- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4336,4337,4338

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - stjerneskærm ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

stormlejder

strafbortfaldsgrunde

med knoldformet jordstængel, ureglm.
blomst med stort, hjelmformet
bægerblad og 2 langstilkede kronblade
(»duerne«), som er omdannet til
honninggemmer; blå s (A. napellus) er havestaude,
giftig. 2) mil., bredskygget, rundpullet
hjelm af jern ei. stål til værn mod skud,
sten o. 1., der kastes fra oven mod den
stormende. Især anv. i 16.-17. årh.
stormlejder, søv., let transportabel
rebstige til udenbords brug.
stormmåge (’Larus ’carius), lille havmåge-

lign. måge. Lys blågrå overside. Meget
alm. i Danm. Trækfugl ei. strejffugl.
’Stormogu’len, ind. diamant fundet ca.
1650; opr. 793 karat, slebet som
rosensten på 279’/j karat. Ejedes af
stormoguler, forsvandt omkr. 1739.
’stormogu’lerne (forvansket af mongol),
ind. muhamedansk fyrstedynasti, grl. ca.
1500 af Bäber, en efterkommer af Timur.
Rådede i 16.-17. årh. over det meste af
Indien (kulmination under Akbar);
hovedstad Delhi. Svækkedes efter 1700
v. eur. magters voksende indflydelse;
off. afsat efter sepoy-oprøret 1857-58.
Storm Petersen, Robert (1882-1949), da.
tegner, maler, forfatter og skuespiller.
1905-10 medarb. v. »Ekstrabladet«,
1903-09 skuespiller ved Casino og
Dagmarteatret, 1914-18 i kabaret
»Edderkoppen«, siden 1916 tegner ved de
Berlingske aviser (Tre Små Mænd, Peter og
Ping, Dagens Flue, Dagbogsblade),
fremstillede 1920-21 tegnefilm, fra 1930 medl.
af »Den Frie Udstilling«, 1930-33 ved
Det Kgl. Teater som skuespiller. Han var

- Du, Tiberius - den er gal - der mangler
elleve millioner tomme flasker.

- Hva’ ka’ det gøre - når de er tomme.

som tegner autodidakt, fuld af barokke
og originale indfald præget af ofte dyb
hverdagsfilosofi, hvilket også kom frem
i hans forfatterskab, f. eks. i Tretten Øre,
Alt Iberegnet (1913). Var som skuespiller
og manuskriptforf. pioner i filmens
barndom. (Portræt sp. 4329).
stormporte, høje porte,
anbragt på havsiden af
havne- ei. digesluser for
at beskytte havnen ei.
jorden mod højvandet
under stormflod. ,

stormpæle, mil.,
skråtstillede pæle på
fæstningers gravskråninger
for at hindre fjendens
overgang over graven.

stormsvaler (Hydro’ba-

tidae), svalelign. kort

vingede stormfugle. Næserørene
sammensmeltede til eet. Et par arter v. Færøerne
og Island, den brune almindelige s
(Hydrobates pelagicus) og den
kløft-halede s (Oceanodroma leucorrhoa).
stormufti, titel, der ofte tillægges
muftien af Jerusalem; indtil 1924 titel
for den øverste mufti (Sheik-ul-Islam) i
Istanbul.

stormvarsler, advarsler om, at vindens
styrke i den nærmeste fremtid kan ventes
at stige så stærkt, at stormstyrken kan
nås, i hvert fald på nogle steder, s
udsendes pr. radio af de meteor, institutter.
Stormähriske Rige, et kortvarigt
storrige med centrum i Mähren, dannet af
kong Sva topluk (d. 894), 905 bukkede
det under for magyarerne.
Stornoway [’ståinawæi], hovedby på
Lewis bl.ydre Hebrider; 4000 indb. (1931).
Fiskerby, hvis befolkning fordobles i
sildesæsonen,
storofficer, i mange ordner betegn, for

næsthøjeste klasse.
Storpolen, po. Wielko polska, gl. betegn,
for landet omkr. Warta, hvorfra Polens
samling i tidl. middelalder udgik,
storrum, ty. Grossraum, i Aksemagternes
sprogbrug det område, en af
Aksemagterne, uanset nationalforhold, af mil. og
økon. grunde anså sig for selvskrevet til
at beherske. Således det østasiatiske s for
Japans vedk.
storsejl, nederste råsejl på stormasten, i
skonnertriggede skibe dog det største
gaffelsejl.

’Storsjøen [-Jø:n], to no. søer i Hedmark;
1) SV f. Femund; 51 km2;
gennemstrømmet af Renar. 2) SØ f. Mjøsa; 46 km2.
’Storsjön [-Jön], sv. sø (456 km2), Jämt-

land. Afløb: Indalsälven.
storsommerfugle, nu forældet
fælles-betegn. for forsk., gennemgående store
sommerfuglefam. som dagsommerfugle,
aftensværmere, spindere, ugler og målere,
storspove (Nu’menius ar’quata), stor
regnspove. N- og Mellem-Eur. Yngler nu en
del steder i jyske hedeegne. Trækfugl.
■Storstein [-stæin], Åge (f. 1900), no.
maler; elev af P. Krogh og H. Sørensen;
bl. a. halvt kubistiske figurbill.
Storstrømmen, farvandet ml. Masnedø
og Farø (N) og Falsters nordkyst (S);
største dybde 36 m. Over S fører
Storstrømsbroen.
Storstrømsbroen, bro ml. Falster og
Masnedø, indrettet for såvel
jernbane-som vejtrafik. Selve broen er 3211 m

ang og gennemsejlingsfagene er’104, 138
og 104 m, med fri højde i midten 26 m.
Omkostninger ved selve S var 28 mill. kr.,
men med landtilslutninger og den nye
Masnedsundbro steg de til 41 mill. kr.
S fuldførtes i 1937.
Stortinget, den no. rigsdag, som vælges
for 3 år af mænd og kvinder, der er fyldt
23 år. Består af Odelstinget og Lagtinget,
der omf. henh. "U og */< af S-s medl.,
valgt af dette bl. dets egne medl. Har et
lovforslag to gange været forelagt
Lagtinget og er blevet sendt tilbage til
Odelstinget med afslag, træder begge ting
sammen i en enk. forsamling, og forslaget
kan da vedtages med s/i af det
samlede S-s stemmer. I mods. til, hvad der i
reglen gælder om lovgiv, forsaml., kan S
ikke opløses af kongen,
stortrappe (’O tis ’tarda), kalkunstor
trappeart. Har enkelte gange vist sig i
Danm.

stortrøje, kort overfrakke, især af mørkt
klæde. Anv. især af sømænd og
marinesoldater.

Storuman [’storr’üzmmi], sv. sø (163 km2),

SV-Lappland, gennemstr. af Ume älv.

’storvesi’r, tyrk. sadrazam,
embedsmand i gl. Tyrki, under de svage sultaner
i 17.-18. årh. landets egl. styrer, i nogle
tilf. taget af ikke-tyrk. slægter,
storvinkelobjektiv, fot. objektiv m.
stor billedvinkel, så billedfeltet bliver
stort, s har oftest kort brændvidde og
lille åbningsforhold.
Storvorde, tidl. stavemåde f. Storevorde.
Storå (Holstebro A), 104 km 1. vandløb,
udspringer 0 f. Herning, optager
Her-ningsholm Å, Sunds-Nørreå, Lilleå, Tvis
Å, Grydeå, Idum Å og Lilleå og
udmunder i Nissum Fjord.
Stoss [Jto:s], Veit (d. 1533), ty.
billedhugger. Virkede i Krakow og Nürnberg.
Maria-altret i Krakow, Der englische
Gruss i Lorenzkirken i Nürnberg,
sto’tinka (flertal -i), bulg. møntenhed =
1/100 lev.

Stour, navn på fl. eng. floder. 1) [stås] ei.
[’staua], udmunder ved Harwich (76
km 1.). 2) [’staua] ei. [stua], udmunder
på Ø-kysten af Kent (65 km 1.).
Stourbridge [’stu3brid3, ’staua-, ’stoua-],
by i Midt-Engl. V f. Birmingham. 37 000
indb. (1948). Glasindustri,
stout [stDu’t] (eng., egl: kraftig), 1)
tvistlærred; svært, lærredsvævet, bleget ei.
ubleget bomuldstøj; anv. til lagener,
gardiner, arbejdstøj o. a. En lettere kvalitet
ensfarvet, sort ei. grå anv. til foer. 2)
[staut] meget mørk, eng., porterlign. øl
med indtil 25 % ekstraktstoffer og 4 %
alkohol.

Stout [staut], George Frederick (1860-1940),
eng. filosof og psykolog. Skrev bl. a.
Analytic Psychology (1898) og Mind and
Matter (1931).
Stout [staut], Rex (f. 1886), amer. forfatter.
Talrige spændende kriminalromaner med
rigt varieret milieu. Oversat til da.
Stowe [sto:], Harriet Beecher (1812-96),
amer. forf., skrev romanen Uncle Tom’s
Cabin (1852, da. Onkel Toms Hytte 1853),
rettet imod negerslaveriet i Sydstaterne,
stra’bismus con’vergens (gr. strabön
skelende), indadskelen; s divergens
udad-skelen.

’Strabon (67 f. Kr.-22 e. Kr.), gr. geogr.
forf., der i 17 bøger Geografi’kd skildrer
den da kendte verden.
Strachey [’stræitli], Evelyn John St. Loe
(f. 1901), brit. politiker. I Underhuset
siden 1945 (Labour), understatssekretær
i luftfartsmin. s. å. Afløste 26. 5. 1946
Ben Smith som levnedsmiddelmin.
Strachey [’stræitli], Lytton (1880-1932),
eng. forfatter. Indledede den moderne
psyk.-hist. biografi med værkerne
Eminent Victorians (1918), Queen Victoria
(1912) o. a. Hans stil er båret af fin ironi,
’strada (ital.,af lat..s7rø/a brolagt), gade, vej.
Stra’della, Alessandro (1645-81), ital.
operakomponist. Endv. oratorier,
trio-sonater og kantater.
Stradi’vari ei. Stradivarius, Antonio (1644
-1737), ital. violinbygger, elev af Niccolö
Amati. S, alle tiders største violinbygger,
var hjemmehørende i Cremona, hvor han
havde sin virksomhed s. m. sine to
sønner Francesco S (1671-1743), og
Omobono S (1679-1742).
straf, lidelse, der af samfundet tilføjes en
person, som har begået en forbrydelse.
Nogle har i s set en gengældelse for den
begåede brøde, andre har set s-s formål
i en forebyggelse af, at der begås
forbrydelser, enten af den påg. selv
(specialprævention) ei. af andre
(generalprævention). Anv. af s forudsætter, at den påg.
er tilregnelig; ovf. utilregnelige kan evt.
anv. sikkerhedsforanstaltninger. I den
da. straffelov af 1930 kendes flg.
straf-arter: bøde, hæfte og fængsel. Tidl.
spillede æresstraffe, legemsstraffe og
dødsstraffe en bet. rolle,
strafarbejde, tidl. fællesbetegn. for
tugthus- og forbedringshusstraf,
strafbarhedsbetingelser. For at ifalde
straf må en person have gjort sig skyldig
i en i loven omtalt forbrydelse, og der
må ikke foreligge straffrihedsgrunde.
strafbortfaldsgrunde
(strafophørsgrun-de), efterflg. omstændigh., der medfører,
at en straf bortfalder, f. eks. forbryderens
død, eftergivelse (benådning, amnesti),

forældelse.

4336

4337

4338

Stormsvale.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1604.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free