- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4339,4340,4341

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - straffeanstalt ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

straffeanstalt

Straparola

straffeanstalt, indtil 1930 anstalt t.
udståelse af strafarbejde,
straffeattest, udskrift af strafferegistret,
straffekoloni, koloni, hvortil
straffefanger sendes, f. eks. Australien (eng.)
1619-1858, Guayana (fr.) 1791-1946.
straffekort, indberetn. fra domstol ei.
politimyndighed efter afslutn. af en
straffesag, indeh. oplysn. om
forbrydelsens art, forbryderens person, sagens
udfald m. m.
straffelov, lov, der fastsætter straf for
foretagelsen af visse handlinger. I Danm.
især Borgerlig S af 15.4. 1930.
Straffelovstillægget af 1. 6. 1945, d.

s. s. forræderiloven,
straffenorm, retsregel (lovregel), der
indeholder hjemmel for anv. af straf,
straffeproces, krimlnalproces ei.
strafferetspleje, læren om behandlingen af
straffesager,
strafferamme, grænserne for
strafudmålingen.

strafferegister, et i hver politikreds ført
register over de i kredsen fødte tiltalte
og straffede personer. Udarbejdes p.
grundl. af straffekortene. s er
hemmeligt; men udskrift (straffeattest) kan
rekvireres af offentl. myndigheder ei. af
den, som attesten angår; fuldstændig
afskrift af s kan dog kun kræves af politi
og anklagemyndighed,
strafferet, læren om forbrydelser og de

for disse fastsatte straffe,
straffespark dømmes i fodbold som straf
for forsyndelser, begået i eget s-felt, dog
ikke sådanne, som giver mildt frispark,
s foretages fra s-pletten og skal sparkes
mod mål. Under s skal alle spillere
befinde sig uden for s-feltet undtagen den
sparkende og målmanden, som skal stå
på mållinien mellem målstængerne, og
som ikke må flytte sig før bolden er ramt.
straffesparksfelt, rektangulært felt
foran fodboldmål, inden for hvilket visse
forsyndelser giver straffespark.
Strafford [’sträfsdj, Thomas Wentworth,
1. Earl of (1593-1641), eng. politiker;
tilhørte opr. oppositionen, men var
mod puritanismen og gik 1628-29 over
til Karl 1. Ordnede 1632-39 forholdene
i Irland (statholder); 1639 førstemin.,
styrtet 1641 af parlamentsoppositionen,
svigtet af Karl, henrettet,
strafforvandling, omsætning af en
strafart til en anden, f. eks. bøde til hæfte,
hvis bøden ikke betales,
strafforældelse kan ske dels ved, at
adgangen til at rejse påtale forældes, dels
ved at selve den idømte straf forældes.
Forældelse af påtalen indtræder if.
straffelovens § 93 efter 2, 5 ei. 10 år. Meget
grove forbrydelser forældes dog ikke,
men justitsministeren afgør, hvis 10 år
er forløbet efter udøvelsen, om påtale
skal rejses. Fristen løber ikke altid fra
det øjeblik, da forbrydelsen begås.
Forældelse af en idømt straf indtræder kun
ved mindre straffe, men efter 10 års
forløb kan ingen straffedom fuldbyrdes
uden justitsministerens påbud,
straffrihedsgrunde, omstændigheder,
der bevirker, at en ellers strafbar
handling ikke straffes, f. eks. at
gerningsmanden er under den kriminelle
lavalder ei. utilregnelig ei. at der
foreligger forudgående gyldigt samtykke fra
den person, som forbrydelsen er rettet
imod. Endelig er en nødværge- ei.
nød-retssituation s.
straffuldbyrdelse sker gennem politiet.
Ingen straffedom kan fuldbyrdes,
forinden ankefristen er udløbet,
strafophørsgrunde, d. s. s. strafbort-

faldsgrunde.
strafudmåling. I moderne strafferet er
s i alm. overladt til dommeren inden for
en af loven fastsat strafferamme, medens
ældre ret i reglen fastsatte en bestemt
straf for hver enkelt lovovertrædelse.
Ved s skal foruden til forbrydelsens
grovhed og farlighed også tages hensyn til
gerningsmandens forudgående vandel,
alder og forhold før og efter gerningen,
til styrken af hans forbryderiske sindelag
samt bevæggrundene til handlingen. At
gerningen er udført af fl. i forening vil i
reglen være en skærpende omstændighed.

Strandkrabbe.

straight [stræit] (eng: lige), i poker en
hånd bestående af 5 kort i rækkefølge,
s flush [fläj] (eng. flush rødme; farve i
kortspil), 5 kort i rækkefølge i samme
farve.

straight-run benzin [’stræit ’rdn],
benzin direkte afdestilleret jordolien, ikke
fremkommet ved »cracking« (termisk
spaltning), som nu udgør hovedmængden.
StraitsSettlements [’stræits ’sætlmants],
1867-1946 brit. kronkoloni omfattende
Singapore, Penang og Malacca; fra 1946
er Singapore en selvstændig koloni, mens
resten indgår i Maia ja.
Stralsund [’Itra:lzunt], ty. by.i
Mecklen-burg-Vorpommern ved Strela-sund over
for Rügen, med dæmning over til øen;
53 000 indb. (1939). S havde talr.
middelalderlige huse. Handel og industri.
Trafikknudepunkt. - Grl. 1209; vigtig
Hansestad i middelalderen. 1370 sluttede
Valdemar Atterdag fred m. hansestæderne i S.
Svensk 1648-1814; 1715 erobret af
da.-preuss. tropper efter lang modstand fra
Karl 12.; preuss. 1815. 1. 5. 1945 besat
af Sovj. Ca. 50% ødelagt i 2. Verdenskrig,
stra’maj’ (nty., fra lat. stamineus fuld af

tråde), en art canvas.
stram’botto (ital., egl: vås), litt.,
metrisk form, særlig yndet i folkedigtningen,
strand, den yderste del af en kyst, såvel
den del, der beskylles af havet som den
uden for liggende, nærmeste del af
havbunden.

Strand, The [öa ’strändj, gade i West
End, London, parallel med Themsen;
mange hoteller og teatre.
Strand, Kaj Aage (f. 1917), da.-amer.
astronom; Prof. ved University of
Chicago 1946-47; direktør for Dearborn
Observatory (Illinois, USA) 1947.
strandaborre, den alm. aborre, når den

lever i brakvand,
strandarve (Hon’ckenya), slægt af
nellike-fam. På strandbredder i
Danm. findes alm.
tykbladet s (H. peploides)
med nedliggende
stængler, kødede blade og
uanselige blomster,
strand-asters (’Aster
tri-’polium), art af
kurv-blomstfam. med smalle,
kødfulde blade, violette
randblomster samt gule
skiveblomster. Alm. pi strandenge,
strandbede {’Beta vul’garis), af
salturt-fam., flerårig plante med kraftig, stærkt
grenet pælerod og mere ei. mindre
nedliggende stængler m. æg- ei. rudeformede
blade. I Danm. på grusede strandbredder,
især v. Store-Bælt. Stamform til
blad-bede og rødbede, der dyrkes i havebruget,
samt foderbede (runkelroe),
fodersukker-bede (fodersukkerroe) og sukkerbede
(sukkerroe), der dyrkes i landbruget.
Strandberg [’strandbærj], Carl Vilhelm
August (1818-77), sv. forfatter og
redaktør. Skrev som ivrig patriot og
skandinavist patetiske og krigerske digte;
bl. a. Sanger i pansar (1845).
strandbrokfugl, d. s. s. strandhjejle.
Strandby, fiskerleje NV f. Frederikshavn;

942 indb. (1945).
strandfoged, offentligt ansat person, der
på de dele af kysten, hvor risiko for
strandinger foreligger, har opsyn med
strandinger,
strandgåsefod (’Suæda), slægt af
salt-urtfam. s (S. maritima) med kødfulde,
blåduggede, ofte røde blade forekommer
i Danm. på marskenge.
strandhjejle (Squa’tarola squa’tarola),
hjejle m. lille bagtå og sorte
armhulefjer. Lign. iøvrigt alm. hjejle. Arktisk.
I Danm. alm. på træk.
strandjagt, jagt på ænder v. hj. af pram.

På egnede steder skydes ænderne ofte
på træk.
strandkarpe, d. s. s. rimte,
strandkrabbe (Car’cinus 1maenas), 7-8
cm stor krabbe; Skjoldet m. skarpt
savtakket rand. Alm. på lavt vand i
Danm. Vigtig torskeføde. (111.).
strandkål (’Crambe), slægt af
korsblomst-fam. Urter med store blade og hvide
blomster, ledskulpe, s (C. maritima) har
kødfulde, blåduggede, bugtet-lappede
blade og findes på sandede og grusede
strandbredder. Anv. som køkkenurt, idet
de unge skud bleges og spises,
strandlinje, grænselinjen ml. hav ei.
sø og land. Hævet s markeres ved
strand-volde og terrassehak. Studiet af disse
og deres korrelation spiller en stor rolle
for forståelsen af Skandinaviens geogr.
udvikling efter istiden,
strandløbere, d. s. s. ryler,
strandløg (Ur’ginea), slægt af liljefam.
fra Middelhavsområdet. U. maritima har
med. anv. og benyttes endv. som
rottegift (indeh. scillaren). .
Strandmøllen, mølle ved Mølleåens
udløb i Øresund N f. Kbh. Med enkelte
afbrydelser drevet som papirmølle fra
16. årh. til 1898; 1718-1889 i slægten
Drewsens eje. De fleste af bygningerne
nedrevet ca. 1918.
strandpibere, d. s. s. præstekraver,
strandpille, isoleret klippeparti ved en

kyst, opstået ved havets erosion,
strandret, 1) i ældre tid kystbeboernes
ret til gods, der strandede; 2) i nutiden
den ret, som tilkommer ejeren af en
strandgrund til strandbredden, begrænset
af almenhedens ret til færdsel, men ikke
til ophold og badning,
strandræddike (’Cakile), slægt af
kors-blomstfam. Eenårige, kødede urter med
lilla blomster og fligede
blade. I Danm. vokser
på strandbredden alm.
s (C. maritima).
strandsennep, d. s. s.

Strandræddike,
strandskade
(Hae’ma-topus o’stralegus), sort
og hvid vadefugl m.
langt rødt næb.
Æggene lægges på grus ei.
strandskaller. Ret alm.
v. da. kyster. Trækfugl,
strandsnegle (Lito’rina), tykskallede
for-gællesnegle. I Danm. 3 arter
alm. i tidevandszonen og på
lavt vand. Planteædere. En
art (L. litorea) spises i V-Eur.
og tidl: i Danm. Alm. i
køkkenmøddinger,
strandsø, ty. Haff, russ. liman, ital.
laguna, bugt, der er skilt fra havet ved
en tange (ty. Nehrung, ital. lido). Ofte
udmunder en flod i s, hvis vand da
bliver brakt, s findes bl. a. ved Jyll.
vestkyst, f. eks. Ringkøbing fjord, og
sydl. del af Østersøkysten,
strandtudse (’Bufo cala’mita), tudseart.
Lys rygstribe; kan løbe som en mus.
Ikke sjælden i Danm.
strandtæger, d. s. s. springtæger,
strandulv, d. s. s. skaberakhyæne,
strandvasker, et lig opskyllet på
stranden.

Strandvejen, gade og vej, fra Kbh. langs
Øresund til Helsingør. 1938 indviedes
Den Nye Strandvej (»Vandstrandvejen«)
ml. Charlottenlund og Klampenborg, 0
f. den gl. S, og 1948 åbnedes ligeledes 0 f.
den opr. vej, en ny strækning, sofn fører
trafikken uden om Nivå by.
strandvold, lav vold af grus ei. sten,
opskyllet på stranden af kraftigt bølgeslag.
Hævede s fra Litorinahavet hyppige i
NØ-Danm.
strandært ([La’thyrus), art af
fladbælgslægten, med kantet, nedliggende
stængel og finnede blade. Findes hist og her,
især på sandede strandbredder i Danm.
strangulation (af strangulere), kvælning
ved omsnøring af halsen, oftest med en
snor.

strangu’le’re (lat., af gr. strangdlé strikke)

kvæle (med en snor.)
Straparola [-’rolaj, Giovanni (d. ca. 1557),
ital. forfatter. Udgav den første vidt

4339

4340

4341

Strandarve.

Strandræddike.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1605.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free