- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4474,4475,4476

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - søger ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sømfast

Sønderjylland

sømfast betegnes et materiale, hvori der
kan sømmes, s mørtelklodser ei. mursten
indstøbes i beton på steder, hvor noget
skal fastgøres,
sømil, 1 minut af Jordens storcirkel; i
Engl. = 1853,2 m; i de fleste andre
lande (bl. a. Danm.) = 1852 m.
søminer, vandtæt sprængladt beholder,
bestemt til ved detonation at ødelægge
et skib. Under 1. Verdenskrig anv.
kabel-miner, der altid er under’ kontrol, samt
selvvirkende s, begge som kontaktminer,
der forankredes i en vis afstand under
vandets overflade, og som krævede
direkte påsejling for at virke. Under 2.
Verdenskrig har den selvvirkende s fået
overvejende anv. som afstandsmine, mest
bundmine, der bringes til detonation ved
fjern virkning: magnetiske s v.
indvirkning af målets (skibets) magnetiske felt
på det jordmagn. felt omkr. dem;
akustiske s ved lydbølger fra skibsskruen gnm.
vandet; trykminer ved trykændring
(forskellen ml. overtryk på målets stævn og
hæk, undertryk ved dets midte). De tre
typer kan kombineres og forsynes med
forsk, tændingssystemer og
tidsindstillinger, der vanskeliggør minestrygning
og uskadeliggørelse. Antiinvasionsminer
er kontaktminer, der nedgraves i
havstokken (kaldet KM-s) ei. på forstranden.

I da. farvande er under 2. Verdenskrig
nedkastet ca. 4200 afstandsminer, hvoraf
ca. 1100 har forårsaget forlis ei. er strøget
(uskadeliggjort). På Jyll.s V-kyst samt
ml. Skagen og Mariager Fj. var under 2.
Verdenskrig udlagt ca. 13 000
KM-sømi-ner på ca. 2,5 m vand og ca. 1000
for-strandsminer. I tiden 1. 9. 1939-31. 5.
1949 er uskadeliggjort 7108 ilanddrevne
og drivende miner, 10 742 kystminer,
232 forstrandsminer og 560
magnetminer (uskadeliggjorte ved
minestrygning: 6 i Nordsøen, 79 i Østersøen, 85
i Lille-Bælt, 80 i Store-Bælt, 114 i Sundet
og 196 i Kattegat).
Søminevæsen, institution, der varetager
søværnets forsyning med mine-,
mine-strygnings-, torpedo-, projektør-,
radar-og radiomateriel, samt sørger for
uddannelsen i dets anvendelse,
sømløse rør, metalrør uden længdesøm.
sømos, 1) tangplanter, der bruges til
appre-tur og agarfremstilling; 2) fjerlignende
kolonier af visse polypdyr, der tørres,
farves og bruges til pynt.
sømplet (’Aglia tau), sommerfugl af
spindernes fam. Har på vingerne pletter, der
ligner søm. Larven på eg, bøg o. 1.
sømrokke (’Raja cla’vata), i Danm. ret
alm. rokke. Ryggen m. sømhovedagtige
torne.

sømunk, fabeldyr, vist nok opstået på
grundlag af iagttagelser over
kæmpeblæksprutter,
sømus, ureglm. søpindsvin af fam.
Spa-tangidae.

sømærke, 1) kendelig genstand i land
(kirke, bygning, båke, fyr ei. lign.) til
vejledning for søfarende; 2) flydende
bøje med forsk, form, farve og
topbetegnelse: båker, lys-, fløjte- og klokketønder,
vagere og prikker. To hovedsystemer:
a) kompasafmærkningssystemet, b)
side-afmærkningssystemet. s sorterer i Danm.
under Fyr- og Vagervæsenet. Første da.
s udlagdes 1521. (Hertil tavle),
søndag (jfr. oldn. surina sol), ugens første
dag; ordet s (solens dag) er en overs, af
lat. dies solis,
søndagsbarn, barn, der er født på en
søndag; har if. folketroen en særlig evne
til at se ind i fremtiden,
søndagsbogstav (lat. ’littera
domini’ca-lis). Når kalenderårets første dag, 1. jan.,
betegnes.med A, 2. jan. med B, 3. jan.
med C, osv. indtil 7. jan. med G, bliver
det bogstav, man kommer til for
kalenderårets første søndag, det såkaldte s
(Eks. Den første søndag i 1949 er 2. jan.;
s er da B). For skudår regner man med
to s, et for tiden 1. jan.-24. febr. og et
for resten af året. I kronologiske
tabelværker finder man tabeller over s f. eks.
indtil år 3000. Kender man
søndagsbogstavet for et kalenderår, kan man relativt
let finde den til en given dato svarende
ugedag.

Knud Sønderby. Josef Søndergaard.

søndagsbrev, brev ei. brevkort, der i
indlandet mod særligt gebyr udbringes på
søn- og helligdage, hvor alm.
postomdeling ikke sker.

Søndags-B.T., da. ill. ugeblad, grl. 1921
som søndagsudg. af B.T., 1926
selvstændigt. Oplag 1948: 144 000.

Söndags-Nisse, sv. satirisk ugeblad,
udkom 1862-1924, derefter slået sammen
med Strix til Søndagsnisse-Strix,
siden 1946 udg. i 6 årlige hefter.

søndagsskoler, skoler, som oprettes fra
kirk. side for at bibringe børn
kristendomskundskab; først beg. i Engl. omkr.
1780, i Danm. især efter midten af 19.
årh. under Indre Missions ledelse. I
udlandet også for voksne.

Søndenfjeldske Norge, da. for
Sønnen-fjelske Norge.

Sønderborg, da. købstad ved Als Sund,
største delen på Als; 15 002
indb. (1948). Kirken (en mid-:
delalderlig Vor Frue Kirke),
S Slot (ældste del ca. 1500)
med S Amts Museums
samlinger, håndværkerskole,
statshospital m. m. Af bindingsværkshuse er
en del bevaret. Anselig industri: tekstil,
margarine, maskiner, tobak, øl m. m.
Havn. Udgangspunkt for S-Tinglev og
S-Mommark Banen. Chr. X.s Bro til
Sundeved. - Historie: S er opvokset
omkr. S Slot, der antagelig er anlagt i
slutn. af 12. årh. og især er kendt fra
Christian 2.s fangenskab her 1532-49.
Ældste kendte privilegier 1461.
Hovedsæde f. Hans d. y. og den sønderborgske

Sønderborg slot.

hertuglinie. Svære ødelæggelser v. preuss,
bombardement 1864. Dansksindet 1864;
i tyskertiden stærk tilstrømning af
embedsmænd og militær (1904-18 ty.
marinestation). Efter 1920 betydelig
tilvækst fra byens da. opland. Afstemn.
1940 : 2601 ty., 2029 da. stemmer (uden
tilrejsende: 1682 og 1680). 1947: 883 ty.
stemmer af i alt 7233.

Sønderborg amtsrådskres, del af
Åbenrå-Sønderborg amt.

sønderborgske fyrstehuse,
efterkommerne af Frederik 2.s broder, hertug Hans
(d. y.) af Sønderborg. Delt i en række
linier, hvoraf Augustenborgerne og den
Beck’ske linie (senere Glüksborg) endnu
består.

Sønder Brarup, ty. Süder’brarup,
stationsby i Sydslesvig (S-Angel) ml. Slesvig
og Kappel; 4478 indb. (1946). Stor da.
skole.

Sønderbro, kbh. bykvarter på Amager,
S f. tidl. Åmagerport.

Sønderbros Teater, kbh. teater
beliggende på Amagerbro. Opført 1902; 1930
omdannet til varieteen »Hollænderbyen«.
Fremførte et yderst folkeligt repertoire.

Sønderby, Knud (f. 1909), da. forfatter.
Hemingway-påvirkn. i hans første 2
romaner: Midt i en Jazztid (1931) og To
Mennesker Mødes (1932), forsvundet i
En Kvinde Er Overflødig (1936) (siden
dramat., Kgl. T.) og i De Kolde Flammer
(1940), handlingen henlagt tilGrønl. Vakte

som tolk for en desillusioneret og
demonstrativt ærlig ungdom både forargelse og
beundring. (Portræt).

Søndergaard, Jens (f. 1895), da. maler;
medl. af »Grønningen« fra 1928. S er
nyromantiker, primitiv, koloristisk
fantasifuld i sine landskaber og havbill.
Figurbill. og portrætter. (111. se Dansk Kunst
tavle 3).

Søndergaard, Josef, dæknavn: Tom
(1906-46), da. frihedskæmper.
Reklametegner; grl. marts 1943 Holger
Danskegruppen. Arresteret juli 1943, befriet af
kammerater i politiforklædning. Såret
ved sprængningen af Forum, Kbh., måtte
sept. 1943 flygte til Sv. Død som følge af
læsionerne. (Portræt).

Søndergaard, Ludvig (f. 1889), da.
forfatter. Udd. som klejnsmed. Fl. romaner
fra kbh.sk arbejdermilieu, bl. a. Kun en
Æske Tandstikker (1942).

Søndergaard, Ole (f. 1876), da. maler;
elev af Zahrtmann; landskaber,
portrætter (bl. a. af Joh. Skjoldborg);
udsmykning i fl. kirker og i Roskilde realskole
(1931).

Søndergaard, Povl (f. 1905), da.
billedhugger; Mand og Pige (1935,
Genforen.s-pladsen, Kbh.).

Sønder’hav, badested ved Flensborg
Fjord, ml. Gråsten og Kollund.

Sønder’ho’, landsby på S-Fanø; 447 indb.
(1945).

Sønderjyden, da. soc.-dem. dagblad i
Sønderborg. Grl. 1920. (nuv. navn fra
1942). Oplag 1948: 10 000.

Sønderjydske Årbøger, da. hist.
tidsskrift, udgivet af Historisk Samfund for
Sønderjylland; begyndt 1888 på H. P.
Hanssens og A. D. Jørgensens initiativ.

Sønderjylland, ty. Schleswig, den del af
den jyske halvø, der ligger ml.
Kongeåen-Kolding fjord og Ejderen. Siden 1920
delt i de til Danm. hørende Sønderjyske
Landsdele og det til Tyskl. hørende
Sydslesvig.

Historie: Oldtidsfund, stednavne,
her-reds- og sysselinddeling peger entydigt i
retn. af, at S til Ejderen er opr. da. land.
Muligvis er skellet ml. da. og ty. øget ved
udvandring i 5. årh. e. Kr. (anglerne til
Engl.). Ca. 800 kæmpede da. kong
Godfred for at hævde S og herredømmet over
friserkøbmændenes handelsvej fra
Ejderen til Hedeby (Slesvig), dengang Nordens
største by. Omkr. 900 herskede sv.
vikingedynasti i Hedeby, formentl. fordrevet
ca. 940 af kong Gorm i Jelling. Gorms
søn Harald blev 974 slået af Otto 2. af
Tyskl., men den af Otto erobrede del af
S generobredes 983. Ca. 1025 fik Knud
d. St. anerkendt Ejderen som grænse af
Konrad 2.; vendiske angreb blev slået
tilbage af Magnus den Gode
(Lyrskov-hede 1043). Fortsat uro i slaviske
Øst-holsten førte da. konger til at indsætte
jarler som militærledere ved grænsen,
1115-31 Knud Lavard, der fik
hertugtitel. Efth. blev det skik, at yngre sønner
af da. konger blev hertuger i S. Fra 1241
løsnedes forbind, m. Danm., idet Abels
æt gradvis opnåede arvelig hertugmagt,
kun ved lensbånd knyttet til Danm.,
hyppigt i strid m. Danm. og støttet til
schauenburgske greveslægt i Holsten. I
vestkystegnene sad fra gl. tid frisiske
folk; i det tidl. ubebyggede område S f.
Eckernførde bosatte ty. nybyggere sig
før 1250. 1326, da Gerhard (Gert) af
Segeberg havde hjulpet til Christoffer 2.s
fordrivelse, forlenedes han med S; hertug
Valdemar Eriksen (= Vald. 3. af Danm.)
fik 1330 S tilbage, men under Gerhards
formynderskab, og holstenerne bevarede
sydl. halvdel som pant efter 1340. Med
Valdemar Eriksens svage søn Henrik
uddøde 1375 Abels æt; Schauenburgerne
benyttede Valdemar Atterdags død kort
efter til at besætte resten af S,
Margrete godkendte dette 1386 mod at
opnå lenshylding, søgte efter 1404 som
formynder for Gerhard 6.s umyndige
sønner at sikre sig landet, men det
vundne forspildtes under Erik af
Pommern (Flensborg tabt 1431), der måtte
lade Adolf 8. i besiddelse af næsten hele
S. Adolf knyttede S og Holsten fast
sammen. Holst, adel opnåede stor ind-

4474

4475

4476

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1662.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free