- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4348,4349,4350

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - straffeanstalt ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Strigel

strube

sekters frembringelse af hvislende,
knitrende o. 1. lyde v. gnidning af to
legemsdele mod hinanden, hos markgræshoppen
f. eks. benene mod vingerne, s træffes ikke
blot hos voksne insekter, men også hos en
del larver og pupper og tjener hos dem
formentlig til at skræmme fjender bort.

Strigel [’Jtri:g3l], Bernhard (1460 ei.
61-1528) ty. maler, virksom i Augsburg,
Wien og Nürnberg. Portrætter og
altertavler.

’strigilis (lat.), gr. stiengis, skraber af
metal, anv. af oldtidens atleter til at rense
kroppen med efter legemsøvelserne, før
hvilke de indgned sig i olie.

strigle (af strigilis), håndredskab af svært
jernblik med takkede rande til
renholdelse (strigling) af husdyrenes hud.

strikkemaskine, maskine der fremstiller
trikotage og i princippet arbejder efter
håndstrikningens teknik. (Den første s
blev opfundet af engl. William Lee 1589).
Maskedannelsen sker v. hj. af et stort
antal nåle, der anbringes på forskellig
måde. Man skelner mellem runds, hvor
nålene er anbragt som en cylinderflade ei.
radiært på en cirkulær skive, og hvor
varen fremkommer i cylinderform, og flåds,
hvor nålene sidder side om side i lange
rækker, og hvor slæden fører tråden frem
og tilbage under strikningen. Fordelen
ved flåds er, at man efter ønske kan tage
masker ind ei. ud, d. v. s. gøre varen
smallere ei. bredere, altså fremstille en
faconstrikket vare. Efter nålenes
konstruktion skelnes endv. ml. virkmaskiner,
der arbejder med krognåle m. ombøjet,
fjedrende spids, og strikkemaskiner, der
arbejder med tungenåle, der har en lille
drejelig tunge, som svinges ned mod en
kort krog i nålens ende. Det allerede
fremstillede stof, som hænger med de sidst
dannede masker på den bageste del af
nålene, føres fremefter og ud over de
lukkede nåleøjer, hvorved maskerne
dannes. Stoffet føres tilbage igen og processen
gentages. Produktionsevnen er for de
hurtigste s over 1,3 mill. masker pr. min.
(håndstrikning 70 masker pr. min.). (111.
sp. 4346-47, se endv. trikotage).

strikning, maskedannelse v. hj. af en
fortløbende tråd med to ei. fl. pinde, s
kan udføres i større ei. mindre flader, i
vrang- ei. retstrikning. Mods. vævet stof
kan det strikkede v. hj. af ud- og
indtagning udføres i den form, det ønskes. Ved
en kombination af ret- og vrangstrikning,
ud- og indtagning kan s udføres i mønstre.

strikt (lat. strictus sammentrukket), streng,
nøjagtig; konsekvent.

Strikte Obser’van’s, Den, ty.
frimurer-system fra ca. 1751. Ophævet 1776 og
afløst af Den Rektificerede Ritus.

strik’tu’r (lat. strictus sammentrukket),
forsnævring af en kanal i legemet, f. eks.
spiserør, urinrør ei. tarme; forårsages af
arskrumpning efter betændelser, af
læsioner ei. af cirkulære svulster.

Strindberg [’strindbærj] August
(1849-1912), sv. forfatter, bibliotekar 1872-84.
G. m. Siri von Essen 1883-91, Frida Uhl
1892-94, Harriet Bosse 1901-04.
Produktiv indenfor alle genrer og fl.
videnskaber (hist., filologi, kemi), påvirket af
de forsk.ste ånder (Brandes, Nietzsche,
Swedenborg). Debut m. det hist. drama
Master Olof (1878); den ringe succes
inspirerede til den satiriske kunstnerroman
Röda rummet (1879), naturalismens
gen-nembrudsværk i Sv. Vendt mod moralen
i »Et Dukkehjem« er novellesaml. Giftas
(1884-86); det heri begyndende
kvindehad kulminerer i skuespl. Faderen (1887)
og selvbiogr. Tjänstekvinnans son (1-3,
1886-88; 4., 1909). Sjælelige kriser af
schizophren art præger 1890erne, fører til
rel. omvendelse og udtrykkes
kunstnerisk i dramaerne Till Damaskus, 1-3 (1898
-1902), Ett drömspel (1902), Dödsdansen
(1901). Mægtig skabende fantasi og
hensynsløshed som bekender og polemiker er
konstante træk i S-s modsætningsrige
person og værk. Forf.skabet overs, til da.
af Sven Lange. (Portræt sp. 4344).

Strindberg [’strindbærj], Tore (f. 1882),
sv. billedhugger; Järntorgsbrunnen (1927,
Göteborg), broncefig. Crocus
(stadshus-trädgården, Sthlm.).

4348

stringendo [-’dsændo] (ital., egl:
sammentrængt), mus., med voksende
hastighed.

strin’gen’t (lat. stringere sammensnære),
klar; følgestreng, konsekvent.
Strin-’gen’s følgestrenghed; skarphed (i
tanken).

’stringer (eng. string snor), 1) søv.,
vandret drager i et skib, f. eks. langs
forskibets yderklædning eller i en højtank;
-2) langsgående stiver, som forbinder
spanterne i flyvemaskinekroppe af
skal-konstruktion,
stripe-farming [’straip formiTj] (amer.
stripe stribe + farming landbrug), en ny
landbrugsmetode i N-Am. til forhindring
af den frygtede jorderosion. Afgrøderne
lægges i smalle bælter afvekslende med
hinanden, parallelt med højdekurverne,
strisciando [-’fon-] (ital. strisciare slæbe),
mus., glidende fra en tone over i en anden.
Strix (lat: ugle), sv. satir. ugeblad, udg.
1897-1924 af A. Engström, derefter slået
s. m. »Søndags-Nisse«,
strobo- (gr. strobein dreje rundt),
omdrejnings-,

strobo’sk’op (strobo- + -skop), apparat til
ved anv. af intermitterende belysning at
studere hurtige svingninger, f. eks. en
stemmegaffel. Man belyser denne gnm.
en række huller anbragt på en roterende
skive. Hvis belysningsfrekvensen er lig
med stemmegaflens frekvens, vil denne
synes at stå stille; er frekvenserne lidt
forsk., vil stemmegaflen synes at udføre
langsomme svingninger,
’strofe (gr., egl: vending), i antikkens gr.
korlyrik (Pindar og de tragiske kor)
sammen m. antistrofe (modstrofe) og epode
(eftersang) betegn, for korresponderende
sangafdelinger; ordets opr. må forklares
ud fra korets bevægelser (vendinger).
-I moderne poesi er s betegn, for, hvad der
populært kaldes et vers, altså en sædv. til
gentagelse bestemt versenhed.
Stroheim [’stro:haim], Erich von (f. 1885),
amer. filmskuespiller og instruktør, f. i
Østrig. Til filmen 1914, deb. som
instruktør 1919, skabte nogle meget bitre,
afslørende realistiske film, f. eks.
»Rouletten« (1921-22), »Guld« (1924) og
»Bryl-lupsmarchen« (1929). Virker nu som en
fortrinlig fremstiller af de skurke og
preussiske militærtyper, hvortil hans ydre
henviser ham f. eks. i »Den Store Illusion«
(fr., 1939) og »Ørkenens Hemmelighed«
(amer., 1943).
’stroma (gr: det udbredte; tæppe), 1)
anat., i histologien de cellulære elementer
og tråde, der danner »skelettet« i et vævs
opbygning. - 2) bot., et hos
kernesvampene optrædende, af myceliet dannet,
fast legeme, hvis form er karakteristisk
for de forsk, arter; i ei. på dette sidder
sporebeholderne.
Stromboli [’strom- ei. ’stram-], en af De
Lipariske Øer N f. Sicilien; når med sin
stadig virksomme vulkankegle 926 m. o.
h. Med 10-45 min.s mellemrum undviger
dampe fra kraterets lava under
eksplosioner, der slynger slagger og bomber i
vejret.

Strong [stråTj], Leonard Alfred George (f.
1896), eng. forfatter. Digte (Dublin Day s,
Northern Light) og noveller med
vemo-digt-humoristiske stemningsskildringer.
Stron’gylion (slutn. af 5. årh. f. Kr.) gr.,
billedhugger. Berømt som dyrefremstiller.
Især kendt er hans bronzegengivelse af
Epeios’ trojanske hest (på Akropolis) og
hans 3 musefig. (på Helikon).
strongy’lose, vildtsygdom, som skyldes
små rundorme (Strongylus) i maven og
efterfølgende tarmafsnit, hvor de borer
sig ind og suger blod; tarmen bliver
rødfar vet med slimet indhold; æggene
passerer ud med gødningen, bliver i det fri til
larver, der optages af andre dyr med
føden, s kan være alvorlig for harer.
Lign. sygdomme kan forekomme hos
råvildt o. a. hårvildt,
strontia’nit (efter Strontian, landsby i
Argyll), rombisk, hvidligt, grønligt ei.
gulligt mineral med glasglans og hårdhed
4; består af strontiumkarbonat SrCox.
Findes især i kalksten og mergel, anv. til
fremstilling af strontiumforbindelser,
’stron’tium (efter strontianit), grundstof,

4349

kem. tegn Sr, atomnr. 38, atomvægt
187,6, metal, der slutter sig til kalcium og
barium. Findes som coelestin (s-sulfat) og
strontianit (s-karbonat). Anv. i
fyrværkeriet, da det farver flammer røde.
Hy-droksydet har haft stor anv. til
melasse-afsukring.

Strophanthus[- ’fantus] (gr.strofe vending,
snoning + änthos blomst), slægt af
sin-grønfam.; halvbuske ei. buske fra trop.
Afr. og Asien. S gratus er varmhusplante
med store vellugtende blomster. Rødder
og frø af fl. arter er giftige,
strophan’ti’n, meget hurtigt virkende
lægemiddel med digitalisvirkn. på hjertet,
anv. kun som indsprøjtning. Består af en
glykosid blanding fra frøene af
Strophan-tus kombe.
’strophulus [-fulus] (nylat., af gr. strofös

snoet bånd), d. s. s. ernæringsknopper.
Strossmayer [’Jtrosmaiar], Joseph
(1815-1905), biskop i Bosnien, fremragende
kroatisk kulturpersonlighed, som
kæmpede for en nat. genforening af serberne
og kroaterne. Grundlagde univ. og
akademiet i Zagreb.
Stroupeznicky [’stroupæ3nitski:],
Ladi-slav (1850-92), öech. realist, dramatiker,
påvirket af Ibsen.
Strozzi [’strot:si], florentinsk slægt,
Medi-ci’ernes modstandere. Palla S
(1376-1462) samlede gl. græske manuskripter.
-Filippo S (d. 1491), byggede Palazzo S;
hans søn af samme navn (1488-1538)
styrtede Medici’erne 1527 og søgte
forgæves det samme 1537.
’Strozzi [-t:si], Bernardo (1581-1644), ital.
maler; fresker og malerier i farvestrålende
barokstil med emner fra Biblen (Skattens
Mønt (Firenze)), og dagliglivet
(Lutspilleren); portrætkunst (Den Hellige Cæcilie).
strube (nord., egl: snæver åbning) anat.,
(lat. larynx), øverste del af luftrøret, der
er udviklet m. henblik på
stemmedannelsen og som lukkemekanisme imod
svælgrummet under synkning, s-s »skelet«
består af bruske, der står i forb. med
hinanden ved ægte ledforb., bånd og elastiske
membraner. Bruskene er de 3 uparrede:
ringbrusken, skjoldbrusken og s-låget og
de 3 parrede: tudbruskene. Ringbrusken
danner overgangen til luftrøretog har form
som en signetring, det brede parti sidder
bagtil: Skjoldbrusken, den største består
5

Strubehovedet set bagfra. 1 .bruskring i
luftrøret, 2. og 3. skjoldbruskens 2 horn, 4.
store tungebenshorn, 5. strubelåg, 6.
ring-brusken, 7. tudbrusk, 8. skjoldbrusk.

af 2 firkantede bruskplader, der fortil
mødes og danner et fremspring:
adamsæblet. S-låget har form som et
myrteblad, hvis brede ende vender opad mod
tungeroden og hvis tilspidsede ende er
fastgjort i midtlinien til skjoldbruskens
bagflade. Det er beklædt m. slimhinde.
Under synkningen dækker s-låget over
indgangen til s-hovedet således at føden
ikke kommer i luftrøret. Tudbrusken er
pyramideformet og sidder på den øverste
kant af ringbrusken bagtil. De forreste
hjørner går over i stemmebåndene, der
strækker sig over til skjoldbrusken. Lidt
ovenover disse danner slimhinden i
s-hovedet et par plumpe folder: de falske
stemmebånd. Stemmebåndene begrænser
s. m. tudbruskene stemmeridsen. Talr.
muskler bevæger bruskene i forh. til
hinanden og herved opnås forsk, spænding
af stemmebåndene og åbning og lukning

4350

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1608.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free