- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4387,4388,4389

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - sukkersyge ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sully Prudhomme

Sundby Hage

Sully Prudhomme [sy’li pry’dom],
Armand (1839-1907), fr. digter, sluttede sig
af begejstring for Leconte de Lisle til
parnassismen, men er især tolker af
hjertets intimeste følelser i digtsamlinger som
Stances et poémes (1865), Les solitudes
(1869). I de metafysiske digte La justice
(1878) og Le bonheur (1888) har han
udviklet en optimistisk filosofi. -
Nobelpris 1901.

Sul’picius ’Rufus, rom. patricierfamilie;
bedst kendt er: Publius, tribun 88,
ophavsmand til at fratage Sulla
kommandoen mod Mithridates, dræbt af
Sulla s. å. - Servius (d. 43 f. Kr.),
konsul 51 f. Kr., berømt retslærd,
sult, en organfornemmelse, der udløses af
mangel på næringsstoffer. Når
mavesækken er tom, opstår der uvilkårlige
kontraktioner i den, som muligvis fremkalder
s. Lavt blodsukker alene vil også kunne
give s.

’sultan (arab. sultån magt, magthaver),
titel for de seldsjukkiske
livvagtshøv-dinge, der fra 11. årh. var de egl.
regenter i Abbassidernes kalifat i Bagdad. De
osmanniske tyrkers overhoved førte
samme titel til dynastiets afsættelse 1922.
Sultåneh [solto:’næ], Qawwåm es-, iransk
politiker. Førstemin. 1921-23 og 1942-43,
landflygtig 1923-28. Dannede jan. 1946
min. til forhandl, med. Sovj. under
konflikten om Azerbåidjån og
Tudehpar-tiets selvstyrekrav. Sluttede apr. 1946
aftale med Sovj. om rømning af Iran mod
løfter om selvstyre til Azerbåidjån og
oliekoncessioner til Sovj. Efter Sovj.s
rømning uskadeliggjorde S i dec. 1946
Azerbåidjån-bevægeisen; skarpt angrebet
af Sovj., da iranske parlament nægtede
at ratificere olieoverenskomsten. Afgik
1947; leder for demokratiske parti i
parlamentet,
’sultanhøns, fællesbetegn. for prægtigt
farvede vandhøns, navnlig af slægten
Porphyrio, m. rødt næb, rød blis og røde
ben. Hertil purpurhøne.
’Sulu Søen, havet ml. Borneo, Filipinerne
og Sulu Øerne. Største dybde 5576 m.
■Sulu Øerne, vulkansk øgruppe bl.
Filipinerne V f. Mindanao; 2801 km2; 228 000
indb. (1930).
sum (lat. summa) (tegn: E (det gr. bogstav
sigma)), mat., resultatet af en addition,
’sumak (arab. summaq), garvestof vundet
af blade (og grene) fra forsk, busk- ei.
træsorter af slægten Rhus, f. eks. Rhus
coria-ria. s fås især fra Middelhavslandene. Anv.
til garvning af lyse, bløde lædersorter, f.
eks. saffian. s-garvede skind forandrer
ikke farve ved lysets påvirkn., derfor
særl. egnet til bogbind. Alm. s bør indeh.
ca. 25 % opl. garvestoffer.
Suma’rokov [-kof], Aleksandr (1718-77),
russ. forfatter, som især dyrkede den
dram. genre og af sine samtidige blev
kaldt »den russiske Racine«. Hans
tragedier bevægede sig alle inden for den
nationale emnekreds.
Su’matra, malaj. Semudra [s3’mu:dra], ø
i Holl. Indien SV f. Malacca-halvøen;
434 000 km2; ca. 8 mill. indb. Hovedby:
Palembang. Den 1750 km 1. ø
gennemløbes NV-SØ af en bjergkæde, der ligger

Sumatra. Batakhus med gavl af broget
fletværk.

nærmest ved V-kysten. Klimaeter tropisk
og regnskov den naturlige plantevækst.
Indb., der er malajer (bl. a. batakker),
dyrker ris, majs, tobak, kopra, kautsjuk
(på lavsletten v. Ø-kysten), oliepalme,
batat, maniok m. v. Olie ved Palembang
og Padang. - S koloniseredes opr. af
portugisere, fra 1598 af hollændere, som
fra 1824 ejer hele øen. 1942^5 besat af
jap. efter store ødelæggelser i
olieområderne. Efter 2. Verdenskrig del af Den
Indonesiske Republik.
Sumava [’fumavaj, cech. navn på
Böh-merwald.

’Sumer (rettere: Shumer [’lu-]),
babyionernes navn på deres lands sydl. del;
indtil grundlæggelsen af Babylonien
beboet af su’me’rer, i sprog og race
afvigende fra de semitiske babylonere. Disse
og assyrerne prægedes uudsletteligt af
deres su’me’riske forgængere; de fik fra
dem kileskriften; sumerisk forblev det
hellige sprog, og sumeriske vendinger
holdt sig i jur.-økon. sprogbrug. - Det
sumeriske samfund besad en fremragende
civilisation, baseret på nyttiggørelsen af
Eufrat- og Tigrisvandet ved
kanalisering. Leret, der var aflejret af floderne,
afgav materiale, dels til udfærdigelse af
indskrifttavler, dels til et udstrakt
monumentalt byggeri; sten, tømmer og metal
importeredes. - Udgravning, især i
La-gash, Ur og Uruk, har fremdraget en
rigdom af skulpturer og kunsthåndværk:
sejrsstelen med gribbene, Entemenas
sølvvase, statuer, spec. afGudea;
gravgods i guld, sølv og lasursten (fra Ur);
mosaikarbejder og skårne seglcylindre.
Desuden talrige indskrifter, mest med
tilknytning til gudstjenesten (bygnings- og
rituelle tekster). Hovedguddom: Enlil
af Nippur; sumer. myter, legender,
hymner og kultanlæg (tempel m. sikkurat)
kendes. Samfundet bestod af bystater; by og
tempel var gudens ejendom, fyrsten hans
repr.; landbrug og industri hørte ind
under tempeløkonomien. Sumerernes
overlegenhed over landets semit, befolkning
aftog ned mod 2000 f. Kr. og bragtes til
ophør med Hammurabis babyl. dynasti.
(111. se Babylonien).
sumerolo’gi’ (Sumer + -logi),
videnskaben om oldtidens sumerer, underafd. af
assyriologien; grl. af F. Thureau-Dangin
og Paul Haupt (1858-1926).
’summa (lat: sum, indbegreb), i kat.-filos.
litt. ofte anv. titel på samling af
læresætninger og teorier,
’summaforsikring, forsikr, tegnet på en
vilkårlig sum uden nødvendig nærmere
relation til den lidte skade (mods.
værdi-forsikr.). Eks. på s er især livsforsikr.;
også syge- og ulykkesforsikr. kan være s.
Sum’ma’r, lysstærkt fot. Leica-objektiv.
sum’ma’risk (lat. summa sum), i store

træk, uden overflødige enkeltheder,
sum’ma’risk proces, form for proces,
der kendetegnes ved mindre udførlighed
end den alm. retspleje, f. eks. i politisager,
’summa sum’marum (lat: summernes

sum), alt i alt; kort sagt.
sum’me’re (lat.), sammentælle.
Summerhill [’sämshil], A. S. Neills skole

i N-Wales,
’summum ’bonum (lat.), det højeste gode.
’summum ’genus (lat.), den øverste slægt

(i en klassifikation),
’summus e’piscopus (lat: øverste biskop),
i ev. lande (især ty. før 1918) den højeste
kirk. myndighed, der er identisk med
landsherren,
’summus the’ologus (lat: øverste teolog),
gl. betegn, f. ældste teol. prof. ved Kbh.s
Univ.

Sumner [’sämnar], James B. (f. 1887),
amer. biokemiker. Nobelpris 1946 (s. m.
I. H. Northrop og W. M. Stanley) for
sine arb. over renfremstilling af enzymer
og virusproteiner.
Sumner [’sämna], William Graham
(1840-1910), amer. sociolog, skrev Folkways
(1907) til illustration af, hvor
omskiftelige sæder og skikke og moralske
synspunkter er i de menneskelige samfund,
sumö, jap. brydning; udkæmpes dels
parvis, dels som holdbrydning,
sump, 1) geogr., plantebevokset område,
hvor grundvandet når op til ei. lidt over

jordoverfladen, s findes ved søbredder,
på lavt liggende flodsletter og på fladt
terræn med vandstandsende underlag.
-2) tekn., a) fordybning til opsamling af
spildevand, olie o. 1., som ikke kan føres
til afløb; b) muret grube til lagring af
teglværksler (sumpning),
sumpbæver, d. s. s. bæverrotte,
sumpcypres (Tax’odium), slægt af
nåletræer voksende i sumpe, N-Amer. 3 arter.
Af mexicansk s (T. muronatum) findes
et eks. med en stammediameter på 16 m
og 50 m h., der antages at være 5000 år
gl. og måske Jordens ældste træ. T.
di-stichum forekommer som parktræ i Eur.
Sumpen, fr. le marais [ma’ræ], under Fr.
Revol. gruppe i nationalkonventet, stod
vaklende ml. girondinere og jakobinere,
sumpfeber, d. s. s. malaria,
sumpgas, d. s. s. metan,
sumphøns, d. s. s. rørvagtler,
sumpmejse, d. s. s. gråmejse,
sumpning, lagring af teglværksler i muret
grube (sump) for at fordele vand og evt.
tilslag ensartet,
sumpodder, d. s. s. flodilder,
sumpsanger, d. s. s. rørsanger,
sumpskildpadder, fællesbetegnelse for
skildpadder m. fladt skjold, svømmehud
ml. tæerne. Hertil bl. a. den eur. s (Emys
orbicularis), S-og ml.-Eur., tidl. i Danm.
sumpsnegle ( Vi’viparus), forgællesnegle.
Lever i ferskvand; hornagtig, grønliggul
skal m. gullige bånd. To arter i Danm.,
den ene levendefødende,
sumpstrå (Heleöcharis), slægt af
halvgræsser med oprette, trinde ei. svagt kantede
stængler, der i spidsen bærer et aks.
Biosteret er børsteformet; den nedre del
af griflen danner et næb på frugten. 4
arter i Danm. på fugtig bund.
sumpugle, d. s. s. mosehornugle.
’Sumy [-mi], by i N-Ukraine, NV f. Harkov;

64 000 indb. (1939).
sun [su7j], jap. længdemål = 3,03 cm.
Sun, The [öa’sän], amer. aftenblad i New
York, organ for forretningsverdenen. Grl.
1833. Oplag 1948: 294 000.
sund, smalt farvand ml. fastlandet og en ø

ei. ml. to øer.
’Sunda-, alm. stavemåde for Soenda-,
sunda’ne’sisk, indonesisk sprog, tales på
V-Java.

Sundarbans [’sundabänz],
mangroveområdet i Ganges’ delta.
Sundar Singh (1889-ca. 1929), indisk rel.
forkynder af budskabet om Kristus,
oplevet ud fra indisk mentalitet. Forsvundet
på rejse i Tibet.
Sunday Dispatch [’sändi dis’pätl], eng.
søndagsblad i London; alm.
nyheds-samt underholdnings-stof. Grl. 1801.
Oplag 1948:2061 000.
Sunday Express [’sändi iks’præs], eng.
søndagsavis i London; grl. 1918; ejes af
lord Beaverbrook. Oplag 1948: 2 573 000.
Sundberg [’sün(d)bærj], Anton Niklas
(1818-1900), sv. teolog, prof. i Lund 1852,
ærkebiskop 1870. Bekæmpede
frikirkeligheden og var medv. årsag til dens vækst.
Sundblom [’sünd-], August Julius
(1865-1945), fi. politiker. Arb. 1920 på Ålands
tilknytn. t. Sv., benådet efter
forræderi-dom i Fini., fra 1922 formand f. Ålands
landsting.

’Sundbo’, Arne (f. 1886), da.
socialdemokrat. Søn af J. P. S, journalist,
overretssagfører, borgerrepr. i Kbh. fra 1922; fra
1938 borgmester (4. afd., fra 1946 5. afd.).
Har udg. en række lokalhist. arb., bl. a.
Frederikssunds og Slangerups historie.
Sundbo, 7ens Peter (1860-1928), da.
socialdemokrat. Husmandssøn;
højskolelærer, journalist. Fra 1898 red. af
»Vestjyllands Social-Demokrat«,
kommunalpolitiker i Esbjærg, hvor S 1910 fik
oprettet Danm.s første arbejderhøjskole.
1918-28 folketingsmand.
Sundby, bydel i Kbh. på Amagersiden.
Opr. landsbyerne S-Øster og S-Vester; i
19. årh. udbygget som industri-og
beboel-seskvarterer omkr. Amagerbrogade, 1902
indlemmet i Kbh.
Sundbyberg [sün(d)by’bærj], sv. købstad
(fra 1927), S-Uppland, forstad til
Stockholm; 18000 indb. (1949). Chokoladefabr.
Sundby Hage, grund i Øresund, 0 f.
Sundby; ca. 4 m vand.

4387

4388

4389

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1621.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free