- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4468,4469,4470

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - søger ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

søger

sølvbede

rede Sø-Assurance-Kompagni« oprettet
som a/s m. monopol (likv. 1930). Senere
anerk. andre s-selsk., hvoraf de
»limiterede« er de ældste; men det gl. kompagnis
konvention (senest af 1850) blev
normgivende for al da. s og afløstes først 1934
af en konvention for s, hvis
deklarato-riske (fravigelige) regler nu supplerer de
præceptive (ufravigelige) best. i
forsikr.-aftaleloven af 1930.

s dækker i alm. alle ikke undtagne
skader på søen ei. på floder m. v. - evt.
også ved landtransport ei. ophold i
forb. dermed, og dens genstand er ikke
blot skib (kaskoforsikr, og
kaskointeresse-forsikr.) og ladning, kaldet cargo, inkl.
imaginær gevinst, men »enhver lovlig
interesse, som lader sig ansætte i penge«,
herunder fragt og interesser i forb.
hermed, havaripenge, hyrekrav m. m.
Forsikr, værdien er som regel den fulde værdi
i penge af de nævnte interesser på det
tidsp., assurandørens ansvar begynder;,
er den udtrykkelig anført i policen, kaldes
denne takseret police (mods.
generalpolice i vareforsikr.). I tilf. af groshavari
(mods. partikulært havari) fordeles
erstatningen ml. de interesserede parter,
resp. disses assurandører. Fra
erstatn.-pligten undtages i policen al krigsskade,
ligesom specielle undtagelsesklausuler
kan benyttes. I tilf. af totalforlis ei.
kondemnation af skibet kan den forsikrede
straks få forsikr.summen udbet. mod
abandon. Præmieansættelsen er baseret
på risikoanalyse, som bl. a. bestemmes af
skibets bygn., størrelse, alder m. m.,
rejseruten og årstiden. - Som supplement
til s findes i og efter krigstider en særlig
krigsforsikring for skibe og for varers
sø-forsendelse.

søger, 1) en lille kikkert med stort
synsfelt, anbragt på store astr. kikkerter til
indstillingsformål; 2)
afbildningsindret-ning ved et fotografiapparat til at skønne
over billedets udstrækning; forsk, typer er
rammesøger, brillantsøger og kikkertsøger.

søgræs, 1) betegn, for taverne af
søkogle-aks og af forsk, halvgræsser, anv. til
flettearbejde, bl. a. til kurvemøbler; 2)
betegn, for tørret bændeltang, anv. til
stopning af madrasser.

søgsmål, proces, borgerlig retssag.

Søgård, tidl. hovedgård S f. Åbenrå, opr.
i slægten Limbeks eje, 1398-1725 slægten
Ahlefeldts stamsæde. 1935 købt af staten.
En lille del af arealet øvelsesplads for
hæren, hovedparten udstykket. Hovedbygn.
nu kaserne. Kampe ved S 9. 4. 1940.

søharer (A’plysia), store baggællesnegle.
Hovedet m. et par øreformede følere.
Skallen næsten indvendig, foden stærkt
udvidet. En art nu og da taget i Danm.

søheste (Hippo’campus), nålefisk.
Hovedet danner ret vinkel m. kroppen.
Svømmer i lodret stilling. Hannen m. rugepose.
Varmere have.

Søholm, 1) hovedgård N f. St.-Heddinge;
1446-1590 i Bille-slægtens eje; belejret
under Grevefejden; fra 1680 under
Gjors-lev. Bygninger fra 1760 og 1828; 2)
hovedgård 0 f. Assens, fra 1776 under
Krengerup. Ny bygn.; 3) tidl. landsted
ved Lyngbyvej i Kbh. (nær Emdrup Sø).
Nu udstykket. Hovedbygn. fra 1802
(arkit. C. F. Hansen), fredet i kl. B.

Søiber’g fsoi-], Harry (f. 1880), da. forf.
Autodidakt. Gennembrud med
novelle-saml. Øde Egne (1906), fulgt af mange
andre, præget af naturromantik og primitivt
typiserende psykologi. Samme
hovedelementer i storromanen De Levendes Land
(1916-20); trilogien Søkongen (1926-30)
mere realistisk. Det romantisk-symbolske
i S-s kunst kulminerer i Meta (1923), det
virkelighedsnære i den selvbiogr. prægede
En Kvindes Kamp (1938). (Portræt sp.
4467).

søjle, lodret, cylindrisk, bærende støtte,
der hviler enten på selve grunden ei. en
sokkel, postament. s opbygges af
fodstykke (basis), skaft og hoved (kapitæl),
gerne i kunstnerisk udformning. Denne
kan være personlig ei. eklektisk, men er
dog hyppigst bestemt af de antikke og
deraf afledede byggesystemers normer.

søjlebasilika, basilika, hvis midtskibs
mure bæres af søjler.

4468

søjlehelgener ei. sty’litter, kristne
asketer fra 5. til 12. årh. (især i Syrien), som
tilbragte store dele af deres liv på toppen
af en søjle,
søjlekaktus (’Cereus), slægt af
kaktus-fam. med søjleformede stammer og store
hvide ei. røde blomster. C. giganteus kan
blive 20 m høj.
søjleorden, arkit. stiltype, bestemt af
søjlens og de med den forbundne
bygningsdeles udformning. De tre
normgivende klassiske typer er dorisk, ionisk
og korintisk, der væsentlig adskilles ved
kapitælernes form. (111. se dorisk, ionisk
og korintisk stil),
søkadet ei. kadet, elev på
Søofficers-skolen.

søkarpe, langstrakt form af karpe,
søkarudse, større, i søer forekommende

form af karudse.
søknælere (Stoma’topoda), orden af
storkrebs. Lille skjold, kraftig bred bagkrop.
2. par kropfødder gribelemmer. Varmere
have.

søkonge (’Alle ’alle), ganske lille alkefugl.
Kort næb. Ruger på fuglefjelde i
højarktiske egne. Sjælden gæst i Danm.
søkork, zool., d. s. s. dødningehånd.
søkort, kort over hav med tilgrænsende
kyster indeholdende oplysninger til brug
for søfarende: grunde, skær, rev, fyr,
sømærker osv. samt fra havet synlige
karakteristiske objekter: fyrtårne, kirker,
møller, skrænter osv. Endv. findes
oplysninger om havdybder, dybdekurver,
misvisning, strømme, ebbe og flod. s
fremstilles i Mercators projektion i forsk,
målestokke efter formålet og udgives af
Det Kgl. Søkort-Arkiv.
Søkort-Arkiv, Det Kongelige,
oprettet 1784, under Marineministeriet,
foretager system, opmålinger af da. farvande
og udgiver søkort i forsk, målestokke,
endv. beskrivelser og sejlanvisninger over
farvande, fyrliste, sømærkefortegnelse
samt »Efterretninger for Søfarende«,
søkrigsret. Reglerne om krigsførelsen til
søs er kun i begrænset omfang fæstnet i
intern, konventioner. Ved visse af
Haagkonventionerne 1907 er givet regler, f.
eks. om mineudlægning, handelsskibes
omdannelse til krigsskibe, hospitalsskibes
ukrænkelighed m. m. Ved den ikke
ikrafttrådte London-deklaration af 1909
blev formuleret visse regler, væsentligst
i overensstemmelse med gældende
sædvane, om opbringeise af handelsskibe,
såvel fjendtlige som neutrale. Om
undervandsbådskrigen er ved
flådeoverenskomsterne af 1922 og 1930 samt
London-protokollen 1936 givet visse regler, som
navnlig forbyder sænkning af
handelsskibe uden varsel. Disse regler blev dog
alle i forsk, grad tilsidesat under krigen
1939-45.

Søkvæsthuset, opr. hospital i Kbh. for

Skematisk tegning visende en søjles
opbygning.

4469

søetatens folk, på Bremerholm (1658),
senere bl. a. i Overgaden over Vandet
(1777), hvor bygningerne nu, efter i en
årrække at have huset søværnets
underofficersskole, anv. som kontorer for forsk,
af Marineministeriets institutioner samt
afgiver lokaler for søofficersforeningen.
søkøer (Si’renia), pattedyrorden af store,
til livet i vandet tilpassede planteædere.
Kroppen ender m. en vandret halefinne.
Baglemmer mangler, forlemmerne
luffeagtige. Hårklædningen svagt udviklet. 1
st. f. fortænder hornplader, kindtænder
reducerede, s er i virkeligheden
beslægtede m. elefanter. Hertil manater,
dygon-ger og Stel lers s.
sølaks, saltet, røget sej, nedlagt i olie.
søle (grundbet: det sted, hvor akselen er
sølet p. gr. af smørelse), lejested på en
aksel, især krumtapaksel,
søleopard (Hy’drurga Heptonyx),
antarktisk, stor munkesæl m. kraftig
tandbevæbning.

søliljer (Crino’idea), klasse af pighude.
Kroppen lille, bægerformet, munden på
den opadvendte side. 5-10 fjerformede,
undertiden grenede arme, dannet af
hvirvelagtige kalkled. De fleste s er
fastsiddende, enkelte fritsvømmende som
voksne. Lever af smådyr, der indfanges
m. de bøjelige arme. Særkønnede,
kønsorganerne i armene. Forekommer som
regel på store havdybder. Kendes
uforandret tilbage til de allerældste
forste-ningsførende lag. Hertil søpalmer og
fjerstjerner,
sølje (oldnord. sylgia spænde), no. bryst-

smykke af sølv.
Søllerød, da. kommune, ml. Øresund og
Furesø; 41 km2, 14 971 indb. (1948).
Overvejende villa- og stationsbyer, bl. a.
Skodsborg, Vedbæk, Trørød, Nærum og
Gl.-Holte.

Søllested, da. stationsby
(Maribo-Nakskov) på V-Lolland; 858 indb. (1945).
søloven, lovbekendtgørelse nr. 319 af 1.
12. 1937, indeholder de vigtigste
retsregler, der er særlige for søfartsforhold.
sølv, lat. argentum, grundstof, kem. tegn
Ag, atomnr. 47, atomvægt 107,9, vægtf.
10,5, smp. 961°. Metal, beslægtet med
kobber og guld. Findes i naturen dels
gedigent dels som salte, bl. a. s-sulfid, der
ofte findes sammen med blyglans, s er
opløselig i iltende syrer som salpetersyre,
s har været kendt fra den tidlige oldtid
og har i mange årh. været anv. som
værdimåler. s anv. til smykker, spiserekvisitter
og udmøntning samt tekn. til lodning,
spejlbelægning m. m. s er den bedste
kendte leder for varme og elektricitet og
har også herignm. bet. anv. -
Verdensproduktionen af s var 1945 4883 t (1939:
8000 t). Heraf faldt ca. 3/i på N- og
S-Amer. De vigtigste producenter var 1945:

México.....1900 t (prov. Hidalgo N f.

Mexico City).

USA....... 900 t (Idaho, Montana,

Arizona, Utah).

Peru....... 404 t

Canada____ 402 t (Brit. Columbia,
Ontario).

Australien.. 251 t (New South Wales).

Bolivia..... 208 t (bl. a. Potosi).

Belg. Congo. 129 t

Tyskl. er det betydeligste
s-producerende land i Eur. (lejer v. Mansfeld).
sølvalder, 1) den næstældste af de 4
ver-densaldre i Hesiodos* læredigt »Arbejder
og Dage« (ca. 700 f. Kr.); 2) i lat. litt.
betegn, f. den periode (1. årh. e. kr.) som
følger efter den klassiske (»guldalderen«);
hovedrepræs: Seneca og Tacitus,
sølvamalgam, legering af sølv og
kviksølv. Bruges til tandfyldninger,
sølvasp ei. sølvpoppel (’Populus ’alba),
art af poppelslægten, har fået sit navn
fordi bladenes underside og de unge skud
er hvidfiltede,
sølvazid, AgN3, meget eksplosivt. Anv.

som tændsats til sprængladninger,
sølvbede, form af Beta vulgaris cicla
(bladbede), køkkenurt, hvis bladstilke
og bladplader anv. i stuvet tilstand. Sås

oftest i maj, men kan ved såning i aug.-

sept. overvintre og dermed anv. næste
forår.

4470

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1660.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free