Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - svømmeænder ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
svømmeænder
Sydafrikanske Union
tigt farvede, aggressive. Yngler v. arktiske
indsøer; under trækket på havet. Hertil
odinshane og thorshane. Visse arter
passerer under trækket Danm.
svømmeænder, fællesbetegn. f. ænder,
hvis bagtå mangler hudbræmme, som
ikke kan dykke, og som finder føden på
land ei. ved at rode på bunden af lavt
vand. De fleste lever af frø; tager dog også
en del smådyr. Hertil bl. a. gråand,
skeand, pibeand og krikand.
svømning, de arm- og benbevægelser,
hvormed man i vandet holder sig flydende
og bevæger sig fremad, s har været
dyrket fra de ældste tider og har i 20. årh.
undergået en stærk udvikl, på det
idrætslige område, s som sportsgren deles i
forsk, discipliner, f. eks. brystsvømning,
rygsvømning, butterfly, crawl, rygcrawl
og udspring.
Sy’agrius (d. 486), rom. hærfører, der
464-86 regerede i et uafh. rige i
NV-Gallien; slået af Chlodovech.
’Sybaris, achæisk koloni i S-Ital., grl. ca.
700 f. Kr.; indbyggernes overdådige liv
gav anledn. t. udtrykket syba’rit.
Ødelagt af Kroton 510 f. Kr.
Sybel [’zi:bal], Heinrich von (1817-95), ty.
historiker. Skrev om den fr. Revolution
(kritisk mod fr. frihedsideer), den ty.
rigsgrundlæggelse i 19. årh.
(Preussenbegejstring). Grl. 1859 »Historische
Zeit-schrift«.
Syberg, Anna (1870-1914), da. malerinde;
g. m. Fritz S; navnlig blomsterbill.,
repræsenteret i Fåborg Mus.
Syberg, Ernst (f. 1906), da. maler; søn a£
Fritz S, medl. af »Corner«;
repræsenterer i sit landskabsmaleri
nynaturalis-men.
Syberg, Fritz (1862-1939), da. maler; elev
af Zahrtmann; medl. af »Den Frie Udst.«
fra 1893; figurbill. bl. a. Dødsfald
(1890-92 kunstmus.), Aftenleg (1900, Fåborg
Fritz Syberg: Overkærby Bakke. 1917.
( Kunstmus.).
Mus.) og Foråret (1901, Hirschsprungs
Mus.), fynske landskaber, akvareller,
træsnit og tegninger, bl. a. til Historien
om en Moder, hvorfra S tillige hentede
motiverne til to store malerier i H. C.
Andersen-Hallen i Odense (1930-34).
Syd-, i geogr. navne, se også South-,
Southern (eng.) og Zuid (nederl.).
Sydafrikanske Union, eng. Union of
South Africa, kapholl. Unie van
Suid-Afrika [’y:ni fan ’söyt ’a:frika], brit.
Dominion, omfattende Kap-Provinsen,
Na-tal, Oranje-Fristaten og Transvaal;
1 223 740 km2; 11 418 000 indb. (1946),
deraf 2 373 000 hvide og ca. 7,8 mill.
bantunegre, resten indere, malajer,
kinesere og hottentotter. Af den hvide
befolkning taler ca. 1 358 000 (57 %) afrikaans,
ca. 932 000 (39 %) eng., ca. 6000 holl., ca.
49 000 andre sprog (1946). - Hovedstad:
Pretoria. Største byer iøvr.Johannesburg,
Cape Town og Durban. - Det indre er et.
svagt skålformet højland, hvis højeste
parti ligger mod 0 og kaldes Hooge Veld,
dets ophøjede rand Drakensberg. Fra
højslettens rand sænker terrænet sig i
terrasser (karroo) ned mod kysten.
Klimaet er overvejende subtropisk. Den
vestl. sydkyst har vinterregn, sydkysten
iøvr. helårsregn, resten af landet
sommerregn. Nedbøren er størst mod 0, mindre
i indlandet og meget ringe på vestkysten.
Plantevæksten er mod SV maki, i det
vestl. indland busksteppe, på Hooge
Veld savanne og på dennes østskråning
skov. Den hvide befolkning deles i boere,
som taler kaphollandsk, og englændere.
4432
Begge sprog er officielle. Bantunegrene
danner en arbejdsom, livskraftig race,
til dels i europæernes tjeneste. - Mønt,
mål og vagt: d. s. s. England. - Erhverv.
Landbrug og kvægavl er
hovednæringsveje. I vinterregnsområderne dyrkes
hvede, majs, eur. kornsorter, kartofler,
vin og frugt; på Hooge Veld dyrkes mest
majs og hirse, i det tropiske Natal tillige
durra, sukkerrør og te. 1947 var
høstudbyttet bl. a. 501 000 t hvede, 117 000 t
havre, 2 087 000 t majs og 299 000 t
kartofler. 1946 fandtes: 30,8 mill. får
(på de tørre savanner), 12,6 mill. stk.
hornkvæg (de regnrige, østl. egne) samt (1943)
6,2 mill. geder og 1,2 mill. svin.
Minedriften omfatter guld (370 650 kg 1946), kul
(23,5 mill. t (1948)), diamanter(l,8 mill. t
(1943)); desuden bl. a. asbest, kobber,
mangan, platin, sølv, tin, jern og krom.
Det vigtigste guldminefelt er Hooge Velds
nordrand i Transvaal, Witwatersrand.
Industrien er ikke tilsvarende udviklet,
men i rask vækst. Der udføres guld, kul,
diamanter, majs, sukker, frugt, vin m. m.
Jernbanenettet er veludviklet; 21 300 km
i 1943. - Historie. Koloniseret af Holl. fra
1652; holl. indvandrere opblandet m. fr.
huguenotter. Besat af Engl. 1795, afstået
af Holl. 1814, derpå eng. koloni. Især i
1830rne vandrede flokke af boere
nordefter og grl. de uafh. republikker Oranje
og Transvaal, som Engl. anerkendte i
1850erne, men annekterede 1877-81. I
Maalestok 1:80000000 Udarbejdelse: J Humlum
Sydamerika: plantegeografiske regioner. (Efter M. Vahl).
4433 4434
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
