- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4477,4478,4479

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sønderjylland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sønderjylland

Sønderjylland

flydelse i S; da Adolf døde barnløs 1459,
hyldede ridderskabet 1460 Christian 1.
som herre over S og Holsten på den
betingelse, at landene skulle forblive evigt
sammen udelt (»up ewig ungedeelt«).
Uanset personalunionen m. Danm.
forblev hertugdømmet S fast knyttet til
Holsten, med fælles stænderlanddage, ty.
administrationssprog og ty.
godsejeradel. Ved Christians død 1481 valgtes
begge sønnerne, Hans og Frederik, i S
og Holsten; 1490 delte de landene. Da
Hertug Frederik blev da. konge 1523,
forenedes landene, men 1544 delte hans
søn Christian 3. Hertugdømmerne med
sine brødre, Hans (Haderslev) og Adolf
(Gottorp); efter den barnløse Hans* død
1580 deltes hans lande; kongen havde
herefter det nordligste af S og en stribe
fra Flensborg til Vesterhavet, Gottorp
det mellemliggende (Åbenrå-Tønder), og
det sydligste (Slesvig-Husum). Af den
kgl. del havde Fred. 2. 1564 overdraget
Als, Sundeved, Ærø m. m. til sin broder
Hans (d. yngre), men stænderne nægtede
at anerkende denne som regerende
fyrste; han og hans efterkommere
(Augu-stenborgerne, Glücksborgerne) blev
godsejere med hertugtitel. Fyrstemagten blev
i 17. årh. i praksis enevældig. Efth.
voksede spænding frem ml. Gottorperne og
Danm.; 1657 gik Gottorp med Karl
Gustav, 1658 ophævedes da. lenshøjhed
over Gott.s sønderj. områder, hvorefter
det samme gennemførtes for kgl. del.
Efter gentagne underkuelsesforsøg lyk
kedes det 1713 Danm. at tage Gottorp;
1721 indlemmedes Gottorps sønderjyske
områder i d. da. krone, og Fred. 4.
hyldedes efter Kongelovens lydende.
Imidlertid styredes S fortsat på ty. m.
Holsten, og fortyskningen, støttet af ty.
kirkesprog i sydl. S, fortsatte; i 18. årh.
var Svans tabt for da. folkesprog, fra ca.
1800 begyndte angelbønderne at tale
tysk. Økon. var de fleste bønder i S bedre
stillet end i kongeriget, da der var få
storgodser; allerede ca. 1600 begyndte
bønderne på østkysten at opløse
fælles-driften gnm. udskiftninger. Stærk
fremgang for landbrug og handel fra ca. 1740
afløstes af nedgang ved krigen 1807 og
landbrugskrise efter 1818, der lettede
fra ca. 1830.

Den slesvigsk-holstenske godsejeradel,
ridderskabet, rejste efter 1815 krav om
aristokratisk stænderforfatn., men
afvistes af Danm. og 1823 af ty. forbund.
1830 krævede Uwe Jens Lornsen fri
for-fatn. for et forenet Slesvigholsten og
næsten hel afbrydelse af forbind, m.
Danm., en slesvigholstenisme, der efth.
fik tilslutn. bl. akademikere og
tyskpræget borgerskab i Hertugdømmerne. I
1830erne indlededes da.
nationalbevægelse, særlig bl. bønderne i Nordslesvig
(rejst af Flor og Chr. Paulsen), efth.
støttet af da. nat.lib., der krævede S og Danm.
forenet: Ejdergrænse. 1840 indførtes da.
retssprog i Nordslesvig. Trods Chr. 8.s
forsøg på at vinde forståelse hos begge
parter og bevare riget udelt voksede skarp
nationalmodsætning frem; over for
Augustenborgslægtens krav på arveret til

tysk-frisisksproget område ca. 1800
tysk sprogs fremtrængen 1800-1830

- - 1830-1890

- - - 1890-1930
Det tyske sprogs fremtrængen i
Sønderjylland siden 1800.

Grænser for hertugdømmet før 1864.
Kongerigske enklaver før 1864.
Dansk-tysk grænse 1864-1920.
Dansk-tysk sindelagsgrænse ved valg 1867.

1. zone ved folkeafstemningen februar 1920.

2. zone ved folkeafstemningen marts 1920.
Projekteret 3. zone, strøget i Versailles-freden 1919.

Gammel stiftsgrænse for Ribe bispedømme.
Gammel stiftsgrænse for Als bispedømme.
Sønderjyllands politiske udvikling efter 1800.

begge hertugdømmer, når kongeslægtens
mandslinie uddøde, fastslog det åbne
brev 1846 Kongelovens arvefølge i S.
23.-24. 3. 1848 udbrød oprør i Kiel og
Rendsborg. Trods sejrene i treårskrigen
1848-50 kunne Danm. ikke gennemføre
den ønskede nøje tilknytning af S, men
S skiltes admin. fra Holsten;
slesvighol-stensksindede embedsmænd fjernedes;
ved at indføre da. skolesprog i det delvis
dansktalende, men overvejende
tysksindede Mellemslesvig søgte man forgæves
at skabe da. sindelag. Ved
novemberforfatningen 1863 knyttedes S fast til
Danm., et brud på aftaler af 1851-52;
1864 erobrede Preussen og Østrig
Hertugdømmerne. Efter preuss.-østr. krig
1866 indlemmedes de 1867 i Preussen.
Det preuss, herredømme gjorde ende på
slesvigholstenernes tanke om uafh. ståt.
Danskerne i S håbede på snarlig
grænseændring; § 5 i Prag-freden 1866 lovede
folkeafstemning i S-s nordlige
distrikter, men opfyldtes ikke. Mange brugte
deres optionsret if. freden 1864 til at
vælge da. undersåtforhold, bl. a. for at
undgå preussisk soldatertjeneste, men
udsatte sig derved for udvisning (i alt
udvandrede i tyskerperioden ca. 60 000).
Valg til nordty. rigsdag 1867 viste en
sindelagsgrænse ved en linie S f.
Flensborg og N f. Tønder; i flg. tid faldt
det da. stemmetal v. udvandring og
optioner. Fra 1878, da Tyskl.-Østr.
ophævede § 5, måtte sønderjyderne lægge
nationalkampen om. H. A. Krügers
protestpolitik afløstes af smidigere
metoder, der fuldt ud udnyttede de
mod-standsmuligheder, tyskernes egen
lovgivning gav. De dansksindede medl. af
preuss, landdag aflagde den krævede ed
for at kunne tage del i forhandlingerne

(efter skarp konflikt bl. de
dansksindede) i 1880erne. Danskheden
organiseredes: Sprogforeningen (1880);
Vælgerforeningen (1888); Skoleforeningen (1892)
oprettet, fordi tyskerne 1888
gennemførte tvunget ty. skolesprog overalt i S.
Under Gustav Johannsens ledelse gik
danskheden frem, udvandringerne tog af.
Da hverken skolen ei. soldatertjenesten
fremmede tyskheden, sattes skarpere ty.
forfølgelse -ind, især rettet mod de da.
blade (førende: Flensborg Avis under
Jens Jessen). Forfølgelsens højdepunkt
var v. Köllers styre 1897-1901. Ty.
forsøg på at erobre jorden modvirkedes af
Nordslesvigs Kreditforening og
organisationen »Landeværnet«. Da. stemmetal
i Nordslesvig voksede, men i Flensborg
og Mellemslesvig sejrede tyskheden.
Verdenskrigen 1914-18 kostede op mod 6000
dansksindede sønderjyder livet; 23. 10.
1918 rejste H. P. Hanssen i ty. rigsdag
krav om løsning af det sønderjyske
spørgsmål, hvad ty. udenrigsmin.
anerkendte. Grænsedragningen førte til
konflikt bl. de da.; H. P. Hanssens fløj og
d. da. reg. fastholdt, at Nordslesvig (1.
zone) skulle stemme en bloc,
Mellemslesvig (2. zone) kommune vis;
Flensborgdanskerne ønskede Flensborg med til
1. zone for at få sikkerhed for at komme
til Danm. Yderligtgående kredse ønskede
også afstemning i sydligste S.
Versailles-freden 1919 fastlagde i hovedsagen
vilkårene efter d. da. regerings ønske; efter
ratifikation af Versaillesfreden overgik
styret af 1. og 2. zone til en international
kommission. Ved afstemning i 1. zone
10. 2. 1920 fik danskerne 75431, tyskerne
25 329 stemmer; i 2. zone, 14. 3. 1920, fik
da. 12 800, ty. 51 724, ingen kommune
havde da. flertal; en regel om, at de, der

4477

4478

4479

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1665.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free