- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4357,4358,4359

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - strækmetal ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

strålesvampsygdom

Studsgård Forsøgsstation

regnes til bakterierne; findes meget
udbredt, bl. a. i jorden og på dyrs og
menneskers slimhinder. Nogle danner
lufthyfer, andre ikke, således de s, som
fremkalder sygdom hos mennesket. De fleste
s er uden patogen bet. De s, som ikke er
forgrenede, vokser i vinkler; til den sidste
gruppe hører difteribacillen og
tuberkelbacillen.

strålesvampsygdom (aktinomykose), vet.,
især hos kvæg og svin, er karakteriseret
ved dannelse af knuder af typisk
udseende. Årsagen ikke altid strålesvamp,
undertiden bakterier,
stråleterapi, behandling af syge med
stråler, såsom lysstråler (kulbuelys,
lokalt finsenlys, kviksølvkvartslys) og
røntgen- og radiumstråler, se radioterapi,
strålevarme, se varmestråling og stråle-

opvarmning.
stråling, i fys. betegn, for mange forsk,
fænomener, der falder i to grupper: 1)
korpuskular- ei. partikel-s, som består
af materielle partikler, der udsendes fra
det strålende stof, f. eks. elektroner,
a-partikler, neutroner, atomer ei. ioner, og
hvis hastigheder kan variere inden for
vide grænser. 2) Elektromagnetisk s, der
er elektromagnetiske bølger, der
udbreder sig med hastigheden 300000 km/sec,
og som omfatter mange slags s, som kun
adskiller sig indbyrdes ved deres forsk,
bølgelængde og svingningstal og ved
frembringelsesmåden, f. eks. radiobølger,
varme-s, lys-s, røntgen-s og y-s.
Elektromagnetisk s udviser også
partikelegenskaber, især ved korte bølgelængder
(Compton-effekt), medens korpuskular-s
udviser bølgeegenskaber, især for små
partikler (elektroninterferens),
strålingstryk udøves af lysstråler, der
rammer en flade, hvilket er en konsekvens
af den elektromagnetiske lysteori, s er
påvist eksperimentelt, men er meget
ringe; for solstråling ca. 0,4 mg pr. m2.
strålkis, da. betegn, for markasit.
strålsten, da. betegn, for aktinolit.
stråmand, fugleskræmsel, fig. i
menneskelig skikkelse, lavet af strå. Også om
person, der udadtil fremtræder som
ansvarshavende, men bag hvem de egl.
ledende dækker sig.
stråtag udføres af rughalm ei. tagrør, der
sys fast til lægterne med garn ei.
ståltråd; et udmærket, men brandfarligt tag.
Stuart [’stjuat], skotsk dynasti 1371-1714,
eng. 1603-1714. Hovedlinien uddød 1807.
Efter 1714 søgte Jakob Edvard og Karl
Edvard forgæves at vinde tronen. - Til
slægten S hørte også Darnley (g. m.
Marie S).

Stuart [’stju3rt],G/76e/-r(1755-1828), amer.
maler. Elev af B. West. Har malet
portrætter, bl. a. af Washington.
Stub, Ambrosius (1705-58), da. digter.
Søn af fynsk landsbyskrædder, student
1725. Nødtvungent giftermål 1735;
ernærede sig som »skriverkarl« og
forlystel-sesråd, mest på Valdemarsslot på
Tåsinge, mens familien sad i Odense. Som
enkemand til Ribe 1752; her privat
poge-lærer. Hans lyrik (drikkeviser og -skåler,
erotiske og rel. digte, moralske og
naturlyriske viser og arier m. m.) er typisk
rokokokunst; de bedste af dem, bl. a.
Den Kedsom Vinter gik sin Gang og Du
Dejlig Rosenknop tilhører ved sin
enkelhed og musikalske sødme den evige poesi.
Stubaier Alper fftuibaiar], del af Øst-

alperne S f. Inn, Østr.
Stubbekøbing, da. købstad på N-Falster;
2213 indb. (1948). Gl. kirke,
enkelte købmandsgårde fra
18. årh. Havn.
Udgangspunkt for
S-Nykøbing-Nysted banen. Ældste kendte
privilegier 1354.
Stubben, grund N f. Kronløbet i Øresund.
Stubbe-’Teglbjær’g, Carl Kilhelm (f.
1894), da. raderer; lyrisk naturalistiske
landskabsmotiver.
Stubbe ’Teglb jær’g, f/ans /»eter (f.1896),
da. psykiater, 1939 overlæge ved
Kolonien Filadelfia (epileptikerhosp.). Afh.
om epilepsi og vandstofskiftet,
stub jord ei. stubmark, kornmark, hvorfra

afgrøden er indhøstet,
stubmølle, en af træ opført vejrmølle,

4357

hvilende på en pælefod, stub, hvorom
den kan drejes efter vinden.

stubroer, de roer (som regel turnips), der
efter tidl. kornhøst kan sås på ompløjet
stubjord.

’stucco ’lustro (ital: glansstuk), imiteret
marmor.

Stuck [Ituk], Franz von (1863-1928), ty.
maler. En af Münchener-secessionens
ledende kunstnere. Har malet figurbilleder
med mytol. motiver i tilknytning til
Böcklins kunst.

’Stuckenberg, Frederik Henrik
(1832-99), da. fængselskyndig. Grl. 1878
»Nordisk Tidsskrift for Fængselsvæsen og
øvrige penitentiære Institutioner«.
Hovedværker: Fængselsvæsenet i Danmark 1550
-1741 (1893) og Fængselsvæsenet i
Danmark 1742-1839 (1896).

Stuckenberg, Viggo (1863-1905), da.
forfatter. Bl. a.
inspireret af venskab med
Johs. Jørgensen og
SophusClaussen.Fik
sit egl. gennembrud
med de psyk. fine
og stilist,
gennemarbejdede prosafortællinger Fagre Ord

(1895) og Valravn

(1896); bl. hansøvr.
prosabøger mærkes
eventyr-ogmytesaml. Vejbred(l899).\Jden
hans prosas hyppige søgthed er digtsaml.
som Flyvende Sommer (1898) og Sne (1901);
især digtet Ingeborg (til 1. hustru, 90ernes
muse) og Bekendelse (til Jørgensen) er
ved henh. inderlighed og mandig
stoicisme bl. det holdbareste af hans
generations sjælfulde lyrik.

stud (oldnord. stod støtte), da.
middelalderlig skat, bestående i korn.

stud, kastreret tyr, brugtes tidl. som
trækdyr, i Danm. nu udelukkende som
slagtedyr. Studeopdræt og studefedning
spillede tidl. en stor økon. rolle for det da.
landbrug. Nu udgør studeholdet kun ca.
1,5 % af den saml. kvægbestand.
Studeopdræt hører navnlig hjemme på visse
nord- og vestjyske egne, hvor
korthorns-kvæget er talrigest repræsenteret.

stud. [stu’ö], fork. f. lat. studiosus student,
studerende; anv. i forb. s theol., s jur.,
s med., s mag., s polit., s polyt. osv.

’Studeli Mile, andet navn på Råbjærg
Mile.

stu’den’t (lat. stu’dere stræbe efter), den,
der har bestået studentereksamen.

Student [’stju:dant], pseydonym
benyttet af den eng. statistiker W. S. Gosset
(1876-1937), da den bryggerivirksomhed,
hvortil han var knyttet, forbød ham at
publicere afhandlinger i hans eget navn.
S-s talr. ståt. arbejder har været af stor
betydn. for den mod. mat. statistik.

Studenterbyen i Paris, fr. La Cité
Uni-versitaire [la si’te yniværsi’tæ:r], grl.
1925. 19 fr. og udenl. stiftelser (2400
værelser) på et areal af 40 ha; egen kirke,
sportsanlæg og metrostation. Da.
studenterhus indviet 1932.

studentereksamen (lat. (examen)
’ar-tium), i Danm. eksamen, det afslutter det
3-årige gymnasium (ei. studenterkursus)
og giver adgang til univ. og andre højere
undervisningsanstalter, s blev 1948
bestået af 1736 mænd og 1132 kvinder.

Studenterforeningen, Kbh., største da.
akad. forening; 5188 medl. (1948); stiftet
1820, nuv. bygn. 1910 (bl. a. bibliotek på
110 000 bd.). 1844-63 var S et skand.,
nat.lib. samlingssted af stor bet. 1882
førte opposition mod S fra radikale kredse
til stiftelse af Studentersamfundet.

Studentergården, betalingskollegium for
112 mandl. studenter i Kbh., opført 1921
-23.

Studenterhus i Paris, Det Danske,

fr. Fondat ion danoise [fäda’sjö da’nwa:z],
del af studenterbyen i Paris; åbnet 1932.
Bolig mod betaling for ca. 30 mandl. og
10 kvindelige da. og fr. studerende.

studenterkollegium, fælles bolig for
studerende og yngre kandidater. I Kbh. ialt
650 pladser i friboligerne Valkendorfs
Koll. (oprettet 1595), Regensen (1623),
Borchs Koll. (1689), Elers Koll. (1691),
Hassagers Koll. (1900) samt betalings-

4358

kollegierne Hagemanns Koll. (1909),
Ballonparken (oprettet 1948 af Kbh.s
magistrat, udlejes til enlige unge mænd, der
søger udd. i Kbh.), Studentergården
(1923), Kvinderegensen (1932) og
Nordisk Koll. (1942) samt Landbohøjskolens
Koll. (1944). I Århus 300 pladser i
kollegier i forb. m. univ. (fra 1935).
studenterkursus, 1-3-årige kursus,
oftest med aftenundervisning, der fører op
til studentereksamen.
Studenternes Efterretningstjeneste,
da. illegalt blad; udkom hver 14. dag fra

1942 (oplag 500); i beg. af 1944 var
oplaget 120 000, senere dalende til 75 000.

studenterråd varetager studenternes
interesser over for deres læreanstalt og
udadtil. Først oprettet i Engl. i 1890erne,
ved Kbh.s Univ. i 1912, senere ved alle
højere læreanstalter.
Studentersamfundet, polit,
studenterforening i Kbh., stiftet 1882 af radikale
studenter, der var trådt ud af
Studenterforeningen. Udfoldede omfattende
åndelig og soc. virksomhed, beg. nov. 1882
»S-s aftenunder visn. f. arbejdere«, udgav
fra 1884 Populære Småskrifter, stiftede
1885 S-s retshjælp for ubemidlede.
Opløst 1915; genoprettet 1920 (1922-24
bestod som særlig gruppe Det Nye S).
S var 1934-39 fraktion inden for
Studenterforeningen. Indstillede arbejdet

1943 over for politiets censur. Nystiftet
1945 med det formål at samle
venstreorienterede studenter og intellektuelle.

Studentersamfundets Retshjælp, grl.
1885 af Studentersamfundet for at skaffe
ubemidlede jur. bistand. S eksisterer
stadig (omend uden tilknytn. til
Studenter-samf.), og dets personale består i det
væ-sentl. af yngre jurister, der virker uden
vederlag.

Studenter-Sangforeningen,
da.mands-kor-sangforening, der udelukkende
rekrutterer sine medl. bl. studenter. Stiftet
1839.

studenti’ko’s (ty.), på studenter vis,
studenteragtig.
Studerendes Fællesråd, Danske, siden
1922 fællesrepræsentation for de off. råd
af studerende v. de højere læreanstalter,
’stu’die (lat. studium flid), 1) kunstnerisk
øvelses- ei. uddannelsesarbejde; litt.
udkast; mindre afh.; 2) (ital. studio), atelier
(kunstners, film-); 3) optagelseslokale for
radiofoni ei. grammofonoptagelser.
Studiefond, Dansk, stiftet 1913, yder
studielån til studerende og kandidater
fra Kbh.s og Århus Univ., Danm. Tekn.
Højskole, Landbohøjskolen,
Farmaceutisk Højskole, kunstakad.,
Handelsviden-sk. Læreanstalt, musikkonservatoriet,
Tandlægehøjskolen, seminarierne og til
studerende ved Det Tekn. Selskabs
dagskoler; det samlede udlån er ca. 300 000
kr. årlig.

Studiegården, anneks til univ. i Kbh.,
opført 1915-16; rummer auditorier samt
laboratorier for jurister, teologer,
økonomer m. v.
studiekreds, mindre kreds af voksne (i
alm. 5-10), der studerer et bestemt emne.
Alle deltagerne forbereder sig til hvert
møde på et afsnit i en grundbog, men een
ei. to forelægger det under udnyttelse af
suppl. litt. som indledning til diskussion,
s-bevægelsen kom til Danm. fra USA
omkr. 1910, men fik først fart, da
Arbejdernes Oplysningsforbund 1924 tog den
op og udsendte en rk. studievejledninger,
studio [’stu-j (ital.), kunstneratelier.
Studio, The [’stju:diou], eng.
kunsttids-skr.; rigt ill. Grl. 1893. Udsender
værdifulde specialnumre,
studi’osus (fork. stud.) (lat: som
bestræber sig for noget), student, s per’pe’tuus
(lat: vedvarende student), en gl. student,
der aldrig’ når at tage eksamen,
’stu’dium (lat: flid), studering, studiefag,
studs (ty. stutz), kort rørstykke på en
beholder ei. lign. til tilslutning af en
rørledning.

Studsgård Forsøgsstation [’stus-], SV
f. Herning, under Statens
Forsøgsvirksomhed i Plantekultur; oprettet 1906.
Hovedopgave: gødningsforsøg og forsøg
med kartofler. Under S sorterer et
for-søgsareal ved Borris (V-Jyll.).

4359

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1611.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free