- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4417,4418,4419

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sverige - Sveriges författareförening - Sveriges Rikes Lag - Sveriges utsädesförening - Sverker - Sverker-ætten - Sverre - Sverris saga - swerve - sveske - Svetlá, Karolina - Sveton(ius), Gajus - S.W.G. - svibelfisk - svidning - sviekoks - svie og smerte, erstatning for

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sveriges författareförening

svie og smerte

(Gustav 1. Vasa 1523-60, Erik 14. -68,
Johan 3. -92, Sigismund -99, Karl 9.
1604-11, Gustav 2. Adolf -32, Kristina
-54. Pfalz: Karl 10. Gustav -60, Karl 11.
-97, Karl 12. -1718). Under livlig sv.
tilslutn. og m. Lübecks hjælp fordrev
adelsmanden Gustav Vasa danskerne,
hyldedes 1523 spm konge, hævdede
stærk centralmagt^ trods mange oprør;
indlemmede kirkegodserne
(Västerås-Rigsdag 1527) og støttede
Reformationen, bidrog til Lübecks nederlag i
Grevefejden, indførte arvekongedømme 1544.
Erik 14. erobrede Estland 1561, indledede
Syvårskrigen mod Danm., men hans
voldsherredømme styrtedes 1567-68
(afsat som sindssyg); broderen Johan 3.
sluttede fred m. Danm. 1570, slog
russerne, nærmede sig katolsk religion, fik
sønnen Sigismund valgt til po. konge;
skiftevis i strid m. broderen Karl og m.
højadelen. Mod Sigismund rejste den
lutherske kirke sig, støttet af Karl, der
efter Sigismunds nederlag 1598-99 blev
S-s hersker og kuede højadelen v.
henrettelser; førte S i alvorlig krise ved
Kalmarkrigen, som sønnen Gustav Adolf
klarede uden afståelser. Gustav A.
opnåede forståelse m. adel og rigsdag;
fortrængte Rusl. fra Østersøkysten (fred
i Stolbova 1617), slog Polen (Altmark
1629: Livland til S), stræbte i konflikt
m. Christian 4. mod Østersøherredømme,
støttet t. indtægter af sv. kobbereksport
og forb. m. Holl. Greb 1630 ind i
30-års-krigen, slog katolikkerne, faldt ved
Lüt-zen. Formynderreg. under Axel
Oxen-stierna fortsatte krigen til sejr 1648: S
fik Forpommern og Bremen-Verden.
Christian 4., der modarbejdede S, blev
1643-45 slået i Torstenssonkrigen,
afstod (i Brömsebro) Härjedalen-Jämtland,
Gotland, Øsel, samt (for 30 år) Halland.
S havde brudt de da.no. provinsers
indkredsning, skaffet sig vej vestover og
lederstilling i norden. Under
finansvan-skeligheder og konflikt ml. lavere
stænder og højadelen, der havde erhvervet
vældige rigdomme ved krigen og
udnyttet statens pengemangel til
krongods-erhvervelser, abdicerede Kristina
(katolsk indstillet) 1654. Fætteren Karl
Gustav angreb Polen, gik 1657 mod
Danm., der 1658 i Roskilde afstod Skåne,
Blekinge, Halland, Bornholm, Bohus og
Trondhjem len. Under ny krig 1658-60
gik S i stå foran Kbh., led nederlag mod
po.-ty.-da. tropper i Jyll.-Fyn, søgte
efter Karl Gustavs død forståelsesfred
1660, bevarede stormagtsstillingen
(afstod Bornholm og Trondhjem til
Danm.-Norge). Efter adeligt formynderstyre,
der svækkede finanserne yderligere, tog
Karl 11. magten under Skånske Krig
og reddede S uskadt ved fred 1679. Tog
1680 og 1682 ved lavere stænders hjælp
praktisk talt enevældig magt, inddrog
ved reduktion bortkomne krongodser,
skabte finansbalance, stærk
militærmagt. Karl 12. angrebes 1700 af
da.-po.-sachs.-russ. alliance, slog Danm. 1700,
Russerne s. å. (Narva), ydmygede
August 2. af Sachsen-Polen, men led
nederlag mod Peter d. St. (Poltava 1709). S
afviste Danm.s sidste forsøg på
generobring af Skåne, men mistede ty.
besiddelser, Baltikum og Fini.;’ da den 1714
hjemvendte Karl 12. 1718 faldt v.
Fre-driksten under forgæves angreb på
Norge, var S-s stormagtsstilling forbi.
Frihedstiden 1718-72 (Ulrika Eleonora
1718-20, Frederik,af Hessen -51, Adolf
Frederik af Gottorp -72). S afstod 1719
-20 Bremen-Verden (til Engl.-Hannover),
sydl. Forpommern (Preussen); 1721 fik
Rusl. Baltikum og Keksholm len, men
S reddede øvr. Fini. Kongemagten
svækkedes; aristokratisk rigsrådsstyre under
Arvid Horn -38, hvorpå »Hattepartiet«,
støttet til rigsdagsflertal tog magten til
1765. Revanchekrig mod Rusl. 1741-43
gav nederlag og afståelse af del af
Finland; tanker om da. prins som tronfølger
1743 bremsedes af Rusl., der fik Gottorp
indsat, men Hattepartiet vandt Adolf
Frederik for antiruss. politik. Skiftende
Hatte- og Hue-regimente 1765-72 af-

slørede partikampenes uheldige sider og
rejste stemning for stærkere kongemagt.
Gustavianske enevælde 1772-1809. (Gustav
3. 1771-92, Gustav 4. Adolf -1809).
1772 tog Gustav 3. ved statskup magten
i sin hånd, reformerede styret (oplyst
enevælde); indledede 1788 krig mod
Rusl., øgede efter skarp krise og
modstand fra adel sin magt 1789
(Forenings-og Sikkerhedsakten), svækkede
adels-privilegierne; hævdede sv. flådemagt
mod Rusl., fred 1790. Efter Gustav 3.s
mord og formynderstyre 1792-96
(Reuterholm) fastholdt Gustav 4. Adolf
enevældig magt, men styrtedes, da skarp
fr.-fjendtl. politik førte til russ. erobring
af Fini. 1808. - 1809-1905. (Karl 13.
-1818; huset Bernadotte: Karl 14. Johan
-44, Oscar 1. -59, Karl 15. -72, Oscar 2.
-1907, Gustav 5. 1907 -). 1809 ff.
gennemførtes fri forfatn. m. magtbalance
ml. stænderdelt rigsdag og kongemagt.
Ved Fredrikshamn-freden 1809 afstodes
Fini. til Rusl. Da den svage Karl 13. var
barnløs, valgtes 1810 marskal Jean
Bernadotte (Karl Johan) til tronflg.; i
forståelse med Rusl. tvang han 1814 (Kiel)
Frederik 6. til at afstå Norge, der
imidlertid rejste sig og hævdede stor
selvstændighed i union m. S; konge og
udenrigsstyre blev fælles. Karl Johan ledede
personlig styret; fra 1830 rejstes i S
liberal opposition m. krav om
rigsdags-reform. Under Oscar 1. kom stærkt
opsving, økon. liberalisme, jernbaneanlæg,
afstandtagen fra Rusl.
(novembertraktaterne m. vestmagterne under
Krimkrigen 1855) og skandinaviske sympatier.
Under den svagere Karl 15. blev liberalt
ministerium (de Geer) ledende,
gennemførte 1866 rigsdagsreform: I st. for
stænderdeling kom tokammersystem m.
begrænset valgret, der viste sig at give
det godsejer- og bondeprægede
Lantman-naparti overtaget i Andetkammer. Trods
Karl 15.s skandinaviske sympatier kunne
S-No. 1863-64 ikke yde Danm. mere
end diplomatisk støtte. Da stærk økon.
opsving afløstes af prisfald,
gennemførtes fra 1888 toldbeskyttelse;
jernbaneanlæg muliggjorde ekspansion i nordl.
S, og med gennembrud for metal- og
træindustri skabtes socialdemokrati (fra
1880erne).

Siden 1905. Ministerier: Karl Staaff
(lib.) 1905-06, Arvid Lindman (Højre)
-11, Staaff -14, Hammarskjöld (H) -17,
Swartz (H) 1917, Edén (lib.-soc.dem)
-20, Branting (soc.dem.) 1920, Louis de
Geer (forretningsmin.) -21, Sydow
(forr.) 1921, Branting -23, Trygger (H)
-24, Branting -25, Sandler (soc.dem.)
-26, Ekman (Folkeparti) -28, Lindman
-30, Ekman -32, Hamrin (Folkeparti)
1932, Per Albin Hansson (soc.dem.) -36,
Pehrsson-Bramstorp (Bondeparti) 1936,
Hansson -46 (koal. m. bondep. fra 36,
alm. koal. 39-45), Erlander (soc.dem.)
fra 1946. 1905 opløstes unionen m. Norge;
1909-22 gennemførtes demokratisk
valgordning. Over for forsvarsvenligt,
industripræget Højreparti (Hammarskjöld,
Trygger, Lindman) rejstes demokratisk
liberalisme (Staaff, Edén) og
socialdemokrati, der 1917 tog magten og drejede
S-s handelspolitik fra Tyskl. over til
forståelse m. de allierede og bevarede
neutralitet under fi. borgerkrig 1918. I
mellemkrigstiden blev soc.dem. største
parti (Branting, d. 1925, Per Albin
Hansson, d. 1946), ved magten 1932-36, 1936
-39, derpå samlingsreg.; gennemførte
i forståelse m. Bondepartiet
(Pehrsson-Bramstorp) statsindgreb mod 1930rnes
krise, der hurtigt overvandtes i det
råstof-rige S med de efterspurgte metal- og
træprodukter. Under fi.-russ. vinterkrig
1939-40 støttedeS Fini. så vidt det kunne
gøres uden selv at indtræde i krigen;
talte under 2. Verdenskrig for nord.
sam-arb. også militært, bøjede sig 1941 for
ty. krav om troppegennemførsler, men
undgik krig; havde efter 1936 gennemført
oprustning. Socialdemokratiet gik under
kommunistisk fremgang tilbage, men
bevarede lederstillingen; Højre (Bagge,
Domö) gik tilbage, mens det liberale

44x8

Folkeparti (Ohlin) gik frem. 1945 ren
soc.dem. regering, fra 1946 under ledelse
af Erlander. Ved valg 1948 hævdede
soc.dem. trods tilbagegang i mandater
ledende stilling og regeringsmagt;
Folkepartiet havde stærk fremgang og blev
ledende oppositionsparti. Under
forhandlinger med No. og Da. 1948-49 tilbød
S nordisk militæralliance, men ville
modsat No. ikke knytte sig fast til USA og
Engl. (bl. a. af hensyn til Fini.). Derimod
havde S 1947 sluttet sig til
Marshall-planen.

Sveriges för’fattareförening, stiftet
1893. Varetager sv. forf.s ideelle og økon.
interesser. 1948: 422 medl.
Sveriges Rikes Lag [la:g] (sv. lag lov),
den sv. lovbog fra 1734, der (med
ændringer) stadig gælder.
Sveriges utsädesförening [’ü:tsæ:d3s-],
grl. 1886, har til formål at virke for
forædling og udbredelse af nye stammer af
kulturplanterne. S-s hovedsæde er Svalöv
i Skåne, hvorfra der er udsendt talr. nye
værdifulde stammer og sorter.
’Sverker, sv. konger: Sverker 1., reg. ca.
1130-56; udbredte kristendommen.
-Sverker 2., reg. 1196-1208, søn af Karl
7., fordrevet af Erik 10., søgte 1208-10
forgæves at genvinde tronen med da, hjælp.
Sverker-ætten, Sverker l.s slægt, sv.
dynasti 1130-1208 (Sverker 1., Karl 7.,
Sverker 2., Johan 1.), reg. skiftevis med
Eriks-ætten.
’Sverre (ca. 1151-1202), no. konge
1177-1202, påstået søn af Sigurd Mund, indsat
af birkebeinerne, fældede 1179 Erling
Skakke ved Nidaros, besejrede Magnus
Erlingssøn 1184, måtte derefter kæmpe
mod baglernes kongsemner. Holdt kirken
og stormændene nede.
’Sverris ’saga, kongesaga om Sverre,
1. del forfattet af den isl. abbed Karl
Jonsson (d. 1213), delvis i samarbejde
med Sverre selv. S er den betydeligste
kongesaga før Snorre.
swerve [’sværva] (eng: vige ud, dreje),
sport, den afdrift, som en roterende bold
får i luften. En bold swerver i samme
retning, som dens forreste punkt
bevæger sig mod under rotationen, s er en
følge af Magnus-effekten,
sveske (ty. zwetsche, af lat. damascena
(pruna) blomme fra Damaskus), betegn,
for 1) tørrede blommer. Blommen
dyppes i varm 1/2 % natriumhydroksyd i ’/«
minut for at fjerne vokslaget, skylles,
tørres i solen ei. i tromletørrer med varm
luft. Vigtige eksportlande: Frankr.,
California, Balkan; 2) blommesorterne
sveskeblommer, der er kendetegnet
ved de i reglen mørke, langagtige frugter,
hvis sten slipper frugtkødet.
Svétlå [’svjætla:], Karolina (pseud. f.
Jo-hanka Muzäkovä) (1830-99), £ech.
romanforfatterinde, Nerudas veninde, udg.
en lang række fremragende, tildels stærkt
spændende romaner i den realistiske
genre; emner fra landsbyliv og storby,
ofte antiklerikal tendens.
Sve’to’n(ius), Gajus (2. årh. e. Kr.), rom.
historieskriver; især kendt for De vita
Cæsarum, en saml. biogr. af de rom.
kejsere fra Cæsar til Domitian.
S.W.G., fork. f. eng. Standard Wire Gauge
[’ständad ’waia ’gæidä], lære til måling af
tykkelsen af tråd, metalplader osv.
’svi’belfisk (ty. Zwiebelfisch »løgfisk«,
blanding af fisk og løg), i bogtryk betegn,
for uorden i sættekassen,
svidning (sviening), 1) i tekstilindustrien
og svineslagterierne afbrænding af
udstikkende hår; 2) ved kul- og
trædestillation m. m. forkoksning ved relativt
lav temp. (kulsvidning); 3) overfladisk
forkulning af træpæle til værn mod svamp
ei. pæleorme.
sviekoks, lavtemperatur- ei. halvkoks,
koks, der fås ved svidning af stenkul (se
svietjære) i smalle jernretorter, som
udsættes for strålevarme (ikke direkte
flamme) ei. kontinuerligt i tynde lag
(f. eks. i roterovne), s brænder næsten
uden røg og anv. i Engl. som
letantændelige, røgfri koks til kaminfyring,
svie og smerte, erstatning for, kan
tilkendes en person, der har lidt legemlig
skade, hos den for skaden ansvarlige.

44X9

Til tryk september 1949.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1641.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free