- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4366,4367,4368

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - strækmetal ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

støbejernsrør

støvle

standsdygtigt over for kem. angreb.
-Perlitjern er et spec., særlig stærkt s.
Hvidt s indeholder kulstoffet som
ce-mentit (jernkarbid), evt. en eutektisk
blanding af cementit og troostit
(lede-burit). Det er hårdt og ubearbejdeligt
(hårdtstøbt gods, kokilgods),
støbejernsrør anv. til hydrauliske anlæg
og ledninger for gas, vand, damp m. m.
De er ofte asfalterede og samles m. muffer
ei. flanger, s støbes enten stående ei.
bedre liggende v. centrifugalstøbning,
støbeligbed af et materiale er betinget af,
at det kan bringes i flydende (smeltet)
tilstand og i forme udstøbes til blærefrit
og homogent gods, hvorved en ringe
ud-. videlse under størkningen er gavnlig for
at opnå skarpe afstøbninger, s er
karakteristisk for metallegeringer,
mørtelkompositioner, stearin og paraffin (til lys),
formstoffer m. m.
støberande ei. støbefinner på støbegods
fremkommer ved skilleflader i formen,
støbesand, formsand, lerholdigt
kalkfattigt sand egnet til formning (s. d.). Af
bet. er bl. a. smp. - der efter formålet
skal være over 1100-1400° C -
kornstørrelsen og lerets beskaffenhed, da den
af vådt sand byggede form skal være
porøs, s blandes med brugt sand og
kulstøv, s findes i Danm. ved Bjerringbro,
Haderslev, Sorø, Esbjærg og Ribe.
støbeskal, hård skal på overfladen af
støbegods.

støbeskel i en betonkonstruktion
fremkommer, hvor støbningen har været
afbrudt i så lang iid (f. eks. om natten), at
betonen når at størkne helt ei. delvist. I
s er betonen svagere end ellers, hvorfor
s må ligge på sådanne steder, hvor dette
ikke er til skade,
støbetap, størknet metal i indløbskanalen

ved støbegods,
støbning, formgivningsmetode, hvorved
flydende ei. grødet materiale ei. smeltet
metal fyldes i en form, der efter
materialets størkning fjernes. Metaller støbes
enten i sand- ei. lerform ei. i metalform
(kokille); småt kokillegods bliver ofte
trykstøbt, idet smeltet metal af en
støbemaskine under højt tryk sprøjtes ind i
kokillen, ei. pressestøbt, idet grødet metal
presses ind v. hj. af et stempel. - Ved s
af cement skelnes efter mørtelens ei.
betonens konsistens ml. tør- og våds.
-I bryggeritekn. betegn, for udblødning af
især byg i maltfabrikationen.
Stöcker [’Itökar], Adolf (1835-1909), ty.
protestantisk præst og politiker. Grl.
1878 et kristeligt-socjalt parti byggende
på katedersocialisoien. Glødende
antisemit og modstander af Bismarck,
stød, 1) fy s., kortvarig påvirkning ml. to
legemer, der rammer hinanden.
Resultatet af et s kan forudberegnes for et
centralt s ml. to kugler for to ideale
tilfælde: det uelastiske og det elastiske s.
Er kuglerne uelastiske, vil de efter s
følges ad med en fælles hastighed, som
kan beregnes af
begyndelseshastigheder-ne og masserne, og der vil tabes kinetisk
energi ved s. Er kuglerne fuldstændig
elastiske, vil de efter s få forsk,
hastigheder, der også kan beregnes; den
kinetiske energi vil være ens før og efter s.
Har kuglerne samme masse, vil de blot
bytte hastighed. Rammer en kugle en
væg i et elastisk s, tilbagekastes kuglen
med samme hastighed. Fuldstændig
elastiske s finder sted ml. luftmolekyler.
-2) i lydlæren det fænomen, at to toner
med omtr. samme svingningstal skiftevis
forstærker og svækker hinanden så mange
gange pr. sek., som forskellen ml.
svingningstallene angiver. Ved større forskel
høres en s-tone. - 3) fonet.,
stemmebånds-lukke (fuldstændigt ei. delvis) ved
af-slutn. af en vokal (’ra’n’) ei. en stemt
konsonant (’ra’nd’). Forekommer som
fast del af lydsystemet kun i ganske få
sprog (dansk, lettisk, kinesiske dialekter).
- 4) søv., samlingsstedet for enderne af to
planker ei. stålplader,
stød ei. stub, den del af træet som s. m.
roden bliver tilbage, når træet fældes.

stødbrænde, i skovbruget brænde,
fremstillet ved stødrydning,
støddykker, d. s. s. styrtedykker.

støde (om jagthund), jage vildtet op uden

at være kommanderet dertil,
stødforbindelse, förb. ml. to
konstruktionsdele, der ligger i forlængelse af
hinanden; anv. enten fordi
konstruktionsdelen ikke kan fås i tilstrækkelig stor
længde ei. af hensyn til monteringen, f.
eks. for armeringsjernenes vedk. i
jern-betonhuse i fl. etager. Endelig anv. s,
hvor konstruktionsdelen ikke kan bøjes
som ønsket,
stødhævert, opfundet af brødrene
Mont-golfier, anv. til
uden tilførsel af
energi udefra at
hæve en del af
vandet fra et
la-vereliggende bassin op i et
højereliggende. De to på
fig. viste ventiler
(VogZ) åbner og
lukker sig
skiftevis, hvorved en del
af vandet p. gr.
af stødvirkningen
får øget energi og trykkes op, mens
resten mister energi og løber bort.
stødionisering, ionisering af
luftmolekyler ved sammenstød med elektroner
og ioner, s er betingelsen for en
selvstændig strøm gnm. en luftart,
stødpude, puffer ei. buffer, kem.,
saltopløsning, der udmærker sig ved, at
brintionkoncentrationen kun ændrer sig
ganske lidt ved syre- ei. basetilsætning,
stødpudestat, mindre ståt, der ved
beliggenhed ml. stormagter hindrer disse i
at komme i umiddelbar konflikt,
stødskud, de skud, som udvikles fra
randen af et stød, efter at træet er fældet,
stødspillerum, spillerum ml. de to
skin-neender ved et skinnestød, som ved
normal temp. skal være til stede, for at
skinnerne i varmen kan udvide sig svarende
til temp.stigningen,
stødtand, kraftig tand, der rager uden for
munden. Er oftest hjørnetanden, f. eks.
hos hvalros, ei. fortanden f. eks. hos
elefanten.

stødtillæg, tillæg, der gøres til den
bevægelige belastning på en
konstruktionsdel for at give konstruktionen fornøden
styrke også mod de stød og rystelser, som
belastningen forårsager, f. eks. ved en
jernbanebro,
stødvåben, våben kun beregnet til stød,

f. eks. spyd og lanse, dolk og bajonet,
støjkontoret, off. Kontoret for
Radiofoniforstyrrelser, afd. af Statsradiofonien, som
undersøger klager over radiostøj fra
motorer o. 1.

støjsender, radiosender, hvis opgave er
at hindre modtagning på en bestemt
bølgelængde. Under 2. Verdenskrig anv.
for at hindre radioaflytning og for at
umuliggøre brug af radar,
støkiome’tri’ (gr. stoicheion grundstof +
-metri), læren om de love, der gælder for
de kem. forbindelsers kvantitative
sammensætning,
stakker, d. s. s. hestemakrel.
Stör [ftø:r], 75 km 1. biflod til Elben;
udspringer ved Neumünster, udmunder
neden for Gluckstadt.
Støren [’stö:r3n], stationsby på
Dovre-banen, endepunkt for Rørosbanen, i
Gauldalen, S for Trondheim,
’stø’rer (Chon’drostei) orden af primitive
benfisk. Skelettet overvejende brusket.
Snuden forlænget, munden på under-

siden. Hertil den egentlige stør
(Aci-penser stureo) (ill.), nøgen m. benplader i
huden; fl. m lang. Lever i havet, vandrer
op i floder for at yngle. Dens rogn anv.
som kaviar. Endv. sterlet, huse,
skuffelstører og spadestører,
størkning, et stofs overgang fra flydende
til fast tilstandsform ved afkøling til
s-punktet, som er samme temp. som
stoffets smeltepunkt. Ved s frigøres
s-varmen, som er lig med stoffets smeltevarme.
For hiange stoffer indtræder s kun med

vanskelighed, hvilket iagttages ved
underafkøling.
’Størmer, Carl (f. 1874), no. matematiker.
Har gnm. beregninger af elektronbaner
i jordens magnetfelt gjort rede for
nordlysets natur og har foretaget systematiske
målinger af nordlysets højde.
Større Færdselssikkerhed, da.
forening 1935-38 med bl. a. større
forsikringsselskaber som støttemedl.; dens
arbejde er delvis fortsat af
Justitsministeriets Udvalg for Færdselspropaganda.
størrelsesklasse (magni’tudo), astron.,
et mål for himmellegemers lysstyrke. I
oldtiden inddeltes fiksstjernerne ved skøn
i 6 s fra 1. s, som indeholdt de
lysstærkere, til 6. s, der omfattede de
lyssvageste med blotte øjne synlige stjerner. Nu
defineres s m ved formlen m = constant
-r-2,5 log I, hvor I er lysintensiteten.
Konstanterne i formlen er valgt således,
at de definerede s så nær som muligt
sammenfalder med traditionens. De
svageste iagttagelige stjerner er af 21. s
(smlgn. as trofoto metri og fiksstjerne),
støt, søv., lige; holde s kurs, styre
nøjagtig kurs.
støttepille, arkit., halvpille, støttende en
mur.

støtteskifte, arkit., det forhold at f. eks.
en arkades buer bæres af piller og søjler
i rytmisk afveksling, m. een ei. fl. søjler
ml. hvert pille-par.
støttevæv, samlebetegn. for knoglevæv,

bruskvæv og bindevæv,
støv, faste smådele med så stor overflade
i forhold til tyngden, at de kan holde sig
svævende i luften i længere tid.
støvbindende middel, f. eks.
klorkalcium, anv. til udspredning på. grus- og
macadamveje for i tørre årstider at
forhindre støvdannelse,
støvblad, bot., et omdannet blad, på
hvilket støvkornene dannes. Et s består i
regelen af en tynd del, støvtråden, der
bærer en tykkere del, støvknappen, der
er delt i 2 dele, hver med 2 støvsække,
som åbner sig ved længdespalter ei.
huller i spidsen og indeholder støvkornene,
støvbold (Lyco’perdon), slægt af
bugsvampe. Støvet dannes i kugle- ei.
ægformede frugtlegemer, som til sidst
brister og udtømmer sporerne. I Danm.
findes kæmpes (L. giganteum) med
hovedstort frugtlegeme og fl. mindre arter.
Spiselige som unge.
støvbrand (Usti’lago), slægt af
brandsvampe med mørke sporer, der i reglen
udvikles i blomsterdelene. Nogle arter
angriber kulturplanter, f. eks. havre,
hvede, byg. Forebygges ved
afsvampning af såsæden,
støvbærer, bot., d. s. s. støvblad.
støvdrager, bot., d. s. s. støvblad.
støvere, forsk, lavbenede hunderacer, som

anv. til i flok at forfølge vildtet,
støverjagt drives på ræv, hare og råvildt
af en ei. nogle få jægere v. hj. af støvere
ei. kraftige gravhunde. Hundene rejser
vildtet, og jægeren tager plads ved de
veksler, som vildtet skønnes at ville
passere.

støvfang, bot., den øverste del af
støvvejen, som ved sin klæbrige
beskaffenhed opfanger og fastholder støvkornene,
støvkorn (’ Pollen), bot., celler, der
udvikles i støvknapperne og på forsk, måde
overføres til støvfangene, hvor de spirer
og sender et s tøv rør (en
celleforlængelsen) ned gnm. griflen til frøanlæggene,
som derved befrugtes, s er mikroskopiske
og ofte forsynet med vorter, pigge o. 1.
s hos vindbestøvende planter er fint og
tørt, hos insektbestøvende grovt og
klæbende.

støvle, fodtøj med skaft. De rom. soldater
anv. en slags s, men
ellers har s udviklet sig
siden 14. årh., opr. kun
brugt af ryttere, jægere
o. 1. Rides gik i 16. årh.
opover knæet,
smøgedes i 17. årh. ned
(kraves). Vor tids rides når
kun til knæet. I 18.
årh.s 2. halvdel blev
skaftes alm. som
uden-dørsfodtøj for mænd;

4366

4367

4368

Hollandsk
kravestøvle J’ra c. 1650.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1614.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free