- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4354,4355,4356

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - strækmetal ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

strækmetal

strålesvampe

sække, underpolstring og (imprægneret
med gummi) til autodæk. Ved fremstilling
af automobildæk bygges først en såk.
karkasse af 2-12 lag s efter dækkets
størrelse og anvendelse, herover påføres
et beskyttende gummilag og slidbane,
hvorefter dækket vulkaniseres, s fremst,
også af andre end jutetaver, f. eks. af
syntetiske.

strækmetal, pladegitter, fremstillet af
blød jernplade. De kraftigste bruges til
armering af jernbeton og til hegn, de
spinklere bruges som pudsbærere.

strækning af en tråd afhænger af trådens
elastiske egenskaber, og forlængelsen er
proportional med kraften og med
tråd-længden og omv. proportional med
tvær-snitsarealet. (Hookes lov). - Ved
smedning er s forøgelse af emnets længde.

strækningsvækst, bot. cellernes rum-

Strækningsvækst. A. Ung plantecelle før
strækningsvækst, B. begyndende
strækningsvækst, C. stort centralt cellesaftrum.

fangsforøgelse ved cellevæggenes
fladevækst. s påvirkes og reguleres af auxin.

strækspinding, en proces, hvorved
enkelttråde af kunsttaver strækkes, ofte
meget bet., hvorved fås en tyndere tråd
med forbedrede mek. egenskaber.

’Strängnäs [-næ:s], sv. købstad,
N-Söder-manland, 0 f. Eskilstuna; 6400 indb.

(1949). Domkirke (se særlig artikel),
Biskop Rogges borg (15. årh.). Bispesæde
fra ca. 1100.
Strängnäs domkirke, Sverige, påbeg. i
1250erne. Under indvielsesfestlighederne
1291 brændte den, efter
istandsættelses-arb., der noget ændrede den opr. plan,
stod den fuldendt ca. 1340 som en tung,
senromansk-unggotisk, 3-skibet
langbygning m. skib og kor ud i eet. I
1400-erne store forandringer: vesttårn,
henimod 1500 nyt kor m. omgang; desuden
kapeller. I højkoret hviler Karl 9., hans to
dronn., søn og ældste datter.
Strängnäs stift, sv. stift, omfatter
største delen af Södermanlands län og
Närke; 390 000 indb. (1946).
strøelse i form af halm, avner,
tørvestrøelse ei. a. anv. i stalde for at give dyrene
et rent og lunt leje.
strøer, træ- ei. jernstykker, der anbringes
(strøes) ud over en flade (jorden,
jernbetongulv ei. a.) som underlag enten for en
opstablet vare (træ, tovværk ei. a.) ei. for
tværgående tømmer, f. eks. gulvbrædder.
(111. se svømmende gulv),
strøg, geol., d. s. s. strygning.
Strøget, alm. (ikke off.) betegn, for
hovedfærdselsåren i indre Kbh., fra
Rådhuspladsen til Kongens Nytorv:
Frederiksberggade-Nygade -Vimmelskaftet-Amagertorv-Østergade. En række af Kbh.s
førende stormagasiner på S. Den smalle
og krumme rute uegnet f. moderne trafik;
overv. præget af foiretningsbygn. fra
sidste halvdel af 19. årh.
strøggarn (ty. Streichgarn), fyldigt, blødt,
låddent garn, der fremstilles afkort uld;
er ikke mere af så stor bet. som kamgarn,

men anv. bl. a. til gulvtæpper (kraftige
garner af mindre udsøgt materiale),
strøkorn, de større mineralkorn i porfyri-

ske bjergarter.
S trøm [ström:], Halfdan (f. 1863), nö. maler;
elev bl. a. af Roll i Paris; repr. fr. realisme i
Zolas ånd, påvirket af Chr. Krohg.
Hovedværk: I Restauranten (1888,
Nasjonal-gall., Oslo).
Strøm, Johan (f. 1898), da. soc.dem.
politiker. Skibsværftarb. i Ålborg,
fagforeningsleder. Folketingsm. fra 1932,
folketingssekr. 1935, 1939-47 form. for
Arbejds- og Socialmin.s ungdomsudvalg.
Fra nov. 1947 socialmin.
strømaftager, anordning på en
bevægelig strømforbruger (f. eks. S-tog),
hvormed denne aftager elektr. strøm fra et
ledningsnet,
strømbegrænser, et apparat, der sørger
for, at den elektr. strøm i en del af et
elektr. anlæg ikke bliver større end forud

’Strömberg [-bærj], Kjell (f. 1893), sv.
kritiker og journalist. Har udg.
oversigtsværker over moderne fr. og sv. litt.
’Strömbom, [-bom], Sixten (f. 1888), sv.
kunsthistoriker, insp. v. nat.mus. (Sthlm.)
1919; bl. a. udg. Sv. porträtt (1919).
strømel, biprodukt ved formaling af korn
til mel og gryn, består af kliddele. Anv.
især i foderbland. for kyllinger og
smågrise. Under 2. Verdenskrig brugt til
ind-maling i groft og halvsigtet rugmel p. gr.
af mangel på brødkorn,
strømflasker, flasker, der kastes i havet
og ved genfinding kan give oplysninger
om strømforhold.
Strömgren, Bengt (f. 1908), da. astronom.
Søn af S. E. S og H. S. 1940 prof. i astron.
v. Kbh.s Univ. Grundlæggende arbejder
over teorien for stjernernes indre
opbygning. (Portræt sp. 4352).
Strömgren, Erik (f. 1909), da. psykiater,
Søn af S. E. S og H. S. 1945 overlæge ved
sindssygehosp. i Århus og prof. i psykiatri
ved Århus Univ. Bidrag til den psykiatr.
arvelære, undersøgelse over en
ø-befolk-ning samt andre psykiatr. emner.
Strömgren, Hedvig (f. 1877), da.
tandlæge. Har skrevet en rk. arbejder om
tandlægekunstens historie.
Strömgren, Svante Elis (1870-1947),
sv.-da. astronom. 1907-40 prof. i astron.
v. Kbh.s Univ. Udførte vigtige arbejder
over trelegemeproblemet og
kometbane-problemet og gjorde en stor indsats ved
ledelsen af det astron. centralbureau i
Kbh., som muliggjorde det internat,
astron. samarb. under de to verdenskrige,
strömkarlen [’strömka:ren], nøkken i

menneskeskikkelse,
strømkæntring, søv., oyergang fra ebbe

til flod og omv.
strømlinieform, fortil afrundet og bagtil
tilspidset form, som man giver legemer,
der skal bevæges hurtigt gnm. luft ei.
vand, for at formindske modstanden mod
bevægelsen så meget som muligt,
strømlinie-lokomotiv, lokomotiv,
forsynet med en udv. glat beklædning af
tynde stålplader, som såvidt muligt er
tilpasset det egl. strømlinieprofil. Anv. af
s er nødvendiggjort af de stadig stigende
hastigheder ved togfremførelsen, som
kræver særl. foranstaltn. til overvindelse
af luftmodstanden. Det første s blev
bygget i Frankr. i 1924.
strømlinier, de baner, hvori vædske- ei.
luftdelene bevæger
sig i strømmende
vædske ei. luft. 111.
viser strømlinier
ml. kugler ei.
cylindre.
Strømme, Johs.
Irgens (f. 1876), no.
psykoanalytiker.
Har bl. a. skrevet
Sjeledybets sprog
(1932).

’Strøm’men, 1) sydl. forstad til Randers;
328 indb. (1945); 2) [’ström:enj, no.
industriby i Romerike, ved N-spidsen af
Øyeren; 5200 indb. (1930).
’strømming (sv.), lille silderace fra den

indre Østersø,
strømper, stramtsiddende klædningsstyk-

Strømlinier.

ke til benene. I middelalderen brugtes
syede hoser, og først i 16. årh. kom
strikkede s til N-Eur. fra Spanien og Ital.
Uldstrømper kendes siden 18. årh. Til
19. og 20. årh.s lange herrebenklæder
bæres korte sokker. Dame-s er siden ca.
1920 oftest af tråd ei. silke, resp.
kunstsilke (nylon),
strømprofil, en strøms tværsnit. Ved

vandløb dettes tværprofil,
strømregulatorrør anv. i
radiomodtagere til opnåelse af konstant strøm
uafhængig af netspændingen. Består af
jernmodstand i brintatm.
Ströms’holm, sv. kgl. slot i Västmanland,
opført 1558 af Gustav Vasa, ombygget
1669-81. Nu mil. rideskole.
Ströms’holms ka’nal, sv. kanal fra
Smedjebacken i Dalarna til Målaren,
100 km 1., 31 sluser, opr. anl. 1776-92.
strømsignal, søv., signal fra land om
strøms retning og hastighed ved havne,
snævre løb o. 1.
strømsild (Argen’tina sphy’raena), fisk af
guldlaksenes fam. Dybt vand langs Eur.s
V-kyst.

strømskalle (Leu’ciscus leu’ciscus), skal-

leart m. omkr. 50 sidelinieskæl. 15-30 cm.
I Danm. kun i SV-Jylland.
’Strömstad, [-stø], sv. købstad (fra 1674),
N-Bohuslän; 3200 indb. (1949). Badested,
strømstyrke, elektricitetsmængde pr.
tidsenhed, måles i ampere. 1 ajmpere =
1 coulomb pr. sek. (se elektrisk strøm).
strømtransformatorer,
transformatorer, der til målebrug afgiver en
sekundærstrøm, der er proportional med
primærstrømmen. Anv. ved højspænding for
at undgå at føre den farlige spænding til
måleinstrumenterne og ved lavspænding
for at få mindre strømme i
instrumenterne.

strømtæthed, den elektr. strømstyrke pr.

arealenhed af en leders tværsnit,
strømvender, apparat, ved hvilket man
kan vende forbindelserne til en del af en
strømkreds,
strømvægt, apparat til definition af den
internat, strømstyrkeenhed (ampere) ved
vejning af tiltrækning ml. strømspoler.
Strømø, da. navn på Streymoy.
strøtanker, d. s. s. aforismer,
stråkøl, let køl under kølen i træskibe til

beskyttelse af denne,
stråle, zool., den kileformede, blødere
horndannelse under
hestens hov. (111.).
strålebehandling, se

radioterapi,
strålebeskyttelse,
anv. af blyplader spec. S
over for røntgen- og\
radiumstråler,
strålebærere, er de
små spidse knogler,
hos benfiskene hvorpå
ryg- og
gatfinnestrå-lerne er indleddede.
stråledyr, forældet
fæl-lesbetegn. for
polypdyr og pighude.
strålekræft, d. s. s. hovpapillom.
stråleopvarmning foregår enten v. hj.
af såk. stråleradiatorer ei. ved rør, som
er indbygget i loft ei. vægge. Radiatorerne
består af elementer med glat forside og
på bagsiden forsynet med vandførende
rør. Herved opnås en lav overfladetemp.
3ag stråleradiatoren må der
varmeisoleres godt. En fordel ved s er: billig drift
og lavere rumtemp. end ved alm.
centralvarmeanlæg,
stråleplet (Diplo’carpon), slægt af
skivesvampe. s danner stråleformede, mørke
pletter på de angrebne planter. Kendt er
især rosens s (D. rosea). De angrebne
roser afkaster bladene,
strålepropel, d. s. s. hydraulisk propel,
strålesvampe, en gruppe af de lavest
organiserede svampe; kan til dels hen-

Hestehov set fra

underfladen.
I midten strålen.

4354

4355

4356

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1610.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free