- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4411,4412,4413

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - svensk sprog - Svensksund - Svensson, Adolf - Svenstorp - Svenstrup - Svenstrup - Sverdlov, Jakov Mihajlovitj - Sverdlovsk - Sverdrup, Harald Ulrik - Sverdrup, Jakob - Sverdrup, Johan - Sverdrup, Otto - Sverige

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Svensksund

Sverige

vn er blevet til mn (hamn: havn), 4) sv.
har vokalerne e [a], i, a, u og o i tryksvag
stavelse (herde: hyrde, tagit: taget, tala:
tale, tjugu, tjugo: tyve), 5) sv. har
bevaret ju (djur: dyr, ljus: lys), 6) til da. vo
svarer oftest sv. va (var: hvor, vagn:
vogn), 7) sv. har ikke-omlydte former
(dagg: dug, barn: børn, lag: lov), 8) sv.
har å, da. a i visse ord. (åka: age, ålder:
alder, låta: lade); over for sv. blåsa og
gråta står da. blæse og græde. De
vigtigste sv. dialekter er følg.: 1) skånske
ei. sydsv. mål, 2) gotiske mål, (i
Våster-og Östergötlandsegnene), 3) sveamål i
Uppland og landet omkr. Målaren, 4) de
norrlandske dialekter, 5) de østsv.
dialekter i de sv.-talende dele af Finland og
Estland, 6) gutnisk, som tales på Gotland.

Svensk’sund, fi. ’Ruotsinsalmi, smalt
farvand i sydfi. skærgård, hvor russerne
1789 slog sv. skærgårdsflåde; 1790 vandt
Gustav 3. smst. afgørende sejr over
russerne.

Svensson, Adolf (f. 1880), da. redaktør.
F. i Løjtkirkeby; knyttet til J. Jessen,
gik ivrigt ind for Flensborgbevægelsen.
1923-29 red. af »Haderslev Stifttidende«,
der 1929 gik op i »Jydske Tidende«, som
S redigerede 1929-45. 1932-45 kons.
folketingsmand.

Svenstorp, sv. herregård NØ f. Lund,
opført 1596, måske af arkitekten Hans
Steenwinkel d. æ.

Svenstrup, da. stationsby
(Ålborg-Hobro og Ålborg-Nibe); 956 indb. (1945).
Ved S led jy. adel nederlag mod
bønderne i Grevens Fejde (1534).

Svenstrup, hovedgård NØ f. Ringsted;
tilh. i middelalderen Antvorskov Kloster,
fra 1454 til Reformationen Roskilde
bispestol, derefter kronen til 1666,
ærkebiskop Hans Svane og hans slægt
1666-1751 og fra 1751 slægten
(Wedell-)Neer-gaard. Trefløjet hovedbygn. fra 1781-84,
fredet i kl. A. Stor park, til dels anlagt
i 18. årh.

Sverdlov [-’bf], Jakov Mihajlovitj
(1885-1919), sovj. politiker, formand f.
centraleksekutivkomiteen 1917-19; stod
antagelig bag drabet på tsarfam. i
Jeka-terinburg (nu Sverdlovsk). Stor
organisator.

Sverdlovsk [-’bfsk] (efter J.M. Sverdlov;
til 1924 Jekaterinburg), by i RSFSR,
Sovj., på østskråningen af Midtural;
426 000 indb. (1939). Stor jern-,
kobber-o. a. metalfremstilling; stål- og
maskin-fremstilling, træ-, papir- og kem.
industri. Den nordl. gren af den transsib.
bane udgår fra S. - Grl. 1721 af Peter d.
St. I S dræbtes den russ. kejserfamilie
1919.

Sverdrup [’svärdrüp], Harald Ulrik (f.
1888), no. oceanograf og meteorolog.
1918-25 leder af det vidensk. arb. på
Maud-eksp., fra 1922 tillige leder af eksp.
efter Amundsen. 1936-48 prof. v. Univ. of
California, under 2. Verdenskrig
tilknyttet den amer. marine. 1948 leder af det
nyoprettede Norsk Polarinstitut.

Sverdrup [’svärdrüp], Jakob (1845-90), no.
politiker, gejstlig. Brodersøn til Johan S.
Stortingsmand 1878-84, sognepræst,
1884-89 medl. af Johan S-s min., fra 1885
som kirkemin. Fremkaldte ved forslag
om menighedsråd stærk splittelse i reg.
og Venstrepartiet, stærkt angrebet af
Steens radikale gruppe. Kirkemin. under
Hagerup 1895-98, derpå biskop i Bergen.

Sverdrup [’svärdrüp], Johan( 1816-92), no.
politiker. Sagfører, stortingsm. 1851-84,
skabte demokr. Venstreparti af
bonde-grupper og intellektuelle.
Oppositionsleder mod højreministerierne Stang og
Selmer, fremragende taler, bittert
angrebet af Højre; krævede udvidet valgret,
folkelig forsvarsordning,
parlamentarisme. Tvang ved rigsretsanklage Højre
bort, statsmin. 1884-89, men formåede
ikke at fastholde sin radikale tradition
og samle Venstre. Gennemførte
hærreform og nævningesystem 1887,
svækkedes v. Ole Richters selvmord 1888,
styrtet efter en række angreb i
Stortinget, isoleret i seneste år. (Portræt
sp. 4409).

Sverdrup [’svärdrüp], Otto (1854-1930),
no. opdagelsesrejsende. 1888 med Nansen

4411

over Grønlands indlandsis, 1893-96 fører
af »Fram« over Polhavet, ledede
1898-1902 ekspedition med »Fram« til
Elles-mere Land, opdagede S Øerne; 1914 og
1920 langs sibiriske ishavskyst på
und-sætningseksped. efter russ. rejsende.

Sverige (sv. [’sværjs]), ståt (kongerige)
i N-Europa, omfatter den østlige del
af Den Skandinaviske Halvø og
begrænses af Skagerrak, Kattegat,
Øresund, Østersøen, Finland og Norge;
449 165 km2, 6 842 000 indbyggere
(1948). - Største byer: Stockholm, Go
teborg, Malmö, Norrköping, Hälsingborg.
-(Kort se hosstående over Sydskandinavien
samt farvekort Nordeuropa under Norge).
Beliggenhed og udstrækning. Det
nordligste punkt er rigsvarden Koltajaure,
69°4’ n. br., det sydligste Smyge huk,
55°20’, det østligste øen Kataja S for
Torne älvs munding, 24° 10’ ø. lgd., og
det vestligste skæret Stora Drammen
NV f. Kosteröarna, 10°58’. Afstanden
fra N til S er i luftlinie 1574 km og
landets største bredde (N. f. Målaren) 499
km. Fastlandets kystlinie er målt til
7624 km. Mod Finland (536 km) dannes
grænsen af Torne älv og dennes bielv
Muonio älv, mod Norge (1657 km) følger
den indtil ca. 62° n. br. det folketomme
fjeldplateau, mens der sydligere savnes
naturlige skillelinier. Kyster. Som helhed
er S-s kyster indskårne og ledsaget af
en skærgård, og landet er derfor rigt på
naturlige havne. Da Skåne overvejende
er opbygget af bløde bjergarter, er kysten
her mindre indskåret og har bugter; de
største øer er Gotland (3118 km2) og
öland (1344 km2). - Geologi. S hører til
det fennoskandiske resistensområde. I ca.
*lt af landet danner grundfjeldet (sv.
»urberget«) dybgrunden. Grundfjeldet
består af gnejs gennemsat af granit og
underordnede mængder af mindre
omdannede sedimenter og vulkanske
dag-bjergarter. Mellem-S-s (Grängesberg,
Norberg m. fl.) og Norrlands (Kiruna,
Gäl-livare m. fl.) jernmalmforekomster samt
Bolidens værdifulde malme er knyttet
til grundfjeldets såkaldte lepitformation
(overv. stærkt omdannede sedimenter).
Åf proterozoiske ei. algonkiske dannelser
findes bl. a. forsk, dagbjergarter, der
sammenfattes under navnet dalaporfyrer,
endv. sparagmit-sandsten og
moræne-konglomerater. Kambro-siluriske
dannelser træffes dels i uforstyrret lagstilling,
bl. a. på öland, Gotland, Västergötlands
plateaubjerge (Billingen, Kinnekulle m.
fl.), dels i stærkt forstyrret lagstilling i
foldningszonen (caledoniske foldning),
der strækker sig som en 20-50 km bred
zone langs den no. grænse fra Dalarna
og mod N. Fra devon, kul og perm findes
ingen aflejringer. Fra slutn. af trias og
beg. af jura findes bl. a. kulførende ler
omkr. Hälsingborg og Höganäs og fra
den sidste del af kridttiden i Halland,
Blekinge og Skåne forsk, marine
sedimenter. Af faststående tertiære
aflejringer kendes kun mindre forekomster. Ved
slutn. af tertiærtiden lå S højt. Kvartære
dannelser: I istiden dækkedes landet
gentagne gange af indlandsisen. Ved
afsmeltningens beg. lå S flere hundrede m lavere
end nu, men verdenshavenes vandstand
var samtidig 100-200 m lavere end nu.
Landet hævede sig nu samtidig med at
havfladen ved afsmeltningen steg, begge
(især sidstn.) dog med forsk, styrke til
forsk. tid. Oven for de grænser, hvortil
havet (og Østersøen) nåede til forsk, tid
(indtil 284 m over nuv. vandstand) i de
forsk, dele af S, er istidsaflejringer stort
set uforstyrrede, nedenfor er morænen
mange steder skyllet bort eller omlejret
og yngre dannelser aflejret, så de
sen-og postglaciale, nu hævede »skærgårde«
fremtræder som et maskenet af
frugtbar, dyrket jord mellem nøgne eller for
en stor del skovklædte, højere liggende
»øer« og »skær«. I øvrigt har
tørvedannelsen en meget stor udbredelse (ca.1/, af hele
S-s areal), Terræn. S-s højeste partier
træffes inden for den caledoniske
folkekædes områder, men det er dog kun
rødderne af de opr. foldebjerge, der nu
er tilbage. I tertiærtiden hævedes det

4412

peneplan, som Norrland var nedbrudt
til, og hævningen var størst mod V i den
gl. foldningszone. De højeste punkter
på den sv. side af Kjølen findes, hvor
overfladen dannes af særlig
modstandsdygtige bjergarter, f. eks. Kebnekaise
(2123 m) og Sarektjåkko (2090 m) i
Lappland, Storsylen (1762 m) i
Jämt-land. Landskaber. Norrland er et af
sø-rige, dybe dale furet, mod ØSØ skrånende
plateau, hvis vestl. del ligger over
skovgrænsen, pletvis også over snegrænsen,
og hvis østl. del er hævet skærgård.
Det mellemsvenske lavland ml. Skagerak
og Østersøen er et af talrige brudlinier
gennemsat område, der under dele af
afsmeltningstiden lå under vandets
overflade. Det er brudland, hvis laveste
dele danner store søer, og de højeste dele,
der ikke alle var havdækkede i istiden,
rager op som morænedækkede ei. mere ei.
mindre renskyllede klippeøer over de
flade og oftest frugtbare sletter. Vänern
(5550 km2) er S-s største sø, Vattern
(1900 km2) den mest fremtrædende
gravsænkning. Det sydsvenske højland, der
omfatter Småland og tilgrænsende dele
af Halland, Skåne og Blekinge, er et af
korte dale furet skovrigt plateau,
dækket af et tyndt lag ufrugtbart
moræne-grus; det højeste punkt er Tomtabacken
(377 m). Skåne ligger i den fennoskandiske
randzone og slutter sig til det
mellem-eur. lavland. Det er et sletteland, der
gennemskæres af en række NV-SØ
gående grundfjeldshorste: Hallandsås,
Sö-deråsen, Kullen m. 11., ml. hvilke der
ligger tykke lag af moræne- og
smelte-vandsaflejringer med terrænformer af
ganske samme art som i Danmark.
Gotland er en kalk- og sandstensslette; på
öland træder kalkstenen frem i det indre.
Klima. Klimaet er tempereret. Vinteren
er mild ved vestkysten og den sydl. del
af østkysten, ret streng inde i landet
og ved den mellemste del af østkysten
og meget streng i det nordl. S. Sommeren
er derimod, trods landets store
udstrækning, næsten overalt (undt. de
højtliggende steder) 15-17° (ligesom i Danm.),
men der er stor forskel på sommerens
længde mod S og mod N. Hovedmængden
af nedbøren falder i sensommeren og
efteråret, men vinteren er navnlig mod

0 og N fattigere på nedbør end i
Danmark. Snegrænsen ligger mod N ved
1000-1300 m, længere mod S stiger den
til 1500-1600 m. Vegetation. Af
landarealet er 34% uproduktivt, og heraf
falder ca. halvdelen på højfjeldet.
Skovgrænsen -ligger mod N ved 400-500 m,

1 S-Jämtland ved 900 m. Lige oven for
nåleskovbæltet ligger et birkebælte, der
mod N er ca. 30 km, mod S kun få
hundrede m bredt. Neden for skovgrænsen
er hele Norrland en eneste nåleskov
dannet af skovfyr og rødgran, men mange
steder iblandet løvskov. Løvskovsbæltet
omfatter store dele af Syd- og
Mellem-S. Bøg forekommer især mod V, eg
mod SØ. Af landarealer er 54%
bevokset med skov. Efter skov er det
vigtigste plantesamfund mose. 11,3% af
landarealet er landbrugsmæssigt
udnyttet. - Dyreverdenen. Alm. udbredt
er hare, markmus, hermelin og mange
fuglearter, i fjeldregionen endv. lemming,
fjeldræv, jærv, fjeldrype, snespurv, hjejle
m. fl., i nåleskoven bjørn (sjælden), ulv,
los, skovmår, elsdyr, tjur, jærpe,
kors-næb, dompap, fuglekonge m. fl., sydl.
lever grævling, pindsvin, rådyr, dådyr
(indført), ilder, muldvarp, agerhøne,
sanglærke m. fl.; andre alm. udbredte dyr er
ræv, egern, flagermus, spidsmus og adsk.
fuglearter, bl. a. mange trækfugle.

Befolkning. Svenskerne hører til den
nordiske race. Sproget er svensk. Mod
N findes 34 000 finner og 6500 lapper.
Folketætheden var 1948 15 indb. pr.
km2. S er efter Island, Norge og Finland
det tyndest befolkede land i Europa.
Fødselshyppigheden var 1947 18,86 %„,
dødeligheden 10,79 %„. 1946 androg
by-befolkn. 42,1 % af hele befolkn. ei., hvis
köpingerne medregnes, 45,0%. - Mønt:
1 krona = 100 öre. Mål og vægt:
Metersystemet. - Erhverv. 1946 levede 28,0%

4413

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1635.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free