- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4444,4445,4446

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sydslesvigsk Forening ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sygeforsikring

symfoni

sygeforsikring varetages i Danm. dels af
private selskaber, dels af anerkendte
sygekasser og sygeforeninger,
sygegymnastik, individuelt afpasset,
systematisk gymnastik for at opøve
bevægelser i led med indskrænket
bevægelighed ei. forat rette holdningsfejl.Udd. i s
foregår på kursus f. massørerog massøser.
Sygehjem, Københavns, oprettet 1859,
nu i Ordrup. Optager kronisk syge af
begge køn fra Kbh. og Frberg. 77 senge,
sygehus, d. s. s. hospital; især mindre

(provins) sygehus,
sygekasse, forening af ubemidlede, som
ved bestemte bidrag sikrer hverandre
hjælp i sygdomstilf. s, der er fagl. ei.
stedl. begrænset og har mindst 200 medl.,
kan offentl. anerkendes og modtage
tilskud. Som nydende medl. kan optages
personer, hvis indtægt og formue ikke
overstiger visse efter faglærte arbejderes
lønniveau regulerede beløb, og som er
arbejdsføre og ikke under 14 ei. over 40
år, ei. som har været medl. af statskontr.
sygeforeninger. Børn under 15 år
omfattes af forældrenes forsikring. Enhver da.
statsborger, der ikke er medl. af en
syge-forening ei. nydende medl. af en s, skal
være bidragydende medl. af en s. s-s
obligatoriske ydelser er lægehjælp,
sygehusbehandling, dagpenge, barselhjælp,
tilskud til livsvigtig medicin samt
begravelseshjælp. Desuden kan ydes tandpleje,
rekonvalescentophold, hjemmesygepleje,
tilskud til medicin, bandager, briller m. v.
For medl. af s sker sygehusbehandling til
halv takst, og kommunerne yder læge ei.
patient fri befordring. - Lovgivn. om s
stammer i Danm. fra 1892, nu optaget i
folkeforsikringsloven. - 1. 1. 1948: 1589 s
med 2,6 mill. medl., heraf 270 000
bidrag-ydende. Sml. udgifter 1947: 144,5 mill. kr.,
hvoraf 46,3 mill. kr. t. lægehjælp, 20,4
mill. kr. t. sygehusbehandl. (til nedsat
takst), 9,9 mill. kr. pengehjælp, og 13,4
mill. kr. t. medicinudg. Offentl. tilskud:
32,5 mill. kr.
sygepleje udøvedes i middelalderen af
munke og nonner. I de protestantiske
lande forfaldt s efter Reformationen,
indtil Th. Fliedner i 19. årh. indledte
sy-stemat. s ved oprettelse af
diakonissehuse i Tyskl. Moderne s grundlagdes af
Florence Nigh tingale, der omkr. 1860
på-beg. uddannelse af sygeplejersker og
reformerede s i London. - s-udd. er nu
3-årig i mange lande, i Danm. siden 1899,
og efter lov af 1933 beting, for, at man
kan opnå bevis som statsaut.
sygeplejerske. s-udd. på beg. i 21-28 års alderen og
er dels praktisk, dels teoretisk. Til
antagelse som sygepiejeelev kræves ingen
eksamen, men gode skolekundskaber samt
interesse og anlæg for gerningen.
Aldersgrænse for sygeplejersker i offentl. tjeneste:
60-65 år. I 1938 oprettedes v. Århus
Univ. fortsættelsesskole for ledende
sygeplejersker. Danm.s sygeplejerskestand er
organiseret i Dansk Sygeplejeråd.
Sygeplejeråd, Dansk, stiftet 1899,
faglig organisation f. statsautoriserede
sygeplejersker. Medlemstal: 18 500. Medl.
blad »Tidsskrift for Sygepleje«.
Sykes-Picot-traktaten [’saiks-pi’ko-J af
16. 5. 1916, hemmelig eng.-fr. aftale,
sluttet ml. den eng. politiker Sir Mark Sykes
(1879-1919) og Georges Picot, om deling
af tyrk. områder efter 1. Verdenskrig:
Syrien til Frankr., Palæstina,
Transjor-danien, Iraq til Engl. Godkendtes af reg.
trods arabernes ønsker og gennemførtes i
hovedtrækkene,
syko’fan’t (gr. sykofantés, af sy kon figen +
fainein vise), i det gl. Grækenland en
mand, som angav ulovlig figenudførsel
fra Athen, heraf bet. angiver, (falsk)
anklager.

syko’mo’r (gr. sykon figen + lat morus

morbærtræ), d. s. s. morbærfigentræ.
syl- (gr. syn med), sam-, med-,
syl, slankt, spidst stålredskab til stikning

af huller i læder o." 1.
Sylane [’syilana], sv. ’Sylarna, fjeldparti
på grænsen ml. No. og Sv.; højeste
punkt: Storsylen (1760 m).

syld [syl’] (oldn.), fodrammc, lagt af
fiasko, i træhus; syldsten: grundsten
(rå) derunder.

4444

’sylfer (nylat., navnet vist fra Paracelsus),
elementarånder, der behersker luftens
element; syl’fider er betegn, for de tilsv.
kvindelige ånder,
sylla’ba’rium (gr. syllabé stavelse), i nogle
sprog (f. eks. jap., assyr.) en skrift, hvis
enkelte tegn angiver hele stavelser,
syl’la’bisk sang (gr. syllabé stavelse),
sangmåde, hvor hver tekststavelse har
sin tone.

’syllabus (gr. syllabé hvad der
sammenfatter, stavelse), fortegnelse, register; anv.
især af den kat. kirke om en liste over
kætterske og skismatiske lærdomme.
Særlig kendt er Pius 9.s s af 8. 12. 1865,
vendt mod liberalismen, og Pius 10.s s
af 3.-4. 7. 1907 mod modernismen,
syllo’gisme (syn- + gr. logismos
tænkning), i logikken: en slutning med 2
præmisser, der indeholder et fælles led;
syllogi’stik, læren om syllogismer.
Sylt [zilt], ty. navn på øen Sild.
sylte (besiægtet med salt), ret af
svinehoved ei. andet mellemfedt kød, der koges,
krydres, overhældes med kødsuppe og
sammenpresses.
syltning, i videre forstand konservering
af frugt, i snævrere forstand kogning af
frugt med en koncentreret sukkerlage.
Sylwan [-’va:n],0//o(f.
1864),sv.litteraturhistoriker. Prof. 1901 (Göteborg). Sikker
metode og klar fremstilling kendetegner
S-s litt.- og kulturhist. afh. Svensk
litteratur vid 1800-talets midt (1903), Densvenska
versen 1-3 (1926-34), Den moderna
pressen (1906).

sylva’nit (af Transsy/vamen), (Au, Ag)
Te2, sølvhvidt mineral med metalglans;
guldmalm fra Rumænien, Australien,
N-Amerika.

Syl’vester, navn på 4 paver. - Sylvester
1. (pave 314-35), skal have døbt
Konstantin d. St. - Sylvester 2. (pave
999-1003), var lærd matematiker og logiker,
udbredte kendskab til arab. cifre. Ansås
siden for en troldmand,
syl’vi’n (efter den holl. læge Sylvius),
kaliumklorid, mineral, findes bl. a. i
Stassfurt.

’Sylvius, Franciscus de le Boé (1614-72),
holl. læge. Grundlægger af den
jatroke-miske skole. Som anatom kendt for sine
undersøgelser af kirtlerne og
centralnervesystemet,
syrn- (gr. syn med), sam-, med-,
sym., kem., fork. for symmetrisk,
symaskiner syr ved hj. af en overtråd, der
af nålen føres gnm. stoffet og på den
anden side danner en løkke, hvorigennem

Moderne elektrisk symaskine.

den på en spole anbragte undertråd føres.
Stoffet holdes på plads af en fjedrende
tryksko og føres frem af en riflet
fremfører. s drives ved hånd-, fod- ei. elektr.
kraft.

symbi’ose (sym- + gr. bios liv), bio!.,
samliv ml. to organismer til gavn for begge,
mods. snylteforhold, hvor kun den ene
part har gavn af samlivet. Eks.:
bælgplanternes s med knoldbakterier, s ml.
svampe og grønalger, hvorved der opstår
lavarter.

sym’bo’l (gr. symbolon kendetegn, af
sym-ballein sammenføje, sammenholde),
betød opr. kendetegn, mærke; spec.
sådanne, der var bevis på gæstevenskab,
slægtssamhørighed osv., f. eks. halvdelen
af ringe ei. terninger, som parterne delte
ml. sig og efterlod deres børn. De to dele,

der kunne føjes sammen, var da bevis på

forbindelsen ml. dem. Deraf den videre
rel. bet. af s: en repræsentativ genstand,

4445

der rummer samme liv og kræfter som den
større, tilgrundliggende helhed, og som
den er identisk med. Således s kal de
antikke guddoms-s forstås, der først
efterhånden blev til egl. gudebilleder. Senere
fik s bet. af sindbillede: et tegn, hvortil
der er knyttet en vis, vilkårlig vedtaget
bet., f. eks. kors, anker og hjerte som s
for tro, håb og kærlighed. - I teologien
betegner s en off. kirkelig erklæring om et
kirkesamfunds tro og lære
(bekendelsesskrift). Oldkirken talte om regula fidei;
i statskirkens tid bringer teol kampe
formulerede bekendelser frem. Tre er
især blevet stående: det apostolske, den
nikænokonstantinopolitanske og det
a-thanasianske symbol. I den kat. kirke
tilhører al s-dannelse siden 1870 alene
paven i kraft af hans ufejlbarhed. De
protestant, kirker har alle deres s, som de
dog stiller under skriften, mens de i
praksis har været dennes tolkningsregei. De
luth. s er samlet i konkordiebogen. I
Danm. gælder de tre gl. kirk. s (se ovenf.),
Den Augsburgske Konfession og Luthers
lille katekismus. De calvinske og
anglikanske kirker har deres særlige s
(sidstnævnte De Niogtredive Artikler),
symbo’lik (af symbol) 1) rel.hist.,
anvendelse af sindbilleder, både åndelige og
materielle, og læren om sådan anv.
-2) teol., den disciplin, der behandler de
forsk, kirkesamfunds bekendelser og riter,
symboli’se’re (fr., af symbol), fremstille
ei. forklare v. hj. af billedlige udtryk;
optræde som sindbillede,
symboli’se’ring (gr.), psyk., proces,
hvorved et givet fænomen opleves som
tegn på noget andet,
symbo’lisme 1) i litt. benævnelse på den
bevægelse, der i 1880erne opstod i Frankr.
som reaktion mod naturalismen og
par-nassisterne. Diplomaten Melchior de
Vogüé’s (1848-1910) i polemik mod Zola
fremsatte henvisning til den russ.
realismes »sjæl« (1883) blev en optakt til det
brud med den ydre virkelighed og den
overgang til indre, ofte mystisk farvet
fordybelse, som underMallarmés førerskab
(men forberedt af den
musikalsk-sugge-stive Baudelaire) er blevet kaldt s; det
skildrede er symbol for noget dybere
liggende, parnassisternes klarhed erstattes
af en anelsesmættet stemning,
versformerne frigøres fra hemmende klassiske
krav, og poesien gøres til ordmusik. Disse
bestræbeiser kulminerede genialest hos
Verlaine, dannede skole, også i Belgien
(Maeterlinck), og nåede i 1890erne til
Danm., hvor tidsskr. »Tårnet« (1893-94)
under Johs. Jørgensens red. blev et
symbolistisk manifest. En ty. digter med
tilknytning til s er Stefan George.
-2) i billedkunst en retning, opstået i
1880erne parallelt m. fr. digtning i
opposition til impressionismens
øjebliksopfat-telse, idet s opfattede virkeligheden som
en højere verdens symbol, s viste sig i
billedkunsten som en syntetisk,
stiliserende retning med et vist litt. tilsnit,
symbolofide’isme (symbol + lat. fides
tro), fr., prot. retning i teol., som hævder,
at den religiøse erkendelses begreber blot
er symboler, der dækker over en virkelig
tro (fides) på en bagved liggende
virkelighed. s-s repræsentanter er A. Sabatier
og E. Menegoz (1838-1921).
symboltvang, kirkelig forpligtelse på
symbolets bogstav. I 16. og 17. årh.
gennemført i de protestant, kirker til skade
for teol., der stagnerede, og troslivet,
dej-underkuedes. Nu forpligter man kun på
ånden (intentionen) i symbolet; men
denne skelnen ml. ånd og bogstav er i praksis
ikke let.

’symbolum apo’stolicum, lat. betegn.

for den apostolske trosbekendelse,
symfo’ni’ (gr. symfönia samklang) ital.
sinfo’nia, i den gl. gr. musik udtryk for,
hvad vi nu kalder konsonerende
intervaller. - Nu en mus. storform. Den ydre
form i en s er den samme som i en sonate,
blot med den forskel, at s er skrevet for
stort orkester. Den klassiske s, som den
kendes hos wienerklassikerne Haydn,

Mozart og Beethoven (nr. 1—4 og 7— 8),

har sin opr. i den gamle tresatsede, ital.
sinfonia (opera-ouverture).

4446

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1652.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free