- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4414,4415,4416

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sverige

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sverige

Sverige

af befolkn. af landbrug, skovbrug og
fiskeri, 37,6% af industri og håndværk,
11,7% af handel og 7,9% af samfærdsel.
De bet. strækninger af dyrkelig jord, det
ret gunstige klima, de udstrakte
nåleskove, rigelige forekomster af
værdifulde mineraler (især jernmalm) og
vandkraft og mange naturlige havne er
det naturlige grundlag for S-s
erhvervsliv. Landbrug. Landbrugsarealet androg
1944 46 567 km2 (11,3% af landarealet),
heraf var 37 146 km2 agerjord og haver
og 9421 vedvarende græs. Af agerlandet
anvendtes 38,6% til korn, 3,7% til
kartofler, 1,5% til sukkerroer, 1,8% til
foderroer, 47,1% til græsning og
grøntfoder, 1,9% til andre planter, og 5,4%
lå brak. Da kvægavlen er den vigtigste
side af landbruget, lægges hovedvægten
for kornsorternes vedk. på havre og
blandsæd; S indfører (foruden majs) en
del havre, men er selvforsynende med
hvede, rug, byg, kartofler og sukker.
Af samtlige landejendomme 1944 (414 441)
havde 77,4% mindre end 10 ha, og havde
tilsammen 34,1% af agerlandet, 20,8%
havde 10-50 ha og tilsammen 45,7%
af agerlandet, 1,8% havde mere end 50
ha og tilsammen 20,2% af agerlandet.
Antallet af husdyr var 1947: 551 000
heste, 2 796 000 stk. hornkvæg, 1 188 900
svin, 420 800 får, 8 361 400 høns og (1944)
162 000 rensdyr. Mejeridriften har sit
vigtigste område i Skåne, hvor tillige
ca. */a af svinebestanden findes. S er
som helhed selvforsynende med
animalske næringsmidler. - Skovbrug. 222 690
km2 (54% af landarealet) er skov,
hvoraf langt den største del findes i Norrland.
Elve og søer begunstiger
tømmertransporten og vandkraften træindustrien.
Skovenes forråd af træ er beregnet til
1417 mill. m* (596 mill. ms gran, 537
mill. ms fyr og 248 mill. m* løvtræ) og
den årlige tilvækst til 47,7 mill. ms.
Den årlige hugst er beregnet til 39 mill.
m\ Skovene ejes dels af staten (18,5%)
og kommunerne (5,8%), dels af
enkeltpersoner (50,4%) og aktieselskaber
(25,3%). Ångermanälven, Ljusnan,
Dal-älven, Indalsälven, Ljungan og Ume älv
har den største tømmerflådning. I alt
var 1941 202 095 ei. 3,2% af befolkn.
beskæftiget udelukkende ved skovbrug,
og for en meget stor del af landbrugerne
er skovbruget vigtigt bierhverv. -
Fiskeriet beskæftigede 1941 33 727 ei. ’/«%
af befolkn. Det er vigtigst i Bohuslån
og omfatter især (i parentes antal mill.
kr. 1946) sild (32,1), kuller (9,5), torsk
(9,2), laks (5,8), ål (5,0), rødspætter (3,8),
makrel (3,3). - Minedrift. 1946
produceredes 6,9 mill. t jernmalm (Kiruna,
Gälli-vare, Dannemora m. fl.), 488 000 t
stenkul (Skåne), 280 000 t svovlkis (Boliden,
Falun m. fl.), 104 000 t guld-, sølv-,
kobber- og arsenholdig malm (Boliden),
63 000 t zink (Åmmeberg), 56 000 t
kobber (Boliden), 13 000 t
manganmalm (Långban, Spexeryd), 28 000 t
sølv og blymalm (Boliden, Arjeplog).
Af jern udsmeltedes 1946 686 000 t,
af stål 1,2 mill. t, kobber 15 000 t, sølv
22 000 kg og guld 2843 kg. Af granit,
sandsten, kalksten, kridt m. fl. brydes
store mængder. - Industri. Grundlaget
for industrien er i første række
rigdommen på træ, jernmalm og vandkraft.
Den samlede vandkraft ved
middelvandføring er beregnet til 17,7 mill. HK,
hvoraf mindst 61/« mill. HK er økonom,
anvendelig og 3 670 000 HK var udnyttet
1948. De største vandkraftværker er
Trollhättan (Göta älv), Krångede
(Indalsälven), Hjälta (Faxälven), Porjus
(Lule älv), Älvkarleby (Dalälven),
Stads-forsen og Midskog (begge i Indalsälven).
Fra 1952 vil Harsprånget i Lule älv være
den største. På 11 397 industrielle
virksomheder beskæftigedes 1945 639 400
arbejdere. Efter produktionsværdien er
de vigtigste grene: metal-,
næringsmiddel-, tekstil- og træmasse- og
papirindustrien. - Handel. Eksporten 1947
androg 3220 mill. sv. kr. og importen
5175 mill. sv. kr. De vigt. eksportvarer
er papirmasse, savet træ, papir, maski-

4414

ner, grove jernvarer og jernmalm. De
vigt. importvarer nærings- og
nydelsesmidler, spindestoffer, kul og olie,
kemikalier, forsk, metaller og maskiner. 1946
var USA, Storbrit., Argentina,
Belgien og Schweiz de vigtigste
handelsforbindelser. - Samfærdsel. Handelsflåden
bestod 1948 af 2178 skibe på tils. 2 mill.
BRT. Jernbanenettet var 1947 16 713
km, heraf 12 519 km statsbaner og 4194
km privatbane, 5830 km var
elektrificeret. Landevejenes længde var 1947
90 237 km, hvoraf 65 685 km bygdeveje.
Antallet af automobiler var 1947 238131.
Adskillige flyveruter. Vigtigste kanaler:
Trollhätte, Stockholms sluss, Södertälje
og Dalslands kanal.

Forfatningen hviler på de 4 grundlagar
(grundlove): regeringsformen af 1809,
successionsordningen af 1810,
trykkefri-hedsordningen af 1812 og rigdagsordningen
af 1866 (m. senere ændringer).
Kongemagten er arvelig inden for Karl 14.
Johans mandlige agnatiske descendens.
En sv. prins, der gifter sig med en
ikke-fyrstelig kvinde ei. uden kongens
samtykke, mister arveretten til tronen for
sig og sin descendens. Kongen vælger
selv statsministeren, der da udpeger sine
kolleger. Det parlamentariske princip er
ikke fastslået i forfatn., men følges i
praksis. Ministrene betegnes som
stats-råder. Rigsdagen består af 2 kamre: 1.
Kammer (150 medl.), valgt ved indirekte
valg (af landstingene og særl. valgmænd
for byerne); 2. Kammer (230 medl.)
vælges ved direkte valg af mænd og kvinder
over 23 år. Rigsdagen har
skattebevillingsretten og i forb. m. kongen
lovgivningsmagten. Et særligt lagråd
overvåger lovforslagenes form og indhold.
Hver ordinær rigsdag vælger to særlige
embedsmænd: justitieombudsmannen
(der fører tilsyn med lovenes overholdelse
og over for rigsdagen fremsætter forslag til
ændringer i lovgivningen) og
militie-ombudsmannen (med tilsv. beføjelser
ang. den milit. lovgivning). Domsmagten
udøves i øverste instans af »högsta
domstolen«, best. af 24 justitieråder, af hvilke
5 ei. 7 deltager i hver sags behandling.
Den nærmest lavere instans er de 4
hovrätter. Laveste instans er på landet
häradsrätten, i byerne rådhusrätten.
(Den svenske retspleje er ved at gennemgå
en gennemgribende reform). Klager over
forvaltningen afgøres af regeringsrätten,
bestående af 7 rfcgeringsråder. -
Forvaltning. Centralstyrelsen foregår især gnm.
departementerne (ministerierne),
lokal-forvaltn. gnm. 24 län. I spidsen for et
län står en landshövding. Sthlm. udgør
en særlig forvaltningskreds, hvis øverste
embedsmand benævnes överståthållare.
Den kommunale forvaltning foregår
gnm. sogne og bykommuner. I byerne
findes ved siden af de folkevalgte
stads-fuldmægtige en magistrat, bestående af
en af kongen udnævnt borgmester, der
tages ml. 3 af byen ved alm. valg
foreslåede personer, samt nogle rådmænd,
der udpeges af stadsfuldmægtigene. I
hvert län findes et kommunalt organ,
svarende til de da. amtsråd, der betegnes
som landsting med 1 medl. for hver ca.
5000 indb. Større byer kan udtræde af
landstinget. - Lovgivning. I
middelalderen bestod S, ligesom de andre nord.
lande, af en række mindre områder med
hver sin retsorden. I midten af 14. årh.
tilvejebragtes imidlertid retsenhed. 1686
nedsattes en kommission til at kodificere
og reformere den nedarvede ret, men først
1734 kunne arbejdet afsluttes. Den
herved fremkomne lovbog (1734års lag)
er stadig grundlaget for gæld. sv. ret,
og de i tidens løb foretagne talrige
reformer af retsordenen er i det hele sket
med bibeholdelse af lovbogens systematik.

Hær og flåde. Alm. værnepligt. Efter
lov af 30. 12. 1941 er enhver mand
værnepligtig fra 20. til 47. leveår. Tjenestetid
under fanerne: første uddannelse 1 år,
genindkaldelser tilsammen 150 dage.

Kirken. Den evang.-luth. kirke er
statskirke, men med vidtgående
selvstyre, dels i den decentraliserede stifts-

4415

ordning, hvor biskop og domkapitel er
ledende, deis gnm. den fælles
repræsentation i kyrkomötet (opr. 1863). Også
sognene har vidtgående kirk. selvstyre.
Der er 13 stifter. Ærkebiskoppen i
Uppsala er kun primas, ikke admin.
overordnet. De øvr. stifter: Linköping, Skara,
Västerås, Strängnäs, Växjö, Lund,
Karl-stad, Härnösand, Luleå, Göteborg,
Stockholm og Visby. Kirken bekender sig til
de oldkirk. symboler, den augburgske
bekendelse og konkordieformlen;
liturgien har bevaret mange gammelkirk.
træk. Fra vækkelserne i 19. årh.
stammer en række frikirk. dannelser (som
regel inden for statskirken); vigtigst
var 1945 Svenska Missionsförbunde t
(250 000), pinsebevægelsen (140 000),
baptister (95 000) og metodister (30 000).
Der findes 5000 kat. og ca. 7000 jøder.
-Skolevæsen. Skolepligt siden 1842; nu
7.-14. år. De 2 første skoleår er i alm.
småskola (med særlige lærerinder), resten
egl. folkesk. 1940 gik næsten 400 000
børn i landsbysk. og 155 000 i byfojkesk.
Fra folkeskolens 4. kl. kan man overgå
til den 5-klassede realskola ei. til den
7-kl. flickskola. Fra 6. kl. kan man
overgå til den 4-kl. realskola (ei.
kommunal mellanskola). Fra 8., 9. ei. 10.
skoleår i disse 3 mellemskoleformer kan
man overgå til 4- ei. 3-årigt gymnasium
(läroverk består foruden gymnasium af
5-årig realskola). 1942 var der ca. 50 000
elever i melian- og realskolan og 14 000
i gymnasiet. 2 fuldstændige og
statslige univ. (Uppsala og Lund (henh. ca.
3000 og 2500 studenter)); Stockholms
og Göteborgs högskolor (henh.. 2300 og
500 studenter) er kommunalt-privat
drevne og har henh. 3 og 1 fakultet.

Historie. Indtil 1060 er S-s historie
lidet kendt, men i denne tid blev S
kristnet (Ansgars rejser til sveernes
hovedstad Birka ca. 830 og 853, Olov
Sköt-konung og Anund Jakob, kristne konger
i 1. halvdel af 11. årh.) og sveernes og
goternes stammer forenet under een
konge. De sv. vikingetog rettedes dels
mod Danm. (Sønderjylland), dels mod
Rusland (varægerne). Med Emund Gamle
(ca. 1060) uddøde den gl. sv. kongeslægt,
efterfulgt af Stenkils-ætten til ca. 1125,
dernæst af de konkurrerende
Sverker-og Eriks-ætter (-1250). Under disse
afgjordes de lange kampe ml. s veer og
goter med de førstes overvægt, et
aristokrati voksede frem, kirken organiseredes
(ærkebispedømmet i Uppsala 1164) og
grunden lagdes til Finlands erobring.
1250-1365 regerede Folkungerne:
Valdemar -1275, Magnus Ladulås -1290,
Birger -1319, Magnus Smek- 1363.
Rigs-styrelsen organiseredes og Finlands
erobring fuldførtes. Fra ca. 1300 tager
adelen magten fra kongerne, der svækkes
ved tronstridigheder. Magnus Smeks
erhvervelse af Skåne 1332 holdt kun til
1360. Dette i forbindelse med hans
afsættelse i Norge 1355 og hans tab af
Gotland til Danm. 1361 førte 1363 til hans
afsættelse. Da Albrecht af Mecklenburg
(1363-89) forsøgte at støtte sig til tyske
lejeriddere, kaldte adelen dronning
Margrete af Danm. til hjælp (1389). Sejren
ved Åsle 1389 indledte unionstiden
(-1523), hrvor da. konger støttet til et
svindende unionsparti bl. adelen
(Margrete -1412, Erik 13. af Pommern -1439,
Christoffer af Bayern 1441-48, Christian
1. 1457-64, Johan 2. = Hans 1497-1501,
Christian 2. 1520-23) regerede afløst af sv.
rigsforstandere og konger (Karl 8.
Knuts-son konge 1448-57, 1464-65 og 1467-70,
rigsforstandere: Karl Knutsson 1438-40,
Sten Sture d. æ. 1470-97 og 1501-03,
Svante Nilsson Sture 1504-12, Sten Sture
d. y. 1512-20, Gustav Vasa 1521-23).
Den sv. adels uafhængigheds trang og
de da. kongers forsøg på at regere S fra
Danm. førte til stadige oprør, fra 1434
(Engelbrekt) til unionens endelige
opløsning, idet Danm. ikke var stærkt nok
til en varig erobring af S. Christian 2.s
forsøg på at knække den sv. adel ved
Det Stockholmske Blodbad kom først
Vasaætten til gode. - 1523-1718.

4416

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1636.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free