- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4408,4409,4410

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - sveer ... - Svenska akademien - Svenska Amerika Linien AB. - Svenska Dagbladet - Svenska flaggans dag - Svenska Handelsbanken - Svenska Institutet - Svenska Kullager Fabriken A/B - Svenska Kyrkans Mission - Svenska läkaresällskapet - Svenska Missionsförbundet - Svenska tändsticks ab. - Svenska vitterhetssamfundet - svenske - Svenske Folkeparti - Svenskekrigene - Svenske System, Det - svensk gymnastik - Svensk Interkontinental Lufttrafik Aktiebolag - svensk kunst - svensk litteratur - svensk musik - svensk punsch - Svensk röd och vit boskap - svensk sprog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Svenska akademien

svensk sprog

direktør smst. Fra aug. 1943 ledende
forhandler over for Best som repr. f.
departementschefstyret, angrebet af
modstandsbevægelsen for imødekommenhed
over f. ty. ønsker om da.
regeringsdannelse efter 29. 8. 1943; nedlagde skarpe
protester mod ty. terror og løftebrud. Frr
1945 gesandt (fra 1947 ambassadør) i
Sthlm.

■Svenska akade’mien, sv. litt. selskab,
stiftet af Gustaf 3. 1786. Har som det fr.
forbillede til opgave at værne sproget og
befordre den gode smag. Dets 18
medlemmer (De aderton) er derfor oftest
blevet udvalgt bl. repr. for den klassiske,
gennemreflekterede stil (f. ’eks. Kellgren,
Leopold, Tegnér) og hektiske,
revolutionære ånder forbigået (f. eks. Thorild,
Lidner, Strindberg). Nuv. Medl. er bl. a.
M. Lamm, S. Siwertz, H. Gullberg, P.
Lagerkvist, A. österling og H.
Martins-son; desuden repr. for de øvrige humane
fag: hist., etnogr., filologi m. m.

Svenska Amerika Linien, AB., sv.
rederi, grl. 1911; kendt for sin
passagerrute Göteborg-New York.

Svenska ’Dagbladet [’da:gbla:dat], sv.
dagblad i Sthlm., grl. 1884, opr. kons.,
derpå en årrække liberalt, siden ca. 1914
igen kons. Oplag 1948: hverdage 90 700,
søndage 94 100.

Svenska flaggans dag, sv. årlig festdag
(6. 6.) til flagets ære (1. gang 1916).

Svenska Handelsbanken, Sv.s største
bank, dannet 1919 ved sammenslutn. af
Stockholms Handelsbank (grl. 1871) og
Skandinaviska Kredit-A/B (grl. 1863).

Svenska Institutet [insti’tü:t3t], Rom,
grl. 1925 som skole til fremme af sv. (og
skand.) studier i Roms arkæol., topografi,
hist. og kunst. Siden 1940 eget hus i
Valle Giulia.

Svenska Kullager Fabriken A/B
[■kii:lla:g3r] (fork. SKF), sv.
kuglelejefabrik i Göteborg, grl. 1907. Aktiekap.
130 mill. kr., antal arb. 8586,
funktionærer 2154 (1948). Til S hører Hofors
stålværk, samt fabrikker i bl. a. Engl.,
Frankr., Tyskl. og USA. Endv. ca. 200
salgsfilialer over hele verden.

’Svenska Kyrkans Mission [’xyr-],
stiftet 1873. Den sv. kirkes off. mission,
hvis formand er ærkebiskoppen. Arb.
(1948) med 213 missionærer i Afrika,
Indien og Kina.

’Svenska ’läkaresällskapet, Sveriges
ældste og fornemste vidensk. med.
selskab, stiftet 1807. 2523 medl. (1947).

’Svenska Missionsför’bundet,
frikirke-lig sv. forening for Indre og Ydre Mission,
stiftet 1878 af P. P. Waldenström; har
(1947) 105 330 medl. og driver mission
med 141 missionærer i Congo, 35 i Kina
og 22 i Indien.

Svenska tändsticks ab., Jönköping,
holdingselsk., grl. 1917 på I. Kreugers
initiativ, rekonstr. 1932 efter hans
konkurs. S ejer en række sv. fabr. og udenl.
datterselsk. Aktiesekap. 1948: 117,5 mill.
sv. kr.

’Svenska ’vitterhetssamfundet (sv.
vitterhet kundskab, litteratur), stiftet
1907. Udsender kritiske og kommenterede
udg. af Sv.s litt. klassikere.

svenske, zool., d. s. s. grønirisk.

Svenske Folkeparti, sv. Svenska
folkpartiet, fi. polit, parti, m. tilslutn. især fra
sv.-talende bondestand, stiftet 1906.
Kæmper for sv. sprog og kultur i Fini., i
alm. polit, spørgsm. kons. Valg 1948 gav
S 14 mandater (af 200) i rigsdagen.

Svenskekrigene, betegn, f. Danm.s krige
m. Sv. før 1720, særlig om Karl
Gustav-krigene 1657-60, hvor sv. tropper
hærgede Danm.

Svenske System, Det, sv. frimurerisk
højgradssystem, fra ca. 1800 omdannet
til en kristelig ridderorden til
kongemagtens støtte. Indført i Danm. 1855-58.

svensk gymnastik, betegn, for
gymnastik, som grunder sig på Lings teorier.

Svensk Interkontinental Lufttrafik
Aktiebolag (fork. SILA), sv.
luftfartsselskab, grl. 1943 med udelukkende
interkontinental lufttrafik for øje. 1946
parthaver i Scandinavian Airlines System.
1948 sammensluttet med ABA.

svensk kunst. Fra oldtiden kendes helle-

4408

Johan Svendsen.

Johan Sverdrup.

ristninger, billedsten og runesten; rester
af tidlig træbygningskunst (stavkirker)
er bevaret. På Gotland, hovedstedet for
studiet af sv. middelalderkunst,
huggedes i 11. og 12. årh. rigt udsmykkede
døbefonte (bl. a. den i Åkirkeby). Kirker i
romansk stil (ca. 1130-1240) afløstes af
gotikkens forsk, faser med Uppsala
domkirke som hovedværket i sv. højgotik. Som
maler og billedhugger virkede i
sengotikken lübeckeren Bernt Notke (St. Jørgens
gruppen, Storkyrkan, Sthlm.). Af profan
bygningskunst fra den tidl. middelalder
må fremhæves Visby borgmur, senere
tillige slotte, fra Karl 9.s tid Vadstena Slot
af et rent Renæssancepræg. Under Gustav
2. Adolf genoptoges kirkebyggeriet med
gotiske former og bruskværk.
Portrætmaleriet fik udøvere, og
kunsthåndværket blomstrede. I den karolinske periode
(1650-1735) knyttedes kunstn. forb. med
Holl., Frankr. og I tal.; hovedværker:
Riddarhuset, Sthlm., Drottningholm og
Kalmar slotskirke af Tessin d. æ. og
Sthlm. Slot af Tessin d. y. Indkaldte
kunstnere arbejdede som portræt- og
historiemalere. Rokokoens største navn er
maleren Pilo, klassicismens billedhugger
Sergel (Gustav 3.s statue, Sthlm.). Bl.
empirens og romantikkens kunstnere kan
nævnes maleren Höckert og
billedhuggeren Fogelberg. Nygotikken fik indflydelse
på kirkebyggeri og anvendt kunst. Der
hentedes i maleriet impulser fra ty.
genremaleri, og det af realismen prægede
historiemaleri betegnes ved navne som O.
Björck, G. Cederström, N. Forsberg og
J. Kronberg. 80ernes største malernavne
er i øvr. C. Hill, E. Josephson og A. Zorn.
Som repr. for nat. og romant. strømninger
kan nævnes C. Larsson, E. Jansson, B.
Liljefors og prins Eugen. Skulpturen
udvikledes over nyklassicisme og
naturalisme til de mod. fr.-orienterede retninger,
fra J. Börjeson til C. Milles, der vandt ry
i Amer., C. Eriksson, C. Eldh, I.
Johnsson, N. Sjögren, N. Mollerberg og B.
Hjorth, der tillige som maler har knyttet
forb. til sy. almuekunst. Den nyere
malerskole er stærkt fr.orienteret (N.
Dardel, I. Grünewald m. fl.), dens største
navn er K. Isakson, der levede i Danm.
og først efter sin død fik betydn. for sv.
kunst. I arkit. var R. östberg
(Stads-huset, Sthlm., fuldført 1923) den
centrale skikkelse; siden har betydelige,
moderne indstillede arkitekter’ bestemt
udviklingen.

svensk litteratur. I middelalderen
repræsenteredes litt. af de fælles skand.
genrer: folkevise, krønike, rel.
opbyggelsesbøger ; fra Renæssancetiden kendes de
tidligste eks. på original kunstdigtn.
(Stiernhielm), men først med Dalins
overførelse af vesteur. genrer og ideer til Sv.
(ca. 1730-50) skabes grundlag for en litt.
udvikl. Denne former sig i det 18. årh.
som en dobbelt strømning: en
rationa-listisk-formdyrkende (Kellgren) og en
følsom-patetisk (Thorild, Lidner), der
forbereder romantikken (ca. 1800-30).
Romantikken omfatter to hovedgrupper,
Gö-tiska forbundet (Tegnér) og Fosforisterne,
der henh. inspireredes af nord. fortidshist.
og ty. filos. og poesi. 1830-70 er en
borgerlig periode, hvori roman og nat. lyrik
er hovedgenrer. Naturalismens
gennembrud i 70erne fremkaldte kun ringe
direkte virkning, men som reaktion en
blomstrende fantasidigtning
(Heidenstam, Lagerlöf, Strindbergs både realist,
og romant. digtn. med stor bet. ud
over s). Mellemkrigsårenes litteratur
repræsenteres af to hovedretninger: pro-

4409

letardigtn., der med soc.
virkeligheds-skildr. fortsætter naturalismen, og
eks-perimentaldigtn., der søger nye litt.
udtryksformer for det individuelle
bevidsthedslivs erfaringer og problemer,
svensk musik. Med Gustaf Düben (d.
1690) begynder den egl. sv. musiks hist.
Johan Helmich Roman (1694-1758) var
komp. af internat, rang. Hans stil
videreføres af F. Zellbell og Johann Joachim
(1701-65). På tærsklen til den
gustavian-ske tid virkede C. M. Bellman i Sthlm.
Det store kulturelle opsving under
Gustav 3. førte til stiftelsen af Musikaliska
akademien (1771) og grundlæggelsen af
Kungl. opera (1773). Gustav 3. indkaldte
J. G. Naumann fra Dresden, til hvis
»Cora« og »Gustav Vasa« kongen selv
gav tekstudkastene. Samtidig virkede de
udenlandske komp. J. M. Kraus, G. J.
Vogler og J. C. F. Haffner
(grundlæggeren af studentersangen i Uppsala) og de
sv. Johan Wikmanson (1753-1800) og
O. Åhlström. En nat. rejsning gav sig
udslag i udsendelsen af Afzelius’ ogGeijers
folkevisesamlinger. Vokalmusikken
dyrkedes i 19. årh. af Crusell, Adolf Fredrik
Lindblad (1801-78), Otto Jonas
Lindblad (1809-64) og Gunnar Wennerberg.
Bet. ud over Sv. fik symfonikeren Franz
Berwald. En anden af årh.s mest
fremtrædende komp. var Aug. Söderman.
De førende navne omkr.
århundredeskiftet var Johan Andreas Hallén
(1846-1925), Emil Sjögren, Tor Aulin, Vilh.
Stenhammar, Hugo Alfvén og Ture
Rangström. Bl. de nulevende kan
nævnes Gösta Nystroem, Hilding Rosenberg
og Lars-Erik Larsson,
svensk punch (Caloric), en blanding af

arrak, sukker og vand.
Svensk röd och vit boskap ei. S.R.B.
[■bo:skap] (sv. boskap kreaturer),
rød-broget malkerace, for hvis dannelse
ayrshirekvæg har haft betydning,
svensk sprog. De ældste
mindesmærker i Sv. er indskr. med de ældre
runer (ca. 200-800); fra den følg. tid er
indskr. med de yngre runer, de fleste fra
12. årh. Den længste og mærkeligste
runeindskr. er Rokstenens
(Östergöt-land). De ældste sv. håndskr. er fra 13.
årh.s midte. Fra 14. årh. er de talr.
lov-håndskr: Västgötalagen, Östgötalagen,
Upplandslagen osv., og allerede her spores
en tendens til dannelse af et fast
skriftsprog. Denne periode kaldes for ældre
oldsv. (fornsv.). Hovedmassen af litt. fra
den følg. tid er rel., især fra
birgittiner-klostret i Vadstena, hvor der var en
livlig oversætter- og forfattervirksomhed.
Fra 15. årh. er overs, af middelalderlige
ridderdigte, rimkrøniker osv. Sproget i
perioden 1375-1526 kaldes yngre oldsv.
ei. middelsv. Der findes nu en
skrifttradition; men i 15. årh. undergår sproget
mange forandringer, som kun ses
ufuldstændigt i skriften. Det gamle
bøjnings-system går i opløsning. Med
bogtrykkerkunstens indførelse begynder en ny
periode. Mange af de skr., der er knyttet
til Reformationen, blev udbredt i trykte
eksemplarer, f. eks. overs, af N. T. (1526)
og Gustav l.s Bibel (1541); sproget heri
blev normgiver. De fleste skr. blev trykt
i Stockholm ei. Uppsala; herved fik disse
provinser større bet. for talesproget end
de havde haft i middelalderen. Der ses nu
større konsekvens i retskrivningen, og en
række tidl. påbegyndte ændringer
gennemføres. 1 17. årh. bliver litt.
righoldigere og giver et mere alsidigt udtryk for
sproglivet: oldgranskning, hist.skrivning,
skønlitt. Det litt. sprog udvikles
yderligere (18. årh.) under tydelig påvirkning
fra Frankr. og i 19. årh. fuldføres de tidl.
påbegyndte ændringer og reformer,
skriftsproget fæstnes, og talesproget
kommer under skriftsprogets indflydelse
(det dannede Sthlm.s udtale er her gået
i spidsen). I 20. årh. er der som i da.
brydning ml. tale- og skriftsprog. De
vigtigste forsk. ml. da. og sv. rigssprog er
følgende: 1) Sv. har i alm. bevaret p, t og
k efter vokal (löpa: løbe, gata: gade,
krok: krog), 2) de bløde d- og g-lyde er

blevet til de hårde d- og g-lyde (som i da.

da og gå) (blöda: bløde, skog: skov), 3)
4410

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1634.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free