- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4465,4466,4467

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - syrerest ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

søborre

søforsikring

middelalderen var S statsfængsel. Her
sad bl. a. biskop Valdemar af Slesvig
(1192-1206), Adolf 3. af Holsten
(1201-03), hertug Valdemar 2. af Sønderjylland
(1285-86) og Jens Grand (1294-95).
-Søen, der fordum omgav S, er udtørret i
1870erne. Nærmere land lå en større
holm, forsvaret af en dobbeltvold (ældre
end S), over for en halvø med købstaden,
nu landsbyen S, hvis anselige kirke er
rejst ca. 1180-1250. 2) forstad til Kbh.
i Gladsakse kommune. Overvejende
villabebyggelse af nyere dato. 12 300 indb.
(1945).

søborre, d. s. s. søpindsvin.

Søby’gå’rd, hovedgård VNV f. Århus,
nævnt fra 1323; siden 1802 under
grevskabet Frijsenborg, fra 1923 dettes
enkesæde. Hovedbygn. fra 1810; fredet i
kl. B.

Søby’søgår’d, hovedgård S f. Odense, før
1616 og 1642-1703 i slægten Urnes eje.
1745-1805 under navnet Holstensgård
stamhus i slægten Rosenkrantz.
Udstykket efter 1925. Hovedbygn. fra 1641, ca.
1710 og 1768; fredet i kl. B. 1931
indrettet .som ungdomsfængsel for mænd.

søceremoniel, reglerne om
høflighedsbe-viser ml. krigsskibe af forsk, nationalitet.

sødemidler, stoffer, der anv. til at give
levnedsmidler sød smag; alm. kun om
kem. forb., der ikke er kulhydrater,
specielt iicke rørsukker ei. anden
glukose-holdig sukkerart. Vigtigst er sakkarin og
dulcin. s anv. enten ^sygdomstilfælde,
især sukkersyge, hvor rørsukker ville være
skadelig for patienten, ei. som
erstatningsstof for ei. til forfalskning af
rørsukker, da s dels er billigere end
rørsukker (m. h. t. sødeevnen) og dels ikke kan
gå i gæring. I Danm. skal det ved
levnedsmidler tydeligt være angivet på
etiketten, hvis s er anvendt.

’Søderber’g, Edvard (1869-1906), da.
forfatter. Med Det Daglige Brød (1901) og
versbogen Gadens Digte (1900) en
forsigtig forgænger for senere proletarlitt.
Ringe sprogkunstner, men fin psykolog;
Ægtemandens Dagbog (1897).

Söderberg [’sø:darbærj], Erik Natanael
(Natan) (1869-1937), sv. forfatter og
redaktør. Har udg. digte: Strängalek (1895),
Minne och längtan (1899), Idyller och
tidsbilder (1923), med fortrinsvis rel. og
idylliske motiver og litt.hist. afh. S. J.
Hedborn (1897), Den kristna psalmen
(1916).

Söderberg [’søidarbærj], Hjalmar
(1869-1941), sv. forfatter. Fra 1913 bosat i
Kbh. Påvirket af Herman Bang; formede
i romaner, Martin Bircks Ungdom (1901),
Doktor Glas (1905, da. 1909), og noveller,
Historietter (1898, da. Novelletter 1907),
sin melankoli og beske
menneskekundskab til klassisk prosa. Udg. endv.
mali-ciøsé religionshist. studier, Jesus Barabas
(1928). (Portræt).

Söderblom [’sø:darblom], Nathan (egl.
Jonathan) (1866-1931), sv. gejstlig. Sv.
præst i Paris 1894, prof. i Uppsala 1901
og Leipzig 1912 (banebrydende
religions-historiker), 1914 sv. ærkebiskop. Førende
i det økumeniske arbejde, især i Life and
Work-bevægelsen, fik 1925 det
økumeniske møde i Sthlm. i stand. (Portræt).

Soder’fors [sø:dar-], sv. industriby,
N-Uppland; 1500 indb. (1946). Jernværk,
anlagt 1670.

Södergran [’sø:d3rgra:n], Edith
(1892-1923), sv.-fi. forfatterinde,
ekspressionismens betydeligste repr. i Fini. S-s
ekstatiske og dunkle lyrik, saml. Dikter
(1916). Landet som icke ar (1925) o. fl.,
udmærker sig ved fremragende
sprogbehandling og præges af den tidligt
dødsmærkedes intensiverede livsfølelse.
(Portræt).

Söder’hamn [sø:dar-], sv. købstad (fra
1620), Hälsingland, N f. Gävle; 11 000
indb. (1949). Savværker, maskinfabr.,
bryggerier, tømmereksport.

Söderhjetm [’sø:darjælm], Henning (f.

1888), sv.-fi. forfatter og kritiker. Har
skrevet romaner, psyk. afh. og fl. bøger
om de polit, og kulturelle brydninger i
Finland.

Söderhjelm [’sø:darjælm], Werner (1859
-1931), sv.-fi. filolog, litt.-historiker og di-

94

4465

plomat; prof. 1889 (Helsingfors). Gesandt
i Sv. 1919-29. Hovedværker: J. L,
Runeberg 1-2 (1904-06), Oscar Levertin 1-2
(1914-17).

Soderköping [’sø:d3rxø:pirj], sv.
købstad, Östergötland, nær Götakanals
udmunding; 3000 indb. (1949). St. Lars
kyrka (ca. 1300), Drothems kyrka (St
Drotten) (13. årh.), kursted (jernholdige
kilder).

Söderman [’sø:dar-], Johan
August{1832-76), sv. komponist. Komp. operetter som
Zorab, syngespil, scenemusik, baliader,
bl. a. Tannhäuser og Kvarnruinen, sange
m. v.

Södermanland [’sörmlan(d), ’sø:dar-],
sv. landskab, ml. Hjälmaren, Mälaren og
Østersøen; 8952 km2 (landareal); 570 000
indb. (1946). Stærkt indskåret kyst med
bred skærgård. Overfladen et af dale
furet, sørigt lavland; Kolmården (122 m).
Södermanlands län [’sörmlan(d)s-], Sv.
län, omfatter Södermanland med undt.
af de nordl. og nord vestl. dele, 6821 km2;
207 000 indb. (1948). Land- og skovbrug
(28% agerland, 54% skov). Industri: især
jern- og stålvarer, tekstil, papir, møbler,
fiskeri og handel.
Söder’tälje [sø:dar-], sv. købstad,
Södermanland, SV f. Stockholm; 24 000 indb.
(1949). Bet. industri: automobiler,
centrifuger, maskiner m. m. Badested.
S, opr. Tälje, er kendt fra 11. årh.
Södertälje kanal, sv. kanal ml. Mälaren
og Østersøen; anl. i 15. årh., ombygget
1806-19 og 1918-24.
Söder’törn [sø:dar-], østligste del af
Södermanland (Sv.).
Söderåsen [’sø:dsr-], skovklædt ås (211

m h.) i Skåne, 0 f. Hälsingborg.
sødgræs (Gly’ceria), slægt af græsfam. med
småaksene i top. 3 arter i Danm.;
deriblandt manna-græs (G. ’fluitans).
sødjævel, d. s. s. djævlerokke,
sødlupin, en bitterfri form af gul lupin,
sødmælk, mælk, der ikke ved skumning
er berøvet sit naturlige fedtindhold.
-s som foder til unge spæde dyr er
letfordøjeligt, alsidigt sammensat og i det hele
taget uovertruffet; anv. normalt kun til
kalve i de første leveuger; 3 kg regnes =
1 FE.

sødmælkskalve, kalve, der er fedet til
slagtning med et væsentligt tilskud af
sødmælk, hvilket gør kødet særdeles
velsmagende. s betales med en særlig høj
pris.

sødrager {’Pegasus), små, ind. og kin.
havfisk m. forlænget snude, store
brystfinner.

Sødring [’søö-], Julie Weber (1823-94),
da. skuespillerinde; datter af C. N.
Rosenkilde. Deb. 1843 på Det Kgl. Teater,
som hun tilhørte til 1875. Viste straks,
hvad der var hendes fag: de ældre
kvinderoller: konerne, morlillerne m. fl., især i
det nat. repertoire, fra Holberg til Hertz.
Erindringer 1-2, dikteret til en søn, udg.
1894-95.

Sødring’holm, hovedgård NØ f. Randers,
oprettet af Hans Stygge i 16. årh.
1674-1726 under grevskabet Løvenholm.
sødskærm (’Myrrhis) (navnet hentyder
til plantens duft), slægt af
skærmblomst-fam. s ei. spansk kørvel(.M. odorata)
dyrkes som krydderplante i haver,
sødygtigbed, skibs evne til at befare
havet, forsvarligt udrustet og bemandet.
Kontrol med s føres af statens
skibstilsyn, og skibene klassificeres af
forsik-ringshensyn af klassifikationsselskaber.
sødæble (’Malus pu’mila), stamart for de
fleste af vore dyrkede æblesorter.

4466

Søe [sø’], Niels Hansen (f. 1895), da. teolog,
præst i Hvidovre 1925-30, da. præst i
Shang-hai 1930-33, 1939 prof. i
systematisk teol. v. Kbh.s Univ. Hovedværk:
Kristelig Etik (1942; 2. udg. 1946).
Deltager i praktisk-kirkeligt arbejde.

Søeborg, Axel (1872-1939), da. maler;
elev af P. A.-Schou; landskaber,
interiører og opstillinger.

Søeborg, Knud (1861-1906), da. maler;
navnlig portrætter; har udg. en
monografi om Chr. Dalsgaard (1902).

søelefanter (Niro’unga), meget store
sæler. Hannen, der kan blive 5 m, har en
kort snabel. Antarktis, California.

Søe-Lieutenant-Selskabet, den da.
marines krigsvidenskabelige selskab,
stiftet 1784 af unge løjtnanter med det
formål »at fremme de kundskaber, der kan
gavne den da. marines officersstand«. S
udgiver »Tidsskrift for Søvæsen« og
afholder foredrags- og diskussionsaftener
m. m.

søfart ei. skibsfart, erhvervsmæssig
transport af varer ei. passagerer ad søvejen.

Søfartens Bibliotek, stiftet 1939 på
initiativ af rederiet J. Lauritzen, der i
nogle år havde haft små bibl. på sine
skibe. Organiseret som alm.
folkebibliotek med statstilskud. Udlåner
skibsbog-skabe til handelsflådens og marinens
skibe samt kaserner, forter og lejre med
marinebesætning. Omfatter desuden en
studiesamling af søfartslitteratur, som er
offentlig tilgængelig. 1948: 96 900 udlån.

søfartsbog, sømands bevis for sin søfart;
tillige værnepligtskontrol.

Søfartsministeriet, da. ministerium
1932-35 for søfart og fiskeri. Søfartens
anliggender sorterer nu under
handels-min., fiskeriets under Fiskeriministeriet.

søfartsmuseet, alm. navn for
Handels-og Søfartsmuseet.

Søfartsradio, Danmarks, den 2 gange
dagligt udsendte telegrf. nyhedstjeneste
for da. skibe i oversøisk fart. Oprettet
1936 af Ministeriet for Handel, Industri
og Søfart; redigeret af Pressens
Radioavis.

Søfartsrådet, stiftet 1927 af forsk. da.
søfartsorganisationer til varetagelse af
da. skibsfarts interesser og til vejledning
for statens varetagelse af
søfartsspørgs-mål.

søf jer (Pennatu’lacea), 8-armede koraldyr.
Danner fjerformede kolonier, der sidder
nedstukket i den bløde bund. Ofte
lysende. Nogle arter i Danm.

søflyvemaskine ei. hydroplan,
flyvemaskine, der kan starte og lande på søen.
Man skelner ml. pontonflyvemaskiner og
flyvebåde.

søforhør, et i strafferetsplejens former
afholdt forhør i tilf., hvor der er grund til at
antage, at strafansvar er opstået ved
begivenheder under en sørejse.

søforklaring, en rapport afgivet til
retten af skibsfører ei. skibsmandskab i anl.
af begivenheder under en sørejse, men
hvor der - i hvert fald foreløbig - ikke er
tale om at gøre strafferetligt ansvar
gældende mod nogen.

søformue, i forsikringssproget: skib og
fragt.

søforsikring, forsikr, af værdier mod de
med sørejser forbundne farer, s er den
ældste form for moderne forsikring; den
udvikledes allerede fra 13. årh. i de ital.
handelsbyer, senere i andre
handelsnationer; i 17. årh. opstod London Lloyd’s,
som snart opnåede internat, bet. inden
for s.

I Danm. blev 1726 »Det Kgl.
Octroye-4467

Hjalmar Söderberg. Nathan Söderblom. Edith Södergran. Harry Søiberg.

Til tryk september 1949.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1659.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free