- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4453,4454,4455

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - syrerest ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

syrerest

syvarmet lysestage

syrerest, betegn, f. den atomgruppe, der
bliver tilbage, når hydroksylbrint fjernes,
syresalt, blanding af oksalsyre og surt

kaliumoksalat.
’Sy’rien, arab.: Esh-Shäm ei. Süriya, ståt
(republik) i SV-Asien ved Middelhavets
øs ti. del; 171100 km2; 3 006 000 indb.
(1946). Største byer: Aleppo, Damaskus
(hovedstad) og Homs. - Terræn. Bag
en smal, usammenhængende kystslette,
ofte med klitter, hæver sig to parallelle
bjergkæder hvis sydl. del hedder henh.
Libanon og Antilibanon, skilt fra
hinanden ved en gravsænkning (EI Beqå’),
som mod N afvandes af Nahr ei ’Äsi
(Oröntés) og mod S bl. a. af Jordan. V f.
Antilibanon skråner S jævnt mod
Eufrat. Tæt befolket er kun kystsletten
ø f. Libanon. - Klimaet er subtrop.;
nedbøren falder om vinteren, og
mængden er ringe, især mod 0 og S (V-Libanon
112, Damaskus 30). Den opr. maki
og Libanons cederskove er næsten
udryddet og jorden mange steder
skyllet væk fra klipperne. - Befolkningen.
Af de arabisktalende indb. er ca. 420 000
kristne, resten muhamedanere og
dru-ser. I enkelte egne tales endnu aramæiske
dialekter. - Mønt: 1 syrisk pund = 100
piastre. - Mål og vægt: Metersystemet.
-Erhverv: Agerbrug er hovederhverv, men
kun 7% er opdyrket; uden vanding kan
mange steder dyrkes hvede, vin, oliven,
figen og byg; med vanding dyrkes det
samme, samt sydfrugter, ris, majs,
bomuld, tobak og mange forsk, frugttræer. I
1943 var høstudbyttet, hvede 624 000 t,
byg 330 000 t, hirse 44 000 t, bønner o. 1.
53 000 t, bomuld 3000 t (især v. Aleppo),
oliven 134 000 t, druer 293 000 t.
Kvægavlen er ret veludviklet; i 1947 fandtes
3,26 mill. får, 1,4 mill. geder, 0,37 mill.
stk. hornkvæg, samt æsler, kameler m. m.
som trækdyr. Industrien er ubetydelig.
Der eksporteres frugt og dyriske
produkter. S-s længdebane står i forb. med
banerne iTyrkiet, Iraq (Bagdad-banen) og
Palæstina; fra Damaskus går
Hedjaz-ba-nen mod S til Arabien via
Transjorda-nien. - Forfatningen. Under fr.
mandatstyre oprettedes S som republik m. eget
flag, egen lovgiv, forsamling
(Deputeretkammer), valgt for 4 år, og en
muhamedansk præsident valgt af forsamlingen.
Efter S-s oprettelse som uafh. ståt
valgtes 1943 lovgiv, forsaml, på 124 medl.
-Historie. S, der ligger, hvor
handelsvejene ml. Ægypten, Lilleasien og
Mesopotamien skærer hinanden, har kun
sjældent dannet en politisk enhed, men
oftest været splittet ml. forsk. folk. Den
ældste kendte befolkn. var semitisk, og
to af S-s semitiske folk, jøderne og
fønikerne, har som henh. religionsstiftere og
søfarende handelsfolk spillet
verdens-his t. rolle. I 2. årtus. f. Kr. trængte
hitti-terne ind fra N og ægypterne fra S; i beg.
af 1. årtus. beg. assyrernes ekspansion,
der efterhånden underlagde sig hele S.
604 f. Kr. kom S under Babylon, 538
under Iran, 332 under Alexander d. St., 312
under Seleukiderne, i hvis rige S blev
hovedlandet. 88 f. Kr. erobrede kong
Tigranes af Armenien S, 64 erobrede
romerne (Pompejus) S fra denne. Som rom.
provins gik S 395 e. Kr. til Byzans og
blev 633 erobret af araberne. Under
Omajjaderne 661-750 var Damaskus
hovedstad og S hovedland i kalifatet.
1099-1291 sad korsfarerne inde med en
del af kystlandet; 1516 erobrede tyrkerne
landet. - Efter eng. erobring 1918 afstod
Tyrk. S 1920; trods arab. håb blev
S fr. mandatland under Folkeforb., og
Feisals forsøg på at skabe en arab.
nationalstat i S blev slået ned. S deltes i
4 områder; Libanon, Latakia, Djebel ed
Druz og S, men det fr. militærstyre var
upopulært selv bl. den kristne del af
befolkn., og 1925 måtte rejsning i
Damaskus slås ned m. artilleri. 1936 gav
Blums reg. tilsagn om opgivelse af
mandatstyret 1939, men krigen kom i vejen.
Militæret i S sluttede sig 1940 overv. til
Vichy, men juni-juli 1941 erobredes S af
eng. og frie fr. styrker. På de-Gaulle-reg.s
vegne proklameredeCatroux S-s uafh.hed
og efter valg 1943 valgtes Shukri al

Kuwåtli til præsident i S, mens det
nationalistiske flertalsparti dannede reg.
Maj 1945 kom det til væbnet konflikt ml.
syrerne og fr. styrker (bombardement af
Damaskus), da Frankr. ville bevare
mil. og økon. indflydelse, hvorpå Engl.
greb ind. April 1946 rømmet af de eng. og
fr. tropper. Tilsluttet Arab. Liga, sluttede
sig 1948 til krigen mod Israel. (Kort se
Rusland og Levanten samt orientalsk
arkæologi),
syringomye’li’ (gr.syrinx rør, fløjte +
myelös marv), lidelse, ved hvilken der, af
ukendt årsag, dannes aflange hulheder i
midten af rygmarven, navnlig i dens
hals-parti; viser sig ved langsomt tiltagende
stivhed i benene, skævhed af ryggen og
muskelsvind tillige med lammelser og
følelsesløshed i hænderne,
’syrinx [-ri^ks] (gr: rør, fløjte), 1) mus.,
panfløjte; 2) zool., hos fuglene det til et
sangapparat omdannede strubehovede.
Findes hos næsten alle fugle, mangler dog
hos vestl. gribbe og storke,
’sy’riske kirke, den, den monofysitiske
kirke i syrisktalende lande, i 4. årh.
meget blomstrende, siden 5. årh. dogmatisk
stagneret, til dels ødelagt af
muhamedanismen. Nogle steder i union med
Rom, andre steder gået op i den
ortodokse kirke. Ca. 120 000 medl.
syrisk litteratur. På syrisk opstod i
3.-14. årh. e. Kr. en omfangsrig og så
godt som udelukkende kristen litt.,
omfattende bibeloversættelser (bl. a.
pe-schitta), prædikener, liturgier, helgen- og
martyrlegender, krøniker, filos. traktater,
digte af rel. indhold m. m. Langtfra hele
litt. er endnu udgivet; mange håndskr.
findes på museer og i bibl. De dogmat.
lærestridigheder om Kristi to naturer,
hvorved de syr. kristne spaltedes i de
monofysitiske jakobitter og nestorianerne
har i høj grad præget s. Også
gnosticismen har repræsentanter på syrisk, f. eks.
Bardaisan (d. 222 e. Kr.). Den største
skikkelse inden for den syr. kirke var
Afrem Syrer. Af andre forfattere kan
nævnes biskop Rabbula af Edessa (d. 435),
digteren Jakob af Serug (d. 521) og
kirke-hist. Johannes fra Efesos (d. ca. 585)
samt fra den syr. litt.s sidste
opblomstring Bar Hebræus (d. 1286), som var
berømt for sin store lærdom; han har
bl. a. skrevet et kommentar til Bibelen
og forsk, gramm. afhandlinger,
syrisk sprog hører ligesom mandæisk og
sproget i den babyl. Talmud til de
øst-aramæiske dialekter. Navnet, som er en
fork. af assyrisk, brugtes, fordi aramæisk
dengang havde bibetydn. af hedensk.
Sproget falder i to dialekter: vestsyrisk,
østsyrisk, hvoraf den første taltes af de
monofysitiske jakobitter, som hørte
hjemme i egnen om Edessa, mens den
anden var nestorianernes, som havde
deres skoler i Nisibis o. a. byer. De to
dialekter skrives med forsk, skrift. Med
islams fremtrængen gik s stærkt tilbage,
men endnu tales forsk, dialekter af
ny-syrisk i Armenien ved Urmiasøen og i
egnene omkr. Tigris’ øvre løb.
syr’jæ’ner ei. komi, finsk-ugrisk folk i
Komi ASSR NV for Ural; hovederhverv
er kvægavl (hornkvæg, får, svin), jagt og
pelshandel.
Syr1 jæ’nernes republik, tidl. navn på

Komi-republikken i Sovj.
syrning, i mejeribruget den proces, under
hvilken ægte mælkesyrebakterier
(syre-vækker) i mælk ei. fløde omdanner
mælkesukker til mælkesyre.
Bakteriekulturen dyrkes i mælk ved ca. 20° C.
Metoden er et resultat af V. Storchs
undersøgelser i 1890. s af fløden spiller en
afgørende rolle ved smørproduktionen, idet
den letter smørrets dannelse og bidrager
til fremkomsten af dets aroma,
syrokal’dæ’isk ei. kaldæisk, tidl. anv.,
ukorrekt betegn., for det aramæiske
sprog, hvori Esras Bog 4,8-6,18, 7,12-26
og Daniels Bog 2,4-7,29 er skrevet.
Syros [’siras], gr. folkesprog Syra, gr. ø
bl. Kykladerne, 96 km2; 30 000 indb. På
S ligger Kykladernes hovedstad
Her-moüpolis.

’Syrterne (gr. syrein slæbe, p. gr. af de
variable banker), to bugter fra Middel-

havet på N-Afr.s kyst; 1) Lille Syrte
(fr: G oife de Gabés) ved den sydl. del af
Tunis’ Ø-kyst; 2) Store Syrte (ital.:
Gran Sirte) på N-kysten af Libyen.

Sysran, anden stavemåde for Syzran.

Suess [zy:s], Eduard (1831-1913) østr.
geolog. Vigtige studier over Alpernes
bygning; i Antlitz der Erde (1885-1901)
gav S en storslået, personlig præget
sammenfatning af sin tids kendskab til
Jordens geol. udvikling.

syssel, 1) forvaltningsområde i Jylland i
oldtid og middelalder; i alt fandtes 14
sysler: Vends, Ty s, Salling s, Himmer
s, Ommer s, Åbo s, Løver s, Jelling s,
Almind s, Har s, Varde s, Barwith s,
Ellum s og Isted s; 2)
forvaltningsområde på Grønl. (ialt 13 s), Færøerne (ialt
6 s) og i Island (16 s), admin. af en
s-mand.

sysselmand, no. middelalderlig
forvalt-ningsembedsmand. Betegn, anv. nu i Isl.,
på Færøerne og Grønland om den
embedsmand, der administrerer et syssel; i
No. administreres Svalbard og Jan
Mayen af en s.

Süssmayer [’zy:smai3r], Franz Xaver
(1766-1803), østr. komponist.
Kapelmester i Wien. Elev af Mozart,
fuldførte efter Mozarts død dennes Requiem.

Siissmilch [’zy :smilx], Johann Peter
(1707-1767), ty. prot. præst. S var den
første, der foretog systematiske statist,
undersøgelser og derved lagde grunden
til befolkningsstatistikken.

Süss-’Oppenheimer [zy:s-], Joseph
(1698-1738), jødisk finansmand, ledede
Württembergs finanser under den ødsle
hertug Karl Alexander, pålagde tunge
skatter. Henrettet efter hertugens død.
Emne for Feuchtwangers »Jud Süss«
(1925).

sy’ste’m (gr. synistdnai sammenstille), en
velordnet helhed af dele (naturgenstande,
tanker osv.); anv. undertiden i geol. i
st. f. formation.

systema’tik, anbringelse i et system. Den
bot. og zool. s (jfr. nomenklatur) er grl.
af Linné; syste’ma’tiker, person, der 1)
konstruerer systemer, 2) handler
konsekvent udfra et sammenhængende
helhedssyn; syste’ma’tisk, hvad der hører
til et system.

syste’ma’tisk teologi, teol. fællesbetegn.
for disciplinerne dogmatik, etik og
reli-gionsfilos., der vil bestemme
kristendommens væsen systematisk-begrebsmæssigt,
mods. den hist. teol. (kirkehist., G. T. og
N. T.), der anv. den sproglig-hist.
metode.

Systemskiftet, vendingen i da. politik
1901, da Chr. 9. efter 30 års
forfatningskamp udnævnte min. Deuntzer, Danm.s
første Venstreregering, og således bøjede
sig for kravet om
folketingsparlamenta-risme.

’Systerbäck, fi. Rajajoki, russ. Sestroretsk,
å og stationsby på Karelske Næs, ca. 30
km fra Leningrad. Ved åen S lagdes 1323
sv.-russ. grænse, bestod til
Stolbova-fre-den 1617. 1809 grænse ml. Rusl. og
storhertugdømmet Fini., bevaredes i
Dorpat-freden 1920 som Finl.s hist. grænse, men
opgaves ved Moskvafreden 1940 og atter
sept. 1944.

’systole (gr. systole sammentrækning),
hjertets sammentrækning.

sytråd, glat, stærk tråd, oftest bomuld.
Fremstilles ved sammentvinding af 3 (ei.
2) tråde, hver bestående enten af eet
enkeltgarn ei. sammentvundet af 2
sådanne. s appreteres med stivelse,
paraffin m. m.

Syttende Maj, no. nationaldag, minde om
Eidsvollgrundloven 17. 5. 1814.

Syv, Peder Pedersen (1631-1702), da.
sprogforsker og folkemindesamler, 1664
sognepræst i Hellested i Stevns. Arbejder:
Nogle Betænkninger om det Cimbriske
Sprog (1663), Den Danske Sprogkunst
(1685). Han er særlig kendt for sine
Almindelige Danske Ordsprog (1682 og
1688), der udgør hovedstammen i alle
senere ordsprogssamlinger, og sine
Danske Viser (1695).

syvarmet lysestage. If. 2. Mos.
25,31-40 fandtes en s af guld i tabernaklet, i
Salomos tempel omtales 10 lysestager af

44S3

4454

4455

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1655.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free