- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4333,4334,4335

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - stjerneskærm ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Store Ocean

stormhat

no.-eng., det da.-russ. og det no.-brit.
S har senere udført en række kabelanlæg
i Eur., og har egne stationer i fl. lande. I
Danm. betjenes kablerne af Post- og
Telegrafvæsenet. I 1869 opnåedes
koncession på kabelanlæg ml. Rusl. og
Kina-Japan. I tilslutning til de transsibiriske
telegraflinier udlagdes kabler til Japan
og derfra til Shang-hai og Hong Kong.
Aktiekap: 36 mill. kr.

Store Ocean, d. s. s. Stillehavet.

Store og Gode Handlinger af Danske,
Norske og Holstenere, titlen på Ove
Mallings 1777 udg. forsøg i
moralsk-anek-dotisk Danm.shistorie.

store ok’ta’v, mus., omfatter tonerne
C-H.

stores [’sto:ras] ei. [-[’ståiras]-] {+[’ståi-
ras]+} (fr., af lat. storea
måtte), tynde gardiner,
der dækker hele vinduet
ei. en del deraf.

stores [stå:z] (eng. store lager), søv., rum
i et skib til opbevaring af forråd ei.
tovværk m. m. (bådsmandsstores).

Store Saltsø, da. navn på Great Salt Lake.

Store Sandørken, eng. Great Sandy
Desert, ørken i NV-Austr.

Store Slave Sø, eng. Great Slave Lake;
28 929 km2 stor sø i Mackenzie-distriktet
i Canadas Northwest Territories: Tilløbet
er Slave River, afløbet Mackenzie.
Vandspejl 151 m o. h.

Store ’Svelmø’, da. ø, SØ f. Fåborg; 0,27
km2; 7 indb. (1945).

Store Victoria Ørken, eng. Great
Victoria Desert, ørken i V-Austr.

Store-Vildmose, opr. 66 km2 stor delvis
opdyrket højmose ml. Brønderslev og
Åbybro (Vendsyssel). 4-6 m tykt
tørvelag. Opdrætning af tuberkulosefri
kreaturer på en centralgård og 20 staldgårde.
Fabrik, der fremstiller tørvesmuld og
tørvestrøelse.

’Storevorde, da. stationsby
(Ålborg-Hadsund); 549 indb. (1945).

’Storfjorden [-fjo:ran], no. fjord, Møre,

0 f. Ålesund. Sidefjorde: Hjørund-,
Sunnylvs- (med Geiranger-) og
Nord-dalsfjorden.

storfyrste, før 1574 titel for den
mægtigste russ. fyrste (siden tsar), fortsat titel
f. dynastiets medl., efter 1886 kun
tsarens nærmeste. - 1581-1809 førte de sv.
konger, 1809-1917 de russ. tsarer, titlen
s af Finland.

storgopler (Scypho’zoa), gruppe af
polypdyr med fastsiddende polypstadium af
ganske små, enlige individer, der v.
tværdeling frembringer en fritsvømmende
me-dusegeneration af ret bet. størrelse, de
såk. vandmænd. Disse sidste forplanter
sig kønnet, af æggene fremkommer små
fimreklædte larver, s er udstyret m.
nældeceller og lever af mindre dyr, f. eks.
fiskeunger og kan herved gøre nogen
skade, ligeledes ved at fylde fiskegarn,
s er havdyr, et par arter (brændegoplen,
øregoplen) meget alm. i da. farvande.

Storgrækenland, lat. Graecia major,
kaldtes S-Ital. i oldtiden p. gr. af de
mange gr. kolonier.

storhedsvanvid ei. megalomani,
symptom ved dementia pafralytica.

storhertug, fyrstelig titel, finere end
hertug, lavere end konge. Bevaret i
Luxembourg.

storhjernen, et af hjernens tre
hovedafsnit.

stori’s, store, sammenhængende ismasser

1 havet; dannes i Ishavet, føres med
Østgrønlandske Strøm langt mod S.

Stéri-Sandur [’sdoure sandør], fjeldvej i
Island, N f. Langjökull.

storkansler, da. titel for fælles chef for
Da. og Ty. Kancelli, anv. ml. 1676 og
1730.

storke (Cico’niidae), fam. af langbenede,
langnæbbede fugle af storkefuglenes
orden. De fleste s er stumme; svævende
flugt m. udstrakt hals. Levér af fisk, frøer,
orme, insekter. Hertil den alm. s
(Cico-nia ciconia), hvid og sort m. rødt næb.
0- og S-Eur. Ret alm. i visse egne i Danm.,
yngler oftest på hustage. Trækfugl, om
vinteren i S-Afr. Endv. den sorte s (C.
nigra), sky løvskovsfugl; meget sjælden
i Danm. I trop. findes adsk. s som

4333 4334 4335

marabu-s, sadel-s, gabenæb og
jabiru.

Storkeegen, en af de tre gl. ege i
Jægerspris Nordskov, noget højere, men lidt
tyndere end Kongeegen; ctammen er
stærkt beskadiget af råd, og efter de
strenge vintre 1940-42 er S meget
svækket.

storkefugle (Gres-’sores), orden af
langhalsede, langnæbbede og høj benede fugle,
knyttet til sumpede egne. Ofte
koloni-rugende. Hertil storke, hejrer, ibis,
træskonæb, hammerfugl.
storkenæb (Ge’ranium) (navnet hentyder
til frugtens lighed med
et langt næb), slægt af
s-fam. Urter m.
hånddelte blade, 5-tallige
re-gelmæss. blomster, hvis
frugtknude har en lang,
kraftig griffel. Ved
modenheden slynges frøene
ud af kapslen. 12 da.
arter, et par dyrkes i
haver.

storkenæb, mat., d. s. s. pantograf.
storkjove (Sterco’rarius ’skua),
havmågestor, mørkebrun kjove. Lys plet på vingen.

Oceanfugl. Yngler bl. a. på Færøerne,
Shetland Øerne og Island. Lever til dels
af ådsler, fugleæg og fugleunger,
storkors, højeste klasse i de fleste ordner,
stor kreaturer. Den samlede kreaturstyrke
angives statistisk i s, hvortil opdræt og
mindre husdyr da omregnes.
Udgangspunktet er en malkekos årl. foderbehov,
idet det antal andre husdyr, som kan
opfødes med denne fodermængde, regnes =
1 s (1 kreaturenhed), eksempelvis 1,75
kvier, 2,65 kalve, 1 stor hest, 1,33
småheste, 3,33 føl, 2 søer ei. orner, 25
pattegrise og 50 høns.
storkrebs (Mala’costraca\ gruppe af
krebsdyr, der består af 20 led. Hertil
lyskrebs, dekapoder, mysider, cumaceer,
amphipoder, isopoder og søknælere.
storkreds, folketings-valgkreds i Kbh-,
Fr.berg (ialt 3); de tilsv. kredse i det øvr.
Danm. kaldes amtskredse.
Storkøbenhavns Mejerier, en 1. 12.
1941 ikrafttrådt admin. sammenslutn. af
kbh. mejerier med den hensigt at
rationalisere og billiggøre Kbh.s
mælkeforsyning, bl. a. ved at hvert mejeri skulle
tildeles et bestemt kundedistrikt i
nærheden af mejeriet,
storlast, søv., det midterste lastrum i et
skib.

’Storlien, sv. station
(Trondheim-öster-sundbanen) og turiststed (skisport) i
Jämtland, ved grænsen til No.

Storlogen af Danmark [-lo:tøn], da.
logeforbund inden for verdensfrimureriet,
stiftet 1931.
storm, vind, hvis hastighed overstiger ca.

20 m i sek. (Beaufort-skala vindstyrke 9).
Storm, Edvard (1749-94), da.-no.
forfatter. Skrev i flertallet af tidens mindre
genrer: ode, fabel, vise, idyl. Af væsentlig
litt. bet. er kun hjemstavnsdigtene på
dialekt fra Gudbrandsdalen, skrevet omkr.
1770.

Storm, Gustav (1845-1903), no. historiker,

specialist i vikingetiden.
Storm, Johan (1836-1920), no.
sprogforsker. Har især beskæftiget sig med
fonetiske spørgsmål, Om Tonelaget i de
skandinaviske Sprog (1875). Kæmpede i
striden om det no. landsmål for riksmålets
ret.

Storm [Jtorm], Theodor (1817-88), ty.
forfatter, f. i Husum i Sydslesvig. S er som
fortæller i beg. præget af romantikken,
Immensee (1851, sentimental
erindringsnovelle), senere mere realist., Der
Schim-melreiter (1888, fra Slesvigs V-kyst).
Betydelig som lyriker,
stormagasin, stor detailforretn. m. mange
afd., som sælger mange forskelligartede
varer; i de fleste da. s er tekstil
grundstammen. Fordelene ved s er mere
effektiv udnyttelse af lokaler,
udstillingsvinduer, arbejdskraft m. m., større
reklamevirkning, mulighed for vidtgående
kundeservice (udbringning af varer,
kreditgivning osv.). Ulemperne er de store
administrationsomkostninger, manglende
personlig kontakt med kunderne, fare for
bureaukrati osv. I Danmark findes godt
en halv snes s.
stormagter, stater, som ved folketal og •
magtmidler øver afgørende verdenspolit.
indflydelse. Efter 2. Verdenskrig
betragtes flg. som s: Frankr., Kina, Storbritt.,
USA og Sovj. Disse er faste medl. af FNs
sikkerhedsråd og har som såd,anne vetoret.
Stormarn [’Jtormnrn], ty. geestlandskab i
Holsten, N f. Hamburg. Opkaldt efter
den sachsiske stamme sturmerne; fra
tidl. middelalder forenet m. Holsten,
stormartilleri, motoriseret feltartilleri,

der er så godt beskyttet (pansret), at det
kan optræde i de forreste linier,
stormast, den højeste mast i flermastede
sejlskibe, den agterste mast i normale
fragt- og passagerskibe.
Stormbroen, Kbh., forbinder Stormgade
m. Slotsholmen. Nuv. bro fra 1900
(udvidet 1936-37). Ligesom Stormgade
opkaldt efter svenskernes storm på Kbh.
11.2.1659, da svenskerne over isen
trængte frem til det daværende bolværk
ved nuv. Vandkunst nær S o’g afvistes
under heftige kampe,
stormbuk, mil., d. s. s. murbrækker,
stormester, lederen af en gejstlig ridder*

orden; anv. også i frimureriet,
stormflod, usædvanlig høj vandstand ved

kyster under storm,
stormfri, mil., kaldes værker, hvis grave
har høje og stejle sider og en bund, der
kan langskydes fra udefra usete,
skudfaste rum.

stormfugle (Tubi’nares), orden af
måge-lign. fugle. Næsehulen rørformet
forlænget, næbbets hornskede opdelt i adskilte
stykker; næbspidsen kroglign.,
svømmehud. Oceaniske, lever af plankton;
yngler ofte kolonivis, de fleste på oceaniske
øer, ofte i jordhuller. Hertil lsstormfugl,
albatrosser, Skråper, kapdue, stormsvaler
og alkestormfugl,
stormhat, 1) bot., også kaldet venusvogn
(Aco’nitum), slægt af ranunkelfam. Urter

Almindelig stork.

Store oktav.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1603.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free