- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4435,4436,4437

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - svømmeænder ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sydalperne

Sydslesvig

flg. år søgte Boerstaterne at vikle sig ud
af afhængighed af Engl., støttet til Tyskl.,
men efter 1895 fik Cecil Rhodes’ plan om
brit. saml. af Sydafr. støtte i London
(Jos. Chamberlain), og 1899-1902 førtes
Boerkrigen, der gjorde republikkerne til
eng. kolonier. I 1870erne og 1880erne var
zuluerne slået. Efter forhandl, ml.
boerne og engl. blev brit. Sydafr. 1910
gjort til dominion som S med tidl.
boerledere som Botha og Smuts som ledende
i reg. Det af Tyskl. 1884 koloniserede ty.
Sydvestafrika blev 1914-15 erobret;
yderliggående boeres oprørsforsøg 1914
(deWet) mislykkedes. 1919 blev ty.
Sydvestafrika mandat under S. Hertzog,
førstemin. 1924-39, arbejdede for
løsrivelse fra imperiet, men uden resultat,
og 1939 gennemførte Smuts tilslutn. t.
Engl. og krigserklæring mod Tyskl. Efter
1945 har S nægtet at anerkende tidl. ty.
Sydvestafr. som mandat, men kræver det
definitivt tilsluttet området. Efter
valgsejr 1948 dannede Nationalisterne under
Malan regering. (Kort se sp. 4429-31).

Sydalperne, eng. Southern Alps [’säöan
’älps], omkr. 3000 m h., sneklædte bjerge
langs V-siden af New Zealands sydø,
gennemskåret af dybe dale og søfyldte
lavninger.

Sydamerika, verdensdel, omfattende den
sydlige del af det amer. fastland;
17 950 000 km2, 96 mill. indb. (1945),
12,2% af alt land og 3,7% af verdens
befolkning. S begrænses af Stillehavet,
Panama-tangen, Caraibiske Hav og
Atlanterhavet (se farvekortet).
Stillehavs-kysten er i Sydchile en havnerig
skær-gårdskyst, iøvr. en havnefattig
længdekyst; bugten vedGuayaquil danner en af
de få naturlige ankerpladser. Ved Det
Caraibiske Hav skærer den lavvandede
Maracaibo-Golf sig ind.
Atlanterhavskysten har kun få indskæringer og gode
havne; vigtigste indgangsporte er her de
store, sejlbare floder. S har form som en
retvinklet trekant og har stor
terrcenlig-hed med Nordamerika: mod V de
vulkan-rige Andesbjerge, der er en fortsættelse af
N-Amer.s Cordillerer (højeste punkt:
Aconcagua, 7020 m); indenfor en lav
kystcordillere hæver sig indtil 3 høje
foldekæder med mellemliggende, ofte
afløbsløse højsletter (Quito’s højslette,
Titicacasletten o. a.). Mod 0 findes
svarende til Appalacherne Brasiliens
højland, Guayanas højland, og mindre
brud-bjerge i Argentina. Svarende til
Mississippisletten findes de store flodsletter
omkr. Amazonas, Orinoco og La
Plata-systemet. Ml. vendekredsene er klimaet
tropisk, fra vendekredsen til 40° s. br.
subtropisk og S herfor tempereret. Mod
V giver den kolde Perü-strøm kølighed og
tørke til Nordchiles og Perus kystegne.
-Befolkn. er tiltaget stærkt i de senere år
(fra 38,5 mill. i 1905 til 96 mill. i 1945).
S er hovedsagelig befolket fra S-Eur.;
skønsmæssigt udgør de hvide 35%, negre
og mulatter 15% og indianere og
mestit-ser 50%. I Brasilien er sproget
portugisisk, ellers overalt spansk; katolicismen er
den herskende religion.

sydamerikanske
ikke-angrebstrak-tat, den, system af ikke-angrebs- og
voldgiftsaftaler ml. latin-amer. stater,
indledet af den argent. udenrigsmin.
Saavedra Lamas 1933 v.
argentinskbrasiliansk pagt, siden udvidet tilMéxico,
Chile, Paraguay m. fl.

Sydaustralien, da. navn på South
Au-stralia.

Südbaden [’zy:tba:d3n], ty. land i den fr.
zone; 9900 km2; 1,2 mill. indb. (1946).
Hovedstad: Freiburg. Består af den del
af det tidl. Baden, der siden 1945 er
under fr. besættelse. Oprettet 1946.

Syd Carolina, da. navn på South
Carolina (se Carolina, South).

Syd Dakota, da. navn på South Dakota
(se Dakota, South).

Sydenham fsidnam], kvarter i S-London,
10 km fra City. Her lå det i 1936
nedbrændte Krystalpalads.

Sydenham [’sidnam], Thomas (1624-89),
eng. læge, kaldet »den eng. Hippokrates«.
Den vidensk. nosografis
(sygdomsbeskrivelses) grundlægger. Gav den klass.

beskrivelse af gigt, den første beskr. af
sankt veitsdans o. m. a. sygdomme.

Südfeld [’zy:tfælt], Max, ty. forfatter,
skrev under navnet Max Nordau.

Sydfynske Øhav, farvandet ml. Fyn,
Langeland og Ærø.

’Syd-Ge’or’gien, da. navn for South
Georgia.

Sydhavet, d. s. s. Stillehavet; øerne i S
kaldes Sydhavsøerne.

Sydhavskompagniet, brit.
handelskompagni, grl. 1711. Fik monopol på handel
på S-Amer. mod at overtage statsgælden,
som 1720 konverteredes i S-s aktier, hvis
kolossale hausse s. å. endte m. krak (the
South Sea bubble). S fortsatte handelen
til 1853.

Sydholland, da. navn på prov.
Zuidhol-land.

Syd Kap, eng. South East Cape [’sau/>
’i:st ’kæip], Tasmaniens S-punkt (43Vs°
s. br.).

Sydkinesiske Hav, kin. Nan-hai,
randhav ml. S-Kina, Bagindien, Indonesien
og Tai-wan. Nær Asien et
overskylnings-hav, mod SØ et indtil 5245 m dybt
ind-sænkningshav.

Sydkorset (Crux), stjernebillede, d. s. s.
Korset.

Sydlige Krone (Co’rona au’strina),
stjernebillede på den sydl. stjernehimmel.

sydlys, polarlys på den sydl. halvkugle.

Sydney [’sidni], New South Wales’
hovedstad, Austr.-s største og ældste by og
havn, grl. 1788. 1 484000 indb. (1947).
Eksport af landbrugsvarer, kul og guld.
Industri og trafikcentrum. Univ.,
radiostation og lufthavn. Ligger smukt ved
naturhavnen Port Jackson (1946: 5,6 mill.
NRT).

Sydney [’sidni], havneby, kulmineby og
jernindustriby på nordsiden af Cape
Breton Island, Nova Scotia, Canada;
28 000 indb. (1941). Kulbrydning 5-6 km
ud under havet; malm fra Newfoundland.

Syd-Orkney Øerne, da. navn for South
Orkney.

Syd-O’se’tien, autonomt område i
Georgien, Sovj., på Kaukasus’ S-skråning;
3700 km2; ca. 100 000 indb.

Sydow [’sy :dåu], Carl Wilhelm von (f. 1878),
sv. folklorist og prof.; har organiseret
indsamling af sydsv. traditionsmateriale
og stiftet en folkloristisk univ.-institution
i Lund; anses for nutidens kyndigste
folkemindeforsker. Foruden Våra
folk-minnen (1919) og Våra folksagor (1941)
har S skrevet fl. mindre afh. og bl. a.
påvist den keltiske indflydelse på nord.
mytol. og folketradition.

Sydow [’sy:dåu], Oscar Fredrik
(1873-1936), sv. embedsmand og politiker.
In-denrigsmin. 1914-17, leder for upolit.
fagministerium febr.-okt. 1921; medl.
af internationale kommission i
Sønder-jyll. 1919-20.

’Sydpacifiske bækken [-si-], sydl. og
mellemste del af Stillehavet, ca. 5000 m
dyb.

sydpol, 1) astron. Himlens sydpol er det
skæringspunkt ml. himmelkuglen og
verdensaksen (parallel med Jordens
rotationsakse), der ses over horisonten på den
sydl. jordhalvkugle. 2) geogr. Jordens s,
ligger i Antarktis, i 2765 m højde.
3) fys., den ende af en drejelig magnet,
som peger mod S.

sydpolarekspeditioner, ekspeditioner til
Antarktis. 1578 påviste Francis Drake, at
Ildlandet var en øgruppe, der afsluttede
det amer. fastland. James Cook påviste
1768-71 og 1772-75, at et formodet
Antarktis måtte ligge S f. polarkredsen; han
nåede 71° 10’ s. br. - 1840-41 fandt John
Ross Victoria Land, vulkanen Erebus,
isbarrieren i Ross Havet og nåede 78° 4’;
1841-42 undersøgte han igen Ross Havet
og nåede 78° 10’. De Gerlache foretog
1898-99 den første overvintring
indefrosset i isen, mens Borchgrevink foretog
den første overvintring på selve
Antarktis i nærheden af Kap Adare 1899-1900.
1907-09 ledede E. Shackleton en eksped.
til Mount Erebus m. m., nåede på
slæderejse 88° 23’ og opdagede, at der omkr.
sydpolen lå et isdækket plateau. 1909
fandt David den magnetiske pols
beliggenhed. 14. 12. 1911 nåede Amundsen Syd-

polen, kort før Scott (18. 1. 1912), der
omkom på tilbagevejen. Filchner
undersøgte 1911-12 Weddell Havet, Mawson
1912 Queen Marys Land og Kg. George
V.s Land og 1929-30 Kemps Land. Endv.
Shackletons eksped. 1914-17 og 1921,
Wilkins 1928, Ellsworths 1933 og Byrds
1928-30, 1933-35, 1939-41, 1946-47.
(Kort se Antarktis).

Sydpolarlandet, d. s. s. Antarktis.

Sydprøven, udsted i sydl. del af
Julianehåb distrikt; 250 indb. (1946).

sydpunkt, astron., meridianens
skæringspunkt med horisonten over himlens
sydpol, mods. nordpunkt.

Syd-Rho’de’sia, eng: Southern Rhodesia
[’säöan rou’di :zis], brit. koloni i det indre
SØ-Afr. ml. floderne Zambezi og
Limpopo; 389 360 km2, 1 777 000 indb.
(1946), deraf 82 000 hvide. S er et
plateauland, hvis centrale del, der ligger ca.
1600 m o. h. og har subtrop, klima med
sommerregn, er velegnet for eur.
kolonisation. Vegetationen er overvejende
savanne, den indfødte befolkning
bantu-negre, den vigtigste næringsvej landbrug.
Der produceres majs, tobak, appelsiner,
citroner, mejeriprodukter og æg.
Minedriften omfatter guld, kul, krommalm og
asbest. 1945 var der 2190 km bane,
2640 km motorvej. Hovedstad:
Salisbury. Skiltes 1923 fra Nord-Rhod. og fik
eget parlament (valgret f. alle eng.
undersåtter over 21 år) og ansvarl. regering.

Syd-Sandwich Øerne, da. navn for
South Sandwich.

Syd-ShetlandØerne, da. navn for South
Shetlands.

Sydsjællands Social-Demokrat, da.

soc.dem. dagblad, Næstved. Grl. 1889.
Oplag 1948: 10 000.

Sydslavien, da. oversættelse af ordet
Jugoslavien.

Sydslesvig, i 19. årh. betegn, f. sydligste
områder af Sønderjylland, nærmest egnen
omkr. og S f. Dannevirke. Efter
Nordslesvigs genforening m. Danm. 1920 blev
S alm. betegn, f. den del af
Sønderjylland, der var forblevet ty. (areal og
befolkn. se omstående skema). De vestl.
marskområder er fra gl. tid frisiske;
øvr. S var i middelalderen beboet af
danske (jfr. sted- og personnavne og
rester af gl. folkekultur), idet dog de
opr. tyndt befolkede strøg ml.
Dannevirke og Ejderen allerede før 13. årh.
befolkedes af ty. kolonister. Støttet til ty.
kirkesprog og admin.sprog foregik en
gradvis fortyskning af S, fra ca. 1800
navnlig af Angel, mens da. sprog hævdede
sig i de fattigere hedeegne (den da.
sprogtunge ml. Angel og friserområdet; også
her gradvis trængt tilbage, ligesom det
frisiske mål, men endnu ikke helt
forsvundet). Under den
da.-slesvigholsten-ske modsætn. efter 1830 sluttede befolkn.
i S sig overvejende til slesvigholstenerne.
Valg til d. nordtyske rigsdag 1867 viste
ty. flertal fra en linie S f. Flensborg t.N
om Tønder.

Mens danskheden hævdede sig i
Nordslesvig i den tyske periode 1864-1920,
svækkedes den afgørende i S, også i
Flensborg, der tidl. havde været et
midtpunkt f. danskheden. Afstemningen
14. 3. 1920 i 2. zone (nordl. S), gav
12 800 da., 52 000 ty. stemmer, og hele S
forblev under Tyskl. Selv om reglerne om,
at personer født i afstemningsområdet
havde stemmeret, gav tilrejsende ty.
embedsmandsbørn urimelige muligheder,
for at stemme, kan det ikke drages i tvivl,
at der var stort ty. flertal i S i 1920.
Grænsespørgsmålet syntes da efter da.
opfatt. løst definitivt. Trods det ty. flertal
havde danskheden i S 1920 vist sig
stærkere, end man kunne have troet efter
stillingen før 1914, og den viste sig
levedygtig efter 1920. Trods vanskeligheder
m. ty. myndigheder kunne da. skoler
åbnes; den lille dansksindede »Slesvigske
Forening« bestod trods tilbagegang, især
under presset i Hitlerperioden (1923:
ca. 9100 medl., maj 1945 formentlig ca.
2500). Under ty. pres sank elevtallet i da.
skoler i S fra 942 (1936-37) til 437 (1945).

Ved Tyskl.s sammenbrud 1945 overtog
brit. myndigheder admin. af Slesvig-

4435

4436

4437

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1647.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free