Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - survival of the fittest ... - svalerede, spiselig - svalerodfamilien - Svalerumpen - svalestære - svaleurt - svalevinger - Svalöv - Swammerdam - svampe - svampefluer - svampeforgiftning - svampemyg - svampesygdomme - svampparenkym - svamprod - Swane, Christine - Svane, Hans - Svane, Hans Anton - Swane, Leo - Swane, Sigurd - Svanegrund - svanegås - svanehals - svanejomfru - Svaneke - svanekegranit - Svaneklapperne - Svanemølle Bugt - Svanen - svaner - Svanesang - Swanevelt - svaneøgler - swanfatning - svangerskab - svangerskab, ekstrauterint - svangerskab, indbildt - svangerskab, intrauterint - svangerskabsafbrydelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
svalerede, spiselig
svangerskabsafbrydelse
i jord- ei. træhuller. Hertil bysvale,
landsvale og digesvale.
svalerede, spiselig,
rede, bygget af den til
sejlerne hørende salangan;
yndet spise i Kina.
svalerodfamilien
(Ase-lepia’daceæ), bot., 1700
arter, mest i troperne.
I Danm. forekommer
svalerod (Cynanchum
vincetoxicum) m.reglm.,
5-tallige, hvidlige
blomster, mælkesaft. Findes
hist og her på skrænter
og har med. anv.
Svalerumpen, sydl. del af Sundby Hage.
svalestære (’Artamus), austr. spurvefugle
m. lange, svalelign. vinger,
svaleurt (Cheli’donium), slægt af valmue
fam. s (C. majus) har
gule blomster og er
eneste da. plante med
orangefarvet mælkesaft, gl.
lægeplante,
svalevinger
(Chelid’op-tera), lang vingededo
venfugle. S- og MI.-Amer.
Svalöv [’sva:lø:v], sv.
stationsby, Skåne, 18
km ØNØ f.
Landskrona; 1500 indb. (1948).
Planteforædlingsinstitut.
Folkehøjskole.
Swammerdam t’sv-],/a«
(1637-80), holl.
naturforsker. Har beskrevet
en mængde dyr, disses
larver osv. Var den
første, der beskrev de røde
blodlegemer (1658).
svampe, 1) bot. (’Fungi), klasse af
løv-sporeplanter, der alle mangler bladgrønt
og derfor ikke kan assimilere luftens
kul-dioksyd; de er alle råd- ei. snylteplanter,
s består af et organ til optagelse af
næring, myceliet, der gennemvokser s-s
næ-ringssubstrat, og hos mange af et for-
Udviklingsstadier af en fluesvamp.
plantningsorgan, frugtlegemet, af meget
forsk, udseende. Forplantningen kan være
kønnet ei. ukønnet. Den kønnede
forplantning sker ved mikroskopiske sporer
af forsk. køn. Den ukønnede
forplantning kan ske ved frigørelse af vegetative
dele ei. ved særlige sporer, s deles i a)
alges med veludviklet mycelium, der
består af een stor mangekernet celle,
b) højere s med stærkt udviklet
mycelium og i reglen veludviklede
frugtlegemer; de deles i 1) sækspores, 2)
køllespores; c) ufuldstændig kendte s
(Fungi imperfecti), hvis kønnede sporer
endnu ikke kendes.
Adsk. s-arter har betydning som
næringsmiddel, både vildtvoksende og
dyrkede (champignons), s-samlere bør have
nøje kendskab til spise-, resp. gift-s (se
de tilsvar, art. samt hosstående
farvetavle, der giver en vejledning).
2) zool. (Po’rifera), gruppe af
hvirvelløse dyr. Består af
en kolonilign. masse
uden skarp
adskillelse af de enkelte
individer og uden
egl. vævsdannelse. Er
opbygget af 2
cellelag, en ektoderm og
en af kraveceller
dannet entoderm. Ml.
disse lag findes en
masse, hvori køns-,
muskel- og
skelet-dannende celler.
Cellerne er ordnet omkr.
et hulrum, forsynet
Badesvamp.
m. talr. små porer, hvorignm. vand
strømmer ind, medens udstrømningen finder
sted gnm. en enkelt stor åbning. De fl.
s danner skelet, der kan bestå af kalk,
kisel ei. af et org. stof (spongin). Ofte
består skelettet både af
kisel og spongin.
Kalk-og kiselskelettet er
opbygget af ofte kunst- j
færdigt formede nåle. s
formerer sig dels
kønnet, dels ved
knopskydning. Larverne
fimre-klædte, fritsvømmende,
s, der forekommer i havet bortset fra
en enkelt gruppe, danner ofte ret store
grenede ei. skorpeformede kolonier. Til s
hører ferskvandss, vaskes, glass. Adsk.
arter i da. farvande, s er genstand for
fiskeri i Middelhavet og ved Japan,
svampefluer (Aphio’chaeta), små, mørke
fluer. Larverne skadelige i
champignon-kulturer.
svampeforgiftning fremkaldes af
kvæl-stofholdige stoffer i visse svampe, giver
psykisk ophidselse og kramper med
påfølgende lammelser. Behandlingen er alm.
stimulerende, da symptomerne på s
indtræder så sent, at en maveudskylning ei.
behandling med evt. modgifte er uden
virkning.
svampemyg (Myceto’philidae), små, ofte
mørke myg. Larverne ofte i paddehatte,
svampesygdomme, lidelser, der skyldes
svampe; angriber hud og hår; hos
mennesket forekommer trichofyti (ægte
ringorm), epidermofyti (fodsvamp), favus
(skurv), pityriasis versicolor
(leverpletter) samt gærs vampelidelser. Alle i Danm.
forekommende s er helbredelige.
Behandlingen foretages med salver og
opløsninger af fedtsyrer, farvestoffer, svovl
og andre kem. midler, som standser
svampevæksten,
’svampparenky’m, bot., det under
palisadevævet i et blad liggende luftvæv.
svamprod, d. s. s. mykorrhiza.
Swane, Christine (f. 1876), da. malerinde
og keramiker; søster til maleren
Johannes Larsen; 1910-20 g. m. Sigurd S;
medl. af »Grønningen« fra 1937;
forenklede, koloristiske figur-,
landskabs-og blomsterbill.; keramiske arbejder.
Svane, Hans (1606-68), da. biskop. Prof.
1633, Sjællands biskop fra 1655. Optrådte
myndigt som lavere stænders talsmand
på stændermødet 1660, bidrog afgørende
til indførelse af arvereg., fik 1660
ærkebiskop-titel og blev medl. af
statskolle-giet; knyttet til Hannibal Sehested, synes
at have vist nogen utilfredshed m.
udviklingen efter 1660. (Portræt sp. 4395).
Svane, Wans ^nton (1869-1948), da.
skolemand, viceskoledirektør i Kbh. 1916-39,
formand for Det - Da. Spejderkorps
1924-31.
Swane, Leo (f. 1887), da. kunsthistoriker;
dir. for kunstmuseet i Kbh. 1931. Har
bl. a. udg. Abildgård, Arkitektur og
Dekoration (1926), Dankvart Dreyer (1921),
Mat isse (1944) og Fire Fynske Malere
(1946).
Sigurd Swane: Moder med Barn.
(Kunstmuseet).
Swane, Sigurd (f. 1879), da. maler; elev
af Zahrtmann; medl. af »Grønningen«
fra 1915; rejste 1907 til Paris og
påvirkedes af fr. impressionisme; har malet
landskaber, opstillinger, figurbill. og
portrætter, bl. a. af H. Pontoppidan
(kunstmus.); udg. fl. digtsamlinger. (111.).
Svanegrund, grund i Kattegat, NNØ f.
Endelave; 1,3 m vand.
svanegås (Cyg’nopsis cygno’ides), meget
stor, gråbrun gås, sort næb. Ø-Asien.
Holdes tæmmet,
svanehals, 1) arkit., S-formet led ml.
tagrende og nedløbsrør; 2) søv., a) rør
anbragt på dæk som luftafgangsrør fra
tanke osv.; øverste ende er bøjet 180°
ned mod dæk; b) beslag på mast ei. lign.
til befæstelse af bom.
svanejomfru, mø i svaneham, heltinde
i et udbredt eventyr om en mand, der
gifter sig med en s og mister hende igen,
da hun får sin ham tilbage.
’Svan’eke, da. købstad på Østbornholm;
1196 indb. (1948). Kirke med
spåntækket spir. Havn.
Bådebyggerier, silderøgerier,
stenhuggerier. Nævnes som
købstad i slutn. af 15. årh.
svanekegranit, grovkornet
granit fra Bornholm.
Svaneklapperne, småholme Svaneke.
på Saltholm Flak; 0,2 km8.
Svanemølle Bugt, indskæring ml. Kbh.
og Charlottenlund.
Svanen (’Cygnus), stjernebillede på den
nordl. stjernehimmel,
svaner QCygnidae), langhalsede,
forholdsvis kortbenede andefugle m. brede
vinger. Lever af vandplanter, der rives op
fra bunden. Hertil sangs, pibes, knops,
sort s, koskorobas, sorthalset s.
Svanesang, bl. a. titlen på en saml.
efterladte digte af H. A. Brorson, if. sagn om
de ellers stumme svaners skønne sang i
dødsstunden.
Swanevelt f’svainavælt], Hermann van (ca.
1600-55), holl. maler. 1623 i Paris,
1624-38 i Ital.; påvirket af Claude Lorrain.
Medl. af det fr. akademi. Landskaber med
lyrisk betonet stemningsindhold. Stille
Sommeraften ved en Bjergsø (kunstmus.,
Kbh.).
svaneøgler, gruppe af uddøde krybdyr
indtil 5 m 1. med lille hoved, lang hals
og lange luffeagtige lemmer. Havdyr fra
mesozoisk tid.
swanfatning, elektr., d. s. s.
bajonetfatning.
svangerskab, den tilstand, den hunlige
organisme befinder sig i, mens den huser
fosteret. Varer ca. 40 uger hos
mennesket. Afsluttes s med fødsel inden
udgangen af. uge, kaldes fødslen en abort,
svangerskab, ’ekstrauteri’nt (lat. extra
udenfor 4- uterus livmoder), svangerskab
uden for livmoderen, oftest i æglederen,
sjælden på æggestokken ei. på
bughinden. Det befrugtede æg er ikke som
normalt nået ned i livmoderen. Æggets
vækst kan fremkalde farlige tilstande ved
bristning, resp. udstødning af æglederen,
således at hurtig operation er nødv. for
at hindre en indre forblødning fra
brist-ningsstedet i æglederen,
svangerskab, indbildt, fr. grossesse
nerveuse, nervøs tilstand, hvor patienten
fejlagtig mener at observere alle
svanger-skabstegn på sig selv.
svangerskab, ’intrauteri’nt (intra- +
uterus), normalt svangerskab i
livmoderen, mods. ekstrauterint svangerskab,
svangerskabsafbrydelse, 1) med.,
kunstigt fremkaldt udstødelse af fosteret, før
det er levedygtigt; 2) jur. s er en i alm.
strafbar handling både for den, der
udfører den, og for den pågæld. kvinde. If.
lov af 18. 5. 1937 kan en kvinde dog få sit
svangerskab afbrudt, 1) når det er nødv.
for at afværge alvorlig fare for hendes
liv ei. helbred, 2) når hun er blevet
besvangret ved en blodskams- ei.
kønsfri-hedsforJbrydelse, 3) når der er
nærliggende fare for at barnet vil arve
alvorlige mentale defekter, s må kun foretages
af en autoriseret læge og normalt ikke
efter 3. svangerskabsmåned. Den, der
uden at være autoriseret læge afbryder
et svangerskab ei. yder medvirkning der -
4399
4400
4401
Svalerod.
Svaleurt.
Svamp.
( Venuskurv).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
