- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4384,4385,4386

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - sukkersyge ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sukkersyge

Sully

del, hviler s på den brede befolkn.s nødv.
forbrug. Danm. har haft told på sukker
fra gl. tid og afg. på indeni, sukkerprod.
fra 1873. s indbringer i Danm. omkr.
18 mill. kr. årligt.

sukkersyge (diabetes mellitus),
stofskiftesygdom, hvis årsag er, at de langerhanske
øer i bugspytkirtelen producerer for lidt
insulin, som er nødv. for omsætn. af
sukkerstoffer i organismen. Symptomerne
er stærk tørst, rigelig vandladning,
vægttab trods god appetit,
blodsukkerforhøjelse og sukkerudskillelse i urinen m. fl.
Lette tilf. af s kan behandles med diæt,
hvor sukkermængdén er indskrænket. I
sværere tilf. gives desuden insulin som
indsprøjtning. I svære ei. forsømte tilf.
kan der p. gr. af den mangelfulde
sukker-forbrænding i organismen pptræde
syre-forgiftning (acidose), som kan medføre
dyb bevidstløshed (coma), en livsfarlig
tilstand, som straks må under
lægebehandling. Gives for meget insulin, opstår
der insulintilf. med uro, sved, sult og evt.
besvimelse med krampe. Behandlingen
er her tilførsel af sukker.

sukkersyre (CHOH\(COOH)i, fås bl. a.
ved iltning af glukose.

sukkertang (Lami’naria saccha’rina), art
af bladtang (brunalge) med bredt udelt
indtil 2 m 1. løv. Udskiller ved tørring et
sukkerstof (mannit). Alm. i de da.
farvande.

Sukkertoppen, Grønl.s største koloni

(795 indb. (1946)), på øen Manitsoq, ved
højvande gennemskåret af kanaler
(»Grønl.s Venedig«), Stor torskefangst,
børnesanatorium. Anlagt 1755 ved nuv.
Kangåmiut, flyttet til nuv. plads 1781.
S distrikt (1773 indb. (1946)) går fra
Søndre Strømfjord til 54° 30’ n. br.
Vigtigste udsted: Kangåmiut.

Sukkertoppen, brasiliansk Påode Açücar
[’pæudja’sukar], 390 m h. klippetop ved
indsejlingen til Rio de Janeiro, Brasilien.
Hængebane til toppen.

sukkerært, grønsag med flade og brede
bælge, der er saftfulde og søde. Dyrkes
meget i Danm.s nordl. nabolande, men
kun meget lidt i Danm.

sukku’len’ter (lat. succus saft, vædske),
bot., saftplanter.

Sukkur (eng. [’säks]), ind. Sakhar, by i
Sind, Pakistan, ved Indus’ nedre løb NØ
f. Karachi. Ved S en dæmning (færdig
1932) over Indus; den muliggjorde
1542-43 vanding af 19 340 km* i Sind og
Ba-lüchistän (hvede og bomuld). Ca. 70 000
indb. ^

sul (ital., sm.trækn. af su på og
prono-minet il), mus., sul G, på G-strengen.

Sulaimän Bjergene (eng. [sulai’ma:n]),
bjergkæde i N-Balüchistän.

’Sulamit(h), bruden i højsangen (kap. 7,1),
vistnok et egennavn.

Suldal [’sülda:l], den længste del af det
no. dalføre, der fører fra Hardangervidda
til Sandsfjorden (arm af Boknfjord).
Stort turistbesøg. Sidedal:
Brattlands-dalen.

’sule (oldn. süla søjle, stolpe), i husbygn:
tagstøttende stolpe. Endnu anv. i ældre
bøndergårde, hvor de bærer tagets
ås-bjælke^) (højsule); strit s er 2
skråtstillede, foroven samlede stolper af samme
funktion, men stivere.

’Suleiman, tyrk. Süleyman [sylæi’man]
(1496-1566), tyrk. sultan 1520-66. Søn
af Selim 1. Erobrede Rhodos 1522, slog
1526 ungarerne v. Mohåcz, standsedes
1529 v. Wien, men sikrede tyrk. magt
over Ungarn i flg. år. Slog perserne, be-

kæmpede Karl 5. i Middelhavet, støttede
Frans 1. af Frankr. Beundret også af
samtidens kristne som hærfører og regent,
kaldet lovgiver (kanu’ni); digter. I
senere år påvirket af yndlingshustruen
Roxelane til forfølgelser af sin familie.

’sulekonge, betegn, for den albatros, som
i 34 år (1860-94) levede bl. sulerne på
Færøerne.

suler CSulidae), fugle, årefodede, m.
kraftigt, lige næb. Styrtedykkere, lever af

fisk. En art (Morus bassana), hvid m.
sorte svingfjer, gåsestor, yngler i
kolonier på Færøerne, Isl. og Sko ti.’; sjælden
gæst i Danm.
Suletind [’sülatin:], no. fjeldtop (1772 m),

den højeste i Filefjell.
sulevælling, vælling ei. suppe, kogt på
salt kød ei. flæsk, blandet med gryn,
urter, rå ei. tørret frugt,
■sulfa-forbindelser, ofte anv. betegn.

for de i terapien benyttede sulfonamider,
sulfaguani’di’n, guasept,
p-aminobenzol-sulfonylguanidin, sulfonamid, anv. bl. a.
mod tarminfektion,
sulfametylizol [-’so’l],
sulfonamidpræparat; da. firmanavn Lucosil.
sulfanila’mi’d, p-aminobenzolsulfonamid,
NHiCtHtSOtNHi, streptamid, meget
hyppigt benyttet sulfonamid. Anv. især
mod streptokokker. Det enklest
sammensatte sulfonamidpræparat,
sulfa’ni’lsyre (lat. sulfur svovl + anilin
+ syre), CeHt(NHt)SO,H,
p-aminoben-zolsulfonsyre. Anv. i
farvestoffabrikationen. s-s amid og derivater heraf har
fundet enorm anv. i kemoterapien,
sulfapyri’di’n (2-sulfanilamidopyridin,
pyriamid, Dagenan, M & B 693), det
første sulfonamid med udtalt virkn. mod
pneumokokker
(lungebetændelsesbakte-rier). Er nu afløst af andre sulfonamider
med færre bivirkninger,
sul’fa’tcellulose, cellulose fremstillet af
træ ved kogning af dette med en opløsn.
af især natriumhydroksyd og
natriumsulfid. Kaldes s fordi alkalitabet ved
metoden dækkes ved tilsætning af
natrium-sulfat.

sul’fa’ter (lat. sulfur svovl), salte af
svovlsyre.

sulfatiazol [-’so’l], 2-sulf?nilaminotiazol,
Chemosept, Cibazol, et af de kraftigst
virkende og mest anv. sulfonamider. Anv.
navnlig mod lungebetændelse og gonorré,
’su’lfhydra’ter (lat.sulfur svovl + hydrat),

hydrosulfider,
sul’fi’der (lat. sulfur svovl), salte af
svovlbrinte. Med undt. af alkalis er alle s
tungtopløselige i vand. Mange mineraler
er s.

sul’fitcellulose, cellulose fremstillet af
træ ved kogning af dette med en
opløsning af surt kalciumsulfit (heraf navnet s),
sulfitlud, affaldsluden fra fremstillingen
af sulfitcellulose. Medens man tidl. ikke
kunne finde større anv. for s, der
indeholder store mængder organiske stoffer,
er det i den senere tid lykkedes rentabelt
at forgære den til alkohol, ligesom det
også er lykkedes at producere fodergær
ud fra s.

sulfitsprit, ætylalkohol fremstillet ved

forgæring af sulfitlud.
sul’fitter (lat. sulfur svovl), salte af
svovlsyrling.

sulfo- (lat. sulfur svovl) bruges om stoffer
fremkommet ved, at et iltatom er
ombyttet med et svovlatom.
sulfomono’persyre,
peroksymonosvovl-syre.

Sulfo’na’l, acetonediætylsulfon. Anv. som

sovemiddel,
sulfona’mi’der, 1) stoffer, der indeholder
gruppen -SOtNHt og altså er amider af
sulfonsyrer; 2) spec. den række af
kemo-terapeutica, der afledes af sulfanilamid

og dermed beslægtede stoffer, s-s
virkning mod streptokokker opdagedes i 1935
af G. Domagk. s-s stærke virkning
mod mange forskellige bakterier, bl. a.
colibakterier, pneumokokker og
gonokokker, har givet dem stor ,bet. i
terapien. Dog har det vist sig, at nogle
gonokokstammer er resistente over for
behandlingen med s, hvorfor det
procen-tiske antal gonorrétilf., der helbredes med
s-kure, stadig daler. Nogle af de i Danm.
hyppigst anv. s er: sulfanilamid
(Streptamid), sulfaguanidin, Marfanil,
Salazo-pyrin, Alfasol, Lucosil, sulfatiazol
(Chemosept) og forsk, sulfapyrimidiner
(sul-fadiazin, -merazin og -metazin).
sul’fo’ner (lat. sulfur svovl), organiske
stoffer, der indeholder radikalet =S02.
sulfo’ne’ring (lat. sulfur svovl), proces,
hvorved sulfonsyreradikalet -SÖ3H
indføres i molekylet,
sul’fo’nsyrer (lat. sulfur svovl),
organiske stoffer, der indeholder radikalet
-SO3H. Aromatiske s har stor bet. i
farve- og medicinalindustrien. Alifatiske
s tilsættes vaskemidler for at blødgøre
vandet.

’sulforicinat er en vigtig tekstilolie, der
fås ved behandl, af ricinusolie med kone.
svovlsyre (jfr. tyrkiskrødtolie).
sulfo’si’n (lat. sulfur svovl),
svovlolieop-slemning, der, indsprøjtet i muskulaturen,
giver kunstig feber; anv. som behandl,
ved astma, leddegigt osv.
’sulfur (lat.), svovl.

’sulfur praecipi’tatum (lat.
præcipita-tus faldet til bunds), fældet svovlpulver.
Su’lina, by i Rumænien, hvor Donaus
mellemste, kanaliserede deltaarm
munder i Sortehavet; ca. 10 000 indb.
Havneby med frihavn; korneksport.
Suli’tjelma, sv. Suli’tälma, 1) fjeldparti
i Kjolen på grænsen ml. No. og Sv.,
højeste punkt på den no. side 1910 m,
på den sv. 1877 m. Kobbergruber på den
no. side: årl. produktion ca. 100 000 t
kobberholdig svovlkis (2-7% kobber,
25-45% svovl); 2) no. industriby ved 1);
ca. 2500 indb.
sulky [’sulki] (eng. af sulky [’sälki] tvær,
surmulende), meget let
enspænderkøretøj til een person (deraf navnet); spec.
form anv. til travløb.
■Sulla, Lucius Cornelius (138-78 f. Kr.),
rom. diktator. S tog 105 Jugurtha til
fange og udmærkede sig i
Forbundsfællekrigen. Som konsul 88 flk han
kommandoen mod Mithridates, og da Marius
forsøgte at tilegne sig den, rykkede S mod
Rom, fordrev Marius, styrkede
senats-vældet, og drog dernæst mod Mithridates,
som han besejrede 87-85. 83-82 slog han
Demokraterne, der havde styrtet
senats-vældet i Rom. Som diktator 81-79 tog
han blodig hævn over modstanderne og
genoprettede senatets magt, hvorefter
han abdicerede.
Sullavan [’sätevan], Margeret (f. 1911),
amer. filmskuespillerinde. Filmdebut
1933, har vist et kvindeligt og intelligent
talent, især i mere stilfærdige
lystspilroller, f. eks. i »Lille Mand, Hvad Nu?«
(1934), »Den Lille Butik« (1939).
Sullivan [’sälivan], Arthur (1842-1900),
eng. komponist. Bl. hans mere end 20
operetter findes Mikadoen (1885, Kbh.
1892), H.M.S. Pinafore (1878, Kbh.
1888) og Patience (1881). Endv.
kirkemusik og sange.
Sullivan [’säbvan], Louis (1856-1924),
amer. arkitekt. Videreførte Richardsons
funktionalistiske ideer; blev
banebrydende for den amer. skyskraberarkitektur
ved at skabe nye former for
stålskelet-konstruktionerne.
Sullivan-minen [’sälavan-], mine i Brit.
Columbia, Canada, 35 km fra USAs
grænse; normalt producerer den 11% af
verdens bly, 8V2% af zinken og 2% af
sølvet. Desuden guld, kobber, antimon,
cadmium, vismut.
Sully [sy’li], Maximilien de Béthune, baron
af Rosny [ro’ni], hertug (1559-1641), fr.
statsmand. Huguenot, ven af Henrik 4.
Genrejste finanserne, ivrig for at ophjælpe
landbruget; håndfast, pengekær, lidet
afholdt. Afskediget efter kongens død;
skrev memoirer.

4384

4385

4386

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1620.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free