- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4372,4373,4374

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - støvlet ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Staal valse værk A/S

subtrahere

igen kan slås til tov om en ny kerne ei.
hampesjæl. Oftest er dugterne og tovet
slået modsat for at give en jævnere
overflade (albertslag, Lang’s patent). Særlig
bøjelige tove er kabelslået, d. v. s.
dugterne er selv slået af kordeler. Tove til
hængebroer og hængebaner er »lukkede«;
de slås af profiltråde, der griber fat i
hinanden. Tru-lay-s består af tråde og
dugter, der forud for slåningen formes efter
en skruelinie, og har kun ringe
tilbøjelighed til at sno sig op.
Staalvalseværk A/S, Det Danske,
Frederiksværk, grl. 1940 med en
aktiekapital på 8,4 mill. kr. og en
indskudskapital fra staten på 4,0 mill. kr., i 1947
udvidet til 18,0 mill. kr. og 8,5 mill. kr.
Det nuv. værk har 2 stk. 45 t
Siemens-Martin-ovne. Valseværkerne
producerer rundjern (herunder betonjern),
firkantjern, fladjern, vinkeljern,
universaljern samt I- og U-bjælker, kapaciteten
er ca. 40 000 t pr. år. I årene 1947^9
udvidedes værket med 2 stk. 701
Siemens-Martin-ovne og et pladevalseværk;
herefter bliver årskapaciteten ca. 100 000 t
stangjern og plader. Der beskæftiges ca.
450 arbejdere og ca. 75 funktionærer, og
efter udvidelsen bliver styrken i alt ca.
750. Værket har egen havn med ca. 6 m
vanddybde. (111. se Frederiksværk).
’Stångenäsfundet, en kraniekalot og
nogle lemmeknogler fra ældre stenalders
maglemosetid, fundet ved Stångenäs i
Bohuslän i Sverige.
Stårup’går’d, hovedgård NØ f. Skive.

Hovedbygn. fra ca. 1550; fredet i kl. B.
SU, autom.-kendingsm. f. Sovjetunionen,
suaheli [swa’he:li], d. s. s. swahili.
Suårez [’swaræ/>], Francisco (1548-1617),
sp. teolog og filosof, jesuit. Udformede
i Dispulationes metaphysicae (1597) det
kendteste sen-skolastiske system, bygget
på den kat. teol. og Aristoteles,
sub- (lat. sub under), under-,
’subalpi’n (sub- + alpin), betegn, for 1)
geogr., overgang i bjergene ml.
skovregion og højfjeld; 2) bot., den planteregion,
som svarer hertil,
subal’ter’n (sub- + lat. alter den anden),
underordnet; subalternation,
underordning; i logikken: slutning fra en almen
dom til en delvis dom med samme
subjekt og samme prædikat,
’subantar ktisk (suö- + antarktisk),geogr.,
kaldes overgangen ml. den tempererede
og antarktiske zone.
’sub antarktiske øer, småøer ml. 40°
og 60° s. br. med kolde, barske somre,
meget milde vintre og kraftige
vestenstorme. Plantevæksten er fattig (mos og
græs). Rigt dyreliv af pingviner,
søelefanter og søløver. Vigtigst er
Syd-Geor-gien (brit.), Syd-Shetland (brit.), Bouvet
(no.), Crozet (fir.), Kerguelen (fr.) og
Macquarie (austr.).
’subappenni’n-formationen (sub- +
Appenninerne), 300 m mægtig marin og
fluviatil serie af ler, sand og kalk fra
pliocæn i I ta!. Indeh. bl. a. rester af store
pattedyr som elefanter, næsehorn o. a.
subar achnoidealrum [-arakno-ide’a’l-]
(sub- + arachnoidea), vædskefyldt
hulrum ml. de to inderste, bløde
hjernehinder (pia mater og arachnoidea).
’subarktisk (sub- + arktisk) kaldes det
område, der danner grænsen ml. den
tempererede og den arktiske (polare) zone.
■Subasic [-litj], Ivan (f. 1892), kroatisk
bondepolitiker. Sagfører, fængslet 1941,
derpå i modstandsbevæg. Førstemin. i
Peter 2.s eksilreg. maj 1944-marts 1945,
søgte forståelse m. Tito, afskedigede
Mihailovié; trods Peter 2.s uvilje
uden-rigsmin. i Titos samlingsreg. marts-nov.
1945.

’subatlan’tisk tid (sub- + atlantisk),
yngste afsnit af alluvialtiden i Danm.
med relativt koldt og fugtigt klima. Bøgen
dominerende skovtræ,
’subbas (sub- + bas), i orgelet en 16 fods
gedaktstemme, der oftest forekommer i
pedalen.

’subborea’ltid (sub- + borealtid), afsnit af
alluvialtiden med varmt og tørt klima i
Danm. Svarer til Litorina-sænkningens
yngre del. Blandingsskov af eg, avnbøg
og bøg dominerende plantevækst.

’subdominan’t ei. underdominant, den
fjerde tone (kvarten) i en toneart;
s-akkord, akkord på fjerde tone.
subdu’ra’Irum (sub- + dura(mater)),
vædskefyldt hulrum under den yderste
hjernehinde (dura).
Sube’rit (lat. suber kork), korkplader, dels
bløde til underlag for linoleum, dels hårde
til slidlag.

’subfossi’le (sub- + fossil) kaldes dyre- og

planterester fra kvartærtiden.
subfragt (sub- + fragt), vederlag til
tids-befragter for videreudlejelse af skib ved
nyt certeparti.
’subglacia’le (sub–V glacial)kaldes floder,
der har løbet under indlandsisen, og de
af dem udformede dale (tunneldale).
Subiaco [-’biako] (oldtidens Sublaqueum),
ital. by 55 km 0 f. Rom; 9000 indb.
(1936). Rom. ruiner, bl. a. Neros villa.
’subimago(5ub- + imago), hos døgnfluerne
det vingede udviklingsstadium
umiddelbart forud for selve det voksne stadium
(imago).

subi’ta’næg (lat. subitaneus pludselig),
hos dafnier og hjuldyr tyndskallede,
ubefrugtede æg, der klækkes kort efter
æglægningen.

’subito (ital., af lat.subitus), straks,
pludselig.

subjekt (lat. subjectus lagt under) (1), 2) og
3) [’sub-]), 1 )filos., det iagttagende,
tænkende, følende ei. handlende individ,
mods. objekt (i skolastikken anvendtes
disse ord omvendt). 2) i logikken den
genstand, som et udsagn handler om. 3)
gramm., grundled, det første led
(udgangs-leddet) i en prædikation; i aktive
sætninger oftest udtryk for agens. 4) [-’jækt],
forhutlet individ,
’subjekti’v (af subjekt), hvad der hører til

ei. er afhængigt af et subjekt,
sub jekti’visme (af subjekt), opfattelse der
betoner erkendelsens ei. vurderingens
afhængighed af det erkendende ei.
vurderende subjekt,
subjektiv ret, jur., de beføjelser som
tilkommer den enkelte person i h. t. den
objektive ret.
sub ’judice (lat.), for dommeren,
’subkontræ’re domme (sub- + lat.
contra imod), i logikken forholdet ml. 2
delvise domme, der ikke begge kan være
falske.

’subkuta’n (sub- + kutan), hvad der ligger
ei. foretages umiddelbart under huden.
Subla’mi’n (varebetegn. dannet ud fra
sublimat), kviksølvholdigt
hånddesinfektionsmiddel,
su’bli’m (lat. sublimis egl: som stiger skråt

opad), ophøjet; fortræffelig; åndrig,
subli’ma’t (lat. sublimare fordampe),
mer-kuriklorid. Ved sublimatforgiftning
er symptomerne opkastning og diarrhoe.
Behandles med mælk, udskylninger,
kul-pulver og magniumsulfat,
sublimation (lat. sublimare fordampe),
direkte overgang fra dampform til fast
tilstandsform ei. omvendt uden at
væd-sketilstanden passeres. Snekrystaller
dannes ved s.

subli’me’re (lat. sublimare fordampe),

1) kem., undergå en sublimationsproces;

2) (lat. sublimis opløftet) psyk., Freuds
betegn, for at ucüøse en hemmet drift på
et »højere« plan.

sublimi’na’l (sub- + lat. limen tærskel),

underbevidst,
subluksation (sub- + luksation),
ufuldstændig luksation, hvor den ene
knogleende bliver stående på kanten af leddet;
går ofte tilbage igen.
’submanda’t (sub- + mandat),
mandatarens overladelse af det ham overdragne
hverv til en anden mandatar,
’submari’n (sub- + marin), undersøisk,
’submucosa, som ligger umiddelbart
under slimhinden (membrana mucosa).
■submyke’nsk tid (lat. sub- + gr. by
Mykene), i gr. arkæol. perioden ca.
1200-950 f. Kr. Urolig folkevandringstid, hvor
jernet bliver alm.,og ligbrænding vinder
indpas.

suboksyd, d. s. s. underilte.
subordination (sub- + lat. ordinare), 1)
filos., underordning,
underordningsforhold, spec. et begrebs underordning under
et andet; 2) mil., det lydighedsforhold,

hvori en underordnet står til sin
foresatte. Udtrykket bruges ikke mere i den
da. hær.

’Subotica [-titsa], ty. Ma’ria, Theresi’opel,
ung. Szabadka [’sob.itko], by i
Jugoslavien ved grænsen til Ungarn, NNV f.
Beograd; 113 000 indb. (1948). Vigtigt
jernbanecentrum med stor handel og bet.
jern-, tekstil-, mølle- og læderindustri,
sub ’rosa (lat: under rosen (tavshedens og
fortrolighedens symbol)), i fortrolighed,
sub’si’dier (lat. subsidium hjælp),
understøttelse, hjælp,
subsidi’æ’r (lat. subsidium hjælp),
understøttende, hjælpe-; s påstand , påstand,
der nedlægges for det tilf., at retten ikke
giver medhold i hovedpåstanden (den
principale påstand),
subsidiære retskilder, retskilder, som
kun kommer i betragtning, når den
principale retskilde ingen regler indeholder
(analogi, sædvane, praksis, forholdets
natur).

subsi’sten’s (sub- + lat. sistere stille), 1)
filos., den art eksistens, som tilskrives
blot begrebsmæssige genstande;
almenbegrebers (formodede) eksistens som
objektive genstande. 2) underhold,
livs-fornødenheder; subsi’sten’sløs, uden
arbejde og midler til at klare sig selv;
subsi’ste’re, opretholde livet, eksistere,
subskri’be’re (lat: underskrive), i
fællesskab yde penge til noget; abonnere på,
holde; tegne sig; subskri’ben’ t, den der
s-r; subskription, forpligtelse påtaget
ved underskrift; navnlig til at aftage et
litterært værk, der udkommer successivt,
sub ’specie æterni’tatis (lat.), under

evighedens synspunkt (Spinoza),
sub’stan’s (lat. substantia beståen,
væsen), det tilgrundliggende; genstand, som
har (bærer) egenskaber; tingens kerne,
det væsentlige og varige ved tingen,
substantiali’te’t (af substans), den
egenskab at være væsentlig ei. varig (evig),
substanti’el’ (fr. fra lat.), væsentlig,
selvstændig, solid,
’substanti’v (lat.), gramm.,navneord;
ordklasse, der særlig hyppigt angiver
personer ei. genstande (mand, bog), og som
på indoeur. sprog har bestemt gramm.
køn og bøjes i tal og kasus,
substantive farvestoffer, lidet ægte
farvestoffer, der farver bomuld (nogle
også uld) uden anv. af bejdse. De
fremstilles især ud fra benzidin, der diazoteres
og kobles med aminer og fenoler til
diazoforbindelser. Forøget ægthed opnås
ved efterbehandl, med kobber- og
kromsalte, formalin osv.
substitu’en’t (lat. substituere stille under),
kem., atom ei. radikal, som i et molekyle
har erstattet et andet atom ei. radikal,
substitu’e’re (sub- + lat. statuere
opstille), lade træde frem i stedet for,
indtræde; substi’tut, stedfortræder;
substitution, 1) jur., indsættelse af en
person i en andens sted, 2) kem., proces,
hvorved et atom ei. en atomgruppe
træder ind i et molekyle i st. f. en ækvivalent
mængde af andre atomer ei.
atomgrupper. Således substitueres brint i benzol let
med nitrogen, halogen osv.
sub’stra’t (lat.), underlag, grundlag;
dyrk-ningsstof; sprogv., det opr. modersmål
hos mennesker, der har skiftet sprog, s
giver sig ofte til kende i
småejendommeligheder i udtale og ordvalg, som man
kender det f. eks. hos jyder, der taler
rigsdansk med bibeholdelse af fortunge-r
o. 1. (ubevidst ei. som koketteri),
substratfarver, farvestoffer, som ikke i
sig selv kan anv. som malerfarver, men
må være »opsuget« i et uorg. stof
(substratet) for at kunne nuanceres, f. eks. er
okker en naturlig s (jernoksyd opsuget
på ler), medens syntetisk ultramarin på
aluminiumoksyd er en kunstig s.
subsu’me’re (sub- + lat sumere tage),
indordne under; subsum(p)tion,
indordning af et individ under en art ei. af
en doms subjekt under dens prædikat,
sub’ti’l (lat. subtilis fintvævet),
skarpsindig; spidsfindig,
subtra’he’re (sub- + lat. trahere trække),
at trække fra; subtra’hen’d ved en
subtraktion det tal, der trækkes fra
minuenden; subtraktion, at trække et tal

4372

4373

4374

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1616.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free