Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - svietjære ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
svingspolehøjttaler
svælgbremse
(snævre korte benklæder, lange jakker og
hvide uldsokker for herrer, jakke og
plisseret nederdel og hvide sportsstrømper
for damer).
svingspolehøjttaler, højttaler, hvor
membranens bevægelse fremkaldes ved
en trådspole i et magnetfelt.
svingtråde (cilier, flageller), glasklare
forlængelser af celleslimens yderste lag,
ek-toplasmaet, hos visse celler og encellede
væsner. Kan foretage rytmiske
bevægelser og derved give cellen
selvbevægelighed.
’Svinhufvud [-hü:vüd], PehrEvind(
1861-1944), fi. politiker. Jurist; fremtrædende
adelsmedl. af fi. stænderlanddag.
Ungfinne, deporteret til Sibirien 1914-17;
1918 bl. De Hvides ledere, knyttet til
Tyskl., gennemførte kongevalg af
hes-sisk prins. Maj-dec. 1918 rigsforstander;
afløst af Mannerheim, da S var for
ty.-orienteret til at vinde allieret tillid. Som
borgerlig-kons. leder dannede S 1930-31
reg., gennemførte kommunistforbudet
1931, optrådte forsigtigt mod
lappobe-vægelsen, skarpt mod soc.dem.,
præsident 1931-37. (Portræt sp. 4421).
’Svinkløv, skrivekridtklint NNØ f.
Fjer-reslev (v. Skagerrak).
Swinnerton [’swinstan], Frank (f. 1884),
eng. romanforfatter. Skildrer især
Londons fattige forstadskvarterer, f. eks.
Nocturne (1917, da. Aften-Nat-Morgen
1927). Som kritiker er S kendt f.
litt.-hist. The Georgian Literary Scene (1934).
Svinninge, da. stationsby
(Holbæk-Nykøbing S.); 980 indb. (1945). Til 1918
valgsted f. S folketingskredsen
(Tscher-nings og Kr. Pedersens kreds).
Swinoujscie [sjvino’ujsjtsjæ], ty.
Swine-miinde, fra 1945 po. by påUsedom, ved
udløbet fra Pommersches Haff; udhavn for
Szczecin.
Svinoy [’svinåi], da. Svinø, en af
nordøerne bl. Færøerne. Den høje klipperige
ø er ved en dalsænkning, der går fra
S-vig på østkysten mod V og som kun er
34 m o. h. delt i to dele; højeste punkt,
, 587 m, på den sydl. del. Hele arealet
27,35 km2, 33 800 indb. (1945).
Swinton and Pendlebury [’swintan an
’pændlbari], by i NV-Engl. NV f.
Manchester; 41 000 indb. (1948). Kulminer,
stor bomuldsindustri.
Svinø, da. navn for Svinoy, Færøerne.
Svir, flod i Sovj., afvander Onéga til
La-doga; sejlbar; vandkraftanlæg. Under
2. Verdenskrig trængte fi.-ty. tropper
frem til S 7.9. 1941; trængt tilbage v.
sovj. offensiv juni 1944.
Swissair [’swis-æ:r] (eng. swiss schweizisk
+ air(lines) luftruter), Schweiz’ nationale
luftfartselskab, grl. 1931.
Swithun [’swiöan, ’swi/?an] (d. 862), eng.
helgen, biskop af Winchester; hans
relikvier førtes til Stavanger i No.
’Svitzers Bjergnings Entreprise A/S,
Em. Z., da. bjergningsselskab, grl. 1833.
7 bjergnings- og 18 • bugserfartøjer på
3600 BRT. Virker især i skand. og eur.
farvande (Middelhavet).
Svizzera [’zvit:sera], ital. navn på Schw.
svogerskab, jur., relationen ml. to
personer, af hvilke den ene er ei. har været
gift med ei. har stået i forhold til en
slægtning af den anden.
Svold, efter isl. tradition et sted i Venden,
hvor Olav Trygvason år 1000 faldt i
søslag mod Svend Tveskæg.
Svolvær [’svålvä:r], no. ladested,
Nordland, på Ø-kysten af Austvågøy i
Lofo-ten; 3300 indb. (1946). Stor havn, der
søges af talr. fiskerfartøjer i fisketiden
4. 3. 1941 angreb af brit.-no. tropper, der
fangede nogle tyskere og evakuerede en del
af fiskerbefolkn. Befolkn. viste åben
sympati for Engl., hvorpå Terboven lod
foretage repressalier (1 dræbt; 7. 5. 1941 7
langv. tugthusdomme; ødelæggelser i S;
bøde på 100 000 kr.).
svovl, grundstof, kem. tegn S, atomnr. 16,
atomvægt 32,06, vf. 1,95-2,07, metalloid
nært beslægtet med selen, tellur og ilt.
s koger ved 445° og kan renses ved
destillation (svovlblomster), s findes i fl.
forsk, modifikationer, der har forsk, smp.,
men kan omdannes til hinanden
(rombisk, monoklint, plastisk og amorft s).
s har vidtstrakt anv. både som frit s,
som s-syrer og deres salte og i org.
s-forbindelser bl. a. i lægevidenskaben.
Stor bet. har s i havebrug, hvor det
(ofte tilsat et befugtningsmiddel) anv.
mod svampe, spindemider osv. på
planter, i dampform mod meldug i drivhuse;
frugttræer sprøjtes med s-kalkopløsning.
Vinfade og tomme frugtopbevaringshuse
desinficeres ved afbrænding af s, til
jorddesinfektion anv. s-kulstof, s findes
frit i naturen som et blødt, gult, rombisk
mineral med glasglans. Forekommer dels
i vulkanske egne, dels i gips og kalksten.
Vigtige lejer på Sicilien, New Zealand,
Java, i Japan, Louisiana, Texas og Chile.
Størstedelen af s udvindes af
sulfidmalme, særlig svovlkis, hvoraf bet. lejer
findes i Spanien ved Rio Tinto, i Italien,
i Norge v. Sulitjelma, i Frankrig, USA,
Tyskland v. Meggen a. d. Lenne,
Rammelsberg, og på Cypern.
Verdensproduktionen af s var i 1938: 7,6 mill. t,
hvoraf 4,5 mill. t vandtes af sulfidmalme.
Langt den største producent er USA.
svovlbakterier, bakterier, der findes i
svovlholdigt vand, og som v. hj. af et
grønt, klorofylligneride farvestof under
lysets indvirkning overfører ilt fra
kulsyre til svovlbrinte (ei. a. uorganiske
svovlforbindelser); herved udnyttes
kulstoffet til s-s ernæring, medens
svovlbrinten iltes til svovl (som aflejres i
bakterierne) og evt. videre til svovlsyre. Man
skelner ml. grønne og røde (purpur) s;
de sidste indeholder både et grønt og et
rødt farvestof.
svovlblomst(er) ei. svovlblomme, gult
pulverformet rent svovl. Fremstilles ved
destillation af svovl,
svovl’brinte, HtS, giftig, ildelugtende
luftart, opstår i naturen ved
forrådnelsesprocesser. Fremstilles ved behandling af
svovljern med saltsyre, s danner både
sure og normale salte (hydrosulfider og
sulfider). Sulfiderne findes meget udbredt
i jordskorpen, s er et vigtigt
adskillelses-middel for metaller). i den
kvalitativt-kem. analyse,
svovl’dioksy’d, S02,
svovlsyrlinganhy-drid, luftart, dannes ved forbrænding af
svovl ei. svovlholdige stoffer samt ved
ristning af svovlkis, s opløses i vand
(svovlsyrlingvand). Anv. til fremst, af
svovlsyre og i farvestofindustrien,
svovlfarvestoffer, gruppe af organiske
farvestoffer, der fås ved
sammensmeltning af forsk, organiske forbindelser, især
amino- og nitroforb., med svovl og
natriumsulfid. Anv. til farvning af bomuld
og udmærker sig ved stor lys- og
vaskeægthed.
svovlhat (Hypho’loma), slægt af
paddehatte med mørke sporer; knippe-s
(H. fascicu’lare), svovlgul af farve,
vokser alm. i knipper på træstød. (111. se
farvetavle Svampe),
svovljern, FeS, d. s. s. ferrosulfid.
’svovlki’s, FeSregulært,
pentagondode-kaedrisk, messinggult mineral med
metalglans og hårdhed 61/2. Forekommer i
små mængder i skifer, kalk osv. og som
store lejer i ældre formationer. Anv. til
fremstilling af svovlsyre. Ofte
kobber-holdig og anv. da som kobbermalm.
svovl’kulstof, d. s. s. kulstofdisulfid.
’svovlle’ver, blanding af forsk,
kalium-sulfider og kaliumtiosulfat. Leverbrun
masse, der opstår, når svovl smeltes med
kaliumkarbonat,
svovlmælk, hvidt amorft svovlpulver,
der opstår, når syre sættes til en
opløsning af et polysulfid.
svovl’oversyre, d. s. s,
peroksydisvovl-syre.
svovlregn kaldes regn, når den medfører
et gult svovlagtigt pulver. Pulveret
består ikke af svovl, men er et gulligt
blomsterstøv,
svovlrod (Peu’cedanum), slægt af
skærm-blomstfam. I Danm. vokser kær-s (P.
palustre) alm. i tørvemoser og enge.
svovlsur ammoniak, d. s. s.
ammoniumsulfat.
svovlsur kali, d. s. s. kaliumsulfat. Anv.
som gødningsemne over for planter, der
ikke tåler den alm. klorholdige
kaligødning. Sådanne planter er jordbær,
hindbær, agurker og en del frugtbuske.
Kartofler får den bedste kvalitet, når s
anvendes.
svovlsyre, HtSOt, den vigtigste
uorganiske syre. Ved iltning af svovldioksyd
(dannet ved ristning af svovlkis) med
kvælstofilte (blykammermetoden) ei.
luftens ilt (kontaktmetoden) dannes
svovl-trioksyd, der kan opløses i vand ei. s.
Ved destillation af denne opløsning fås en
ved 338° konstantkogende s indeholdende
98,5% //2S04 og 1,5% vand
(koncentreret s), vf. 1,84. Opløses svovltrioksyd i
s dannes rygende s. s er en tobasisk
syre der danner både normale og sure
salte (sulfater og hydrosulfater), s er en
meget stærk syre, den er iltende og stærkt
hygroskopisk, s anv. praktisk taget til al
kem. industri. Store mængder anv. til
fremstilling af superfosfat,
svovlsyreforgiftning fremkalder
ætsninger i mund og svælg; som modgift anv.
brændt magnesia ei. natron (se iøvrigt
første hjælp, sp. 1519 ff.).
Svovlsyre- & Superphosphat-Fabrik,
A/S Dansk, grl. 1892, fremst, svovlsyre og
superfosfat i Kalundborg, Fredericia og
Nørre-Sundby og ren svovlsyre i Kastrup.
Produktion af superfosfat 1948: 420 000
t. Koncernen omfatter også fabrikker til
oparbejdning af slagteriben og -affald
(A/S Blaakilde Mølles Fabrikker),
tjæredestillation (tagpap, vejmaterialer),
glasuldfabrik, kemikaliehandel (A/S for
Kemisk Industri); salgsafd.: Det Da.
Gød-nings-Komp. A/S. - S-s aktiekap. var
1948: 20 mill. kr., samlet arbejderstab
1000-1200, funktionærstab ca. 500.
svovlsyrling, HtSOt, kendes kun i
vandig opløsning. Saltene (sulfiter) har stor
tekn. anv.
svovltoning (tone farve), sepiafarvning
af fot. positiver (gaslys),
svovl’trioksy’d, SOt, svovlsyreanhydrid;
fast, hvidt stof. Fremstilles ved iltning af
svovldioksyd. Opløses i vand som
svovlsyre. Rygende svovlsyre er en opløsning
af s i koncentreret svovlsyre,
svulst, tumor ei. neoplasme, mere ei.
mindre skarpt afgrænset, fremspringende
ei. flad, knude- ei. knoldformet
fortykkelse eller dannelse på legemets
overflade ei. i dets indre organer; s er
opbygget af væv ei. celler, blandt hvilke de
ved betændelse forekommende celletyper
og vævsforandringer enten ganske
mangler ei. i hvert fald kun optræder som
uvæ-sentl., sekundære elementer, s kan opstå
ved abnorm vækst af enhver art af celler
og væv overalt på legemets overflade ei.
i dets indre, s-vævets vækst
karakteriseres ved, at det mere ei. mindre
fuldkomment unddrager sig indflydelse af de
vækstregulerende faktorer, der ellers
styrer udviklingen af organer og væv.
Nogen specifik, for s-væv karakteristisk
celletype eksisterer ikke. Efter det
kliniske forløb skelner man ml. godartede
(benigne) og ondartede (maligne) s. De
godartede er overordentlig alm. De
ondartede (kræft) falder i to hovedgrupper,
carcinom og sarkom,
svumning (beslægtet med svømme),
bestrygning med cementrig, flydende
mørtel.
svælgben, hos fisk de af gællebuerne
dannede, tandbe væbnede knogler, der sidder
v. indgangen til svælget,
svælgbremse (Cepheno’myia stimu’lator),
bremselignende flue, hvis larver, som
f. eks. rådyrets s, lever i næse og
svælg..Larverne udvikles i hunnens
kønsorganer og slynges af hunnen ind i
rådyrets næse, hvorfra de kravler op i
næse- og svælghule. Her bliver de, fast-
93*
4423
4424
4425
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
