- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4363,4364,4365

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - strækmetal ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

styrbord

støbejern

bar) af en anden fam. og anvendes mod
fnat.

styrbord (opr. den side, hvor styreåren
var anbragt), skibs højre side, når man
agterfra ser ret forefter, om natten
afmærket med grønt lys.
styrefjer, hos fuglene de kraftige
halefjer, som benyttes som styreredskaber
under flugten. Antallet varierer fra 6-24.
styregrejer i en flyvemaskine består af
pedaler ei. hammel, hvormed piloten
bevæger sideroret, og styrepind, hvormed
højderoret og - i mindre maskiner
-balanceklapperne bevæges. I større
maskiner manøvreres balanceklapperne med
et rat, der sidder på styrepinden, som da
kun benyttes til højderorsbevægelsen.
Forb. ml. s i førerkabinen og rorfladerne
udgøres af et wire- ei. stangtræk ei. en
kombination heraf,
styremaskine, søv., i større skibe elektr.
ei. hydrauliske maskinanlæg til rorets
bevægelse, s er anbragt agter over
rorstammen.

styresmand, lederen af et skipæn under

ledingsordningen.
styring, ved en dampmaskine de
maskindele, der tiener til at lede dampen på
rette måde; ved forsk, andre maskiner
organer med tilsv. opgaver,
styrke, tekn., den spænding, ved hvilken
et legeme brydes. Man skelner ml. tryk-,
træk-, bøjnings-, forskydningsstyrke m.
m. efter påvirkningens art.
styrkeprøver kan enten være statiske ei.
dynamiske og giver mål for materialers
styrke. Anv. bl. a. til brug ved
bygværkers dimensionering; udføres med
materialprøvemaskiner,
styrkevæv, bot., cellevæv, der er 1)
afstivende, f. eks. bastceller, vedtaver, ei.
2) beskyttende, f. eks. stenceller i
stenfrugters sten.
styr’lastighed, søv., forskellen ml. et

skibs dybgående for og agter,
styrmand, dæks-befalingsmand i skib, der
efter alm. sømandsuddannelse eg
navigationsskolestudium har taget s- eksamen
og løst s-bevis. Med en vis s-fart og
25 års alder har en s ret til at føre sejlskib
ikke over 400 BRT i hvilken som helst fart
samt føre mindre damp- ei. motorskib i
udvidet kystfart og indskrænket fart.
Første s i da. udvandrerskib i fart på
fremmede verdensdele skal have bevis
som skibsfører.
Stürmer, Der [-’Jtyrmar] (ty: stormeren),
ty. antisemittisk ugeblad, grl. af Jul.
Streicher, udkom 1923-45.
sty’ro’l (af Styrax) ei. sty’re’n, vinylbenzin,
fenylætylen C6MS-CH ~CH2, farveløs
vædske, findes i storaks (styrax), men
fremst, i stor målestok af benzol og
ætylen. Polymerisationsprodukter af s
har stor bet. som isolationsmaterialer osv.
styrtedykker, fugl, der fra luften styrter
sig ned i vandet og ved sin vægt kommer
lidt ned under overfladen. Hertil bl. a.
terner, suler, isfugl, enkelte måger,
styrtleje, særlig forstærkning af vandløbs
bund umiddelbart nedenfor et vandfald
ei. en gennemstrømningsåbning, som
vandet passerer med stærkt fald.
styrtløb, skiløb nedad bjergskråning;
konkurrenceform i skiløb,
styrtning, støbemetode til støbning af
hule genstande uden brug af kærner. Når
der i formen er dannet en tør ei. størknet
skal, hældes den endnu flydende rest af
det istøbte materiale ud, og emnet bliver
hult.

styrtseng, d. s. s. styrtleje.
’Stü’rup, Georg (f. 1905), da. psykiater,
1942 overlæge ved psykopatanst. i
Herstedvester.

styr’vol’t, 1) gl. kortspil. 2) små kort, der

ikke kan ventes at give stik.
’styver (holl. stuiver), 1) ældre nedertysk og
holl. skillemønt, 2) betegn, for ældre da.
skillemønt af 2 skillings værdi.
Styx, i gr. rel. en flod i Underverdenen.
Stæhr-Nielsen, Erik (1890-1921), da.
maler; især Gribskovs- og urskovsmotiver
m. fig.

Stæhr-Nielsen, Olaf (f. 1896), da.
billedhugger; udsmykn. af fl. stormagasiner og
biografteatre samt Nørre-Sundby rådhus
(1939, s. m. Nathalie Krebs).

4363

stæmskalle (sv.), d. s. s. strømskalle.
ständchen (da. f’stænlan]), betyder i ty.
musiksprog hyldestmusik ei. serenade
uden dog som dette sidste at være knyttet
til udførelse om natten,
stænderforsamling,
folkerepræsentation, hvis enkelte medl. optræder som
repræs. for de stænder, staten omfatter
(ell. i hvert fald de stænder som har polit,
indflydelse). I Danm. kendt fra 1468,
spillede en ikke ubetydelig rolle i det
sidste årh. før enevældens indførelse 1660.
Genindførtes 1834 som rådgivende
pro-vinsialstænder. - Jfr. kooperativ ståt.
stængel, den del af planten, som bærer
blade, s kan være meget forskellig udfor-

Stængelknold.

Stængel. T. v. tværsnit af enkimbladet, t.h.
tværsnit af tokimbladet plante.

met: urteagtig ei. træagtig s, overjordisk
ei. underjordisk s, knoldformet s med
oplagsnæring, omdannet til grentorn ei.
til klatretråd, blomsterbund, som bærer
blomstens blade. - s består af overhud,
bark og centralcylinder, hvori
karstrengene ligger, hos enkimbladede spredt uden
noget vækstlag, hos tokimbladede i en
kreds med et
sammenhængende vækstlag,
så s kan vokse i
tykkelse.

stængelbrand (Uro-

’cyst is), slægt af
brandsvampe, hvis
mycelium gennemvokser
værtsplanten.
Sporerne dannes i
stængler og blade, som får
abnorme former. Alm.
på rug, anemoner,
violer m. fl.
stængelknold,
opsvulmet, knoldformet
stængel, i reglen med
oplagsnæring, f. eks. kartoffel, krokus,
stængelål (TyHenchus ’dipsaci), ganske
lille rundorm. Snylter i
stæng-lerogbladeafforsk.urter. Hver
plante har sin spec. race, f. eks.
lucerneål, rødkløverål m. fl.
stængestag, røv., en masts
underste stag.
stænkpuds, puds bestående af
et udkastet lag grovpuds
afrettet med kardæsk og dækket af
et udkastet lag af hydraulisk
mørtel, der ikke efterbehandles,
stænkskærm, en på biler
anbragt skærm,der skal forhindre,
at fodgængere oversprøjtes af
gadesnavs fra kørende biler.
Trods mange forsøg er praktisk
anvendelige konstruktioner endnu ikke
fremkommet .

stænksmøring anv. v. nogle
forbrændingsmotorer til smøring af krumtap- og
plejlstangslejer, idet krumtappen
sprøjter olie i bundkarret rundt i
krumtaphuset.

stær, populær betegn, for forsk,
øjensygdomme. - 1) sort stær, nu forladt
betegn. for blindhed. 2) gråstær (cataracta),
uklarhed i øjets linse, s kaldes moden, når
linse vævet helt er uklart; pupillen viser
sig da som oftest grå, og patienten er
blind. Er operabel. 3) grøn stær
(glau-kom), farlig øjensygdom, som skyldes en
forøgelse af øjets tryk. Stiger trykket
abnormt, lider øjet. Navnlig tåler
synsnerven ikke en vedvarende ei. stærk
trykstigning. Det er af allerstørste vigtighed,
at patienter med glaukom lader deres
øjne lægekontrollere med mellemrum.
Behandlingen må alt efter forh. være
medikamentel ei. operativ. (Se også
stæroperation),
stære (’Sturnidae), fam. af små
spurvefugle. Spidsvingede. Lever af insekter o.
a. smådyr, der tages på jorden, samt i

4364

perioder af bær. Hertil bl. a. den alm. s
(Sturnus vulgaris), metalskinnende,
hvid-prikket. Reden i hule træer ei. i kasser.
Tidligt ankommende trækfugl,
overvintrer til dels i V-Eur. Endv. rosens,
glanss, larvehakkere, lappes m. fl.
Stærekassen, indtil 1948 off. navn på
Det Kgl. Teaters anneksscene, nu Den
Nye Scene; bygget af arkitekt Holger
Jacobsen, åbnedes 1931. Nedlagdes af
økon. grunde efter to sæsoners
dobbeltdrift, Overtoges af Statsradiofonien,
indtil radiohuset i Rosenørns Allé var
færdigt 1941. Derefter tilbage til Det Kgl.
Teater.

stærke jyder, de kristeligt vakte i egnen
ml. Horsens og Vejle. Vækkelsen
begyndte kort før 1800 og førte gnm. 40 år en til
slut sejrrig kamp mod myndighederne for
at beholde Pontoppidans katekisme og
Kingos salmebog. Enkelte sogne og skoler
bruger endnu de gamle bøger.
Stærkodder, ukorrekt form for Starkad.
stærkstrømsanlæg, elektr. anlæg til lys,

kraft og varme,
stærkstrømsreglementet, de af
elektricitetsrådet fastlagte bestemmelser og
retningslinier for udførelse og drift af
stærkstrømsanlæg.
Stærmose, Robert (f. 1907), da. politiker.
Medstifter af Dansk Samling 1936,
formand for partiets rigsdagsgruppe
1943-47. Forstander for Støvring
Folkehøjskole 1937-43. Informationsvirksomhed i
Engl., Færøerne, USA og Canada
1944-45. Fabrikant 1948.
stæroperation, kirurgisk indgreb med
henblik på at fjerne grå stær. s er kendt
fra oldtiden. Den udførtes dengang af
»stærstikkere«. Ved den ældste metode
trykkes linsen ned på bunden af øjet. Nu
gøres hos børn og unge et indsnit gnm.
forreste linsekapsel (discission), så
linsemassen kommer i forb. med
vandvæd-sken, hvorved linsen opløses lidt efter lidt,
så pupillen bliver fri. Hos ældre fjernes
stæren helt fra øjet ved operationen, idet
der gøres et snit gnm. hornhinden,
stævn, søv., et skibs for- og agterende
benævnes hhv. fors og agters. I større
træskibe er såvel for- som agters bygget op
af ydre-, mellem- og indres,
stævne, jur., indkalde ved stævning.
»Stævnet«, d. s. s. Det Internationale

Fodboldsstævne.
stævning, skriftlig indkaldelse til at give

møde for en domstol,
stævning (glda. stafn træstub), hugst ei.
klipning af tynde stammer ei. skud nær
ved jorden (rodstævne) ei. afhugning af
krone og stamme et stykke over jorden
(tops) ei. afskæring af sidegrene (sides),
stævningsmænd, oflentl. beskikkede
personer, der foretager forkyndelser af
stævninger m. m.
stævningsskov (glda. stafn træstub),
bevoksninger fremgåede af stødskud, drives
i lavskovsdrift.
stævnrør, søv., det rør, ignm. hvilket
skrueakslen føres ud gnm. skibsskroget,
støbeasfalt, en blanding af asfaltmastiks,
grus, sand og bitumen. Bruges til
vejbelægning, især hvor svær trafik
forekommer. Udlægges i varm tilstand,
støbegods, betegn, for støbte genstande,
især af metaller. Angives materialet ikke,
er s jernstøbegods,
støbejern, jern, i reglen med et
kulstofindhold på over 2,6%; ikke smedeligt.
Det fremstilles ved omsmeltning af
råjern i kupolovne, hvorfra det smeltede
s hældes i formene. Man sondrer ml. gråt
og hvidt s. Gråt s er det til støbning alm.
anv., har sin farve fra udskilt grafit. Ved
legering med Ni, Cr, Mo fås special-s m.
særlig gode egenskaber. Thermisilid er s
med ca. 15% silicium, der er meget mod-

4365

’ Stængelål.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1613.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free