- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4390,4391,4392

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - sukkersyge ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sundby Hospital

superfæstning

Sundby Hospital, Kbh.s hosp.væsen,
oprettet 1894, udvidet 1934 til 4 afd. m.
420 senge samt poliklinik, røntgen-,
bade-og massageklinik.
Sunde [’sünds], Arne (f. 1883), no.
højesteretsadvokat. Norsk advokat v.
Grøn-landsprocessen i Haag 1932-33;
Venstrepolitiker, justitsmin. under Mowinckel
1930-31, 1933-35; bankdirektør. Min. u.
p. i no. London-regering under 2.
Verdenskrig.

Sunderland [’sändalsnd], havneby i
NØ-Engl. S f. Tyne; 181 000 indb. (1948).
Skibsbygning. Fabrikation af glas,
maskiner, kemikalier, skibs tilbehør.
Kuleksport.

Sundet, alm. brugt navn for Øresund.
Sundeved, halvø ml. Åbenrå og
Flensborg fjorde; 127 km2; ca. 11 700 indb.
(1945).

Sundhedskollegium, Det Kgl., afløste
1803 det 1740 oprettede Collegium
Medi-cum som sundhedsvæsenets ad min.
centralorgan, ophævet 1909 og erstattet
af Sundhedsstyrelsen,
.sundhedskommission, et af
kommunalbestyrelsen valgt organ, der i samarbejde
med politi og embedslæge påser, at
sundhedsvedtægtens bestemmelser
overholdes indenfor kommunens område;
oprettet efter lov af 1858.
sundhedskonventioner. I det øjemed
ved internat, foranstaltninger at
bekæmpe visse, navnlig epidemiske
sygdomme og fremme den alm.
sundhedstilstand, er sluttet en række internat,
konventioner, bl. a. i 1903 og 1912 samt
under Folkeforbundets auspicier i 1926.
På en konference i New York juli 1946
oprettedes en
Verdenssundhedsorganisation (World Health Organization, WHO)
i tilslutning til FN.
sundhedslære, d. s. s. teoretisk hygiejne.
Sundhedsministeriet, da. min. 1926-29.
Dets sager sorterer nu dels under
Inden-rigsmin., dels under Socialministeriet,
sundhedspas, 1) en af
karantænemyndighed til et afgående skib udstedt
erklæring om, hvorvidt der på ei. i
nærheden af afgangsstedet hefsker epidemier af
pest, kolera, kopper "ei. a. epidemiske
sygdomme; 2) af karantænemyndighed
udstedt samkvemspas.
sundhedspleje, praktisk hygiejne mods.
teoretisk hygiejne (sundhedslære), s deles
i den personlige s og den offentl. s.
Sidstnævnte udøves gnm.
sundhedsvæsenet.

sundhedsplejersker, kommunalt
ansatte, særligt uddannede sygeplejersker,
der gratis vejleder hjemmene i det sunde
spædbarns ernæring og pleje i dettes
første leveår, s er ansat i henh. til lov af
1937. Juli 1949 var der 281 s i Danm.
(heraf 88 i Kbh., Frdb. og Gentofte
kommune),
sundhedspolitiet, egl. Sundheds-og
Veterinærpolitiet, afd. under Kbh.s politi (3.
politiinspektorat), der kontrollerer
overholdelsen af de sundhedsmæssige
(hygiejniske) forskrifter i
erhvervsvirksomheder.

Sundhedsstyrelsen, øverste da. adm.
myndighed for sundhedsvæsenet, oprettet
1909; henhører under Indenrigsmin. og
ledes af medicinaldirektøren. S er
sagkyndig rådgiver for de offentlige
myndigheder og har overopsyn med hele
sundhedsvæsenet, herunder sygehuse,
apoteker, og medicinalpersonalet, d. v. s. læger,
tandlæger, apotekere, jordemødre,
sygeplejersker og massøser m. fl.
Embedslægerne er embedsmænd under S.
sundhedstropperne, to depoter under
hærens lægekorps af værnepligtige, der
skal hjælpe på sygehuse, ved
ambulancer o. 1.

sundhedsvedtægt, en af
kommunalbestyrelsen vedtaget og af Indenrigsmin.
stadfæstet samling bestemmelser vedr.
sanitære forhold i kommunen, navnlig
vandforsyning, afløb, renovation,
kontrol med levnedsmidler og boliger,
sundhedsvæsen. Det offentl.
sundhedsvæsen er i Danm. henlagt under
Indenrigsministeriet med Sundhedsstyrelsen
(sundhedslovgivning i alm.), Justitsmin.
(levnedsmiddellovgivning), Landbrugs-

min. (kontrol bl. a. med kød og mælk),
Undervisningsmin. (skolehygiejne),
Soci-almin. (syge-, invalide- og ulykkesfors.,
arbejds- og fabriktilsyn) og (1947)
Bolig-min. (boligspørgsmål).

Sundholm, Kbh.s kommunes
arbejdsanstalt i Sundby vester. Afløste 1908
Ladegården. Anv. især til indlæggelse af
subsistensløse, arbejdsføre personer.
Rummer forsørgelsesafd. og sygeafd.
samt hjemløseherberg (med plads til
300 mænd) og en tvangsarbejdsanstalt,
fælles for Kbh. og østifterne, s råder
over i alt 800 pladser; belægning 1. 4.
1949: 303.

Sundlo [’sün:lo], Konrad (f. 1881), no.
officer. Oberst 1933. Som militær chef f.
Narvikområdet opgav S 9. 4. 1940
forsvaret af Narvik, siden nøje knyttet til
NS, fylkesmand 1943-45. Krigsret dømte
1947 S til livsvarigt fængsel.

Sundsvall [’sün(d)sval], sv. købstad (fra
1621),Medelpad, SV f. Härnösand; 25 000
indb. (1949). Centrum for et stort
træ-vareindustriområde, stor udførsel af
tømmer, træmasse, møbler.

Sundt [sünt], Eilert (1817-75), no.
socialpolitiker, præst. Undersøgte på lange
rejser no. folks levevilkår, særlig
fanternes (omstrejfernes, især sigøjnernes’) og
øvr. proletariats forhold; arbejdede for
løsning af socialproblemerne og for
folkeoplysning, udg. mange skrifter om no.
folkeliv.

Sundt-’Hansen, Carl (1841-1907), no.
maler; realistiske, ofte dramatiske
folke-livsmotiver, bl. a. I Lensmandsarresten
(1875, Nasjonalgall., Oslo).

Sundtolden, afgift opkrævet af da. konge
af skibe, der passerede Helsingør,
indført omkr. 1429 af Erik af Pommern,
afskaffet 1857. Opr. skibsafgift; fra 1472
tillige afgift af særlige varer; 1567 indførte
Peder Oxe alm. afgift pr. læst varer
(lastetolden). Chr. 4.s hensynsløse forhøjelser af
s førte til modsætningsforh. t. Holl.; ved
Kristianopel-traktaten 1645 blev
toldsatserne bundet. Sv. var opr. toldfrit og
fik det fastslået for alle sine besiddelser i
Brömsebro-freden 1645, men måtte
opgive retten 1720. S gav glimrende
indtægter under højkonjunkturer; angrebet af
sømagterne efter 1820, skadede Kbh.s
handel til fordel f. Hamburg; sænket efter
1841, mens reg. ved afkortn. i alm. told
afbødede Kbh.s vanskeligheder. 1855
opsagde USA gældende handelstraktat
til udløb i 1856 og erklærede ikke at ville
betale derefter. Efter Konference i Kbh.
vedtog magterne 14. 3. 1857
Øresunds-traktaten, der mod moderat erstatning
(67 mill. kr.) ophævede S og tilhørende
Bælttold.

Sune Ebbesen (d. 1186), sønnesøn af
Skjalm Hvide, Valdemar l.s tro mand og
rådgiver.

Suner [su’njær], Ramon Serra rio (f. 1901),
sp. falangist. Opr. knyttet tilGil Robles;
efter Primo de Rivera d. y.s død 1936 bl.
ledende i falangistbev., som S
indordnede under sin svoger Francos politik.
Indenrigsmin. 1939-40, fra aug. 1940
udenrigsmin., understregede Span.s nøje
forståelse m. Aksemagterne; afgik sept.
1942.

Sunesønnerne, Sune Ebbesens 7 sønner,
Valdemarernes tro støtter: Anders
Sunesen (s. d.) (d. 1228), ærkebisp i Lund
1201-23. - Peder S. (s. d.) (d. 1214),
biskop i Roskilde 1191. - Jakob S. (d.
1246), ledede forhandlingerne om
Valdemar Sejrs frigivelse 1225. - Ebbe og
Lars S., faldt i slaget ved Lena 1208, da
de ville genindsætte Sverker 2. i Sverige.
- Torben S. (d. 1198). - Jens S. (d.
1202).

Sung [sut?], kinesisk dynasti 960-1279.

’Sungari, 1280 km 1. biflod til Amur i
Midtmanchuriet.

sunhamp (Crotalaria juncea),
asiatisk plante af ærteblomstfamilien,
eenårig, dyrkes bl. a. i Forindien, på
Java og Borneo. Taverne anv. i
tekstilindustrien til tove og til grovere
vævninger (sejl, net, sække m. m.).

’Sunion, oldgr. navn på Attikas sydspids,
nu Kap Kolönes. Ruiner af befæstning og
Poseidon tempel.

Sun Jat-sen, anden skrivemåde for

Sun Yat-sen.
Sunlight [’sänlait] (eng: sollys), firma-

mærke for sæbespåner fra Unilever,
’sunna (arab: sædvane), ord, der dækker
indholdet af det, som if. traditionen har
været skik og brug i islam på alle livets
områder lige siden profeten og den
ældste menighed. Af s afledes sun’nisme,
den ene af islams hovedretninger.
Tilhængere af s kaldes sunnitter.
Sunndalselven [’sün:da:ls-], 125 km 1.
no. elv, Møre. Gennemstrømmer den
maleriske Sunndalen, udmunder i
Sunndalsfjorden.
’Sunndalsf jorden [-fjo:rsn], ca. 48 kml.
fjord på Norges vestkyst, SØ f.
Kristiansund.

Sunnfjord [’sün:fjo:r],Norge, betegn, for
kystdistriktet ml. Sognefjorden og
Nord-fjord i Sogn og Fjordane. S strækker
sig mod 0 til Jostedalsbreen.
Sunnhordland [’sün:hårdlan:], no.
landskab omkr. Bømlafjorden; 3267 km2;
41 500 indb. (1946).
sun’nitter, tilhængere af sunna.
’Sunniva ei. ’Synnøve, no. helgeninde,
efter legenden irsk prinsesse, som flygtede
for en hedensk brudgom og døde ved
øen Selje i No. Grav i Bergen. Helgendag
8. 7.

Sunnmøre [’sün:mö:r3], no. landskab
omkr. Storfjorden; 5229 km2; 68 000
indb. (1946).
Sun Yat-sen [’sun’jat’sæn] (1866-1925),
kin. polit. Opr. læge, fra 1890erne ledende
bl. nationale revolutionære, der ønskede
at styrte manchu-dynastiet og skabe kin.
nationalstat, uafh. af eur. magter. Ved
skrifter og organisationsarb. især i udi.
blev S den mest fremtrædende bl. de
revolutionære politikere i 1911, stod
stærkest i Sydkina; godkendte Yüan
Shi-k’ai som præsident 1912 for at bevare
Kinas enhed; modarbejdede siden Yüans
diktaturtendenser, skabte det radikale
Kuo-min-tang-parti i modsætning til
Nordkinas konservatisme, men blev ikke
polit, ledende under de flg. kampe. S
betragtes af Kuo-min-tang som det moderne
Kinas skaber, særlig i kraft af sit
grundlæggende skr. om »de tre folkelige
principper« m. krav om national enhed og
demokrati, samt højere levestandard.
Hældede i sine seneste år mod
kommunisme. (Portræt sp. 4395).
Suomen Lahti [’suomæn ’lafti], fi. navn

på Finske Bugt.
Suomenlinna [’suomæn-], fi. navn på
Sveaborg.

Suomi [’suomi], det fi. navn på Finland.
’Suomussalmi, kommune i Ø-Finl., hvor
finnerne under Vinterkrigen dec. 1939
afviste sovj. angreb; 8.1.40 meldte
finnerne, at 44. sovj. division var
tilintetgjort under kampene.
’Suorva, sv. reguleringsdæmning,
Lappland, ved søen ’Suorvajaure; regulerer
vandmængden i Harsprånget og Porjus.
’suo ’tempore (lat.), til sin tid, i rette tid.
super(-) (lat. super over), over(-);
overordentlig.

su’perb [sy-, su-] (lat. superbus
overmodig), prægtig, kostelig,
super’cargo (super- + cargo), person, der
i ældre tid fulgte med et handelsskib for
på ladningsejerens vegne at føre tilsyn
med varerne og evt. forestå deres salg på
bestemmelsesstedet,
’super-centrifuge, særlig hurtiggående
centrifuge.

supercharger [’sju:p3’tfa:d33] (eng.),

d. s. s. overlader,
superfici’æ’rfæste (lat. superficies
bygning, mods. grunden), fæstemål ang. en
ejendom, hvor fæsteren selv ejer
bygningerne.

’superfosfa’t (super- + fosfat), vigtigt
gødningsmiddel. Består af en blanding af
kalciumsulfat CaSO, og surt
kalciumfosfat Ca(HtPO^)%. Fremstilles ved
behandling af de i naturen forekommende
fosfater (apatit, fosforit osv.) med svovlsyre.
Udmærker sig ved at indeholde
letopløse-ligt fosfat. Den første superfosfatfabrik
i Danm. oprettedes i 1851. Det da.
landbrug anvender ca. 400 000 t s årlig,
’superfæstning, amer.iuperfortress, type-

4390

4391

4392

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1622.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free