kg.
Stone [sto:n], Irving (f. 1903), arner,
forfatter; kendt for sine biogr. af van Gogh,
Lust for Life (1934, da. 1935), og Jack
London, Sailor on Horseback (1938, da.
1939).

Stonehenge [’stoun’hænds], oldtidsminde
ved Salisbury i Wiltshire, Engl. Består af
en kreds på ca. 30 indtil 7 m h. firsidet
tilhuggede, oprejste sten, der har været

forbundne ved svære overliggere af lign.
form. Den er ca. 30 m i tværmål,
omsluttes af en lav jordvold, og omslutter
3 mindre lignende stenkredse og en
centralt liggende altersten. S og beslægtede
anlæg andetsteds i Engl. og Frankr.
menes at være knyttet til megalitkulturens
soldyrkelse.
Stonehouse [’stounhaus], del af den eng.

by Plymouth,
stop [sto:p], ældre sv. rummål = 1,31 1.
stophane, hane, anbragt i en rørledning

for at spærre bevægelsen gnm. denne,
stoplygte ei. bremselygte, en bagpå
motorkøretøjer anbragt elektr. lygte, som
udsender rødt lys, når bremsepedalen
trykkes ned.

stoppebøsse, tekn., d. s. s. pakdåse.
stoppende midler, med., lægemidler, der
standser diarre, dels ved at virke på
tarmens muskelbevægelse, dels ved at virke
sekretionshæmmende; f. eks. opium og
risstivelse.

stopur, ur, der, bl. a. ved
idrætskonkur-rencer, anv. til tidsmåling m. stor
nøjagtighed, og som er indrettet til v.
fingertryk på en knap at kunne startes,
stoppes og nulstilles, s til tidsstudier kan være

indrettet til at vise fortløbende
tidsforbrug, idet viserne, hvis s ikke nulstilles
v. tryk på en særlig knap, v. nyt
starttryk starter fra den stilling, hvori det
blev stoppet, s kan også have et dobbelt
sæt visere, hvoraf det ene løber videre,
når det andet stoppes.

’Stora För’var (sv: det store
opbevaringssted), grotte på Stora Karlsö ved
Gotland, der gemmer et indtil 3,5 m tykt
kulturlag fra stenalderen.

Stora Kopparbergs Bergslags A/B,
en af Sv.s største industrikoncerner;
driver jern- og savværker og kem. fabrikker;
ejer ca. 300 000 ha skov; dets
vandkraftværker producerede 1947 ca. 800 mill.
kWh. Største virksomheder: Falu
Koppar verk, Domnarfvets Jernverk,
Kvarns-vedens pappersbruk. Aktiekap. (1948):
90 mill. kr. Antal arbejdere (1948): ca.
10 000. - S er Sv.s ældste
industrivirksomhed; det opstod ca. 1280 omkr. Falu
kobberværk (Sv.s vigtigste), malmen
består af svovlkis og kobberkis og ligger i
kvartsen. Maximal brydning knapt 2000
t kobber årligt. S var til 1862 under
statens admin. og blev 1888 aktieselskab.

Stora Sjöfallet [-’Jø:-], sv. vandfald i
Lule älvs øvre løb, sammenlagt
faldhøjde 39,6 m. 1900 km2 af egnen omkr.
S udgør siden 1909 S-nationalpark.

Storavan [’sto:ra:van], sv. sø (172 km2),
S-Lappland, gennemstrømmes af
Skel-lefte älv.

■storax ei. styrax (gr. plantenavn), balsam
fra barken af især Liquidambar orientalis
(et lille platan-lign. træ fra de østl.
Middelhavslande) og styrax officinalis, grå
tyktflydende masse med behagelig
krydret duft. Indeholder foruden harpiks bl. a.
kanelsyre. Anv. i parfumeri og medicin.

Storbritannien, navn på Engl. og Skotl.
efter unionen 1707.

Storbritannien og Irland, Det
Forenede Kongerige, eng. United
Kingdom, dannedes år 1801 ved union og
bestod til 1922, da det deltes i 1) Det
Forenede Kongerige Storbritannien og
N-Irland (se England 2) og 2) Eire.

Storch [-k], Vilhelm (1837-1918), da.
kemiker, forstander for Landbohøjskolens
forsøgslaboratorium (kem. afd.) 1883—
1918. Talr. vidensk. arb. indenfor
mejeri-kemi og -bakteriologi.

storcirkel, mat. Ethvert plan gnm. en
kugles centrum skærer denne i en s.

storcirkelsejlads, sejlads langs tænkt
storcirkel på jordoverfladen, korteste vej
ml. to steder.

Storck, Herman Baagøe (1839-1922), da.
arkitekt og prof., elev af Herholdt. Har
opført Abel Catrines stift. (1886),
Helligkorskirken på Nørrebro (1887-90) og
Hirschsprungs Museum (1908-11), men
helligede sig især studiet af Danm.s
mid-delald. bygn. og var gnm. 50 år medudg.
af »Ældre Nord. Arkit.«. S har dygtigt,
men i visse tilf. meget hårdhændet
restaureret gl. kirker, bl. a.
Helligåndskirken i Kbh. (1878-80), kirkerne i Ledøje
(1887-92 og Bjernede (1890-92), St. Olai
og St. Mariæ kloster (1900-07) i Helsingør
ogfuldført restaurering af Viborg domkirke.

Stord(øy) [’sto:r(öi)], no. ø i
Bømlafjor-den; 241 km2; 6250 indb. (1946).

Store Australske Bugt, eng. Great
Australian Bight, åben bugt på Austr.s
S-kyst.

Store Barriere Rev, eng. Great Barrier
Reef, 1600 km 1. voldrev langs Austr.s
Ø-kyst fra Papua Bugten til 25° s. br.

store bededag, off. Den Store Bods- og
Bededag, if. forordn, af 1686 4. fredag
efter påske, s påtænkes flyttet til
efteråret.

Store Bjørn (lat. Ursa major), astron., se
Bjørnen.

Store Bjørne Sø, eng. Great Bear Lake,
Canadas største sø; 29 750 km2, 119 m
o. h.

store bogstaver anv. allerede før
bogtrykkerkunstens opfindelse, især som
initialer og til navne. Endnu omkr. 1500
er brugen ikke fremtrædende. Med ty.
bogtrykkere fandt de indpas i Danm.,
hvor de anv. i omtr. samme udstrækning

som på tysk. Denne praksis blev alm. i

løbet af 17. og 18. årh:; småtskrivn. i

substantiver holdt sig dog længe i
privatbreve o. lign., anvendtes endnu i
bibelovers. 1819 og anbefaledes omtrent
samtidig af Rasmus Rask. I sidste halvdel
af 19. årh. opstod i skandinavistiske
kredse en reaktion mod s, som er en
vigtig forudsætning for den da.
retskrivningsreform af 1948.

Store-Bælt, farvandet ml. Fyn og
Sjælland, ca. 115 km l.,.ca. 12 km br. på det
smalleste sted (Langeland-Lolland); den
sydl. del kaldes Langelands Bælt.
Indskæringer: mod0 Kalundborg Fjord,
Jammerland Bugt, Musholm Bugt, Korsør
Nor, Skælskør Fjord og Nakskov Fjord,
mod V Kerteminde Bugt og Nyborg
Fjord. Øer: Sprogø, Romsø, Musholm,
Egholm, Agersø og Omø. Gnm. S fl.
20-30 m dybe render. I den nordl. del
grundene Lysegrunde (6 m), Elefantgrund
(3 m), i den mellemste del Vengeance
Grund (6 m), Vresen Puller (3’ m). S
benyttes fortrinsvis af skibe på mere end
7 m dybgående, da disse ikke kan
passere Øresund, og Lille-Bælt ligger for
afsides. Vigtigst af S-s færgeruter er
Korsør-Nyborg.

Store Dyrehave, skovparti SØ f.
Hillerød.

’Storeggen, ryg i Nordhavet V f. Ålesund,
70 km fra kysten; ca. 100 km 1., 100-200
m under havoverfladen; vigtig
fiskebanke.

Store Grundet [-’gronat], hovedgård N
f. Vejle, oprettet 1578. Hovedbygn. fra
1840-47; fredet i kl. B.

Store-’Heddinge, da. købstad på Stevns;
2165 (1945 med forstæder,
2643) indb. (1948). Middel-’
alderlig korskirke med
ottekantet skib og tårn af
kridt-stenskvadre. Station på Hårr.
lev-Rødvig Banen. Kendes fra
13. årh. Ældste kendte privilegier 1441.

Store Koldewey [-’koldavai] (efter Karl
Koldewey), ca. 90 km 1. smal ø udfor
Dove Bugt, Ø-Grønl.

Store-Magleby’ [-’mayla-], sogneby på
Amager; 1214 indb. (1935). Museum. I
S bosatte Chr. 2. indkaldte holl. bønder.

Store-Middelgrund, banke ml. Anholt
Østrev og Kullen (7 m vand).

Store Nordiske Krig 1700-21, udbrød
efter koalition ml. Rusl. (Peter d. St.),
Sachsen-Polen (August 2.) og
Danm.-No. (Fred. 4.), rettet mod Sv. (Karl. 12.).
Polen angreb Riga; Danm. vendte sig
mod Sv.s forbundsfælle Gottorp", men
blev af Engl.-Holl. tvunget til fred i
Traventhai aug. 1700. Karl 12. slog nov. s. å.
russerne ved Narva, gik 1701 over Düna,
slog polakkerne ved Kliszöw 1702,
indsatte Stanislaw Leszczynski som po.
konge, tvang 1706 August til fred ved
indrykning i Sachsen (Altranstädt).
Rettede derpå hovedangreb mod Rusl., men
led svære tab, slået ved Poltava 1709,
undkom til Tyrkiet. Danm. og Polen
greb ind; Magnus Stenbock fordrev
danskerne fra Skåne (Hälsingborg 1710),
slog dem 1712 ved Gadebusch, men
måtte derpå søge nordefter og
kapitulere i den gottorpske fæstning Tønning
1713. 1710 havde Rusl. taget Baltikum,
1714 faldt Finland, 1715 erobrede Danm.
og Preussen de sv. besiddelser i Tyskl.,
mens samtidig Engl. indtrådte i krigen.
Karl 12. kom til Sv. 1715, angreb No.
1716 og 1718, søgte med held at spille
fjenderne ud mod hinanden, faldt nov.
1718 foran Fredriksten. Sv. søgte da
fred m. Engl. <1719: afstod
Bremen-Verden), m. Preussen (1720: afstod sydl.
Forpommern m. Stettin) og Danm.
(Frederiksborg 1720: opgav
Øresunds-told-frihed samt Gottorps sag); reddede 1721
(Nystad) ved freden m. Rusl. det meste
af Fini., men opgav Viborg og
Ladoga-grænsen, Ingermanland, Estland og
Livland. Sv.-po. fred først 1732. Krigen
kostede Sv. stormagtsstillingen ved
Østersøen, hvor i stedet Rusl. og
Preussen rykkede frem. Danm. opnåede 1721
at indlemme gottorpske del af Sønder-
-jy Iland.

Store Nordiske Telegrafselskab, Det,

stiftet 1869 afC. F. Tietgen ved
sammenslutning af 3 telegrafselskaber, det da.-

4330

4331

4332

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1602.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free