Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - survival of the fittest ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
survival of the fittest
svaler
survival of the fittest [sa’vaival av öa
’fitist] (eng.), overlevelse af det bedst
egnede individ, i kampen for tilværelsen.
Et af hovedpunkterne i Darwins lære.
’Sürya [-ja] (sanskrit: Solen), i ind.-vedisk
rel. solen som kraft og som guddom,
opfattes som en fugl, en tyr, en hest, en sten
midt på himlen, men også som en kvinde.
’Susa, hovedstaden i Elam. Den faldt ca.
640 f. Kr. for Assurbanipal af Assyrien,
der bortførte et umådeligt bytte. Byen
var fortsat hovedstad, og elamitisk et af
de o ff. sprog i Achæmenidernes Persien;
den blev forladt i middelalderen. Fr.
ud-gravn. (fra 1884) fremdrog indskrifter i
babyl. og elamitisk sprog, fl. kulturhist.
vigtige monumenter, bl. a. Naram-Sins
sejrsstele, Hammurabis lovstøtte. Den
såkaldte Susa-keramik (op mod 3000
Krukke af Susa-keramik.
f. Kr.) er fremragende ved teknikkens
finhed og dekorationens elegance
(dyremotiver i næsten geom. udformning); prøver
i Nationalmuseet.(Ill.seogså Babylonien).
Susak [’suja:k], havneby i Kroatien,
Jugoslav., forstad til Fiume; ca. 20 000 indb.
Su’sanne, en smuk og gudfrygtig, gift
jødinde, om hvem et tillæg til Daniels bog
handler. Hun efterstræbtes af to jøder, der
beskyldte hende for ægteskabsbrud, da
deres anslag mislykkedes, men hun
reddedes af Daniel,
suscep’ti’bel [-sæp-] (lat. suscipere tage
op), modtagelig, pirrelig.
Suso [’zu:zo:], Heinrich (1300-66), ty.
mystiker. Påvirket af Eckehart.
su’spekt (lat. suspicere se nedefra),
fordægtig.
suspen’de’re (lat: gøre svævende), sætte
(midlertidigt) fra bestillingen,
suspension (lat. suspendere gøre
svævende), 1) tvungen tjenestefritagelse under
visse potentielt graverende forhold.
Under s ydes halv løn, resten efterbetales
ved evt. genindsættelse i stillingen; 2)
kem., opslemning,
’suspensi’v (lat.), opsættende,
suspensivt betinget. Et retsforhold er
s, når det kun kommer til eksistens, hvis
en vis begivenhed indtræder. Således er et
tilbuds forpligtende virkning for
løftegiveren s af, at modtageren meddeler
rettidig og overensstemmende accept.
suspen1 sorium (lat. suspensus ophængt),
med., et opbærerbind; anv. ved lidelser i
pungen og løfter denne.
Susquehanna River [säskwi’häna ’rivar],
750 km 1. flod i Pennsylvania, USA, til
Chesapeake Bay.
Sussex [’säsiks], grevskab ved Eng. Kanal
S f. London. Deles i East S [’i:st-], 2147
km*, 609 000 indb. (1948) og West S
f’wæst-], 1626 km2, 310 000 indb. (1948).
Frugtbar agerjord. Hovedstad: Lewes.
-Angelsaksisk kongerige 447-823.
sussex, lys [’säsiks] (efter grevskabet
Sussex), eng. ml.svær hønserace; hvid
med mørke halefjer og mørke fjerspidser
på halsen. Ret udbredt i Danm.
4396
Sustenstrasse [’zustanltra:sa],
schweizisk alpevej, bygget 1938-45, forbinder
Innertkirchen i Aares dal med Wassen i
Reuss’ dal, og dermed som tværvej de to
vigtige alperuter over Gotthard og
Grim-sel passene.
Sustermans [’sø-], Joost (Justus)
(1597-1681), flamsk maler. Malede som
hof-maler i Mediceernes tjeneste i Firenze
fremragende portrætter m. m. Portræt af
grev Valdemar Christian (Christian 4.s
søn) (Firenze; gl. kopi på Fr.borg).
Suså ei. Næsby Å, 83 km 1. vandløb på
Sjælland, udspringer N S. Kobanke,
optager Ringsted Å og Tuel Å, løber gnm.
Tystrup-Bavelse Sø, udmunder i
Karrebæk Fjord. Kanaliseret til Næstved.
Afvander 835 km2.
Sutherland [’säöaland], grevskab i
N-Skotl.; 5252 km2; 14 000 indb. (1947).
Kun 1,5% af arealet dyrkes.
Sutlej (eng. [’sätlæds]), 1550 km I. biflod
til Indus, fra SV-Tibet.
’sütra (sanskrit: tråd, ledetråd), ind.
benævnelse for læresætninger, affattet knapt
og koncist, beregnet til mundtlig
overlevering, og for hele værker, mest rel.,
bestående af sådanne sætninger.
Päli-formen sutta betyder: hellig læretekst
indeholdende Buddhas egne ord.
’sutta (päli), d. s. s. sütra (sanskrit),
suttee [’säti:], eng-ind. form for sati.
Suttner [’zutnar], Bertha von, f. grevinde
Kinsky (1843-1914), østr. forfatterinde.
Gjorde en stor indsats for fredstanken,
Die Waffen nieder (1889, roman; senere
tidsskrift med samme titel).
Nobel-freds-pris i 1905.
Sutton andCheam [’sätn an ’tfi:m],
forstad til London 18 km SSV f. City;
81 000 indb. (1948).
Sutton Hoo skibet [’sätn ’hu:-], højsat
skib fra ca. 600 e. Kr. udgravet ved S. H.,
Suffolk, Engl., i 1939. Af skibet, der var
ca. 30 m 1. og klinkbygget og med plads
til 38 roere, var kun naglerne bevaret.
Midt i skibet har der været rejst et ca.
5 m 1. gravkammer af egeplanker, hvori
en høvdings pragtfulde udstyr fandtes:
sværd, hjelme, skjolde, drikkehorn, pung
med 40 merovingiske guldmønter og 2
guldbarrer, guldspænder, sølvfade og
skåle, samt køkkenudstyr. Mange af
sagerne rigt prydet med ornamenter,
guld og ædle stene. Der fandtes intet spor
af den gravlagte.
Sutton in Ashfield [’sätn in ’äjfi:ld], by
i Midt-Engl. SSØ f. Sheffield; 40000 indb.
(1948). Kulminer, kalkbrud. Bomuldsind.
’Suttung, i nord. rel. en jætte, fra hvem
Odin røvede skjaldemjøden,
su’tu’r (lat. sutura syning), kir. betegn, for
syning. Anv. ved operationer for at holde
sårrandene sammen og få såret til at hele
hurtigere og med et bedre ar. Til s anv.
tråd af silke, hør, hamp ei. af rustfrit
stål. Et særligt s-materiale er catgut,
som resorberes i legemet,
su’tura (lat.), søm, 1) anat., form for uægte
ledforbindelse; 2) kir., d. s. s. sutur.
’suum cuique [-’kvikve] (lat.), enhver sit.
Suursaari [’su:rsa:ri], sv. Hogland, sovj.
0 i Finske Bugt, S f. Kotka; 158 m h.;
21 km2; ca. 800 indb. Finsk til 1939, da
den erobredes af sovjettropper; afstået
til Sovj. 1940; generobret 1941; atter
afstået 1944 (1947).
’Suva, Fijiøernes hovedstad, på Viti Levu;
25 000 indb. (1946).
Suwalki [-’valki], by i NØ-Polen, N f.
Bialystok; ca. 25 000 indb.
Suweida, Es [is su’we:dä], hovedstad i
Djebel ed Drüz, Syrien; ca. 5000 indb.
suve’ræ’n (fr., af mlat. superanus, af lat.
super over), ældre betegn, for monark.
Hidrører fra enevældens tid, da
monarken ansås for bærer afstatens suverænitet,
suveræni’te’t (af suveræn), den egenskab
ved selvstændige stater, at de ikke har
anden myndighed end folkeretten over
sig. Medens fl. ældre folkeretlige
forfattere har betragtet s som en absolut
øverste magt, erkendes det af moderne
forfattere, om end sjældent i den polit,
diskussion, at s er relativ, for så vidt som den
begrænses af folkerettens regler. Tillige
betegn, for statens ret til
myndighedsudøvelse over sit territorium og over sine
4397
statsborgere. En virkeliggørelse af de
senere års planer om effektivt system til
forhindring af krig kræver vidtgående
begrænsninger af s, f. eks. international
inspektion af anlæg for atomenergi og
møder derfor afgørende politisk modstand.
’Suvich [-vik], Fulvio (f. 1887), ital.
diplomat. Fascist, Mussolinis førende
medhjælper som understatssekr. i udenrigsmin.
1932-36, ambassadør i USA 1936-38.
Suvorov [-’voraf], Aleksandr (1730-1800),
russ. general, deltog i tyrkerkrigene, slog
polakkerne efter rejsningen 1794 og
franskmændene i Ital. 1799.
Suvorov-ordenen, højeste mil.
fortjenstorden i Sovj. Indstiftet 1943.
suzeræni’te’t [sys-] (fr., af lat. sursum
foroven), den overhøjhed, der tilkommer
en helsuveræn ståt over en halvsuveræn.
Suzuki [suzuki], Kantarö (f. 1867), jap.
politiker, baron, admiral. Dannede apr.
1945 min. m. formål at opnå fred uden
betingelsesløs kapitulation, søgte
forgæves at opnå fordele under den fortsatte
krig. Afgik 16. 8. 1945, sept. s. å.
arresteret, 1948 idømt livsvarigt fængsel for
krigsforbrydelser.
’Svabo, Jens Christian (1746-1824),
færøsk forsker. Efterlod håndskrift til færøsk
ordbog. Indsamlede bl. a. gl. kvad.
Betragtes som grundlæggeren af den
færøske litt.
’svada (lat. svadere overtale), ordflom,
tirade; ’Svada, i rom. rel. overtalelsens
gudinde.
Swaffer [’swåfa], Hannen (f. 1879), eng.
journalist. Betydelig teaterkritiker i
Northcliffe-pressens dagblade,
svagbørnskoloni, børnekoloni, hvor
svagelige skolebørn kan opholde sig, i alm.
et par måneder. Nogen skolegang,
’swagger (eng. swagger-dress; af swagger
spankulere), dameoverstykke i løs, vid
facon.
svagstrømsanlæg, anlæg for telefon,
telegraf, radio m. v.
svagsynethed (amblyopi),
synsnedsættelse, som ikke kan afhjælpes med briller,
svagsynsklasser, særklasser for børn,
der (selv med briller) har synsstyrke
mindre end 6/18. s findes i folkeskolen i Kbh.
(1947: 5 s med 65 elever) og på
blinde-instit. på Røsnæs for børn uden for Kbh.
swa’hili (arab. sawähil kyster), 1)
arabisk-blandet bantufolk på Afr.s Ø-kyst fra
Zanzibar og nordpå, 2) det af s talte
sprog, det anv. som alm. handelssprog i
hele Ø-Afr.
svajer (kbh. slang), cykelbud.
Svalbard [’sva:l-], fællesbetegn. for Bjørn-
øya og Spitsbergen.
svalegang ei. svale (sval kølig),
overdækket, åben træudbygning (galleri) fra 1.
sal på et hus; kendes bl. a. fra gl. da.
bindingsværkshuse,
svalegangshus, fleretages beboelseshus,
Svalegangshus. (Søndergade 1, Grenå).
hvor adgangen til lejlighederne sker fra
svalegange, forbundne med trapper,
svalehale, underskåret tap, der passer i
en tilsvar, fordybning; anv. især til
træforbindelser,
svalehaler (Papili’onidae),
dagsommerfugle, prægtigt farvede. Bagvingerne m.
karakteristisk forlængelse. Tropiske; en
enkelt art i Danm. (111. se Sommerfugle),
svaleklire (’Tringa ’ochropus), vadefugl.
Oversiden mørk, underside og overgump
hvid. Nordl. I Danm. på træk.
svaler (Hirun’dinidae), langvingede
spurvefugle. Kort, bredt næb; ganske korte
ben. Insektædere; fremragende flyvere,
tager udelukkende byttet i luften. Yngler
hyppigt kolonivis, rederne af ler, nogle
4398
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
