- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4438,4439,4440

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - svømmeænder ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sydslesvig

Sydslesvig

Holsten, der samtidig, og også i 1946,
modtog en mængde flygtninge fra
Øst-tyskl. (1947 regnedes, at 49,2% af S-s
befolkn. var flygtninge; jfr. nedenstående
skema). Under indtryk af
flygtningestrømmen, nøden og det sammenbrud,
det ty. styre havde ført med sig, foregik
i flg. tid et voldsomt omslag i den
hjemmehørende befolkn.s stemning; de da.
organisationer og skoler fik overvældende
til-slutn., og også bl. friserne viste der sig
nogen løsrivelsesstemning. Fra privat da.
side ydedes bet. støtte til skole og
kulturarbejdet og hjælp til de nødstedte
(gavepakker, bespisning af skolebørn). Nytår
1949 ca. 69 000 medl. i den da. Sydslesv.
Foren, (samt 5000 i Den Frisisk-Slesv.

Sydslesvigs befolkning.

areal befolkn. befolkn. hjemme- flygtn.*) flygtn.*)

km2 1939 1946 hørende*) % **)

Flensborg by....... 50 71 000 101 000 60 605 41 235 68,0

Flensborg amt...... 980 45 000 87 000 40 275 50 037 124,2

Sydtønder amt..... 843 46 000 83 000 45 875 40 172 87,6

Husum amt........ 861 47 000 84 000 44 608 40 757 91,4

Ejdersted amt...... 336 15 000 30000 14454 15 381 106,4

Slesvig amt........ 1058 78 000 134 000 69 961 69 552 99,4

Eckernførde amt____ 781 43 000 91 000 39 341 52 099 132,4

Rendsborg nørreamt. 247 38 000 61 000 34 511 28 699 83,0

Hele Sydslesvig... 5156 383 000 671 000 349 630 337 932 96,7
*) if. »Meddelelser om Sydslesvig«, maj 1947.
**) af hjemmehørende befolkning.

Kredsdagsvalget 24. 10. 1948. Forbundsdagsvalget 14. 8. 1949.

Stemmer Stemmer

tyske danske tyske danske

Flensborg by....... 31 581 30 352 34 502 27 151

Flensborg amt..... 37 292 8 245 37 579 7 146

Sydtønder amt..... 30 670 10 113 30 028 7 668

Husum amt........ 32 611 9 177 33 033 7 465

Ejdersted amt...... 10 584 3 957 10 986 3 742

Slesvig amt........ 53 132 16 245 57 283 12 669

Eckernförde amt ... 37 131 6 153 42 613 4 520

Rendsborg nørreamt 23 576 6 764 28 310 3 730

Holtenau.......... ? 1 150 ? 850

Hele Sydslesvig .... 256683 92 156 274334 75 386

Danske skoler i Sydslesvig 1949/50.
antal elever

Flensborg by

Duborgskolen........... 798

Folkeskoler............. 5 883

Børnehaver............ 195

Flensborg amt

23 skoler og 1 børnehave 1683
Sydtønder amt

19 skoler.............. 1091

Forening), skønt de materielle fordele i
form af da. madvarer var meget
begrænsede, og skønt bevægelsen mødte strid
modvind fra tyskernes, delvis også fra de
engelske myndigheders side. 1949
fandtes i S 73 da. skoler og børnehaver
med 14100 elever (jfr. nedenstående
oversigt og kort), men behovet var langtfra
tilfredsstillet. Valg til slesvigholstenske
landdag 20. 4. 1947 gav den da.
Sydslesvigsk Forenings kandidater ca. 99 000
stemmer, de ty. partier 188 000 i
Sydslesvig (iberegnet valg i4. kreds 18. 5.),
således 33% da. stemmer af hele befolkn.,
flygtninge iberegnet. Af hjemmehørende
sydslesv. befolkning har formentlig omkr.
ei. lidt over halvdelen stemt da. I Flens-

antal elever

Slesvig amt

13 skoler og 3 børnehaver. 3320
Ejdersted amt

3 skoler og 1 børnehave . 671
Husum amt

2 skoler................. 352

Eckernförde amt

1 skole................. 103

Hele Sydslesvig........ 14 096

borg var der, uanset
flygtningestemmerne, absolut da. flertal. Ved
kommunalvalg okt. 1948 fik ty. partier ca. 257 000
stemmer, Sydslesvigsk Vælgerforening
(s. m. den udskilte soc.dem. gruppe i
Flensborg m. v.) ca. 92 000; det absolutte
flertal i Flensborg tabtes. Valg til
forbundsdagen 14. 8. 1949 viste da.
tilbagegang (75 000 stemmer, 21,6% af alle)
(jfr. hosstående oversigt). Aug. 1949
offentliggjordes forslag til statut for det
da. mindretal og for friserne, efter
forhandl. ml. mindretallene og reg. i Kiel.

I Danm. var allerede under besættelsen
Dansk Samling i sine illegale blade gået
ind for S-s løsrivelse fra Tyskl. Ved
dannelsen af ministeriet Buhl (udenrigsmin.
Christmas Møller) udtalte ministeriet, at
grænsen lå fast. Imidlertid rejste der sig,
under indtryk af omslaget i S, især i 1946
en stemning for, at der fra da. side og
fra den da. regering skulle ydes de da.
sydslesvigere støtte til deres polit,
bestræbelser. Christmas Møller gik skarpt mod
grænseflytningstanker, men øvr. Kons. og
dele af Venstre, særlig statsmin. Knud
Kristensen, var mere aktivistisk indstillet.
Det hævdedes, at det var nødvendigt at
fjerne de mange flygtninge, der kunne
blive en trusel mod Danm.s grænse og
tilintetgøre danskheden i S, fremdeles,
at arbejdet f. danskheden var håbløst,
hvis der ikke stilledes en grænseflytning
i udsigt. Fra soc.dem. og rad. side
fremhævedes, at omslaget for en stor del
kunne være betinget af de bestående
nødstilstande, og at en så pludselig
omvendelse hos en befolkning, der gnm.
generationer havde været urokkeligt
tysk, næppe gik så dybt, at Danm. af
denne grund skulle rokke ved en grænse,
der var fastsat ved fri afstemning i 1920
og var blevet stående gnm. 2.
Verdenskrig og besættelsen. Selv om dele af S -s
befolkning vendte sig bort fra Tyskl. og
arbejdede for tilknytn. til Danm., kunne
man ikke tale om, at S blev da. i folkelig
forstand. Presset mod grænsen ville ikke
blive mindre af, at Danm. overtog S og
drev flygtningene til Holsten, snarere
omvendt. Bl. aktivisterne ønskede de
færreste en øjeblikkelig afstemning, idet det
indrømmedes, at det måtte vise sig, om
danskheden ville hævde sig også under
bedrede vilkår f. Tyskl.; men man
ønskede at åbne mulighed f. genvindelse af S
f. Danm. ved indføjelse af en
folkeafstem-ningsparagraf i en kommende ty.
fredstraktat; folkeafstemningen skulle først
foregå efter et antal år, som det f. eks.
var sket m. Saar-distriktet efter 1.
Verdenskrig. I hvert fald burde S admin. skilles
fra Holsten, og flygtningene fjernes. Det
påpegedes, at S var forholdsvis stærkere
bebyrdet m. flygtninge end andre egne af
Tyskland.

Som kompromis gennemførtes 9.7.
1946 en folketingsudtalelse om, at Danm.
både kulturelt og polit, ønskede at sikre
S-s dansksindede befolkningsdele frihed
og demokratiske rettigheder, og at Danm.
burde arbejde for flygtningenes fjernelse
fra S og søge at få del i de internat,
forhandlinger for at sikre de da. nationale
interesser, der er knyttet til en fremtidig
ordning af S-s forhold. 24. 7. 1946 sendtes
da. memorandum til den eng. reg. med
ønske om lempelse af optagelsesreglerne i
Sydslesvigsk Forening, med fremhævelse
af, at den da. hjælp t. sydslesvigerne ikke,
som påstået fra ty. side var den afgørende
årsag t. danskhedens fremvækst, og at de
dansksindede sammenslutninger burde
have fuld polit, ligeberettigelse m. de
tyske. I det eng. svar af 9. 9. s. å.
erklæredes, at optagelsesreglerne ville blive
mildnet (de herpå gennemførte
optagelsesregler føltes tilfredsstillende af de da.
sydslesvigere); men samtidig stillede
Engl. forslag, der i tråd med eng.
opfattelse af mindretalsproblemer i Eur.
sigtede mod en radikal afgørelse af
spørgsmålet; der foresloges enten udveksling af
mindretallene N og S f. grænsen,
folkeafstemning m. eventuel grænseregulering
ei. grænseregulering uden afstemning.
Engl. var villig til at drøfte alle 3
muligheder, men ønskede sagen hurtigt løst og

4440

Kort over Sydslesvig. De sorte signaturer angiver danske skoler 1949/50.

4438 4439

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1648.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free