- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4405,4406,4407

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - sveer ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sveer

Svenningsen

hvori indskud og forfeit danner
præmiesummen ei. en del af den.
sveer [’sve:ar], den svenske hovedstamme
omkr. Uppsala, som ved sin forening med
goterne skabte kongeriget Sverige.
Omtalt allerede hos Tacitus.
Sweet [swi:t], Henry (1845-1912), eng.
sprogforsker. Førende fonetiker:
Hand-book ofPhonetics (1877) m. fl. Talrige udg.
og antologier af oldeng. tekster. New
English Grammar (1892-98).
’Sveinbjør’nsson, Erling (f. 1903), da.
embedsmand, departementschef i
Forsy-ningsmin. 1947, tjenstgørende i
Udenrigs-min. fra 1947.
Sveinbjörnsson [’svæinbjöså:n],
Svein-björn (1847-1927), isl. komponist og
pianist. Levede 40 år i Edinburgh. Har
skrevet klaverstykker og vokalmusik,
herimellem den isl. nationalhymne Ö Gud
vors lands.

Sveinsdottir [’svæinsdouter], Juliana (f.

1889), isl. malerinde og væverske.
’Sveinsson, Brynjölfur (1605-75), isl.
biskop (Skalholt) 1639-75.
Middelalderhistoriker, håndskriftsamler;
uerstattelige middelalderhåndskr. blev af S sendt
til Danm., hvor de samledes og
opbevaredes i Kgl. Bibliotek (Codex regius af
Edda-håndskr.), mens andres indhold er
bevaret ved de af S foretagne afskrifter.
’Svejbæk, da. stationsby (Skanderborg-

Silkeborg); 408 indb. (1945).
svejfning (ty. schweifen dreje, svinge),

1) udskæring i træ efter krumme linier,

2) drivning, hvorved mundingen af
metal-kar udvides.

Svejk, Den Brave Soldat [Jvæik],
satirisk roman af den éech. forf. Jaroslav
HaSek (1921, da. 1930-31).
svejs (ty. Schweiss sved), i jagtsproget
benævnelse på vildtets blod (rovdyrenes
kaldes dog farve),
svejsejern (ty. Schweiss sved), en tidl.
ved friskning af råjern til stål og mek.
behandling (æltning) af det fremkomne
dejgagtige materiale fremkommen lidet
kulstofholdig jernsort; ved behandlingen
med damphammer ei. i valseværk trådte
slaggen frem som lysende perler, stålets
sved. s er nu oftest erstattet af det
stærkere flusstål, men anv. til
montagenagler.

svejsning, fuldstændig forening af to
stykker metal, i reglen ved deres
sammenstødende kanter, ved blødgørings- ei.
smeltetemp., evt. under tilførsel af et
smeltet metal af samme art (mods.
lodning). Man skelner ml. 1) ælte-s ved
blødgøringstemp. nær smp., hertil hører
hammer-s (opvarmning i kulfyr ei. med
gas) og elektr. modstands- ei. ohm-s,
2) smelte-s med smeltet metal, hertil
hører autogen-s med acetylen-ilt-flamme,
elektr. lysbue-s og termit-s. Sidstnævnte
- også kaldet støbe-s - anv. til s af
sporvognsskinner. Ved elektr. lysbue-s
indføres varmekilden, lysbuen, ml.
svejseemnet og den kontinuerlig tilførte
svejsetråd (elektroden), der danner
svejsesømmen. Ved s optages ilt, ved lysbue-s
også kvælstof, og dannes metalilter. Ved
den såk. arcatom-s tilføres brint til
lysbuen, hvorved varmeudviklingen
koncentreres og svejsesømmen beskyttes
mod optagelse af ilt og kvælstof. Da
metallets struktur forgroves ved
svejsestedet kan s efterfølges af en
varmebehandling (normalisering) til forfinelse af
strukturen,
svejtser ei. schweizer, person hjemmehø
rende i Schweiz; lejetropsoldat (af schw.
oprindelse); uniformeret dørvogter,
sveko’ma’n (lat. Svecia Sverige + -man),
finne, der mods. fennomanerne vil bevare
Fini.s tilknytn. t. sv. sprog og kultur,
svelledybler (svelle + dyvel), cylindriske
hulpløkke af imprægneret bøgetræ, som
v. hj. af særl. værktøj slås ind i
skruehuller i jernbanesveller, hvor svelleskruerne
* som følge af råd ei. lign. sidder løse.
sveller (ty. Schwelle), ved jernbaner det

underlag, hvorpå skinnerne hviler, og

gnm. hvilke hjultrykket overføres til
ballasten, s fremstilles i Danm. af træ;
i udlandet findes i stort omfang
jernsveller, endv. er der gjort forsøg med s af
jernbeton. DSB-s s har en længde på

2,60 m og et tværsnit på 26x16 cm ei.
25 x 12,5 cm. Ved DSB anv. næsten kun
s af bøg, kun til sporskifter anv. s affyr,
s imprægneres med tjæreolie mod råd.
Levetiden forlænges derved fra 8-10 år
til 25-30 år.

’svelto (ital.), mus., let, frit, muntert.

Sven(d) (oldn. sveinn drengebarn), nord.
mandsnavn.

svend, faglært arbejder, spec. medhjælper
hos en håndværksmester, s fremkom med
håndværkets fremvækst i middelalderen.
Vanskelighed ved at få arb. på samme
sted fik ofte s til at vandre fra by til by og
fra land til land (naver), og deres
organisationer og skikke indrettedes herefter
(herberger m. m.). Med kapitalismens og
dermed industriens udvikl, voksede anv.
af ufaglært arbejdskraft, og s blev socialt
en del af arbejderklassen med
organisationer (fagforeninger).

Svend, da. konger. Svend 1. Tveskæg,
reg. 986-1014, søn af Harald Blåtand,
som han styrtede. Stor .vikingekonge,
kæmpede hjemme med den sv. konge
Erik Sejrsæl og med den no. Olav
Tryg-vason (slaget ved S vold). Erobrede
England 1013.

Svend 2. Estridsen, reg. 1047-74 ei.
76, søn af Ulf Jarl og Svend Tveskægs
datter Estrid. Som Magnus den Godes
Jarl gjorde han oprør, men hævdede sig
kun med besvær som konge mod denne og
Harald Hårderåde, der først 1064
anerkendte ham. Støttet til kirken, som
organiseredes i 8 stifter, genrejste han den da.
kongemagt, der var forfaldet i
vikingetiden. Af hans mange børn blev 5 (Harald
3., Knud 2., Oluf 1., Erik 1. og Niels) da.
konger.

Svend 3. Grathe, reg. 1146-57, søn af
Erik Emune. Valgt til konge på Sjælland
og i Skåne, men måtte kæmpe med Knud
3. i Jylland og fra 1154 også mod Valde-

- mar 1. 1157 kom det til forlig og
rigsde-ling, hvorefter S fik Skåne, men 9. 8. 1157
overfaldtS medkongerne ved »blodgildet«
i Roskilde og dræbte Knud. S fulgte den
flygtende Valdemar til Jylland, men led
nederlag og dræbtes på flugten på Grathe
Hede.

Svend, to bisper i Århus: Svend 1.,
1166-91, deltog i vendertogene og havde
hovedandel i grundlæggelsen af Øm
Kloster. - Svend 2., 1326-53, støttede
Valdemar Atterdag virksomt.

Svend Aggesen, da. hirdmand hos
Valdemar 1., skrev på latin en kort Danm.s
hist. til 1185 og Vederlovens tekst (overs,
til da.).

Svend Al’fifasøn (1016-35), uægte søn af
Knud den Store og Ælgifu, da.
underkonge i No. 1030.

Svendborg, da. købstad på Sydfyn, ved
S Sund; 22 129 indb. (1948).
St. Nikolai Kirke, Vor Frue
Kirke (begge middelalderlige),
S Amts Museum i det gl.
bindingsværkshus Anne Hvides
Gård (16. årh.). Sanatorium,
navigationsskole, sømandshøjskole. Zool.
museum. Kaj Nielsen-museum.-Bet.
industri: skibe, maskiner, tobak, mel og gryn,

eddike, ør m. m. Havn. Nævnes første
gang 1229; hvornår S blev købstad vides
ikke, men 1253 bekræftedes dens
privilegier. Borgen, der gav S navn, er næsten
ukendt. 1944 gennemførtes omfattende
sabotageaktioner og schalburgtager i S.

Svendborg, Dampskibsselskabet, da.
a/s, grl. 1904, korresponderende reder:

A. P. Møller.

Svendborg amt, da. amt, omfatter S-Fyn,
øerne Langeland og Tåsinge, Ærø m. fl.
holme; 1667 km2; 147 777 indb. (1948),
heraf i købstæderne Svendborg, Nyborg,
Fåborg, Rudkøbing, Ærøskøbing og han-

delspladsen Marstal 45 037 indb.
Overfladen er i den fynske del gennemgående
højtliggende og bakket: mod V Fynske
Alper med Trebjærg (128 m), i midten
Grønbanke Højderne (119 m). Jorderne
er frugtbare. Nuværende omfang 1864.

Svendborg Avis (Sydfyns Tidende), da.
dagblad (Venstre), grl. 1863. Oplag 1949:
ca. 11 000.

Svendborg Sund, 10 km 1. og 0,4-2 km
bredt stræde ml. Fyn og Tåsinge. Kendt
for sin naturskønhed. I S slog da.-sv.
flåde (Peder Skram) Lübecks flåde 1535.

Svend Dyrings Hus, romantisk tragedie
(1837) af Henrik Hertz, i et særpræget
dram. talevers efter folkeviserytme.

svendebrev, af de offentl.
svendeprøvekommissioner udstedt bevis for, at en
lærling har bestået svendeprøven.
Aflægges der ikke svendeprøve, skal mesteren
if. lærlingeloven af 7. maj 1937 § 11 give
lærlingen et lærebrev.

svendeprøve. If. lærlingeloven af 7. 5.
1937 skal enhver lærling aflægge s i faget
ved læretidens ophør, når ikke særl.
forhold gør det umuligt ei. særdeles
vanskeligt. s afholdes af s-kommissioner, der
består af lige mange arbejdere og
arbejdsgivere inden for faget.

svendestykke, det arbejde, en lærling har
udført ved den praktiske del af
svendeprøven. s-s art kan bestemmes af
svendeprøvekommissionen.

Svend Felding, da. mytisk folkevisehelt,
kendt fra 2 stærkt nat. prægede viser,
hvor han kæmper sejrrigt med trolde. S er
muligvis en efterklang af Holger Danske.

Svend Nordmand (d. 1088), biskop i
Roskilde 1076-88, fuldførte den første
domkirke dér, død på Rhodos undervejs til
Det Hellige Land.

Svendsen, Anton (1846-1930), da.
violinist. 1863 kgl. kapelmusikus. 1915 musiks
konservatoriets direktør. Fremragende
solospiller og pædagog.

Svendsen, Eyvind Johan-, se
Johan-Svendsen, E.

Svendsen, Johan Severin (1840-1911), no.
komponist.. Udd. 1863-67 ved
konservatoriet i Leipzig. 1883-1908 kapelmester
ved Det Kgl. Teater i Kbh. Hans værker
omfatter 2 symfonier (nr. 1 D ,og nr. 2 B),
orkesterlegenden Zorahayda, fire no.
rapsodier og Norsk Kunstnerkarneval for
orkester. Endv. bl. a. 2 strygekvartetter,
en violin- og en violoncelkoncert, musik
til »Sigurd Slembe« (Bjørnson),
Festpolo-naise (op. 12), violinromance i G (op. 26).
(Portræt sp. 4409).

Svendsen, Nicolai (f. 1873), sønderjysk
redaktør, embedsmand, forfatter.
Gårdmandssøn fra Skærbæk, lærer; knyttet til
H. P. Hanssen, redaktør af »Hejmdal«
1899-1904, af »Dannevirke« og
»Modersmaalet« 1904-20, amtsskolekonsulent i
Tønder 1920-46. Udg. Skildringer af den
nationale kamp (Pd Vej til Danm., 1935;
Tiende Februar, 1939; begge s. m. Svend
Thorsen).

Svendsen, Otte August (f. 1918), da.
operasanger (tenor). Deb. 1943 på Det Kgl.

Svendsen, Robert (1884-1938), da. flyver
og førende pioner inden for da. flyvning
(certifikat nr. 1). S fløj 17. 7. 1910 som
den første over Øresund (Kbh.-Malmö).

Svendsen, Aage (f. 1880), da. embeds:
mand. Fra 1925 departementschef i
Justitsmin., fra 1946 adm. direktør f. Det
Classenske Fideikommis.

Svendstrup, tidl. skrivemåde for
Svenstrup.

Svend Trøst (den trofaste svend), da.
folkevisehelt, især kendt som den, der
sikrede Niels Ebbesøns flugt efter drabet
på Grev Gert ved at kaste Randers bros
planker.

Sven Dufva [’dü:va], helteskikkelse i
»Fänrik Ståls sägner«.

Svend ’Vonved, da. folkevisehelt, psyk.
beslægtet med Hamlet. (Tilnavnet
betyder måske; vanvittig).

Sven Jarl (no. Svein) (d. 1016), Håkon

Jarls søn, styrede Norge 1000-15, s.m.sin
broder Erik; fordrevet afOlav den Hellige.

’Svenningsen, Nils (f. 1894), da.
diplomat. 1924-30 legationssekr. i Berlin; fra
1932 kontorchef i Udenrigsmin., 1941-45

4405

4407

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1633.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free