- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4447,4448,4449

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sydslesvigsk Forening ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

symfoniorkester

Synge

symfoniorkester. Det klassiske s
(Beethoven) består af 2 fløjter, 2 oboer, 2
klarinetter, 2 fagotter, 2 horn, 2
trompeter, pauke og strygere (1. og 2. violin,
viola, violoncel og kontrabas), evt. med
1 "bas-basun. Medens der kun er 1
udførende musiker til blæserstemmerne, er
hver strygestemme besat med fl. Omkr.
1850 flk s endnu 1 fløjte og ialt 4 horn, 3
basuner, tuba og slagtøj. Det moderne s
har hertil føjet en tredie obo (engelsk
horn) og en tredie klarinet (basklarinet),
kontrafagot og harpe, evt. andre
instrumenter.

sym’fo’nisk, som ved form og
orkesterbehandling minder om symfoni. - s
digtning, et stykke programmusik i form af
et orkesterværk i een sats.
sym’fyse(r) (gr. symfysis sammenvoksen),
form for uægte ledforb. (synchondrose).
Findes som båndskiver ml.
hvirvellegemerne og ml. skambenene. Er opbygget
af fibrøs brusk, der med et tyndt lag
hyalin brusk er bundet til knoglen.
Bevægelsesudslaget i s er ganske ringe.
’Symmachos [-kos], oversætter af G.T.
til gr. ca. 200 e. Kr. Hans oversættelse
optoges i Origenes’ Hexapla.
’Symmachus [-kus],ß«/«/ui Aurelius (ca.
345-402), rom. retor, sidste forkæmper
for den hedenske rom. kultur mod
kristendommen.

symma’ki’ (syrn- + -maki), et ml. de gr.
stater i oldtiden afsluttet forsvars- og
angrebsforbund under den mægtigste
stats hegemoni,
symme’tri’ (syrn- -(- -metri), harmonisk
overensstemmelse ml. to
dele (især halvdele). - I mat.
siges to figurer at ligge
symmetrisk med hensyn til en
linie / (symmetriakse),
dersom der til hvert punkt i den
ene figur svarer et punkt i
den anden, således at / står
vinkelret på midten af deres
forbindelseslinie. Tilsvarende defineres
figurer symmetrisk beliggende med
hensyn til en plan (symmetriplan),
symmetriakse kaldes i krystallografien en
linie, hvorom krystalfladerne ligger
således, at hele krystallen ved 360°
drejning om s indtager samme stilling
(»dækker sig selv«) mere end een gang. En
totals-s giver identisk stilling 2 gange
under en hel omdrejning, en 3-tals-s
3 gange osv. I de 32 mulige
krystal-klasser (symmetriklasser) kan der kun
eksistere 2-, 3-, 4- og 6-tals-s.
symmetriplan kaldes i krystallografien
en plan, som deler en krystal i to
symmetriske halvdele, der ligger som
spejlbilleder af hinanden,
sym’me’trisk, i overensstemmelse med
symmetriens love. I kern. siges 1, 3 og
5-substituerede benzolderivater at være s.
symmetriske ligninger, mat., ligninger
med flere ubekendte, der ikke forandres
ved ombytning af de ubekendte.
Symonds [’simsnz], John Addington (1840
-93), eng. essayist og litteraturhistoriker.
Hovedværk The Renaissance in Italy
(1875-76). Biografier af Shelley (1878),
Sidney (1886), Ben Jonson (s. å.) og Walt
Whitman (1893). Ypperlig overs, af bl.a.
Benv. Cellini og Michelangelo.
Symons [’saimanzj, Arthur (1865-1945),
eng. forfatter og kritiker; digte påvirkede
af fr. symbolisme; kritiske studier bl.a.
Studies in Elizabethan Drama (1920).
sympatekto’mi’ (sympathicus + ektomi),
operation på det vegetative nervesystem,
hvorved dele af den sympatiske
grænsestreng fjernes,
sympa’te’tisk blæk (sen gr.
sympathéti-kös stående i vekselvirkn. med), blæk af
en sådan beskaflenh., at skriften er
usynlig og først bliver synlig efter speciel
behandling, f. eks. opvarmning ei. kem.
påvirkning. F. eks. giver en opløsning af
koboltklorid det næsten farveløse
vandholdige "klorid, der ved opvarmning
afgiver sit krystal vand og bliver blåt.
sym’pathicus (nylat., af gr. sympathein
lide ei. føie med), del af det vegetative
nervesystem, består af nervecellegrupper
i rygmarven, fra hvilke der udgår
nervetråde til en række ganglier, som danner

4447

den såkaldte grænsestreng på hver side af
hvirvelsøjlen. Fra grænsestrengen udgår
tråde til alle blodkar og organer,
sympa’ti’ (sym- + -pati), medfølelse,
velvilje, interesse, gensidig (uforklarlig)
sammenhæng; sympa’te’tisk ei.
sym-’pa’tisk tiltalende; sympati’se’re, føie
velvilje overfor,
sympa’timidler, lægemidler, hvis
formodede virkning skal skyldes overnaturlige
egenskaber, der står i »sympatisk«
forhold til patienten,
sym’pa’tiske nervesystem, d. s. s.

sympathicus.
sympa’tistrejke, arbejdsnedlæggelse til
støtte for en udbrudt strejke i et andet
fag ei. område.
Sym’po’sion (gr: drikkegilde, af sym- +
pösis drik), titel på dialog af Platon,
hvori berettes om et drikkegilde, hvis
deltagere (filosoffer og digtere; bl. a.
Sokrates og Aristofanes) efter tur og
udfra forsk, synspunkter holder en tale
om kærligheden. Deraf s ei. (lat.)
symposium, en faglig (mundtlig ei. skriftlig)
konference, hvor et bestemt emne søges
belyst ud fra forsk, synspunkter,
symp’to’m (gr. symptöma tilfælde),
kendetegn, sygdomstegn,
sympto’ma’tisk (af symptom), som er

kendetegn; karakteristisk,
syn ei. synssansen anses i alm. sammensat
af flere: lyssans, formsans,’farvesans o. a.
- Lyssans er evnen til at erkende lys fra
mørke. I nær relation til den står
klar-hedssansen, evnen til at skelne forsk,
lysintensiteter. Formsansen prøves ofte
ved evnen til at læse bogstaver. Til en
fuldstændig undersøgelse af øjets s hører
også en undersøgelse af synsfeltet og
farvesansen. At man har to øjne bevirker
dels, at det samlede synsfelt bliver større,
dels at afstandsbedømmelsen bliver langt
bedre.

syn- (gr. syn med), sam-, med-.
syna’goge(gr. synagoge, egl: sammenføren;
deraf: forsamling(shus)), det jød. guds-

Synagogen i Amsterdam. Ca. 1600. (Efter
samtidigt stik).

tjenestehus, hvor jødernes gudstjeneste
siden eksilet i Babylon er foregået med
skriftlæsning og bøn.
syn’aps(is) (gr: sammenknytning),
forbindelsen ml. udløberne fra 2 nerveceller,
synar’throse (syn- + arthro- + -ose),
uægte led.

synchondrose [-kon’droiss] (syn- +
chondro- + -ose), uægte ledforbindelse,
bestående af brusk,
syncyti’o’m [-sy-] (syn- + gr. kytos
hulning + -om), chorionepitheliom ei.
deci-duom, en meget ondartet svulst, der
hyppigst udvikler sig fra mola; kan dog
forekomme hos mænd på basis af
misdannelse i testis, s producerer uhyre
mængder af choriongonadotropin.
syncytium [-’sy-] (syn- + gr. kytos
hulrum), en af fl. -sammensmeltede celler
dannet enhed, en mangekernet dannelse,
synd, det religiøse udtryk for afstanden ml.
mennesket og Gud; opfattes dels som en
tilstand (habitus) og dels som
enkelthandlinger ei. synder (actus). s-s opr.
menes at skyldes menneskets frie vilje
ei. djævelen; enkelte mystikere og filos.
lægger den helt tilbage i Guds eget væsen,
syndebuk, buk, som på den jød.
forsonings-dag blev drevet ud i ørkenen, efter at
ypperstepræsten havde lagt folkets synder
på den. s bruges nu om en, der må bøde
for andres fejl.
syndebænken, bænk bagest i kirken, hvor

4448

åbenbare syndere tidl. sad, indtil de véd
offentl. skrifte var genoptaget i
menigheden.

Syndefaldet. Fortællingen om Adams og
Evas overtrædelse af Guds bud i
Paradiset (l.Mos. 3) er ment som en
forklaring på syndens opkomst i en ellers
fuldkommen verden,
syndesmolo’gi’ (syn- + desmo- + -logi),

læren om knoglernes forbindelser,
syndes’mosis (syn- + desmo- + -osis),
uægte ledforbindelse af fibrøst bindevæv.
Syn’de’ticon (af gr. syndetikös tjenlig til

at forbinde), flydende fiskelim.
Syndfloden (mh\.y. sinfluot,sS sin uafbrudt
4- fluot flod). Sagnet om en stor vandflod,
der oversvømmer verden, forekommer i
alle verdensdele, men kendes spec. fra de
vestasiat, folk og Biblen. Det må i sin
opr. være en kultmyte. G. T.s beretning
om S fortæller om Noa, der reddedes fra
undergangen, idet han efter Guds
befaling havde bygget et kasselign. skib,
arken, som kunne rumme ham, hans
familie og eksemplarer af alle dyr, for
at livet kunne fortsættes påny efter S-s
ophør.

’syndicus (lat., af gr. syndikåzein være
meddommer), jur. embedsmand, navnlig
en bys juridiske rådgiver,
syndika’lisme (fr. syndicat fagforening,
af gr. syndikos jur. hjælper, medl. af
em-bedskollegium (senere: af anden
sammenslutning)), revolutionær
arbejderbevægelse, der opstod i Frankr. i 1880erne i
opposition til de moderate, soc.dem.
fagforeninger. Bl. dens teoretikere er Georges
Sorel. s kræver hensynsløs klassekamp,
ført gnm. lokale fagf. for alle fag samt
gnm. store industriforbund under anv.
af hyppige strejker, boykot, sabotage
m. m. med det endelige formål at
omstyrte kapitalismen ved generalstrejke
Derimod går s imod deltagelse i
parlamentarisk politik, s vandt stor udbr. i
Frankr. og senere især i Ital. og Spanien,
men gik efter 1920 stærkt tilbage t. fordel
for kommunismen. Anarko-s er en med
anarkismen kombineret s.
syndi’ka’t (fr., fra gr., jfr. syndikalisme),
1) fælles afsætn.organ for et kartel; 2) i
børssprog konsortium af kapitalister;
3) en syndicus* embede,
syndsforladelse, rel. udtryk for Guds

tilgivende nåde.
sy’nedrium (gr.-lat: forsamling, af gr.
(oi) synedroi de der sidder sammen),
jødernes øverste råd på N.T.s tid, bestod
af ypperstepræster, skriftkloge og ældste,
i alt 70, foruden den fungerende
ypperstepræst, som var formand. Det havde
domsret, dog ikke til afsigelse af
dødsdomme.

sy’nekdoke (syn- + gr. ekdoché optagelse),
stilistisk figur, en slags metonymi, men
med navneombytning i henh. til omfang
o. 1. (ikke i henh. til kausalforhold), f. eks.
»dette bryst« i st. for »jeg« (del for
helhed), »han føder fugl« i st. for »fugle«
(enhed for flerhed); også typer som art
for slægt, individ for art, abstrakt for
konkret (og omvendt),
syne’ki’ (gr. synécheia sammenhængen),
sammenvoksning af øjets iris med linsen
ei. andre dele.
syner’gi’ (gr.), samarbejde. Bruges i med.
om samarbejde af 1) organer, særlig
muskler, ei. 2) lægemidler i organismen,
syner’gider (gr. synergia samarbejde,
medvirken), i bot. visse celler i den modne
kimsæk, beliggende ved siden af ægcellen,
syner’gisme (gr. synergismås medvirken),
den teol. opfattelse, der lader mennesket
være medvirkende i frelsesprocessen.
syner’gister (syn- + gr. érgon arbejde),
muskler, der samarbejder under udførelse
af en bevægelse ei. til fiksering af et led.
synga’mi’ (syn- + -garni), kønscellernes
forening, der efterfølges af deres kerners
sammensmeltning, d. såk. karyogami.
Synge [siTj], John Millington (1871-1909),
irsk forfatter, en af de betydeligste inden
for »The Celtic Revival«. Bosat på Aran
Islands, der gav stof til alle hans dramer,
f. eks. The Shadow ofthe Glen (1903), The
Well ofthe Saints (1905) og The Playboy
of the Western World (1907) (I Sandhed
en Helt).

4449

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1653.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free