Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - støvlet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sufeter
sukker
1., 11 m dyb, 80-135 m br.; mindste
bundvidde 45 m. S byggedes 1859-69 af
F. de Lesseps. Aktiemajoriteten er på
brit. hænder. S passeredes 1947 af 5972
skibe på 36,6 mill. NRT (heraf 42,7%
brit.).
su’fe’ter (fønikisk ord), Karthagos
øverste embedsmænd,
suffiks (lat. suffigere vedhæfte), gramm.,
efterhængt partikel,
suffi’oni (ital., af lat. suffire ryge), varme
kilder i Toscanas vulkanske egne med
hedt, borsyreholdigt vand. s leverer en
bet. del af verdens borsyreproduktion.
suffisance [sufi’sarjsa, sy-] (fr. suffire slå
til), selvtilfredshed, selvsikkerhed;
suf-fi’san’t, selvtilfreds, selvsikker,
suf’flø’r (fr. souffler hviske), person, som
skjult for publikum i s-kassen under en
teaterforestilling har til opgave om
fornødent at hviske replikkerne til de
optrædende.
suffo’cato (ital., af lat. suffocere kvæle),
mus., dæmpet.
Suffolk [’säfak], grevskab i SØ-Engl„ N f.
Themsmundingen. Deles i East S [’i:st-],
2255 km1, 313 000 indb. (1948) og West
S [’wæst-], 1582 km8, 112 000 indb.
(1948). Frugtbar agerbrugsjord.
suffolkhesten [’säfak-], middelstor, ret
svær eng. trækhesterace.
sufifra’ga’nbiskop (lat. suffragari støtte
med sin stemme), kat. biskop, der er
underordnet en ærkebiskop,
suffra’getter (eng. suffrage stemmeret),
radikale forkæmpersker for kvindernes
polit, ligeret med mænd. Kendtest det
af mrs. Pankhurst ledede arbejde i beg.
af 20. årh. i England,
suf’fragium (lat. suffrangere bryde itu),
egl. potteskår, anv. ved afstemning i det
gl. Rom. Heraf s = stemme, stemmeret,
su’fisme (arab. süfi klædt i uld, p. gr. af
tilhængernes simple klædedragt),
arab.-pers. skole af mystisk præg, påvirket af
nyplatonisme og kristendom,
sugefisk (Disco’cephali), benfisk. På
oversiden af hovedet en oval sugeskive,
dannet af forreste rygfinnes pigstråler. Lever
fastsuget til hajer, havskildpadder ei.
skibe og suger sig så fast, at s kan anv.
til skildpaddefangst,
sugefødder, bløde udposninger fra
vandkanalsystemet hos pighude. Anv. til
fastsugning og bevægelse, fastholden af
føde o. 1.
sugegasbil, d. s. s. gasdrevet automobil,
sugekraft, bot., i en vandmættet
plantecelle er s nul. Når cellen ikke er
vand-mættet, kan den suge vand fra
opløsninger, hvis osmotiske tryk er mindre end
dens s. Ved plasmolyse er cellens s lig
celleindholdets osmotiske tryk. s måles
i atmosfærer,
sugemund betegn, hos en række insekter
munddele, der er stærkt forlængede og
tilsammen danner en snabellign. ei.
ren-deformet mund; mods. bidemund.
sugepumpe, pumpe, hvori det i
hovedsagen er et ved stemplets bevægelse
frembragt undertryk, som påvirker den
luft ei. vædske, der skal bevæges.
Suger [sy’3æ:r] (1081-1151), abbed i
St-Denis, rådgiver for de fr. konger Ludvig
6. og 7., hvis hist. han skrev,
sugeskåle, muskuløse, skålformede
hudpartier m. fremstående rand, der anv. til
fasthæftning. Findes hos mange forsk.dyr.
sugetragt, et p. gr. af størkningssvind
opstået hulrum i toppen af en ved
blokstøbning fremstillet metalblok,
sugge’re’re (lat: lægge under), psykisk
fremkalde en uvilkårlig (ubevidst)
forestilling ei. tilstand; tilskynde hemmeligt,
suggestibili’te’t (til suggerere),
modtagelighed for suggestion; suggestion, hvad
der direkte bestemmer et individs
bevidsthedstilstand (sansen, følen, tænken
m. v.) uden dets selvstændige
bedømmelse; ’suggesti’v, virkende som en
suggestion,
suggilation {sub- + lat. cilium øjelåg),
blodudtrædning i hud og underhud, ofte
p. gr. af dybere læsioner, f. eks. benbrud
ei. ledskred.
Sugiyama [sugij^ma], Hajime (1880—
1945), jap. feltmarskal. Krigsmin.
1937-38 (krig mod Kina), fra 1938 øverst-
437«
P. F. Suhm. Theodor Suhr.
befalende over jap. styrker i N-Kina.
Okt. 1940-febr. 1944 generalstabschef f.
hæren, planlagde og gennemførte
angrebet mod Bagindien 1941-42. Krigsmin.
under Koiso 1944-45, i overkommandoen
fra apr. 1945, selvmord sept. s. å.
Suhm [su’m], Peter Frederik (1728-98),
da. historiker; skrev Historie af Danmark
1-14 (1782-1828) (til 1400). Hans bibl.
på 100 000 bd. afhændedes 1796 til Det
Kgl. Bibliotek. (Portræt).
Suhona [-’o-], den vestl. af Nordlige
Dvinas kildefloder, Sovj.
Suhr, Ole Ber{e)ndt (1813-75), da.
forretningsmand, brodersøn af Johs. Th. S.
Overtog efter denne 1856 Kbh.s største
kulforretning, medstifter af
Privatbanken, DFDS, De Da. Sukkerfabrikker og
Store Nordiske Telegraf-Selskab, knyttet
til Tietgen. - Firmaet S. ophørte 1899.
Suhr, Theodor (f. 1896), da. katolsk biskop,
benediktiner, filos. og teol. studier i
Luxembourg og Rom, 1935 prior i San
Girolamo. 1939 biskop og apostolsk vikar
i Danm.
Suhr, Johannes Theodorus (1792-1858), da.
forretningsmand. Overtog 1815
omfattende forretning efter sin fader,
arbejdede sig med hensynsløs energi gnm. de
vanskelige år, samlede sig om handel m.^
jern og navnlig kul. Knyttet til tidens
politikere (Tscherning) og Heiberg. Ejede
Sølyst ved Klampenborg, N. f. Kbh.
(Portræt).
Suhrlandt [’zu:rlant], Rudolph Friedrich
Karl (1781-1862), ty. maler. Portrætter,
bl. a. af Thorvaldsen og af Canova, hvis
sekretær han var (begge på
Thorvaldsens Mus.).
•Su’hr-lMaiTan’d,/«geZ>org(f.l871), stifter
af Den Suhrske Husmoderskole (1901),
fra 1905 med husholdningsseminarium;
forstanderinde til 1930.
Suhumi [-’fu-], hovedstad i Abhasien i
Georgien, Sovj., ved Sortehavets østl.
del; ca. 50 000 indb. Havn og badested.
sui’cidium (lat.), selvmord.
Suidas [’svi-] (10. årh.), byzantinsk
leksikograf, hvis værk indeholder værdifulde
udtog af gr. og rom. litt. Ny kritisk udg.
ved Ada Adler, 1928-38.
Sui-fu [swæi fu], by i den kin. prov.
Sze-chwan, SV f. Chung-king;
Yang-tze-Kiang er sejlbar fra S.
’sui ’generis (lat: af sin egen slægt), hvad
der er enestående i sin art, anv. spec.
om Gud.
’sui ’juris (lat: under egen "myndighed).
At en person var s, betød i romerretten,
at han ikke var undergivet nogens patria
potestas (forældremyndighed).
Suir [Jus], irsk Ant-Siüir, flod i SØ-Eire;
udmunder i Waterford Harbour.
Suisse [sqis], fr. navn på Schweiz.
suit-case [’sju:tkæis] (eng. suit sæt tøj +
case kuffert), flad håndkuffert.
suite [’svita] (fr. suivre følge), ledsagende
følge; en række værelser; mus., en af de
ældste cykliske musikformer, der bestod
i en række løst sammenkædede
dansestykker af forsk, tempo, takt og karakter.
Fik sin faste form i Ital. omkr. 1700
(Corelli): allemande, courante, sarabande
og gigue. Ca. 1850 opstår s atter, men er
nu blot en følge af musikstykker fra et
skuespil (Bizet: Arlésienne-s) ei. af
enkelte tonebilleder, der sammen udgør en
enhed (C. Saint-Saéns: Suite Algérienne,
op. 60).
Sui-yüan [swæi jyan], prov. i NV-Kina
omkr. Hwang-ho’s nordligste bue; del af
indre Mongoli; 294 000 km2; ca. 2,1 mill.
indb. Hovedstad: Kwei-sui.
4379
sujet [sy’fæ(t)] (fr., af lat. subjectus
underkastet), emne, motiv, stof.
sujet mixte [sysæ’mikst] (fr: blandet
undersåt), person, der har statsborgerret
i mere end eet land, oftest som følge af
forskelle i landenes statsborgerlovgivning.
Suk, Josef (1874-1935), böhmisk violinist
og komponist. Skrev symfonier, f. eks.
Azrael, korværker, kammermusik m. v.
su’ka’t (lat. succus saft), ituskårne, tykke
skaller af visse citrusfrugter; skallerne
lægges nogen tid i saltvand, vaskes, koges
med sukker og lægges på fustager ei.
tørres i luften. Fås fra Genova og Livorno.
Sukkenes Bro, ital. Ponte dei sospiri,
højtsiddende, overdækket bro i Venezia
(ca. 1600), ad hvilken i fristatstiden stats-
fanger førtes fra blykamrene til
statsin-kvisitorerne i dogepaladset,
sukker, rørsukker, saccharose, C^H^O^,
disakkarid, opbygget af et molekyle
glukose og et molekyle fruktose, s
forekommer umådelig udbredt i naturen, især i
s-rør, s-roer og s-ahorn, og næsten i
alle plantesafter, især i søde frugt- og
bærsafter, s er meget let opløseligt i vand,
smelter ved 160°. Ved ca. 200° dannes
under vandafgivelse karamel, der ikke
kan genomdannes til s. Ved hydrolyse med
syrer spaltes s til glukose og fruktose, s
er ikke forgærbart med gær, men gær
indeholder et enzym, som spalter s til
glukose og fruktose, der derefter kan
for-gæres. s er højredrejende, men efter
hydrolyse bliver opløsningen
venstredrejende, da fruktose er stærkere
venstredrejende end glukose højredrejende;
processen kaldes derfor invertering, og den
opståede blanding inverts.
s fremstilles især af s-rør (12-16°/0 s),
der dyrkes i troperne (Vestindien, Brit.
Indien o. a.) og af s-roer (15-18% s), der
især dyrkes i tempererede områder (Eur.,
USA m. fl.). De vaskede roer snittes i
stykker og udludes med vand i
modstrøm i såk. diffusionsbatterier. De
udludede roesnitter anv. som kreaturfoder.
Diffusionssaften renses v. behandling
med brændt kalk og kuldioksyd og
påflg. filtrering, hvorved man får
den såk. tyndsaft med 12-15% s. Den
inddampes (i såk. flerlegemeapparater
med trykfald fra første til sidste legeme,
hvorved saftdampen fra et legeme kan
benyttes til (indirekte) opvarmning af
det flg.; en meget brændselsbesparende
fremgangsmåde) til den såk. tyksaft med
ca. 55% s; denne filtreres og
vakuuminddampes til en ret grovkornet krystalgrød
med ca. 85% s, såk. 1. produkt
fyldmasse, deri såk. maischere (formodentlig af ty.
mischen blande) centrifugeres og giver
råsukker med 95-97% s, samt sirup.
Denne inddampes yderligere til 2.
produkt fyldmasse, der ved centrifugering
giver et mindre rent råsukker, som
sædvanligvis opløses i tyndsaften og føres
tilbage til tyksaften, samt melasse med ca.
50% s. Melassen anvendes til forskellige
formål, bl. a. melassefoder samt sprit- og
gærfabrikation. I stedet for rås kan
43 Bo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
