- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4420,4421,4422

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - svietjære ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

svietjære

swingpjatte

svietjære, lavtemperatur-, ur- ei.
primærtjære, fås ved forsigtig tørdestillation,
temp. 500-550° (sviening) af stenkul, s
har en noget anden sammensætning end
stenkulstjæren, og dens bestanddele
antages at forekomme i kullene selv,
medens stenkulstjærens er dannet ved den
stærke ophedning af primærprodukter,
s indeholder især alifatiske kulbrinter og
fenoler, men kun ringe mængder
aromatiske kulbrinter og ingen naftalin ei.
antracen. Ved destillationen fås kun en
ringe mængde beg. Har i Tyskl. været
anv. til fremstilling af smøreolier.
Swift [swift], Jonathan (1667-1745), eng.
forfatter. Mest kendt som forf. til
Gullivers Travels (1726, da. Gullivers Rejser
1768), der skildrer G.s rejser til
eventyrlige lande, men samtidig er en bitter
satire over hele menneskelivet, S deltog
ivrigt i tidens litt., rel. og polit,
stridigheder, The Battle of the Books, A Tale of
a Tub (begge 1704) o. a. - Journal to
Stella (1710-13) viser S fra en mere
elskværdig side; det er breve, rettet til hans
elskede, Esther Johnson, som havde en
mangeårig forb. m. ham, uden at de
giftede sig. S døde sindssyg. (Portræt),
svig. En viljeserklæring siges at være
fremkaldt ved s, når den er foranl. v. bevidst
urigtige oplysninger fra en andens side, i
visse tilf. også, hvor denne har fortiet
omstændigheder, som ville have afholdt den
erklærende fra at afgive viljeserklæringen,
svigagtig fallit, ældre betegn, for forsk,
strafbare forhold i forbindelse med
konkurs, der påfører konkurskreditorerne
tab. Er i gældende ret afløst af reglerne
om skyldnersvig,
svikkel (ty. Zwick kile), blomsterstand,
som fremkommer ved undertrykkelse af
skiftevis højre og venstre sideskud på
gaffelkvasten. Den er som ung
spiralformet indrullet, som ældre minder den om
en klase.

svikmølle (ty. Zwicke knibtang), 1) i
spillet mølle den situation, hvorunder en
spiller ved at flytte en bestemt brik frem
og tilbage stadig påny kan danne mølle.
2) I overført bet. a) usikker tilstand,
b) uafbrudt række begivenheder.
Svikmøllen, da. satirisk årbog med
»Blæksprutten« som forbillede, udg. siden 1914.
svimmelhed (vertigo) betegn, populært
en række forsk, fornemmelser: sortnen
for øjnene, tyngde i hovedet, angst for
at gå over en gade o. a.; med. betegn, s
.en fornemmelse af, at legemet uvilkårligt
forskydes i forhold til rummet, særlig af
at omgivelserne ei. patienten selv
roterer. Gangen kan da blive usikker, som
hos berusede, s skyldes sædv. en
påvirkning af ørets buegange ei. nervebanerne
herfra til hjernen, men kan også skyldes
påvirkning af lillehjernen, der i forb. med
buegangene er organ for ligevægt og for
legemets orientering i rummet. Da dette
ligevægtsapparat er meget sensibelt, vil
selv en forbigående blodmangel i hovedet
ei. en stærk nervøs påvirkning kunne give
s, ligesom sværere lidelser af hjerne ei.
øre kan frembringe den. Behandlingen af
s rettes mod den tilgrundliggende
nervesvækkelse, blodmangel, ørebetændelse el.a.
svin ([Su’idae), zool., pattedyrfam. Ikke
drøvtyggende, parrettåede, snuden
forlænget til en tryne, der ender m. en flad
nøgen skive. Hjørnetænderne kraftige,
vokser hele livet, overmundens hos
hannen opadbuede; kindtænderne knudrede.
Føder mange unger. Hertil.foruden
tam-s, vild s, flods, vortes, hjortes og
navles.

Svineracer. Der forekommer et stort
antal s af meget varierende type,
størrelse og farve. Alm. skelnes iml.
spæk-racer, der er dybe, brede og fede, og
baconracer (kødracer), der er lange,
let-fede og kødfuldt. I Danm. er dansk
landrace (højt forædlet) nu næsten
enerådende, idet den anden benyttede race,
det store yorkshiresvin, formentlig højst
udgør 2% af svinebestanden. Svineavl.
I den alm. brugsavl går bestræbelserne
ud på at opnå store kuld af kraftige,
sunde grise, velegnede for slagteriet. I
eliteavlen, navnlig på svineavlscentrene,
må der derimod gøres et rationelt avls-

Jonathan Swift. P. E. Svinhufvud.

arbejde og udvalg med henblik på at
forbedre den forhåndenværende s-bestand;
herunder gennemføres regelmæssige
avls-optegnelser og bedømmelser for hvert
enkelt dyr, der anv. i avlen, ligesom
afkomshold regelmæssigt sendes til
forsøgsstationerne til kontrolfodring og
efterfølgende slagtebedømmelse, s-avlen er
fast organiseret og står relativt højt i
Danm. - Svinehold. Næst kvæget er s
Danm.s vigtigste husdyr; fra ældgammel
tid har man draget nytte af dets særlige
evne til af korn ei. a. fedtfattige
plantefodermidler at producere fedtrige
fødemidler (svinekød, flæsk, fedt). I Danm.
foretoges der en stærk udvidelse af
s-holdet jævnsides med udvidelsen af
kvægholdet og smørproduktionen i sidste
halvdel af forrige årh., idet det vigtige
biprodukt, skummetmælken, giver et
fortrinligt grundlag for en økon. produktion
af unge letfede slagterisvin (baconsvin).
Danm.s s-bestand, der i årene 1935-39
lå på ca. 3 mill. stk., indskrænkedes stærkt
under krigen (1942: 1,2 mill. stk.), men
var apr. 1949 nået op på 2,4 mill. stk.
Swinburne [’swinbamj, Algernon Charles
(1837-1909), eng. digter. Stod i forb. m.
Rossettis præraffaélitter, men var
overvejende klass. orienteret. Af hans af
samtiden meget beundrede digte kan
nævnes Atalanta in Calydon (1865) og Poems
and Ballads (1866), der forargede v. deres
sanselighed og oprørsånd. Desuden
dramer i elisabethansk stil og en del kritiske
arbejder, Shakespeare (1880), William
Blake (1868), der viser hans omfattende
kundskaber og ligesom digtene er holdt
i et ordrigt og svulstigt sprog.
’Svinbådarna, grunde i Øresund, ud for

Höganäs. Fyrskib,
svind, tekn., sammentrækning ved
støbning af f. eks. metalstøbegods (s =1-2%);
formen fremstilles derfor så meget større.
Svindrevner opstår ved uensartet
afkøling af støbegods.
Swindon [’swindan], by i SV-Engl. 0 f.
Severns munding; 68 000 indb. (1948).
Vigtigt jernbaneknudepunkt med store
værksteder,
■svindso’t, d. s. s. lungetuberkulose,
svindspændinger fremkaldes ved
uensartet svind i byggemateriale, s i beton
kan forårsage svindrevner.
Svineavlens Ledelse, Landsudvalget
for (nedsat 1931 af
landbrugsorganisationerne) har til opgave at tilrettelægge
svineavlens ledelse i Danm.
svineavlscentre, private
svinebesætninger, der af avlsledelsen anerkendes som
s, hvormed følger forsk, rettigheder og
pligter m. h. t. eliteavlen. I Danm. findes
ca. 260 s.

svinebørster, svinehår, især fra nakke
og ryg.

svinedifteritis, d. s. s. svinepest,
svineforsøgsstationer modtager svin til
kontrolfodring med efterfølgende
slagtebedømmelse (jfr. forsøgsstationer),
svinefylking, gl. nord., kileformet
slagorden (formet som et svinehovede).
svinekort udstedtes i Danm. 1933-40;
hver svineproducent fik udleveret et vist
antal s, som hver gav ret til levering af
1 slagterisvin. Svin uden kort afregnedes
ofte under halv pris. Ordningen
tilsigtede at nedbringe svinebestanden i
overensstemmelse med det kvantum bacon,
Engl. ønskede at købe.
svinelus (Haemato’pinus ’suis), stor lus.

Alm. på svin.
svinelæder, holdbart, rødgarvet læder,
der anv. til sadelmager-arbejde, bogbind,
handsker m. m.

svinemel, stærkt klid- og skalholdigt
affald fra møllerierne; bruges oftest som
svinefoder (jfr. bygskalmel).
Swinemünde [svi.-na’mynda], ty. navn på

byen Swinoujscie.
svinemælk (’Sonchus), slægt af
kurv-blomstfam. med gule blomster. 45 arter.
I Danm. findes 4 arter; skørtidsel ei.
ager s (S. arvensis) er et besværligt,
flerårigt ukrudt,
svinepest ei. svinedifteritis, ondartet,
smitsom sygdom, forårsaget af virus.
Den akutte s forløber som en
blodforgiftning, den kroniske hovedsageligt som
en ondartet tarmbetændelse med ostede
ei. skorpede belægninger. Lidelsen blev
i Danm. første gang konstateret 1887 i
de store svinehold ved Kbh.s
lossepladser; siden da kun få tilf. Dyrene kan
behandles med serum ei. vaccine, men
bliver i Danm. i reglen slået ned.
svineryg, søv., den forreste forhøjede del
af bakken.

Svineryggen, uoff. navn for
spadserestierne på dæmningerne omkr. St.
Jørgens Sø, Kbh. Navnet menes at hentyde
til gl. dæmningsprofil.
svineslagterier. Det første da. egl. s
opførtes 1879 i Holstebro; 1887 oprettedes
det første andels-s. 1949 fandtes ialt
82 s. (61 andels-s og 21 private).
’Svinesund [-sün:], indskæring fra
Skagerrak på grænsen ml. No. og Sv. 1946
indviedes den 420 m 1., 65 m h. S
vine-sundbro.

svinesyge (pasteurelHose),
infektionssygdom hos svin (mest yngre, men også
voksne), der, bortset fra de akutte
septiske tilf., hvor der er halsbetændelse
(strubehoste), ytrer sig ved en ondartet
lunge- og lungehindebetændelse; relativ
sjælden i Danm.
swing [swirç] (eng: sving), mus.,
udviklingsform af jazzen, opstået i 1930rne.
Bygger i endnu højere grad end jazzen
på de forsk, instrumenters improvisation.
Bruges også om den mod. dans og
dansestil (opstået omkr. 1935) til s-musik,
svingbro, bro, der kan åbnes for
gennemsejling af skibe, ved at midterpartiet
drejer sig omkr. et leje på en pille,
svingpillen. Der dannes derved to
gennemsej-lingsåbninger.
svingefeber, d. s. s. kalvek&tningsfeber.
svingefluer (Sep’sidiae), glinsende, sorte
fluer. Svinger med vingerne under
gangen. På gødning,
svingel [’sveVal] (ty. Schwengel), den
vægtstang, hvortil hestens træk igennem
skaglerne føres, og som sikrer, at
trækket er lige stort i de to skagler (i modsat
fald vil seletøjet trækkes ud af stilling),
svingel (af svinge) (Fe’stuca), slægt af
græsfam. med trinde småaks i top. Ca.
150 arter; i Danm. 7; fåre s (F. ovina)
er et tuegræs med børsteformede blade,
rød s (F. rubra) har udløbere, eng s
(F. elatior) dyrkes som fodergræs,
vildtvoksende på enge.
svingfjer, de kraftige, stive fjer, der
sidder på fuglevingens bagkant,
svinghjul, roterende hjul m. tung krans
til udjævning af uregelmæssig
arbejds-udvikling og -forbrug, især ved
stempel-kraftmaskiner,
svingkøller, zool., 1) de reducerede,
kølle-lign. bagvinger hos tovingede, 2) de
ligeledes reducerede forvinger hos
strepsip-terer.

svingning, fys., bevægelse frem og
tilbage ml. to yderstillinger, f. eks. af et
pendul ei. ved harmonisk s.
svingningskreds, elektr. kreds med spole
og kondensator. Energien svinger frem
og tilbage ml. disse,
svingningsstyrke, den største spænding,
et materiale kan tåle uendelig mange
gange, s bestemmes ved varighedsforsøg,
ved hvilke spændingen stadigt veksler
ml. en vis værdi og en lige så stor negativ
værdi.

svingningstal ei. frekvens, fys., antallet

af svingninger pr. see.
svingpille, tekn., d. s. s. drejepille.
’swingpjatte, udøver af en bestemt art
swingdans. Betegn, kom til Danm. fra Sv.
omkr. 1941. s dyrkede en outreret
danseform (lignende jitterbug) og kostyme

4420

4421

4422

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1642.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free