- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4360,4361,4362

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - strækmetal ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

studsharer

Styrax

studsharer, fællesbetegn. f. visse
kortha-lede og kortørede gnavere som marsvin
og flodsvin,
studsmus (Micro’tinae), underfam. af
mus. Korthalede, korte ører,
højkro-nede kindtænder. Hertil markmus,
rød-mus, vandrotte, bisamrotte,
studsning, i håndbold o. 1. spil betegn.

for at slå bolden i gulvet,
stueantenne, indendørs modtageantenne
bestående af ledning anbragt ved væg
ei. loft.

stuebirk (Ficus Benjamina), stedsegrøn,
smuk stueplante af figenfam., blanke
blade og hængende top.
stueflue (xMusca do’mesticä), ret stor,
grålig flue. Larverne navnlig i
svinegødning, endv. i hestegødning, forsk, affald

Stueflue og stuefluelarve.

o. 1. Ret nøje knyttet til huse. Kan dels
ved sin massevise optræden være
generende, dels være smittespreder. Kan
bekæmpes bl. a. ved at dække svine- og
hestegødning med kogødning. En mindre
art er den lille s (Fannia canicularis), der
navnlig flyver under loftet. Larven i
gødning.

stuefugle, fugle, der holdes i bur. s findes
også hos primitive folk. I de senere år
holdes i Eur. navnlig trop. stuefugle,
særlig papegøjer, væverfugle, forsk,
finker som kanariefugl m. fl.
stuelind (Spar’mannia afri’cana), art af
lindefam. fra Kaplandet. Træagtig

vækst med store, lysegrønne,
hjerteformede blade, hvide blomster. Stueplante,
stueovne, ofte kaldet kakkelovne, idet
ovnene i middelalderen opbyggedes af
kakler. Den mod. ovn er fremstillet af
jern og udstyret med magasin, så den
kun kræver ringe pasning.
Varmeafgivelsen hidrører dels fra gløderne i fyret og
dels fra røgen, hvorfor mange ovne
udstyres med en overdel, hvor røgen
vender, før den når skorstenen, ei. de er
indrettet som rundtræksovne. - Ydermere
kan ovnen være omgivet af en stålkappe
(ventilationsovn). - I skovrige egne
benyttes særlige brændeovne. Endelig
bruges petroleumsovne.
Stuhlweissenburg [Jtu:l’vaisanburk], ty.

navn på Székesfehérvår, Ungarn.
Stu’hr, William (f. 1882), da. maler;
landskaber, havnebill. fra Skagen, kbh.ske
bybill. m. v.
stuk (ital. stucco), stukkatur, betegn, for
de i gips o. 1. materialer udførte
ornamenter til udsmykning af vægge og lofter;
især meget anv. i barokken.
Stuka [’Jtu:ka:], ty. fork. forSturz kamfp-

flugzeug, dykbomber,
stukgips, gips brændt ved 120-140°.
Udrørt med vand størkner den meget
hurtigt under varmeudvikling og svag
rumudvidelse og bliver ret stærk, men
ikke vejrfast,
stukka’tu’r, ornamenter fremstillet af
stuk.

stukka’tø’r, person, som arbejder med
stuk.

stukning, v. smedning en forkortelse af
emnet m. samtidig forøgelse af dets
tværsnit.

43ÖO

stumhed (mutitas), mangel på taleevne,
opstår som regel s. flg. af medfødt ei.
tidligt erhvervet døvhed.
Stumme i Portici, Den, opera af Auber

(Paris 1828, Kbh. 1830).
stumpbiller (Hi’steridae), fam. af brede,
korte biller. Vingerne dækker ikke
bagkroppen helt. Under bark, i myretuer osv.
stumphaler, d. s. s. tinamuer.
stumptønde, flydende sømærke, flad form
foroven.

stumtjener, lille bord til at stille
genstande fra sig på, ei. fritstående stativ til
overtøj.

Stundesløse, Den, karakterkomedie (opf.
1726) af Holberg, beslægtet medMoliéres
»Den Indbildt Syge«,
stun’dister (ty. stunde (bibel)time), russ.

sekt, påvirket af ty. pietisme,
’stunthoser, egl. stumphoser, fodløse
strømper, kendt af oldtidens germanere.
Indtil ca. 1900 anv. af den jyske almue,
’stüpa (sanskrit; pali thüpa; ny-indisk tope
ei. dagob), betegn, for ind. gravhøje;
oprettede efter ligbrænding over berømte
rel. lærere, spec. i buddhismens periode,
stu’pi’d (lat. stupidus betuttet), dum, sløv.
’stupor (lat: sløvhed), tilstand af stivnet
henliggen uden reaktion på ydre indtryk,
symptom ved sindssygdomme.
S tur [Jtu:r], Ludevit (1815-56), slovak,
æstetiker, filolog og journalist,
organisator af den mod Ungarn rettede slovak,
separatisme, grundlægger af det slovak,
skriftsprog, moderne panslavist.
Sturdee [’sta:di], Vernon (f. 1890), austr.
officer. Generalstabschef 1940-42; leder f.
austr. militærmission i USA 1942-44,
chef f. 1. austr. armé 1944^5.
Sture [’stü:ra], sv. adelsslægt, Kendtest er:
Sten S den Ældre (ca. 1440-1503), sv.
rigsforstander 1470-97 og 1501-03, slog
Christian 1. på Brunkeberg 1471,
anerkendte 1483 Hans’ ret til den sv. trone,
rigsforstander igen efter Hans’ afsættelse
1501. - Svante Nilsson S (d. 1512),
sv. rigsforstander 1504-12. - Sten S den
Yngre (1492-1520), søn af Svante S, sv.
rigsforstander 1512-20, faldt mod Chr. 2.
- Svante Stensson S (1517-67), søn
af Sten S d. Y., sv. rigsmarsk, myrdet s. m.
sine sønner af Erik 14.
’Sturla ’Sighvatsson (1199-1238), isl.
høvding, der 1235-38 forsøgte at samle
Island under Norge. Brodersøn af Snorre.
’Sturla 1 J>6röarson (1214-1282), isl.
stormand, historiker og skjald; Snorres
brodersøn. S-s hovedværk er Islendinga
saga, et grundigt og objektivt værk om de
isl. høvdingers stridigheder 1183-1262,
der er optaget i »Sturlunga saga«.
’Sturlunga saga ei. Sturlunga, isl. saga
fra omkr. 1300 af ukendt forf. (redaktør).
S er et samlingsværk, udarbejdet på
grundlag af de foreliggende samtidssagaer,
især Sturla f>öröarsons »Islendingasaga«,
med det formål at skabe en kronologisk
sammenhængende Isl.hist. for 12. og 13.
årh. Da flertallet af kildeskrifterne er
gået tabt, har S stor politisk og litt.hist.
betydning.

’Sturlungerne, berømt isl. slægt i 13.
årh.; opkaldt efter Sturla pöröarson
(1115-83); til S hørte bl. a. Snorri
Sturluson og Sturla Sighvatsson.
’Sturluson, Snorri, se Snorri Sturluson.
Sturm-Abteilung [’iturmaptailu-r;] (ty:

stormafdeling), opr. betegn, f. SA.
Sturm-und-Drang (ty: storm og
trængsel), ty. litt. strømning, der kulminerer i
1770erne; navnet fra et drama af F. M.
Klinger, S-s åndelige fædre er Hamann
og Herder, dens digteriske repr. Goethe,
Lenz, F. M. Klinger o. a., i 1780erne
Schiller. Göttinger-Hain-digternes
borgerlig-lyriske sentimentalisme hører kun
i betinget grad hjemme i S. Som
udpræget revolutionær ungdomsbevægelse og
voldsom reaktion mod oplysningen
varede S kun få år. S betragtes som første led
i Goethetidens idealisme, i forhold til
»die Klassik« meget urolig og dynamisk,
i forhold til romantikken mere
følelses-bestemt, mindre spekulativ.
Stursa [’Itursa], Jan (1880-1925), 6ech.

billedhugger. Har udført reliefferne til
Ferdinandsbrücke i Praha.
Sturzen-’Becker [stürtsan], Oscar Patrik

4361

(1811-69), sv. forfatter. Påvirket af eur.
liberalisme (Heine, Byron); bidrog med
ubesværede vers og litt. causerier,
Grupper och personager (1865), til tidens
skandinavisme.

Sturzo fsturtso], Luigi (f. 1871), ital.
politiker. Katolsk præst, grundlagde 1919
katolsk-demokratisk »Folkeparti«
(»po-polari«), fik bet. tilslutn. i efterkrigstiden,
søgte 1922 forståelse m. Mussolini,
flygtede efter brud til Engl. 1924. Vendte
1946 tilbage til Italien,
stutflag (da. stut kort, afstumpet), søv.,

firkantet flag, mods. splitflag,
stutte’ri’ (ty. stute hoppe), virksomhed,
hvor mange heste er opstaldet til
opdræt-ning, oplæring ei. til brug ved kørekursus,
ridekursus ei. 1.
Stuttgart [’Itutgart], ty. by, hovedstad i
Württemberg-Baden ved Neckar; 414 000
indb. (1946). Vigtig tekstilindustri,
produktion af maskiner, automobiler,
kemikalier, optiske instrumenter m. v.; bet.
forlagsvirksomhed. Stor handel. -
1482-1946 Württembergs hovedstad. Ca. 50%
ødelagt i 2. Verdenskrig.
Stutthof [’Jtutho:f] (po. Sztutowo), ty.
koncentrationslejr i Weichsels delta, ca.
30 km fra Danzig. Oprettet nov.-dec.
1939. Passeredes indtil jan. 1945 af over
110 000 fanger, hvoraf 85-90 000 døde her.
stuve (mnty. stuwen pakke), søv., anbringe,

fordele, forstøtte,
stuvning (mnt. stouwinge opdæmning), 1)
opstemning i et vandløb ei. en kloakledn.
s fremkommer, når recipienten har høj
vandstand ei. der på anden måde (f. eks.
ved stemmeværker) er lagt hindringer i
vejen for den frie udstrømning. Ved s er
vandspejlets fald mindre end bundens
fald; - 2) ret bestående af en jævnet ei.
opbagt sauce, hvori levnedsmidler som
kød og grønsager er opvarmet,
stykgods, varer, der forsendes enkeltvis ei.
i mindre partier, som regel i emballeret
stand.

stykjunker (ty.), fra 17. årh. officer i da.
artilleri; fik sekondløjtnants rang 1754;
afskaffet 1764; 1773-1830 navn for elever
i ældste klasse i artillerikadetinstituttet.
Stykkishölmur [’sdehgjes(h)oulmør], isl.
handelsplads på S-siden af Breiöafjöröur;
700 indb. (1946).
- ’sty’l (gr. stylos søjle), bygning med søjler,
sty’lit (gr. stylos søjle), søjlehelgen,
stylo- (gr. stylos søjle), søjle-; med:
tungebens-; bot: griffel-,
stylo’ba’t (stylo- + gr. baimein træde),
den øverste og yderste del af det gr.
tempels fundament, hvorpå søjlerne hviler.
(111. se dorisk stil),
stylo’litter (stylo- + lit), stængelformede
dannelser, der fra et kalkstenslag griber
tapformigt ind i et andet kalkstenslag.
Opstår ved opløsning langs grænsefladen.
Stülpnagel [’5tylpna:g3l], Heinrich von
(1886-1944), ty. general. 1940 chef f. ty.
militærforvaltn. i Frankr., arméchef på
sydl. Østfront 1941; hængt efter
deltagelse i attentatet mod Hitler.
Stülpnagel [’Itylp-j, Otto von (1878-1948),
ty. general; 1940-42 mil. kommandant i
Frankrig; begik selvmord,
styltefod, vet., en tilstand, der ses medfødt
hos føl. Dyret træder på et ei. begge
forben på hovens tåstykke ei. dens forflade,
fordi en forkortning af forbenets
bøjesener har medført en yderst stærk
bøjning i tåleddene. Hos voksne heste
optræder s enten mere akut ei. mere
snigende ved smertefulde betændelsestilstande
med deraf følgende arvævsdannelse i
tåens bøjesener, s ses også hos kvæg.
stylteløber (Hi’mantopus hi’mantopus),
uhyre langbenet vadefugl. Hvid og sort.
Middelhavslandene, Afrika, Asien.
Sjælden gæst i Danm.
styne, afkappe grene, især brugt om pile og
popler, hvis grene blev brugt til risgærder,
tidl. meget alm. på Lolland og Falster,
’styptika (gr. styptikös sammensnerpende),
blodstillende midler. - ’styptisk
bomuld, vat med blodstandsende tilsætning.
’Styrax, slægt af Styracaceæ, trop. træer
ei. halvbuske fra Asien. Af stammerne

fås benzoéharpiks, der bruges til benzoé-

fedt og -dråber. Produktet
styraxbal-sam fås af et lilleasiatisk træ (Liquidam-

4362

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1612.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free