- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4459,4460,4461

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - syrerest ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sæbye

særforsorg

Aalborg-S-Frederikshavn banen. Opr.
fiskerleje. Ældste kendte privilegier 1524.
Sæbye, Poul (f. 1889), da. tegner; bogill.,

brugskunst og dekorationsarbejder.
Sæby’går’d, 1) hovedgård V f. Slagelse,
skal efter sagnet have tilhørt Esbern
Snare. Hovedbygn. fra 1742 og 1747;
fredet i kl. B.; 2) hovedgård V f. Sæby, i
middelalderen under Børglum bispestol,
bl. de senere ejere var Niels Juel. Siden
1723 i slægten Arenfeldts besiddelse,
1797-1925 stamhus. Hovedbygn. fra
1575 ff.; fredet i kl. A.
sæd, 1) (sperma), testiklernes celleprodukt.
2) alm. benyttet betegn, for hvede, rug,
byg og havre,
sædblæren (vesicula seminalis), del af de
mandlige kønsorganer, 5-6 cm langt,
ægformet og knudret kirtelorgan, hvis
ud-førselsgang udmunder i sædlederen..
sædcelle, spermie ei. spermatozo, hanlig

Sædcelle af menneske. (Hovedet er set fra
fladen).

kønscelle, Medfører i sit såk. hoved, der
består af den fortættede cellekerne,
artens halve kromosomantal,
sæddækker, mellemsvær harve, anv. ved

bredsåning,
sædeben (os ischii), del af bækkenet,
sædefødsel, fødsel, hvor sædet fødes først,
sædegård, hovedgård, som før 1660 har
været i en adelig families besiddelse ei.
senere ved kgl. bevilling er optaget i
s-klassen. Til besiddelsen af s var der
tidl. knyttet visse privilegier, der er
bortfaldet ved senere lovgivning,
sædekorn kaldes det velrensede korn, der
anv. til udsæd. Afgørende for
høstudbyttet er valg af den rigtige sort ei.
stamme, ligesom s må have en god
spireevne, være fri for sygdomme og i reglen
afsvampes inden anvendelsen,
sædelighedsfejden, litt. debat og
centralt samtaleemne i Norden i 1880erne.
Emnerne var: ægteskab, seksuel
afholdenhed, fri kærlighed o. 1. De kendteste
skr. er: H. Ibsens »Et Dukkehjem«
(1879), Bj. Bjørnsons »En Handske«
(1883), A. Garborgs novelle »Ungdom«
(1885), G. Brandes’ anmeldelse deraf s.
å. og hans afh. om Luther (1885) og
Bjørnsons foredrag »Engifte og
mange-gifte« (1887); s endte i en heftig
personlig polemik ml. Brandes og Bjørnson,
sædelighedsforbrydelser, fællesbetegn.
f. en række forsk, forbrydelser mod
køns-sædeligheden, af hvilke de vigtigste er
voldtægt, samleje med mindreårige,
blufærdighedskrænkelser, homoseksuelt
forhold over for mindreårige og udnyttelse
ei. fremme af kønslig usædelighed ml.
andre.

sædelighedspolitiet, den del af politiet,
hvis virksomhed er at påse, at
prostitutionen ikke medfører alfonseri, rufferi,
løsgængeri m. m.
sædelære, lære om anerkendt sæd og

skik, d. s. s. etik.
sædemuskler, 3 store muskler (glutæus
maximus, medius og minimus), der fra
hoftebenet strækker sig ned til øverste
del af lårbenet,
sædestilling, fosterleje,
underkropsstilling, hvor sædet er forliggende,
sædgemme, bot., det organ, hvor
sædlegemerne dannes,
sædgås (’Anas fa’balis), højnord.,
gulnæbbet gås. Ligner iøvrigt grågås. Gør ofte
skade på sæden. I Danm. på træk.
sædighed, betegn, for biosterets stilling i
forhold til støvvejen(e). Blomsten kan
være under-, omkring ell. oversædig.
sædleder ei. sædstreng (ductus deferens),
40-50 cm lang muskelrig kanal, der fra
bitestiklen på hver sin side gnm.
lyskekanalen går ind i bækkenet, hvor den
tager retning mod blærehalskirtelen.
Modtager tilløb fra sædblæren og har en

kirtelagtig udvidelse i ampullen,
sædlegeme, bot., den bevægelige, hanlige
kønscelle.

sædoverføring, kunstig, d. s. s.

inseminering,
sædskifte ei. rotation, betegn, for den

veksling ml. afgrøderne, der finder sted
i et landbrug. (Jfr. landbrugssystemer),
sædstreng, anat., d. s. s. sædleder,
sædvane ei. retssædvane, en handlemåde,
der i et samfund er iagttaget alm.,
stadig, længe og i overbevisning om dens
retlige nødvendighed. Den gnm. s
udtrykte regel anses som gæld. ret, s-ret,
som udtryk for den samme
samfunds-vilje, hvorpå loven bygger.
Säffle [’sæfla], sv. köping, S-Värmland,

ved S kanal. 8300 indb. (1948).
Säffle kanal, sv. kanal, fra Arvika ved
Glafsfjorden til Vänern, anl. 1837,
ombygget 1866-70.
sækdugsvampe (Taphri’naceæ), familie
af sæksporesvampe, der lever på
løvblade og sjældnere på frugtblade.
Taphri-na betulina danner heksekoste på birk,
T. pruni omdanner svedskeblommer til
»blommepunge« uden sten. T. deformans
frembringer ferskenblæresyge.
sækdyr (Tuni’cata), dyregruppe tilh.
Chordata. Omgivet af en gelé- ei.
bruskagtig kappe, har i hvert tilf. i
larvetil-standen en rygstreng. Omkr. forenden af
tarmkanalen gællespalter. Hertil
sø-punge, salper, ildpølser og
appendicu-larier.

sækkekalk, kalk i pulverform, der sælges

i papirsække,
sækkelærred, groft lærred af hør-,
hampegarn ei. jute; anv. til korn- og
melsække m. v.
sækkepibe, et ældgammelt
blæseinstrument, hvoraf der findes forsk,
konstruktioner. Det benyttes endnu af almuen i
Ital., Ungarn og Rusl. I Skotland er s
(bag-pipe) et nationalinstrument. Det be-

står her af en lædersæk, hvori man
blæser luft gennem et rør. Ved at man
trykker på sækken med armen, passerer luften
videre ud gennem et skalmejerør, hvori der
er anbragt seks lydhuller. Desuden findes
1 -3 rør af forsk, længde, men uden
tone-huller (kaldet humler ei. brummer), som
hver for sig kun giver en enkelt tone, der
virker som orgelpunkt, så længe
instrumentet blæses,
sæklus (Or’thesia), gruppe af skjoldlus.
Forholdsvis langbenede. Æggene bæres
i en vokssæk på hunnens bagende,
sækmøl (Cole’ophora), små, spidsvingede
møl. Larverne i et af spind og
bladstumper dannet sækformet hylster. Gnaver
små runde huller i blade. Enkelte arter
gør skade.

sækspindere (’Psychidae), små
sommerfugle. Hunnerne vingeløse. Larverne i en
sæk, af hvilken kun hoved og forkrop
rager frem; hunnerne forbliver i denne,
sæksporesvampe (Ascomy’cetes) udgør
s. m. Basidiomycetes de højere svampe.
Myceliet hos s har frie, grenede hyfer,
der består af fl. celler. Sporerne dannes i
reglen i sporesække, som typisk
indeholder 8 sporer, der ved modningen
udkastes med kraft,
sæksvulst (atherom), godartet svulst
bestående af stærkt udspilede talgkirtler
med grødet indhold. Svulsten er
afkapslet af en fibrøs hinde, forekommer især i
tindingeregionen og nakken.
’Sälen, sv. vintersportssted, V-Dalarna.

Udgangspunkt for skiløbet Vasaloppet.
sæler (Pini’pedia), pattedyrorden,
betragtes ofte som Hørende til rovdyrene.

Tenformede, ydre ører små ei.
manglende; forlemmerne luffeagtige,
baglemmerne baguddrejede, halen ganske kort.
Tænderne ensartede, s er udelukkende
knyttet til vand, men kommer dog op på
strandbredder, skær, is, hvor bl. a. par-

ring foregår, og ungerne fødes.
Forekommer m. få undtagelser i havet, navnlig i
koldere farvande. Hertiløre-s,
hvalrosser og ægte s (Phocidae), hvortil bl. a.
den spættede s, ring-s,
grønlands-s, grå-s, klapmyds m. fl. s spiller en
stor økon. rolle for visse folkeslag f. eks.
eskimoer; desuden drives fangst efter s
navnlig fra no. side. Det samlede årlige
udbytte ligger på omkr. 400 000 stkr.,
overvejende grønlands-s, der tages som
unger på ynglepladserne i drivisen. (111.
se de enkelte arter),
sælhunde, d. s. s. sæler.
Sæmundr Frode (1056-1133), isl. præst;
skrev en (nu tabt) Norgeshistorie; af
eftertiden anset for at være troldmand.
Sæmundsson [’saimøn(d)så:n], Tomas
(1807-1841), isl. litterat og præst. Var
den drivende kraft i udg. af tidsskr.
»Fjöl-nir« og forf. bl. a. dets programafhandl.
sænke, form, der bruges ved smedning
af façoner.

sænkeambolt, firkantet støbejernsklods
m. forsk, formede huller i sidefladerne og
indsnit i kanterne,
sænkebrønd, cylindrisk kasse, udformet
således, at den ved udgravning inde i s
føres dybere ned i jorden, s for fundering
under vand forsynes nederst med et
ar-bejdskammer, der står under lufttryk,
således at manuel udgravning kan
foretages for at føre s ned til fast bjind.
sænkekasse, en kasseformet
konstruktion i reglen af jernbeton, som anv. ved
fremstilling af fundamenter under vand,
særligt ved broer, s bygges på land, hvor-

efter den flydende på vandet bugseres til
sin blivende plads. Her sænkes den til
havbunden ved ifyldning af vand ei.
beton. Sluttelig sænkes den et stykke
ned i jordbunden v. hj. af maskinel ei.
manuel udgravning, det sidste i reglen
ved gravning i trykluftkamre,
sænkekøl, søv., pladeformet køl, der kan
sænkes ned under bunden af små
fladbundede sejlfartøjer,
sænkeponton, tunnelstykke, lukket i
begge ender; anv. til fremstilling af
tunneller under vand; bringes på plads på
lign. måde som en sænkekasse,
sænkningsabsces, byld, der ikke holder
sig til stedet for betændelsens
udgangspunkt, men breder sig i bestemte spalter
og kan komme frem langt fra det sted,
hvor bylden er opstået,
sænkningshastighed, med., d. s. s. blod-

sænkningsreaktionen.
Säntis f’zæntis] (2501 m), sydl. del af Ap-

penzeller Alperne, Schweiz,
særbo, en plante, hvor han- og
hunblomster findes på forsk, individer, f. eks. pil.
særeje, den formue, som en ægtefælle evt.
ejer uden for det ægteskabelige
formuefællesskab. Vil i reglen være opstået ved
ægtepagt ml. ægtefællerne ei. ved
arveladers ei. givers bestemmelse,
særforsorg, statens omsorg for
opdragelse, underhold, forsørgelse, kur og
pleje for sindssyge, åndssvage,
epileptikere, vanføre, lemlæstede, talelidende,
blinde og døvstumme, for så vidt påg.
skal undergives anstaltsbehandl. på en
egtl. statsanstalt ei. en statsanerk.
anstalt ei. under sådanne anstalters
vedvarende tilsyn anbringes i kontrolleret
familiepleje. For trængende afholder
staten udgifterne herved.
Sindssygeforsorgen henhører under Indenrigsmin.,

den øvrige s under Socialmin.
(direktøren for den soc. særforsorg), s er
obligatorisk for døve og blinde børn, og andre
børn, der har s behov, kan af
børne-værnsud valgene fjernes fra hjemmet.
Patienter under s vil ofte kunne få
invaliderente, ligesom der fra invalideforsikr.

4459

4461

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1657.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free