- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4426,4427,4428

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - svietjære ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

svælget

svømmesnepper

hæftede til slimhinden, til de som
fuldvoksne, ca. 3 cm lange, løsner sig og ved
dyrets hoste slynges ud og falder til
jorden, hvor de forpupper sig. Sygdommen
forårsager hoste og afmagring, undertiden
døden, s forekommer adsk. steder i
Danmark.

svælget (farynks), rummet bag næse- og
mundhule, hvor luftvej og fødevej
krydses. Det deles i 3 afsnit: 1)
næsesvælgrum-met, der fortil går over i næsehulen, og
i hvis sidevæg indmundingen af det
eustachiske rør findes, 2)
mundsvælgrum-met, der afgrænses fra mundhulen af
ganebuerne og fra næsesvælgrummet af den
bløde gane, medens det nedadtil gradvist
går over i 3) strubesvælgrummet bag
struben. I s-s vægge findes megen
muskulatur, der tjenfer til dels at befordre føden
ned imod spiserøret og dels ganens
løftning, hvorved det undgås, at føden under
synkningen trykkes op i
næsesvælgrummet.

Svælget, farvandet, hvor Kongedyb og

Hollænderdyb mødes,
svælgkatarr (faryngitis) ytrer sig ved
rødme og hævelse af svælgets slimhinde
og ledsages ofte af forøget slimafsondring
og irritationsfornemmelse. Behandles i
alm. med lapispenslinger ei.
vibrations-massage.

sværd, blankt, huggende våben bestående
af klinge og greb med parerstang.
Bronzealderens s var stiksværd; fra æ. jernalder
kendes både krumme, enæggede hug-s og
lange, tveæggede s. Både det rom.
legio-nær-s »Gladius« og den frankiske
»Scra-masax« kendes fra nord. fund og
efterlign. s var fra bronzealderen mandens
vigtigste våben og fulgte ham i graven.
2) søv., (p. gr. af lighed med våbnet), stor
træ- ei. jernplade, som sænkes i vandet
på læsiden af fladbundede sejlfartøjer for
at mindske afdriften. Benyttes især i
holl. kufler.
Sværdborg-fundet, bopladsfund med
Mullerupkultur fra Sværdborgmose N f.
Vordingborg, udgravet 1917-18.
sværddans, identisk med krigskult.
sværddrager (Xipho’phorus ’helleri),
ml.-amer. tandkarpe. Hannens nederste
hale-finnestråler stærkt forlænget. Alm.
akvariefisk. Føder levende unger,
sværdfisk, fællesbetegn. f. 2 fam.
(Xi-’phiidae og Histiopho’ridae) af store fisk,

Almindelig sværdfisk.

beslægtet m. makrelfisk. Overkæben
sværdformet forlænget. Hertil den
almindelige s (Xiphias gladius), nu og da
i da. farvande, og de rundnæbbede s
(Histiophorus).
sværdformet, bot., kaldes et linieformet
blad, hvis plade er sammentrykt, så det
har ens venstre og hojre side, f. eks. Iris.
sværdlilje, d. s. s. Iris.
sværdridderne, gejstlig ridderorden,
stiftet 1202 af biskop A’bert af Riga. s, der
erobrede Livland, filt ved forlig m. Danm.
1220 S-Estland; gik 1237 op i tyske
orden, men stod under en særlig
landmester i Riga. Den sidste af disse,
Gotthard Kettler, antog Luthers lære
1562 og tog som hertug Kurland og
Semgallen som len af Polen,
sværdsiden (modsat spindesiden), gl.
slægtshist. betegnelse
for en slægts mænd,
hvor disse nedstammer
mand fra mand.
svärdsorden, sv.
militærorden, stiftet 1748.
7 klasser. s tildeles
sv. og udenlandske
officerer af hær og
flåde. Til s er knyttet
s værd tegnet for
underofficerer og sværdme-’
daillen for menige,
sværindustri (ty.
Sehwerindustrie tung- Svärdsorden.

442 6

industri), sammenfattende betegn, for
bjergværksdrift og’jern- og metalindustri,
sværmesporer, bot., formeringsceller, der
kan bevæge sig v. hj. af svingtråde,
forekommer hos mange alger,
sværmlinie, mil., rytterfylking ved
angreb til hest i spredt orden,
sværte (af svart sort) zool., d. s. s. sortand,

tekn. se bogtrykfarve og skokræm.
sværtevæld (svarte gøre sort + væld
kilde, planten mentes at
forurene vand) (’Lycopus),
slægt af læbeblomstfam. 7
arter, s (L. euro’pæus)
vokser alm. i Danm. på fugtige
steder. Blomsten har kun 2
støvblade,
sværtning, fys. talmål for
den mængde sølv, der ved
lysets indvirkning er
udskilt på en fot. plade, s
måles optisk som logaritmen til
opaciteten. Sværtningen 1 vil sige, at
pladen kun tillader ’/io af det indfaldende
lys at passere, s =2, passerer kun ’/looosv.
sværtningskurve ei. den karakteristiske
kurve f. en fot. plade angiver
sammenhængen ml. indfaldende belysning og
opnået sværtning. Når belysningen er

exponenng

ganske svag, fas kun slør, men overstiger
belysn. tærskelværdien, stiger
sværtningen først langsomt
(underbelysningsom-rådet), derefter bliver s en ret linie
(normalbelysning) for atter igen at krumme
ved endnu mere lys (overbelysning). Ved
meget stærk belysning vil sværtningen
igen aftage (solarisation), d. v. s. billedet
bliver positivt. Stejlheden af det
retlinede stykke kaldes pladens gradation
(gamma-værdi, stejlhed) og angiver, om
forh. ml. lys og styrke fotograferes
korrekt. Ved stejl gradation fås hårde
skygger.

sværvægt, sport, vægtklasse; i boksning
over 80 kg, i brydning over 87 kg, i
vægtløftning over 82’/j kg.
svæv, d. s. s. plankton,
svævebaner, person- og godsbaner, hvor
vognkassen hænger på en skinne ei. et
bæretov. (jfr. tovbaner),
svævefluer (’Syrphidae), fam. af fluer,
ofte bi- ei. hvepselign. Hannerne holder
sig svævende i luften på samme sted.
Lever af honning. Larverne ofte flade,
iglelign., på blade, hvor de æder bladlus;
andre i rødder, løg, rådne vegetabilier o. 1.
Svæveflyver-Union, Dansk,
Landssammenslutning af da.
svæveflyveklubber, stiftet 1934. S, der samme år
tilsluttedes DKDAS taltel948 ca. 30 klubber
med godt 700 medl.
svæveflyvning, flyvning uden motor,
d. v. s. glidning gnm. luften i svæveplan
med luftkræfter og tyngdekraft som
eneste påvirkning, s former sig, bortset fra
uddannelsen, der er ren glideflyvning, som
skræntflyvning (i opvinden over en
bakkekam), frontflyvning (i opvinden foran en
koldfront) og termikflyvning.
Svæveplanet bringes i luften ved gummitovstart,
spilstart ei. slæbestart efter automobil ei.
flyvemaskine. Ved at følge et bevægeligt
opvindsfelt foran en front ei. ved at
flyve fra den ene termiske opvind til den
anden kan der tilbagelægges store
distancer og opnås store højder, s drives
med skoleglidere, de mere velflyvende
overgangsplaner, ei. med rekordplaner.
Overgangs- og rekordplaner er normalt
udrustede med de alm. flyveinstrumenter

4427

evt. med blindflyvningsinstrumenter. s,
der dyrkedes allerede i slutn. af forr.
århundrede af flyvepionererne, bl. a. Otto
Lilienthal, sås første gang i Danm. 1903.
svæveplan (svæve- + aeroplan), motorløst
luftfartøj til svæveflyvning.

svøb, bot., de højblade, som omslutter
blomsterne i en tætblomstret stand som
hos kurve- og skærmplanter,
svøbetømmer, søv., lette, bøjede
træspanter til indv. afstivning af klædningen i
mindre træfartøjer,
svømmeblære, hos benfiskene det til
lungerne svarende organ, der kan opsuge
ei. afgive luft og derved muliggør det for
fisken at tilpasse sig til trykforskelle.
Hos de mere primitive benfisk står s i
forb. m. spiserøret. Adsk. fisk mangler s.
svømmedykker, fugl, der dykker ved at
svømme under vandet, enten v. hj. af
vingerne (pingviner, alke) ei. fødderne
(ænder, lommer, skarver, m. fl.),
svømmefod, hos vandlevende dyr et til
svømning tilpasset lem. s kan være
forsynet m. hud- ei. hårbræmmer, tæerne
forbundet m. svømmehud osv.
Svømmeforbund, Dansk (fork. DSvF),
siden 1937 afdeling under Dansk
Svømme-og Livredningsforbund.
svømmefugle, forældet fællesbetegn. f.
fugle m. svømmefod. Omfatter mange ikke
indbyrdes nærmere beslægtede arter,
svømmehal, egl. overdækket
svømmebassin, også hele komplekset, der
foruden s indeholder rum for’ varme og
kolde bade, motion, massage, frisør m. m.
s til konkurrencebrug skal være 33,33 m
lang, ca. 12 m bred, 1-5 m dyb og
indeholde ca. 1000 m3 vand.
svømmehud, hos vandlevende
hvirveldyr den hud, som forbinder tæerne,
svømmekrabber (Por’tunus), krabber,
hvis bageste par kropben er flade. Fl.
arter i Danm.
svømmende gulv, gulv, hvor slidlaget,
f. eks. gulvbrædderne, er således oplagt

på den bærende konstruktion, at lydens
forplantning fra og til gulvet hindres
væsentligt. Dette kan ske ved mellemlæg af
blødere stoffer, f. eks. stenuldsmåtter.

Svømme- og Livredningsforbund,
Dansk (fork. DSogLF), stiftet 1907.
Delt i 2 afd: Dansk Svømmeforbund,
hovedorganisation for
konkurrencesvømning, og Dansk Livredningsforbund. 1948:
28 008 aktive, 7010 passive medl.

svømmepungrotte (Chiro’nectes
’minimus), S-Amer. Lever ved ferskvand;
fiske-ædende.

svømmerhane, ventil, styret af en svøm

mende bold, der bevæges ved et
vædske-spejl. Ventilen åbnes ved en forud
indstillet vædskestand og lukkes ved en
anden.

svømmerikser (Helior1 nithes), orden af
tropiske sumpfugle. Langhalede,
spids-vingede, lappefødder. Beslægtede m.
vandhøns.

svømmerventil, d. s. s. svømmerhane.

svømmesnepper (Pha’laropus), rylelign.
vadere. Fortæerne ved grunden m.
svømmehud, ved spidsen m. lappet
hud-bræmme. Ses ofte svømmende. Lever af
små vandinsekter. Hannerne ruger og
sørger for ungerne, hunnerne mere præg-

4428

Lycopus
europæus.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1644.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free