- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4345,4346,4347

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - straffeanstalt ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Strelasund

stridulation

fagforeningers ledelse udvikledes mere
effektive, planlagte og organiserede s med
understøttelser fra s-kasser, indsamlinger
m. m. Derved blev s og lockouter mindre
hyppige, men langt mere omfattende.
Samtidig udvikledes retsreglerom
arbejdskonflikter, hvorved rent politiske kampe
adskiltes fra konflikter vedr.
overenskomstforhold o. 1., således at s i alm. nu
kun vedrører faglige, formelt upolit.
stridsspørgsmål, og der sondredes ml.
retskonflikter og interessekonfl. Til langt
op i 19. årh. var s forbudt i næsten alle
lande; de blev i alm. lovlige samtidig
med organisationsrettens gennemførelse.
Tjenestemands s er mange steder (bl.
a. i Danm.) ei. anses i alm. for forbudt.
I de fascistiske stater var (og er) s
generelt forbudt. Dette er ikke tilf. i Sovj.,
men i praksis har s ingen rolle spillet efter
afskaffelsen af det private lønarbejde, s
iværksat til støtte for konfliktramte
arbejdere kaldes sympatis, s omfattende
alle ei. næsten alle (større) arbejdspladser
general s.

Strelasund [’Jtre:la:zunt], farvandet ml.

Rügen og Fastlandet,
stre’litser (russ. strelets skytte), første
russ. stående hær, oprettet af Ivan 4. ca.
1550. Opløst efter oprør mod Peter d.
Store 1698.
Strelitz [’Itre:lits], ty. by i Mecklenburg;

1931 indlemmet i Neustrelitz.
Stre’litzia [-sia] (efter Georg 3.s dronning
Charlotte, en prinsesse af
Mecklenburg-Strelitz), varmhusplante fra S-Afr.
Bladene ligner små bananblade og sidder i to
rækker. Blomster med orangegule og
gentianablå blomsterblade på et 1,5 m h.
skaft. En anden art har rent hvide
blomster.

’strelluf-støver, en i den senere tid i

Danm. fremavlet støverrace.
streng, dansk mål for uldgarn = 10 fed
ei. knæk.

streng, den tonegivende del på de såk.
strengeinstrumenter, der alle har fl. ei.
færre s udspændt over en resonansbund,
s laves af tarme, silke ei. metal (stål,
messing).

streng arrest, straf inden for hær og
søværn, ikendes fra 2-30 dage. Den
udstås i enrum, og arrestanten må ikke
beskæftiges, heller ikke med læsning.
Kos-sten er en særlig fangekost: brød,
kartofler, mælk, vand og salt. Straffen udstås i
perioder på 5 dage, adskilte af 2
mellem-fristdage, der udstås som vagtarrest,
strenge, bot., 1) d. s. s. nerver, 2) d. s. s.

ledningss trenge.
strengeinstrumenter,
musikinstrumenter, hvor tonen frembringes af strenge,
som er udspændt over en resonanskasse.
Strengene bringes til at klinge ved
strygning med en bue (se strygeinstrumenter),
knipsning med fingrene (f. eks. guitar) ei.
et plekter (f. eks. banjo), ved slag med en
hammer ei. lign. (f. eks. hakkebræt),
strenge stil, den, i gr. billedhuggerkunst
den ældste af de tre klassiske stilperioder;
s herskede 480-450 og modsættes den
friere 2. periode, der repr. af Feidias,
strengetang (’Chorda ’’filum), fl. m lang,
ugrenet brunalge. Den er fasthæftet til
sten ei. lign., alm. ved da. kyster,
strenggalvanometer består af en tynd,
forsølvet kvartstråd, udspændt i et
kraftigt magnetfelt. Sendes en elektr. strøm
gnm. tråden, vil den gøre et udslag, som
kan iagttages i mikroskop,
strengorme (’Gordius), ganske tynde,
meterlange orme, besl. m. rundorme.
Udviklingen foregår i vandinsekter,
æggene aflægges frit i vandet. Ferskvand. Ikke
sjælden i Danm. Bruges også om visse
rundorme (Mermis).
strengpresning, udpresning af et plastisk
stof (ler, kunststof, varmt mefkl) fra en
beholder gnm. et mundstykke, der former
det til en streng,
’strepitus (lat: knirken), skrabende lyd,
som høres, når 2 brudender af en knogle
gnider mod hinanden,
strepsi’pte’rer (gr. strepsis drejning +
pterön vinge), lille m. billerne beslægtet
insektgruppe. Hannen uden forvinger, m.
store bagvinger, hunnen larvelign.
Snylter hos bier.

Fladstrikkemaskine. Moderne cottonmaskine til fremstilling af fuldfashionerede
damestrømper, fremstiller ca. 1300000 masker pr. min. og producerer 32 strømper ad gangen.
Maskinen er ca. 18-19 m lang og betjenes af een arbejder.

Strepta’mi’d, handelsnavn for
sulfanilamid.

strept(o)-(gr. stre’ptos drejet; kæde), kæde-

Streptobac’terium (strepto- + gr.
bakter ion lille stav), stavformet bakterie,
som lejrer sig i kæder. S plantarum og
S casei er af bet. henh. ved ensilering og
ved ostens modning. S ulceris mollis er
årsag til blød chanker.

Strepto’carpus, planteslægt fra trop.
Afrika. S polyanthus har kun eet meget
stort løvblad, fra hvis grund rødder og
blomsterstand opstår.

strepto’kokker (strepto- + kokker),
kugleformede ei. aflange kokker, som vokser i
kæder. Visse s fremkalder rosen og
skarlagensfeber hos mennesket, andre
yverbetændelse hos køer, atter andre kværke
hos hesten. Inddeles i mange grupper og
typer. - hæmoly tiske s er bakterier m.
evne til at fremkalde hæmolyse, er som
regel årsag til halsbetændelse.

streptomycin [-’si’n] (strepto- + gr.
mykés svamp), et antibioticum, som
dannes af strålesvampen Actinomyces
gri-seus. Det er virksomt ved enkelte
infektioner, som ikke påvirkes af penicillin, f.
eks. tularæmi samt meningitis, sepsis og
urinvejsinfektioner, fremkaldt af visse
stavbakterier. I marsvineforsøg kan det
helbrede tuberkulose; hos mennesket har
man set gunstige resultater ved visse
former af akut forløbende tuberkulose.

Stresa Borromeo [’streza bor:o’mæo],
nordital. vinterkursted ved Lago
Maggi-ore; 4000 indb. (1936). Samlingssted for
Stresa-konferencen 1935.

Stresa-konferencen, eng.-fr.-ital.
konference i Stresa Borromeo 11.-14. 4. 1935
i anl. af Tyskl.s brud på
Versaillestrakta-ten 16. 3. s. å. m. indførelse af alm.
værnepligt. Magterne enedes om at støtte
Frankrigs henvendelse til folkeforbundet
m. skarp fordømmelse af Tysklands
handlemåde. Frankrigs ønske om fast
samarbejde ml. Stresa-magterne strandede
imidlertid i 1935-36 på
Abessinien-spørgs-målet.

Stresemann [’Jtre:z3-], Gustav
(1878-1929), ty. politiker. Nationaløkonom,
industrimand; nationallib. rigsdagsmand
1907-12, 1914-18. Grl. 1918 Tyske
Folkeparti. Rigskansler aug.-nov. 1923, opgav
kamppolitikken i Ruhr og indl.
stabiliseringen af marken, fortsatte som
uden-rigsmin. til sin død. Havde under krigen
krævet ty. erobringspolitik, søgte nu at
lette Tyskl.s stilling ved imødekommende
holdn. over for Frankr. og vinde kraft til
senere at få Versaillesfreden omstyrtet.
Fik Ruhr-besætt. afviklet, gennemførte
Dawes-planen 1924, Locarno-aftalerne
1925, Tyskl.s optagelse i Folkeforb. 1926;
bidrog til Young-planen, der 1930
muliggjorde rømning af Rhinlandet. (Portræt
sp. 4344).

Stretford [’strætfad], by i NV-Engl. SV f.

Manchester; 61 000 indb. (1948).
Bom-uldsindustri.
’stretto (ital: sammentrængt), mus.,
angiver, at et afsnit, særlig mod slutn. af et
tonestykke", skal udføres hurtigere end
det foregående.
Streuvels [’strø:vals], Stijn (pseud. for
Frank Lateur) (f. 1871), flamsk
romanforfatter, skildrer jævnt og ægte livet på
landet.

Streymoy [’stræimåi], da. Strømø, den
største af Færøerne; 373,5 km’; 7865
indb. (1945), Torshavn ligger på S.
Højeste punkt: Koppenni (790 m).
Stri’b, havneby NØ f. Middelfart; 1359
indb. (1945). Fra 1872 indtil
Lille-Bælts-broens åbning (1935) jernbanefærge fra S
til Fredericia,
stribesyge (Helmintho’sporium
gra’mine-um) optræder på byg og viser sig ved
lange, lyse striber (senere brune) på de
unge blade. Bladet spaltes, trævles op og
krølles sammen. Akset skrider sjældent,
s bekæmpes ved afsvampning,
stribet gra’nit, navn for størstedelen af

den bornholmske granit.
’Stribo’lt, Valdemar (1868-1907), da.
veterinær, fandt s. m. B. Bang årsagen til
den smitsomme kalvekastning (Brucella
abortus Bang),
’stricte (lat.), strengt taget,
’stricto ’jure (lat.), efter den strenge ret,

mods: efter billighed,
stridens æble, talemåde efter det gr.
sagn om stridens gudinde Eris, anv. om
det, som er genstand f. strid,
’stridor (lat: piben), pibende
åndedræts-lyd ved forsnævring i
åndedrætsorganerne. - s con’genitus (lat. congenitus
medfødt), hivende lyd ved indånding hos
nyfødte og spæde børn. Årsagen er i
mange tilfælde en forsnævring af
strubehovedet. Forsvinder uden behandling
omkr. 1 års alderen,
stridshammer, et fra oldtiden alm. brugt
og yndet våben, bestående af hoved og
skaft Hovedet var opr. af sten, siden af
kobber ei. jern, udformedes kunstigt og fik
næb (bagud) ei. spids (opad), evt. begge
dele.

stridshandske, handske af læder, jern ei.
stål til værn for hånd (og underarm).
Brugt i middelalderen,
stridskøller brugtes allerede i y.
stenalders beg., hvor de var af sten og indsat
i et skaft; senere kugleformede ei.
skiveformede med skafthul. Fra bronzealderen
kendes kun enkelte s, fra jernalder s af
egetræ med svært, cylindrisk hoved skåret
i eet med skaftet.

stridsvogn, 1) tohjulet, antik kampvogn
til to stående personer, trukket af heste;
2) d. s.’ s. tank (kampvogn),
stridsøkse, et endnu af primitive folk
brugt våben, bestående af skaft med
påsat øksehovede af forsk. form.
stridulation (lat. stridulus pibende), in-

4345

4346

4347

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1607.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free