- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4471,4472,4473

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - søger ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sømandsskole

sølvblad (Eltr’agnus), slægt af s-fam.
Buske ei. små træer, hvis blade har
sølvskinnende skjoldhår. Blomsterne er små,
ofte vellugtende. Fl. arter er prydbuske.
E. argentea m. hvide blade, E edulis m.
gule blomster og røde bær.
sølvblik, blik udvalset koldt af en støbt
legering m. ca. 10% kobber. Det tyndeste
s kaldes bladsølv.
sølvbroderi, broderi udført med
sølvtråd; syningsar terne er de samme som
ved guldbroderi,
sølvbromid, AgBr, gulligt uopløseligt

pulver. Anv. i fotografi,
sølvbronze, kobberlegering med bet.
mængder mangan og zink samt
alumini-uraogsilicium; anv. tilelektr. modstande,
sølvbryllup, 25 års bryllupsdag,
sølvcyanid, AgCN, udmærker sig ved at
kunne opløses i overskud af
kaliumcyanid, hvilket er af bet. ved galvanisk
forsølvning,
sølvdyr, d. s. s. sølvkræ,
sølverglød, PbO, blyoksyd, dannes ved
sølvudvinding af sølvholdige blymalme.
Stærk giftvirkning; tidl. meget anv. som
abortfremkaldende middel.
Sölvesborg
’bårjj, sv. købstad (fra 1445),
SØ-Blekinge; 4400 indb. (1949). Ruiner
af S Slot. Søhandel,
sølvfasaner (Gen’naeus), forholdsvis [-kort-halede fasaner m. overvejende hvide
farver. Indien, Ø-Asien,
sølvflåde, betegn, for den flåde, Span.
siden 16. årh. årlig udsendte for at hjem
føre den amer. sølvproduktion,
sølvfod, pengevæsen, baseret på sølv som
møntfodsmetal efter tilsv. principper som
ved guldfod. s var alm. op til 19. årh.,
men fortrængtes efterh. (som flg. af
sølvets prisfald) af guldfoden,
sølvfulminat, CNOAg, knaldsyrens
sølvsalt. Meget eksplosivt,
sølvfund fra den nordiske oldtid tilhører
væsentligt vikingetiden og består af
sønderhuggede smykkesager, ringe,
barrer og mønter, overvejende kufiske. Et
par s kendes fra germ. tid.
sølvglans ei. argentit, AgtS, sort
metalglinsende regulært mineral. Vigtig
sølvmalm, der ofte forekommer sm. m.
blyglans.

sølvglans, stereum purpureum,
svampesygdom på haveplanter, hvorved blade
af de angrebne planter, oftest
blommetræer, får et sølvagtigt ei. blyagtigt skær,
idet der opstår et luftfyldt hulrum under
overhudscellerne.
sølvgran, art af ædelgran,
sølvhejre (E’gretta ’alba), hvid, ret stor

ædelhejre. S-Europa,
sølvklorid, AgCl, hvidligt,
tungtopløseligt pulver. Sønderdeles i lyset under
dannelse af frit sølv. Anv. i fotografi,
sølvkræ (Le’pisma saccha’rina),
sølvskinnende,’ skællet, vingeløst insekt af
thy-sanurernes orden. Holder til i boliger.
Kan gnave i tapet, papir, o. 1.
sølvmalme, mineraler, der brydes til
udvinding af sølv. Den vigtigste er
sølvholdig blyglans. Endv. gedigent sølv,
sølvglans, rødgylden og hornsølv, der alle
forekommer på gange,
sølvmøntfod, d. s. s. sølvfod,
sølvmåge (’Larus argen’tatus), stor,
gråblå måge m. hvid underside. Alm. i
Danm. Strejffugl,
sølvnitrat, AgN03, hvide krystaller,
let-opløseligt i vand, smp. 212°. Anv. under
betegn, helvedessten og lapis som
antiseptisk middel,
sølvpapir, 1) tin- ei. aluminiumfolie; 2)
glanspapir farvet m. sølvbrokat
(aluminiumpulver); 3) fotografisk papir
præpareret m. et lysfølsomt sølvsalt.
sølvpil (’Salix ’alba), art af pileslægten.
Navnet hidrører fra, at bladene, især på
undersiden, har et sølvhvidt skær p. gr.
af fine silkehår.
sølvpoppel, d. s. s. sølvasp.
sølvræv, varietet af den nordamer, ræv
(’ Vulpes ’fulva). Mørk m. lyse hårspidser.
Meget anv. pelsdyr,
sølvslaglod, slaglod af kobber, zink og
sølv.

sølvsmedekunst, kunstnerisk
forarbejdning af sølv; svarer i teknik til
guldsmedekunst. Fra den pragtfulde mykenske,

sølvblad

Achilleus-bcegeret fra Hoby, Lolland. Romersk selvarbejde fra Augustus’ tid. (Nat. mus.).

Typisk dansk barok-sølvdrikkekande,
udført 1655 af Hermand Jensen i Ålborg.
(Rosenborg).

hellenistiske og rom. s udgik
påvirkninger både til Persien og Norden (f. eks.
Gundestrup-kedlen). Romansk og got. s

Moderne dansk kasserollekande af sølv.

frembragte især kirkesølv. I
Renæssancen genopstod antikke plante- og
dyremotiver og skabtes fremragende
menneskefigurer. Fra 1650 blev Frankrig og fra
1800 Engl. førende med bordsølv, i senere
tid afløst af Danm. (Georg Jensen m. fl.),
sølvsnore, betegn, for
Statstjenestemændenes Centralorganisation I.
sølvstifttegning, tegning udført med en
spids sølvstift på krideret papir; dyrket
f. eks. af Hans Holbein d. y.
sølvstål ei. meterstål, blanke cylindriske
stålstænger med lidt wolfram (men ikke
sølv), der anv. som nøjagtige længdemål,
sølvsvaber, da. duerace. Grå, uplettede

vinger, brunsort bryst,
sølvsæbe, sæbe tilsat slemmet kaolin,

wienerkalk ei. lign. pudsemidler,
sølvtræ (Leuca’dendron), slægt af træer ei.
buske fra Kaplandet. 70 arter. L.
argen-teum har sølvglinsende hår på blade og
unge grene,
sølvvoltameter ei. sølvcoulometer er et
elektrolysekar med en platinskål som
katode og en sølvstang som anode i en
opløsning af sølvnitrat, beregnet til juste-

ring af amperemetre ved vejning af den
udskilte sølvmængde (sml. ampere og
coulomb).

Sølyst, landsted ved Strandvejen N f.
Kbh. Grl. 1724; 1776-1831 i Ernst
Schimmelmanns eje, samlingssted for
litterære og politiske kredse; tilh.
1840-1913 slægten Suhr, i J. Th. Suhrs tid
sommeropholdssted for ægteparret
Heiberg. 1947 erhvervet af Det Kbh.ske
Skydeselskab. Bygn. hovedsagelig fra
1766. Parken tildels udstykket.
Sølyst Teglværk, teglværk ved Nivå
med kapacitet ca. 18 mill.
murstensen-heder pr. år.
søløjtnant, søofficersgrad. Anv. i Danm.
siden 1922 med 2 grader: 1. (ældste) og
2. (yngste).
Søløjtnantselskabet, urigtig stavemåde

for Søe-Lieutenant-Selskabet.
søløver (Eume’topias), øresæler m. stive

dækhår, næsten u. uldhår. Hannen større
end hunnen. Polygame. Nogle arter i
Stillehavet,
søm, stift fremstillet v. smedning ei. på
maskine af tråd ei. ved udklipning på
tværs af båndjern.
søm, 1) syning, sytøj; 2) syet kant på tøj;
3) sammenføjningslinje; bot.,
sammen-voksningslinie på frugtblad (frugtbladets
rande kaldes bugsøm, dets midtnerve
rygsøm); med. d. s. s. sutura.
sømalm, brunjernsten, udskilt i
småklumper på bunden af søer. Kan anv. til
jernudsmeltning,
sømandsloven, lov af 1. 5. 1923 med
til-lægslov af 7. 4. 1936, giver regler for
tjenesteforholdet ml. skibsføreren og
mandskabet.

sømandsmission, evangeliserende
arbejde blandt søfolk. Virker gnm. præster
og missionærer i havnebyer ved på alle
måder at støtte søfolk. Den Da. S, stiftet
1867, arbejder dels i udland (f. eks. Hull,
Newcastle, Gdansk, New York, London,
Gent), dels i indland med sømandshjem
i praktisk talt alle større havne,
sømandsskab, 1) praktisk kendskab til
skibs behandling og manøvrering under
alle forhold; 2) lærefag ved
navigationsskoler vedr. alt om skibe og skibsforhold.
sømandsskole, søfartsskole,
uddannelsesanstalt i land for unge sømænd,
erstatter nu til dels de forsvindende sejlskibe,
der tidl. va’r grundlæggende for al
sø-mandsuddannelse. I henhold til lov af
16. 5. 1949 oprettes i hver af byerne
Sønderborg, Esbjærg og Frederikshavn en
s (kostskole) med det formål at give unge
mænd (15-18 år), der agter at gå til søs,
både en almendannende og en elementær
praktisk og teoretisk sømandsuddannelse.

94*

4471

4472

4473

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1661.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free