- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4402,4403,4404

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - svangerskabsafbrydelse - svangerskabsbrækning - svangerskabshormoner ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

svangerskabsbrækning

sweepstake

til, straffes med fængsel indtil 4 år, i
gentagelsestilf. 8 år. Kvinden straffes m.
fængsel i indtil 3 måneder,
svangerskabsbrækning forekommer v.
de fleste svangerskaber, især i de første
par måneder. Taber sig i reglen, men kan
i sjældne tilf. blive alvorlig og vedvarende,
svangerskabshçrmoner, d. s. s. gona-

dotrope hormoner,
svangerskabsreaktion, reaktion, som
indtræder, når urin af en gravid kvinde
indsprøjtes i mus ei. kaniner; s, der gør
sig gældende ca. 1 uge efter, at
menstruationen er udeblevet p. gr. af
graviditet, anv. til påvisning af denne,
svangt frø (oldnord. svangr mager), frø,

som ikke er spiringsdygtigt.
Svanholm, hovedgård SV f.
Frederikssund. Hovedbygn. fra 1744; fredet i kl. B.
Svaning [’svaner;], Hans (1503-84), da.
historiker, prof. 1539, huslærer for
kronprins Frederik (2.) 1541, kgl. historiograf
1533, skrev Hans’ og Chr. 2.s hist.
’Svanninge Bakker, 126 m h.
bakkeparti, 4 km N f. Fåborg.
Swan River [’swån ’rivs] (eng:
Svanefloden), ca. 500 km 1. flod i V-Austr.
’Svan’s, 1Svan’sen, ty. Schwansen [-[’Jvo:n-zan],-] {+[’Jvo:n-
zan],+} halvø i Sydslesvig ml. Slien og
Eckernførde Bugt. Frugtbart
moræneland. Fortysket i 16. årh.
Swansea [’swånzi], havneby i S-Wales;
158 000 indb. (1948). Centrum for et
kuldistrikt. Udsmeltning af jern, kobber,
zink og tin, som bl. a. importeres fra
Sverige og Spanien. Skibsværfter,
jern-og metalindustri. Kuleksport,
’svan’shammer (ty. Schwanz hale),
ma-skinhammer med et hammerhoved på
den lange ende af et som en uligearmet
vægtstang lejret skaft, der bevæges af en
roterende skive m. fremspringende
knaster, som trykker ned på skaftets korte
ende, løfter hammerhovedet, og efter
knastens passage atter lader hammeren falde.
Swanson [swånsn], Gloria (f. 1898), amer.
filmskuespillerinde. En af stumfilmens
stjerner.

’Svantevit (slav: hellig åbenbaring),
vendisk gud, hvis helligdom og billede i
Arkona ødelagdes af danskerne 1169.
svara’bhakti (sanskrit svärä lyd + bhäkti
del), vokal, der udvikles i en
konsonant-gruppe for at lette udtalen, som i da.
’sej(e)r’ (oldn. sigr) ei. i nogle danskeres
udtale af ’kniv’ som [ks’ni’v],
Swaräj [swä’ra:d3] (sanskrit: selvstyre),,
de indiske nationalisters, særlig
Kongrespartiets, krav over for England,
svarkuponer, internationale, til
betaling af svarporto fra udlandet, udstedes
af Post- og Telegrafvæsenet.
’Svarstad [-sta], Anders (1869-1943), no.
maler; skildringer fra fabrikskvarterer
m. m. og portrætter, bl. a. af Sigrid
Undset, med hvem S var gift 1912-25.
svartalfer (oldnord. svartr sort), alfer,

der if. Snorres Edda bor i jorden,
svartbag (oldnord. svartbakr sortryg) (’La-

rus ma’rinus), stor, sortrygget og
sort-vinget måge. Omkr. det nordl.
Atlanterhav. Nogle få ruger på Læsø, i øvr. alm.
i Danm. på træk. Strejffugl.

’Svartenhuk (holl. Zwarten Hoek det
mørke forbjerg), halvø N f.
Nordostbugten, Vestgrønl. Størstedelen af d.et
bjergfulde land, der har højder til 1800 m,
består af basalt. Ubeboet.

’Svartholm, fi. fæstningsruin, 11 km S f.
Lovisa, anlagt 1748-66, ødelagt af Engl.
1855 (Krimkrigen).

’Svartisen, Norges næststørste firnplateau,

4402

The. Svedberg. Em. Swedenborg.

ligger under polarkredsen i Nordland,
490 km®. Snetind (1599 m). Mange
gletschere, bl. a. Engenbreen, der når ned til
kun 10 m o. h. (111.).

svartside (oldnord. svartr sort), d. s. s.
grønlandssæl.

Svartsjölandet [’svnrtlølandat], sv. 0
(79 km2) i Ø-Målaren; ca. 3000 indb.
På S ligger den tidl. sv. kongsgård S
vart-sjö, hvis nuv. bygn. er opført 1735 (opr.
slot nedbrændt 1687). Slottet anv. til
anstalt f. tvangsarbejdere og alkoholister.

Swartz, Carl (1858-1926), sv.
forretningsmand, politiker. 1906-11 finansmin. i
Lindmans kons. min.; ledede marts-okt.
1917 moderat kons. regering. Svækket
ved varemangel og liberal-soc.dem. krav
om handelspolit. tilnærmelse til De
Allierede, afgik efter valgnederlag.

Svartz, Nanna (f. 1890), sv. læge, prof.
1937, overlæge ved Karolinska
sjukhu-set, Stockholm. Videnskabelige arbejder
om tarmsygdomme og ledsygdomme.

’Svartån, sv. vandløb 1) i Östergötland,
udspringer ØNØ f. Jönköping, løber gnm.
Sommen og udmunder i Roxen (125 km);
2) i Västmanland, udmunder i Målaren
(62 km); 3) i Närke, udmunder i
Hjäl-maren (60 km).

’svastika (sanskrit: heldbringer), ind.
betegn, for hagekorset, fra de ældste tider
et lykketegn i Indien.

Swatow (eng. [swa:’tau]), kin. Shan-t’ow,
havneby i SØ-Kina, NØ f. Hong Kong;
179 000 indb. (1931).

Swaziland [’swa:ziländ], brit.
protektorat i S-Afr. SØ f. Transvaal; 17 365 km3;
186 000 indb. (1946) (bantunegre).
Kvægavl: 467 000 stk. kvæg (1945).

’Svea, digterisk udtryk for Sverige.

Sveaborg [-’bårj], fi. Suomenlinna, finsk
(opr. sv.) fæstning i Helsinki skærgård,
anlagt 1748-72. Kapitulerede uden kamp
t. russerne maj 1808 (i den sv.-russ. krig
1808-09).

’Sveaelven, geol., strøm, der dannede
afløbet fra Ancylussøen gnm.
Mellem-Sverige (Närke) til Vänern og videre til
Kattegat. Afløstes senere af Danaelven.

’Svealand, den mellemste af Sveriges tre
hoveddele, svarer i det store og hele til
Det Mellemsvenske Lavland og omfatter
landskaberne Södermanland, Uppland,
Västmanland, Närke, Varmland,
Da-larna; 85 406 km!; 2 288 000 indb. (1946).
I folkevandringstiden sveernes rige.

Svea livgarde, den sv. hærs 1.
gardefod-folksregiment; stammer fra et
drabantkorps 1526, kaldtes 1792 Svea garde og
1809 S.

sweater (da. [’svætar, ’svitsr]) (eng.
sweat svede), strikket, langærmet bluse,
oftest m. cpstående krave, opr. kun anv.
af „portsmænd i pauserne.

sweatingsystem [’swætir; ’sistam] (eng.),
arbejdssystem (især i beklædn.industr.),
hvor et arbejde overdrages en
mellemmand - sweater (udsveder) - der
akkorderer med oftest uorganiserede arbejdere
om arbejdets udførelse som hjemmearb.,

Svartisen. I midten Engenbreen.

4403

i alm. for en ussel løn. I mange lande
begrænses s af lovgivn.
’sve’ber, lat. suebi, germansk stamme, der
allerede under Cæsar truede Rhingrænsen,
og som 406 brød over Rhinen og dannede
et rige i NV-Spanien, som 585 erobredes
af vestgoterne, s gav navn til
hertugdømmet Schwaben, hvoraf senere
Wurttemberg opstod.
’Sve’bølle, da. stationsby (Holbæk-Ka-

lundborg); 458 indb. (1945).
sve’cisme [-s-] (af Svea), en for det
svenske sprog ejendommelig udtryksmåde,
overført til et andet sprog,
sved (sudor), vædske der udskilles af
hudens svedkirtler, består af ca. 99% vand,
hvori er opløst bl. a. kogsalt.
Produktionen af s tjener varmereguleringen, idet
der til fordampning af den producerede s
bruges store varmemængder, der tages
fra huden.
Svedberg [’sve:dbærj], Jesper (1653 —
1735), sv. teolog, prof. i Uppsala 1692,
biskop i Skara 1702. Bet. filolog og
pædagog. Berømt salmedigter (salmebog
1694), svarende til Kingo, men mere åben
for pietistiske strømninger. Far til
Emanuel Swedenborg.
Svedberg [’sve:dbærj], Theodor (f. 1884),
sv. kemiker, prof. i Uppsala 1912.
Banebrydende arb. inden for kolloidkemien;
spec. skal nævnes hans konstruktion af
ul-tracentrifugen. Nobelprisen 1926. (Portr.).
sveddrivende midler, 1) udvortes s:
påvirkning af stærk (især tør) varme,
indpakning i uld tæpper, varme bade o. 1.;
2) indvortes s: varme drikke (vand,
grog og toddy, te, kamillete, hyldete o. 1.),
medikamenter (pilocarpin og de fleste
feberstillende midler),
svede betyder i byggeteknikken, at en mur

ei. lign. får dug på overfladen,
svedebad, bad, der fremkalder sved, f. eks.

romersk ei. russ. bad, glødelysbad,
svededug, tøjstykke, hvormed jøderne

dækkede den dødes ansigt,
svedekiste, aflang, lukket kasse til
dampopvarmning af træspanter o. 1. for at lette
bøjningen, anv. på træskibsbyggerier.
Swedenborg [’sve:danbårj], Emanuel
(1688-1772), sv. naturforsker og
mystiker; søn af Jesper Svedberg. Matematiker
og geolog, opfinder, udformede et
natur-vidensk. system, hvori hele verden
betragtes som opbygget på en trinrække af
verdener, der genspejler sig i hinanden
(korrespondancelæren). Havde mystiske
oplevelser. Bibelen tolkede han
allegorisk. Rel. hovedværk Arcana coelestia
(1749-56; sv. overs. Himmelska
hem-ligheter 1861-1911). I Amer. og Sv.
findes et S-samfund: Det Nye Jerusalems
Kirke, en mærkelig blanding af
rationalisme og mystik. (Portræt),
svedjebrug (sv. svedja, af oldnord. svida
brænde), primitiv nordisk form for
jordbrug: den fældede skov afbrændtes, når
veddet var blevet helt tørt; derefter toges
sædafgrøder (rug o. a.), som i
begyndelsen var gode på grund af den rigelige
plantenæring i asken, senere blev ringe og
afløstes af græs, der efterhånden blev
så dårligt, at arealet blev opgivet og fik
lov at springe i skov.
svedkirtlerne er uforgrenede rørkirtler,
hvis blindt endende dele er nøgleformede
og ligger i læderhudens dybeste del. De
findes næsten overalt i huden. Mundingen
(svedporen) kan ses på hudoverfladen v.
hj. af en lup. Fine nervetråde og blodkar
omspinder nøglet,
svedning af træ, dampopvarmning af
træ for at blødgøre det, så det kan bøjes i
en varig form.
svedske, ældre stavemåde for sveske.
’Sved’strup, Alexander (1864-1930), da.
forfatter af rejsebøger, fortællinger og
romaner, bl. a. den kulturhist. interessante
Erik Gudmund (1923-25).
svedudslet (su’damina), udbrud af små,

klare blærer på huden efter stærk sved.
Sweelinck [’sve:lb?k], Jan Pieters
(1562-1621), nederl. komponist og orgelspiller.
Havde afgørende bet. for den nordty.
orgelskoles udvikling, der kulminerede
med Joh. Seb. Bach.
sweepstake [’swi:pstæik] (eng. stweep
stryge ind + stake indsats), hestevæddeløb,

4404

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1626.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free