Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sydslesvigsk Forening ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
syngemester
syreradikal
syngemester, ældre betegn, for korlederen
på Det Kgl. Teater,
syngestykke, sangspil ei. syngespil (ty.
Singspiel), et dram. arbejde af lettere art
og munter karakter, i hvilket sang og
tale veksler med hinanden. Opstod omkr.
midten af 18. årh. i Frankr. og Tyskl.
Indførtes i Danm. af J. A. P. Schulz,
synkende fond,økon. d. s. s. sinkingfund.
synkli’na’l (syn- + gr. klinein bøje), geol.,
foldede lag, danner en pedadvendende
fold.
synkningsprøve, prøve til bedømmelse
af plastisk ei. vådere betons ei. mørtels
konsistens på byggeplads,
syn’kope (gr: afhuggen), 1) sprogv.,
vokaltab ml. konsonanter som i ’sgu’ af ’så
Gud’. 2) mus., betoning af en tone på en
normalt ubetonet taktdel, samtidig med
at tonen overbindes til den næste
betonede taktdel.
synkre’tisme (gr. synkrétizein forene sig
(egl. om kreterne)), anv. om 1) en
sammenslutning af divergerende synspunkter,
2) religionsblanding af enhver art, 3) flere
(især J. Callisens) forsøg på at forlige
konfessionerne efter Reformationen, 4)
sprogvid. fagudtryk for et sammenfald
af fl. funktioner i een gramm. form, f. eks.
den lat. kasus ablativ, der dækker både
egl. ablativ og instrumentalis,
syn’kro’n (syn- + -kron), samtidig,
synkroni’se’ring (af synkron), i
filmsproget den proces, at en stum film
underlægges lyd, ei. en talefilm underlægges
med anden tale end den opr. (i Frankr.
bliver f. eks. næsten alle udenlandske film
eftersynkroniseret, d. v. s. underlagt
fr. tale).
synkro’nisme (syn- + gr. chrönos tid),
samtidighed. Synkro’nistisk
fremstilling: hist. skildr., der sammenfatter
samtidig udvikling i større områder uden
at opdele fremstillingen i enkeltlandes
udvikling.
Radiotekn. Ved s vil f. eks. to roterende
aksler stadig indtage bestemte stillinger
i forhold til hinanden under
omdrejningen. Ved fjernsyn bevirker s, at
lyspletten på modtagerens skærm bevæger sig
i takt med den skanderende stråle på
sendesiden.
syn’kro’nmotor, vekselstrømsmotor,hvis
omdrejningstal er konstant og kun
afhængigt af forsyningsnettets periodetal.
s består af en stator med
vekselstrøms-bevikling og en rotor med
jævnstrøms-fødede elektromagneter,
synkrono’sko’p (synkron + -skop),
apparat, der viser, om to
vekselstrømsgene-ratorer har samme periodetal og fase,
således at de kan sættes i paralleldrift,
syn’kro’nu’r, elektr. ur, hvis gang er
bestemt af periodetallet i det
vekselstrøms-net, hvortil det er forbundet, idet dets
visere drives af en lille synkronmotor.
’Synnøve, no. helgeninde, se Sunniva.
syno’da’lforfatning, en kirkeordning
med synoder som grundlag og øverste
myndighed. Mest udbredt i reformerte
kirker.
sy’node (gr. synodos møde), 1) d. s. s.
koncil; 2) Den Helligste Regerende S,
1721-1917 Rusl.s øverste kirk. organ.
Genoprettet 1945 som Den Hellige S,
men uden statens indblanding; 3) betegn,
for en række luth. kirker i Arner, og der
d. s. s. kirke,
sy’no’disk (gr. synodos møde), 1) rel.,
stammende fra en synode; 2) astron.,
hvad der hidrører fra en konjunktion,
spec. en periode med to på hinanden
følgende konjunktioner af samme
himmellegeme (måne, planet) med Solen,
syn og skøn, bevismiddel under en
retssag; består i, at særl. beskikkede personer
(syns- og skønsmænd) afgiver en
skriftlig udtalelse om et vist forhold, i
alm. efter forudgående besigtigelse. Efter
omstændigh. vil syns- og skønsmændene
komme til at afgive en supplerende
mundtl. forklaring for retten,
syno’ny’mer (syn- + gr. önyma navn),
helt ei. næsten enstydige ord, såsom råbe,
skrige, hyle osv.; synony’mik er læren
om sådanne ordgrupper, der ofte til
praktisk brug sammenstilles i
synonymordbøger.
sy’nopse (syn- + gr. öpsis syn), vidensk.
betegn, for udg. af kildeskrifter, hvori
kilder beslægtede i ordlyd for
sammen-lign.s skyld aftrykkes i parallelle
kolonner. Ordet anv. især om sådanne udg. af
Matth., Mark. og Luk. Ev. og derfor
også om disse Ev. under eet. -
Overensstemmelse i rækkefølgen af fortællinger
og i ordlyd krydses i de tre Ev. af
påfaldende forskelligheder. Forklaringen
herpå søges i tokildehypotesen, if.
hvilken evangelisterne ikke er selvstændige
forf., men redaktører der har
samarbejdet to skriftl. kilder (en samling Jesusord
og en beretning omtr. som Mark. Ev.). I
de senere år suppleres denne teori af
formhistorien, der hævder, at mundtlig
overlevering (evt. mindre saml.) af
Jesus-ord og -fortællinger, fortalt som led i
forkyndelsen, er den opr. kilde for Ev. If.
denne opfattelse kender vi
urmenighedens forkyndelse om Jesus, men kan ikke
deraf opbygge en Jesusbiografi i moderne
forstand.
sy’nopsis (syn- + gr. öpsis syn), i
filmsprog betegn, for et kort
manuskriptsammendrag, angivelse af handlingsgangen i
hovedtræk osv.
sy’noptisk (syn- + gr. öpsis syn), som
yder et overblik; kortfattet,
synoptiske evangelier, Matthæus,
Markus, Lukas (synopse),
syn’ovia (syn- + lat. ovum æg), led vædske,
syno’vitis (synovia + -itis), betændelse i
den indvendige ledkapsel (synovialis).
Ofte findes afsondring i ledhulen af fibrin
ei. klar, gullig vædske (hydarthron) ei.
materie (pyarthron). s kan skyldes
læsioner ei. bakterier, og forekommer bl. a.
ved tuberkulose, gonorré, syfilis m. v.
synsbedrag, synsoplevelse, der strider
mod virkeligheden. Et eks. er den såk.
Müller-Lyers illusion, hvor ab synes at
være længere end den faktisk nøjagtig
lige så lange bc.
synsceller, de lysopfattende sanseceller i
øjets nethinde, stav- og tapceller,
synsfelt, 1) det område, som kan ses med
eet øje, uden at blikretningen ændres;
2) for et optisk instrument det område
af objektet, som instrumentet afbilder,
s angives ofte ved vinklen ml. strålerne
til områdets rand.
synsforretning, jur., besigtigelse med
det formål at tilvejebringe bevis for et
vist forhold,
synskhed, d. s. s. clairvoyance,
synsnerve (nervus opticus), nerve, der
begynder i nethinden og ender i hjernen,
hvor begge s krydser i chiasma.
synsnervesvind ei. opticusatrofi,
øjensygdom, der let kan erkendes med
øjenspejl p. gr. af synsnervens hvide farve,
synsorg anet (organon visus) omfatter
øjeæblet, øjelågene og tåreapparatet,
synspurpur, farvestof i nethinden,
synsstyrke, øjets, ei. synsskarphed,
angives i fysikken ved den mindste vinkel,
der må være ml. lysstrålerne fra to
punkter for at disse netop kan adskilles, s er
for normale øjne ca. 1 bueminut. I med.
prøves s ofte ved læsning af bogstaver
ei. tal (formsansprøve) og udtrykkes i
brøk. s 6/is vil f. eks. sige, at undersøgte
i 6 m afstand ikke ser mere end en
normal person kan se i 12 m afstand,
synsvidde, den største afstand, hvorover
man endnu kan skelne en genstands
konturer. s ei. sigtbarheden er et vigtigt
meteor. element. *
syn’taks (gr. syntaksis samordning),
ord-føjningslære, den del af gramm., der
beskriver brugen af de gramm. former og
sætningsdannelsen; syn’taktisk, som
vedr. syntaks,
syn’ta’ner er syntetiske garvemidler. De
vigtigste er 1) hjælpegarvestoffer indeh.
sulfonsyregrupper, 2)
kombinationsgarve-stoffer mindre sure end 1) og 3)
erstat-ningsgarvestoffer indeh. fenolgrupper,
syn’taver, syntetisk fremstillede taver
(fibre).
syn’tese (syn-+ tese), 1) filos.,
sammenfattende virksomhed ei. resultatet af denne.
2) kern., fremstilling af kem. forbindelser
ud fra grundstofferne; syn’te’tisk,
sammenfattende; fremstillet ad kemisk vej.
syntetisk benzin, se benzin,
syntetisk dom, hos Kant: et kategorisk
udsagn, hvis prædikat ikke er indeholdt
i dets subjekt og altså ikke kan findes ved
logisk analyse af dette,
syntetiske sprog, sprog, hvis gramm.
endelser forb. sig med ordstammerne til
enheder, mods. analytiske sprog,
syntetisk gummi, se formstoffer og buna.
synte’tisme (af syntese), retning inden for
nyere, især fr. malerkunst; hovedrepr. er
Paul Gauguin, s opstod i reaktion mod
impressionismen og søgte at give maleriet
et sluttet, sammenfattende helhedspræg,
syn’to’n (syn- + gr. tönos spænden),
tem-peramentstype, konstitutionstype,
kendetegnet bl. a. ved følelsesbetoning,
kontaktevne, åbenhed.
Syntro’pa’n, syntetisk middel mod
koliksmerter.
syn’æ’resis (jyn-+ gr. hairesis det at tage),
sprogv., kontraktion af to ens vokaler,
synæ’ste’tiske fænomener (syn- + gr.
aisthésis følelse), sansekvaliteter, der hos
visse personer ledsager oplevelsen af
andre sansekvaliteter, hvormed de normalt
ikke er forbundne.
Synåle jomfruen, øgenavn for en af
hysteri lidende kvinde, Rachel Hertz, som
levede i Kbh. 1793-1841. Hun foregav
at have slugt et brev synåle, og at disse
stadig kom frem under huden. Prof.
Herholdt ved Frederiks Hospital troede hende
og udgav en bog om hende. Senere
afsløredes det, at hun selv havde stukket
synålene ind under huden.
Syra [’sira], i gr. folkesprog navn på øen
Syros bl. Kykladerne.
Syracuse [’sir3kju:s, ’særs-j, industriby i
staten New York, USA, ved Erie
Kanalen; 206 000 indb. (1940). Univ. (grl.
1849; 15 200 stud. 1946).
Syra’ku’s, da. navneform for Siracusa.
Syr-Da’rja [sir-], oldtidens Jaxartes, 2580
km 1. flod i Sovj. fra Tien-shan bjergene,
gnm. Kirgisistan, Uzbekistan og
Kazah-stan til Aral-søen. Langs S mange oaser,
især i Fergana-bækkenet.
syre, stof, der kan fraspalte en brintion
under dannelse af den korresponderende
base. s-styrke er afh. af
dissociationsgra-den. Alt efter hvor mange brintioner
s-molekylet kan fraspalte, betegnes s som
een-, to-, trebasisk osv. De fleste org. s
indeholder radikalet -COOH (dissocieres i
H+ og -COO~) og betegnes som
karbon-syrer. s indeholdende radikalet -S0aH
kaldes sulfonsyrer. s smager surt; deres
vandige opløsning reagerer surt, d. v. s.
farver lakmuspapir rødt og uddriver
kuldioksyd af natriumkarbonat, såfremt
s er stærkere end kulsyre,
syre (svensk), d. s. s. ilt.
syre (’Rumex ace’tosa), bot., art af
skræppe-fam.; særbo; bladene har ved grunden 2
spidse, . nedad vendende flige. Alm. i
Danm. Blomstrer i maj-juni; bladene,
der smager syrligt p. gr. af oksalsure
forbindelser, anv. fra gl. tid som salat,
syreanhydrider, stoffer der opstår ved
vandfraspaltning fra syrer,
syrefarver, en række farvestoffer
(heriblandt de fleste azo- og ni trofarvestoffer),
for det meste indeholdende
sulfonsyregrupper; anv. i bet. omfang til
uldfarvning, i reglen i mere ei. mindre surt,
saltholdigt bad og under opvarmning,
hvorved farvebadets farvestofindh. forbruges
næsten fuldstændigt. Særlig god ægthed
fås ved de såk. Neolanfarvestoffer.
syrefasthed, evne til at modstå
syrepåvirkning.
syreklorider, stoffer, hvor syreradikalets
hydroksylgruppe er ombyttet med klor.
sy’re’n (gr. syrinks rør, fløjte; p. gr. af de
hule, marvholdige grene) (Sy’ringa),
slægt af olietræfam., buske med glatte,
langstilkede blade, 4-tallige, violette,
rødlige ei. hvide stærkt duftende blomster i
en stor top. 20 arter. Mange arter dyrkes
i haver; almindelig s (S. vulgaris)
forekommer forvildet,
syreradikal, betegn, for det radikal, der
dannes, når syren har fraspaltet en
hydroksylgruppe.
4450
4451
4452
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
