- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4342,4343,4344

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - straffeanstalt ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Strasbourg

strejke

udbredte eventyrsaml. Le piacevoli notti
(1550-53).

Strasbourg [straz’bu:r], ty. Strassburg,
fr. by i Alsace, ved Rhinens biflod 111.
174 000 indb. (1946), domkirke (11.-15
årh.) med 142 m højt tårn. Vigtigt
trafikknudepunkt, bet. industri (maskiner,
tobak, konserves m. v.). Univ. (grl.
1567). - Historie. Støttepunkt for
romerske rhingrænse (lat. Argentoratum),
alemannisk v. folkevandringerne, tysk
bispestad under karolingerne; fri
rigsstad i 13. årh., blomstrede især efter
1500, hvor S delvis blev protestantisk.
1681 fr. ved reunionskammerdom og
militærkup, har siden fulgt Alsaces
skæbne. Befriet 24. 11. 1944 af fr. tropper
(Leclerc).

Strasbourg-ederne, ældste overleverede
oldfranske tekst. 842 sluttede Ludvig
den Tyske og Karl den Skaldede forbund
i Strasbourg. Ludvig aflagde eden på
fransk for at blive forstået af Karls hær,
Karl på tysk for at blive forstået af
Ludvigs hær.
strass (opkaldt efter den østr. guldsmed
Joh. Strasser), kunstige ædelsten,
bestående af blyholdigt glas (se glasflus).
Strassburg [’Jtra.-sburk], ty. navn på

Strasbourg.
Strasser [’Jtra;-], Gregor (1892-1934), ty.
nationalsocialist. Sluttede sig til Hitler
1921, bl. partiets mest fremtrædende
ledere (yderligtgående) til dec. 1932, da
S under indtryk af valgnederlaget i nov.
søgte forb. m. v. Schleicher og brød med
Hitler. Myrdet ved udrensningen 1934.
Strasser [’Itra.-J, Otto (f. 1897), broder til
Gregor S, tilhørte det nat.soc. partis
radikale fløj, ledede fra 1930 den
hitler-fjendtlige Schwarze Front, flygtede 1933
til udi. Søgte 1948 fra Canada at
genoplive bevægelsen som »Liga for Tyskl.s
Genopbygn.« med afstandtagen fra
kommunisme og kapitalisme,
stra’te’g (gr. straté’gös), hærfører. I Athen

valgtes årligt 10 s.
strate’gi’ (gr. stratégia hærførelse)
omfatter alle forberedelser til et lands
krigsførelse og kræfternes brug i krig (inden
slaget); mens taktik er kræfternes brug i
slaget. Nogen skarp grænse mellem
ordenes betydn. findes dog ikke.
Stratford-le-Bow [’strätfad la ’bou],

østl. bydel i London.
Stratford-on-Avon [’strätfad ån ’æivn],
by i V-Engl.,35 km SSØ f. Birmingham.
14 000 indb. (1948). Her fødtes og døde
Shakespeare; til hans minde er rejst et
stort teater,
strati- (lat. stratum, egl: det udbredte;

tæppe), lag-, vedr. jord- ei. luftlag,
stratifikation (strati- + lat. -ficere gøre),
lagdeling.

stratigra’fi’ (strati- + -grafi), læren om

den geol. lagfølge (historisk geologi),
strato- (lat. stratum, egl: det udbredte;

tæppe), lag-, vedr. jord- ei. luftlag.
Stratocruiser [’stråt3kru:zsr] (strato- +
eng. cruiser krydser), en af den amer.
flyvemaskinefabrik Boeing Aircraft Co.
fremstillet passagermaskine til befordring
af ca. 80-100 passagerer og mindre
godsmængder. S, der har trykkabine i to dæk,
er et midtvinget monoplan med 4
motorer på ialt 14 000 HK. Marchhastighed ca.
550 km/timen, fuldvægt ca. 63 t. (111. se
. tavle Flyvemaskiner),
’strato-’cumulus, stratus-skydække, der

er opdelt i talr. mindre partier. 1-2 km
over Jorden.
Stratoni’keia, oldtidsby i Karien, nuv.

Eskihisar. Ruiner fra hellenistisk-rom. tid.
strato’sfære [-sv-] (strato- + sfære),
lufthavets øvre lag, der ikke ei. kun i ringe
grad deltager i vejrprocesserne. Temp. i s
aftager kun uhyre langsomt med højden.

Richard Strauss.

Igor Stravinski. Gustav Stresemann. August Strindberg.

stratosfæreballon, ballon af spec.
konstruktion, der muliggør opstigning til
stratosfæren. Da man selv med iltudstyr
ikke kan opholde sig i meget store højder i
åben ballonkurv, er denne erstattet af en
kugleformet, lufttæt gondol, i hvilken der
under opstigningen vedligeholdes
lufttryk og -sammensætning svarende til de
lavere luftlag, hvor mennesket uden
skade kan opholde sig. Med en sådan S
satte amerikanerne 1935 den endnu
(1948) urørte, absolutte højderekord på
22 066 m.

stratosfæreflyvemaskine,
flyvemaskine beregnet til flyvning i stratosfæren,
d. v. s. på over 6-8 knl.s højde. P. gr. af
det låve atm.-tryk i stratosfæren må s
forsynes med trykkabine.
Stratosfæreflyvning åbner store muligheder m. h. t.
fart, komfort og sikkerhed, og s udrustes
med reaktorer. Anses af mange som
fremtidens trafikflyvemaskine over store
distancer.

’stratum (lat. égl: det udbredte; tæppe),
leje, lag.

’stratusskyer ei .lagskyer (lat. stratus ud-

bredt (som et lag)), skyer, der udgør et
vandret, mere ei. mindre ensartet;, gråt
skylag.

S traube [’Jt-], Karl (f. 1873), ty.
orgelspiller. 1902 organist i Leipzig, 1903
dirigent v,ed Bachforeningen i Leipzig, 1918
kantor ved Thomasskolen. Har udg. en
del ældre orgelmusik.

Straus [Jt-], Oskar (f. 1870), østr.
komponist og kapelmester. Har skrevet adsk.
operetter, bl. a. Valsedrømme (1907, Kbh.
1908).

Strauss [Jt-], David Friedrich (1808-74),
ty. teolog og hist. Hovedværk: Das Leben
Jesu 1-2 (1835), udfra en hist. vurdering.

Strauss [Jt-], Johann (den ældre) (1804-49)
østr. dansekomponist. Var ved siden af
Lanner tidens førende og har ialt skrevet
251 værker, hvoraf de fleste er valse f. eks.
Taglioni-Walzer, Viktoria- Walzer og
Cä-cilie-Walzer.

Strauss [Jt-], Johann (den yngre)
(1825-99), østr. dansekomponist, søn af Johann
S (d. æ.). Foretog adsk. koncertrejser,
bl. a. til St. Petersburg, Berlin, London,
Paris og Amer. Hans popularitet overgik
langt faderens. Lever endnu i sine bedste
valse An der schönen blauen Donau,
Morgenblätter, Geschichten aus dem
Wie-nerwald og Wienerblut. Endv. har han
komp. operetter, herimellem Flagermusen
(1874, Kbh. 1880), Den lystige Krig (1881,
Kbh. 1884) og Zigeunerbaronen (1885).
Ialt udsendte han 479 værker.

Strauss [Jt-], Richard (1864-1949), ty.
komp. Deb. 1876. Har bl. a. komp.
operaerne Salome (Dresden 1905, Kbh. 1919),
Elektra (Dresden 1909), Rosenkavaleren
(Dresden 1911, .Kbh. 1916), Ariadne på
Naxos (Stuttgart 1912 - Wien 1916),
Arabella (Dresden 1933), Friedenstag
(München 1938) og Daphne (Dresden
1938), balletterne Joseflegenden (Paris
1914, Kbh. 1931) og Schlagobers (Wien
1924), Sinfonia domestica (1903), Eine
Alpensinfonie (1915), de symfoniske
digtninge Tod und Verklärung (1889),

Till Eulenspiegels lustige Strelche (1895),
Also sprach Zarathustra (1896) o. a.,
kammermusik (sonate for violoncel 1883),
adsk. sange og enkelte klaverstykk. (Portr.)
straw-ballots [’strå: ’bätatsj ei.
straw-votes [-vouts] (eng: -prøvevalg), en
metode, amer. tidsskrifter, navnlig Literary
Digest, har bragt i anv. til undersøgelse af
stemningen i politiske spørgsmål. Den
anv. metode er den samme, som
Gallup-instituttet bruger.
Stra’vinski, Igor (f. 1882), russ.-fr.-amer.
komponist. Født i Rusl., som han besøgte
sidste gang i 1914. 1934 fr. statsborger,
1945 amer. statsborger. Elev bl. a. af
Rimskij Korsakov. Har komponeret
balletterne Ildfuglen (Diaghileff, Paris 1910),
Petrouchka (Paris 1911, Kbh. 1925),
Pulchella (Paris 1920). Endv. operaen
Ros-signol (Nattergalen efter H. C. Andersen)
(Paris 1914, Kbh. 1946), og
operaoratoriet Oedipus Rex (Berlin 1928) m. v.,
melodramaet Persephone (Paris 1934),
skuespillet Histoire du soldat med musik
for 7 instrumenter, 3 symfonier,
orkesterværker, capriccio for klaver og
orkester (1929), violinkoncert (1931),
kammermusik og sange for damekor m. v.
1935 erindringerne Chroniques de ma vie
(da. Mit Livs Historie 1943). (Portræt),
streg, 1) mil., artilleris tisk vinkelmål, også
kaldet ts. (tusindedel). En streg er den
vinkel," hvorunder een meter vinkelret på
synslinien ses på en kilometers afstand.
- 2) søv.,>/32 af kompassets omkreds =
11V«°

streg (også kaldet stregfarve), ridse i et
mineral, der fremkommer, når man
gnider det mod en ru porcelænsplade. s viser
pulverfarven, der er diagnostisk vigtig,
stregbælg (’Galega), slægt af
ærteblomst-fam. 3 arter fra Middelhavsområdet;
læge-s (G. officinalis) med linieformede
bælge er prydplante i haver,
streglus (Isch’naspis fili’formis), trop.

skjoldlus. Alm. i væksthuse,
stregmål, redskab til ridsning af en linie
parallel med en kant på et arbejdsstykke,
stregprøve angiver tilnærmelsesvis
guldel. sølvholdighed i gamle genstande, idet
guldsmede på en probersten (sort
kiselskifer) ved at gnide genstanden mod
stenen afsætter en streg, hvis farve
sammenlignes med stregerne af probernåle.
stregætsning, bogtryk, kliché .til
bogtryk, hvor billedet (efter en tegning i
skarpe linier) fremtræder i fuldsorte
streger mods. autotypieii.
Strehlenau [’Jtre:-], Nimbsch von, ty.
forfatter, skrev under navnet Nikolaus
Lenau.

Streicher [’Jtraixar], Julius (1885-1946),
ty. nationalsoc., udgav fra 1923 det
hensynsløst antisemittiske blad »Der
Stür-mer«. Gauleiter i
Franken.DømtafNürn-bergdomstolen for forbrydelser mod
menneskeheden; hængt 16. 10. 1946.
strejfe, i’jagtsproget d. s. s. at flå pels vildt,
strejffugl, fugl, der uden for yngletiden
strejfer rundt, men ikke foretager rglm.
vandringer,
strejfkorps, lille troppestyrke, der virker
på egen hånd for at skaffe efterretninger
ei. skade fjenden,
strejfvildt, vildt, som kun kortvarigt
opholder sig på reviret,
strejke (af eng. strike slå), samlet
arbejdsnedlæggelse inden for en bedrift, et fag,
en industri osv.; et af arbejderklassens
vigtigste faglige kampmidler i det
kapitalist. samfund. Opr. udbrød s rent
spontant og var oftest små, ret hyppige og
nærmest af oprørskarakter, men under

4342

4343

4344

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1606.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free