- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4351,4352,4353

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - straffeanstalt ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

strubebetændelse

stræklærred

af stemmeridsen, hvorved de forsk, lyde
frembringes.

mil., smal indgang til skanse; den del ei.
side af et værk, der vender bort fra
fjenden.

strubebetændelse, kraftig, ofte i
dybden gående betændelse i strubehovedet.
Opstår oftest i tilslutning til angina ei. en
anden infektionssygdom ei. efter læsion af
strubehovedet. Kan føre til dannelse af
bylder på strubelåget og tudbruskene, s
giver høj feber, udtalt synkebesvær, evt.
hæshed og åndedrætsbesvær. Behandles
med penicillin og sulfapræparater.
Luft-rørssnit kan blive nødv.
strubehoste, falsk (pseudocroup), en hos
børn som regel godartet katarr i
strubehovedet, viser sig ved tør, ru hoste,
åndenød og uro. Beh. med damp.
strubehoste, ægte, ei. krup, difteri i
struben med aflejring af fibrinmembraner,
som besværliggør åndedrættet. Der
kommer en karakteristisk tør, gøende hoste.
Hvis der kommer fuldstændig tillukning
af struben, må man ved operation på
forsiden af halsen føre et lille rør ind i
luftrøret under stemmebåndene
(tracheoto-mi).

strubehoved, d. s. s. strube,
strubekatarr, let slimhindebetændelse i
strubehovedet, opstår ofte ved forkølelse,
indånding af råkold, støvet luft ei.
overanstrengelse af stemmen, s fremkalder
irritationsfornemmelser i strubehovedet,
hoste og hæshed, til tider svigten af
stemmen. s behandles med taleforbud, endv.
med hostemidler og inhalationer
(penicillin, emsersalt, kamillete),
strubekrampe (glottisspasme),
krampagtig sammentrækning af visse muskler i
struben, så stemmeridsen lukkes,
strubekræft, kræft i strubehovedet,
hyppigst hos mænd over 50 år. Udvikler sig
langsomt, giver ikke smerter før på et
meget sent stadium. Derimod er hæshed
næsten altid et tidligt symptom. Alle
voksne med hæshed, som ikke svinder på
2-3 uger bør undersøges med strubespejl.
Gode resultater opnås med røntgen ei.
operative indgreb, blot patienten
kommer til behandling på et tidligt tidspunkt,
strubelyd, fonet., d. s. s. laryngal.
strubepibning, tidl. kaldet lungepibning,
en hos hesten optrædende, kronisk
hindring for åndedrættet i luftrørshovedet.
strubespejl, rundt spejl, anbragt i en
stump vinkel på et skaft. Spejlet holdes
op mod svælgets bagvæg og v. hj. af
reflekteret lys kan strubens indre iagttages.
’Struckman’n, Erick (f. 1875), da. maler;
elev af Zahrtmann; Medl. af »Den Frie
Udst.« fra 1903; stiliserede bill. af slotte
og herregårde; 1911 medstifter af, fra
1921 formand for »Danm.s
Naturfredningsforening.«
strudse (Struthi’ones), orden af store,
primitive fugle uden flyveevne. Over
2 m høj. Kun 2 tæer; hovede og hals
nøgne. Harmen sort m. hvide prydfjer på
vinger og hale, hunnen brun. Æggene lægges
på jorden, begge køn ruger. Kun en art
(Struthio camelus), afr. og vestasiat,
ørken- og steppefugl. Holdes nu ofte i
farme af h. t. hannens fjer, der anv. i
modeindustrien,
strudsfugle (Ra’titae), fællesbetegn. for
forsk, primitive fugleordener, der alle
mangler brystbenskam og flyveevne.
Gennemgående store løbefugle. Hertil
strudse, kasuarer, nanduer og kivier.
strudsvinge (Struthi’opteris), slægt af
engelsødfam. 3 arter, s (S. germanica)
har tragtstillede, golde blade og brune,
sporebærende blade i midten. Alm.
pryd-bregne i haver, sjælden vildtvoksende.
Struensee (ty. [’Jtru:anze:], da. [-[’stru:an-sa]),-] {+[’stru:an-
sa]),+} Carl August (1735-1804), ty.-da.
embedsmand, broder til J. F. S. 1757
prof. i matematik i Liegnitz; 1771-72 da.
finansdeputeret, fængslet ved broderens
fald, siden løsladt; da. adelsmand (v.
Carlsbach) 1789. Preuss, handelsmin.
1791-1804.

Struensee (ty. [’Jtru:anze:], da. [-[’stru:-ansa]),-] {+[’stru:-
ansa]),+} Johann Friedrich (1737-72), da.
minister. F. i Halle, læge, blev 1768 læge
for Chr. 7., viste stor dygtighed, også i
behandlingen af kronprins Fred. Fra beg. af

Joh. Fr. Struensee. Bengt Strömgren.

1770 dronning Caroline Mathildes elsker,
bidrog til J. H. E. Bernstorffs fald s. å. og
Geheimekonseillets ophævelse, overtog

1771 magt til at udstede kabinetsordrer på
egen hånd. Gennemførte forenkling af
admin., forsøgte finansreform, opgav
merkantilistisk forbudspolitik, forberedte
bondereform, indførte trykkefrihed,
afskaffede tortur. De hastige, tit lidet
gennemtænkte omvæltninger, S-s tyskhed og
forholdet til dronningen vakte modstand
og forargelse. Jan. 1772 styrtedes S
(fængslet efter bal på slottet) ved
sammensværgelse ml. Juliane Marie,
Høegh-Guldberg, Rantzau-Ascheberg og en
gruppe officerer. Dømt for
majestætsfornærmelse og forbrydelse mod Kongeloven
(tilegnelse af kongens magt), henrettet
28. 4. 1772 på Nørre Fælled. (Portræt).

’Stru’er, da. købstad ved S Bugt og Venø
Bugt (Limfjorden); 6922 indb. rar—
(1948). Havneby for Holste- H>
bro. Industri: radioartikler, Jt>

maskiner m. m. Station pål^fc^^/
vestjyske længdebane og VC-Sß/
Langå-S banen. - Havnen an- ^^^y
lagt af Holstebro 1855-56. Købstad 1917.

S trug [struk], Andrzej (1873-1937), po.
forfatter, skrev under pseud. Tadeusz Galecki
romanen Det Gule Kors, som handler
om 1. Verdenskrig. Socialistisk politiker.

struggle for life [’strägl fa 4aif] (eng.),
kampen for tilværelsen, darwinistisk
udtryk: s opfattes som en naturlig følge af
alle levende væseners evne til hastig
formering.

struggler f’strägla] (eng.), stræber.

Struk’tu’r (lat. structura, af struere
opbygge), opbygning, sammenføjning; kern.,
den måde, hvorpå de enkelte atomer i et
molekyle er bundet sammen; mineral.,
den måde, hvorpå et aggregat ei. en
bjergart er opbygget af sine bestanddele.

strukturformel, d. s. s.
konstitutions-formel.

’struma (lat: hovne kirtler) ei. kropsvulst,
en forstørrelse af skjoldbruskkirtlen, s
kan trykke på luftrør, blodkar, nerver
osv. Som regel er Basedows Sygdom
ledsaget af s, men ofte findes s uden
samtidig Basedows Sygdom. Ved den i visse
egne af Europa udbredte, endemiske
kretinisme findes hos-de angrebne ofte
enorm s.

■Struma, gr. Stry’mön, 390 km 1. flod i
SV-Bulgarien og NØ-Grækenland.

strumekto’mi’ (struma + -ektomi) ei.
thyreoidektomi, operation, hvorved en
struma helt ei. delvis fjernes.

stru’mitis (struma + -itis), betændelse i
en struma.

struntjæger, d. s. s. kjove.

Strutharald, skånsk jarl i 10. årh., fader
til jomsvikingerne Sigvald og Thorkil
den Høje.

Struve (ty. [’Itru:va], eng. [’stru:vi]),
ty.-russ.-amer. astronomslægt. 1) F. G.
Wilhelm S (1793-1864), f. i Altona,
grundlægger af og direktør for Pulkovo
observatoriet; har udført betydningsfulde
arbejder på astrometriens område, en af
dobbeltstjerneastronomiens
grundlæggere. 2) Otto S (1819-1905), søn af 1),
direktør for Pulkovo observatoriet, har ydet
betydningsfulde bidrag på
astrometriens og stellarastronomiens område,
særlig vedrørende dobbeltstjerner. 3)
Herman S (1854-1920), søn af 2), ledede
opførelsen af og var direktør for
Berlin-Babelsberg observ., har udført
betydningsfulde arbejder inden for den celeste
mekanik, særlig vedr. bevægelser af
Saturns måner. 4) Ludwig S (1858-1920),
søn af 2), direktør for observatoriet i

Harkov; har ydet værdifulde arbejder på
astrometriens område. S) Otto S (f. 1897),
søn af 4), direktør for Yerkes
observatoriet og McDonald observatoriet i USA;
har udført betydningsfulde arbejder på
astrospektroskopiens område vedr.
stjerneatmosfærernes struktur, stjernernes
rotation og det interstellare stofs
egenskaber.

’Struve, Pjotr (f. 1870), russ. skribent og
politiker. Bet. indfl. omkr. 1905,
medstifter af Kadetpartiet. Flygtede 1917 for
revolutionen til Paris. Skarp
antibolsje-vik.

stru’vit (efter F. G. W. Struve),
magniumfosfat, sjældent som mineral, men kendes
fra steder, hvor jordbunden indeholder
gødning ei. forrådnende organiske stoffer.
Bl. a. fandtes en mængde s-krystaller ved
udgravning i Hamburg efter branden
1845 og i dyndet ved anlæg af
Limfjordsbroen i Ålborg.
Struwwelpeter, Der [’Jtruvalpe:tar], ty.
børnebog af Heinrich Hoffmann (1847).
S blev på da. til »Den Store Bastian«.
’Strychnos [-kn-] (gr.), slægt, nær
ensian-fam. Snux ’vomica fra Indien indeholder
i frøene (rævekager, bræknødder) stryknin,
der har med. anv.; farlig gift. S to’xifera
fra S-Amer. leverer bestanddele af
pilegiften curare.
stryge, ei. af stryge, udpresse
kønsproduk-terne af ørreder (o. a. fisk) ved let tryk.
strygeinstrumenter ei. bue instrumenter,
strengeinstrumenter, hvor tonerne
frembringes ved, at man stryger strengene
med en bue. Urtypen er måske den ind.
ravanastron. Den keltiske kultur kendte
den primitive crwth. Gennem tiderne har
s udviklet sig med et utal af former. I
slutn. af 17. og beg. af 18. årh.
udkrystalliseredes de fire typer, der bruges i vor
tid: violin, viola (bratsch), violoncel
(cello) og kontrabas,
strygejern, elektrisk, strygejern med
indbygget elektr. varmelegeme,
stryge kommando, søv., afslutte et togt;
markeres ved, at flag og kommandotegn
nedhales.

strygekvartet, en komposition for fire
strygeinstrumenter, i reglen 2 violiner,
viola og violoncel,
strygerem, rem til slibning af
barberknive, i reglen belagt m. en slibepasta på
den ene side.
strygestål, rund, tilspidset stålstang til

skærpning af knive,
strygetrio, en komposition for tre
strygeinstrumenter,
strygning, geol., den vandrette retning i
et hældende lag. s er vinkelret på
fald-retningen.

stryk’ni’n (af Strychnos), CnH^OtNt,
giftigt alkaloid, findes i rævekager. Hvide
krystaller. Anv. i med. og til udryddelse
af skadedyr, s fremkalder åndenød og
stivkrampe.
Strymön [stri’mon], gr. navn på floden
Struma.

Strynø, da. ø, S f. Tåsinge; 5 kms; 529

indb. (1945).
Strynø Kalv, da. ø, V f. Strynø; */» km2;

18 indb. (1945).
Strzygowski [stli’gofski:], Joseph
(1862-1941), østr. kunsthistoriker. Har skrevet
om den nære orients indflydelse på eur.
kunst f. eks. Orient oder Rom (1901) o. a.
stræbebue, i gotisk arkit. frit spændt bue,
støttende højere bygningsparti og ledende
sidetryk fra denne ud til stræbepille i
bygningens periferi,
stræbepille, arkit., støttepille,
opfangende stræbebue.
stræber, søv., træ- ei. jernstage til
understøtning ei. afstivning,
stræbetømmer, d. s. s. skråtømmer,
stræde, smalt farvand, der forbinder to

have og adskiller to lande.
Strædekonventionen, d. s. s. Montreux-

konventionen.
stræder, folkeretligt, farvande der
forbinder to åbne have og derfor er åbne for
gennemsejling af alle nationers skibe,
stræklægter, i et hegn af træ de
vandrette lægter, der forbinder stolperne, og
hvorpå selve stakittet fastgøres,
stræklærred, eng. cord, let jutevare med
2-3 tråde pr. cm kæde og skud. Anv. til

4351

4352

4353

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1609.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free