Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sønderjylland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sønderjyske Landsdele
Sørensen
var født i S, men siden bortrejst, havde
stemmeret, gav ty. nogen fordel
(embeds-mandsbørn). Flensborg havde s/i tyskhed
(19 386 mod 7 595, hvis tilrejsende
fradrages). I Danm. opnåede en stærk
»Flensborgbevægelse« marts 1920 at
styrte min. Zahle, men venstrereg.
Neergaard, der kom til efter »Påskekrisen«,
ville ikke gå videre end til at ventilere
muligheden af Flensborgs
internationalisering, hvilket ikke fandt tilslutn.
Grænsen fastlagdes fra Kruså til Tønder.
Efter underskrivelse af
overdragelses-traktat 5. 7. 1920 red Christian 10. over
grænsen 10.7.
Da. admin. og lovgivn. gennemførte
hurtig genrejsning af S, omfattende
vejanlæg, skolebyggeri m. m. Det ty.
mindretal fik vidtgående beskyttelse af
nationalitet (skole, kirke m. m.); det så det
som sin opgave at fremme tyskheden og
om muligt gennemtvinge grænseflytning
mod N. Jordkampen fortsattes, og
landbrugskriserne 1925-27 og fra 1930 bidrog
til at rejse uro bl. S-s landmænd. Det
ty.-sindede »Slesvigske Parti« fik 1920 7500
stemmer, 1929 9800, 1939 15 000
(højdepunkt, af i alt 94 400 stemmer i de sønd.
landsdele, hvoraf 4500 til da. nazister).
Efter 1933 nazificeredes ty. mindretal
for en stor del; da erobring af flertal ved
fredelige midler var udelukket, satte det
håbet til en ty. magtafgørelse, hvilket
ikke fandt større tilslutn. i Berlin, heller
ikke efter Danm.s besættelse 9. 4. 1940.
Mindretallets udfordrende og illoyale
holdning under besættelsen førte til
voldsom skærpelse af d. nationale
modsætning i Nordslesvig; efter befrielsen
interneredes mange tysksindede ledere, og de
offentl. ty. skoler afskaffedes v. lov af
1946 (idet private ty. skoler kunne
fortsætte, stadig m. statstilskud). Ved
folketingsvalget okt. 1947 opstilledes atter
repr. f. de tysksindede (7450 st., intet
mandat). (Om udvikl. S f. grænsen, se
Sydslesvig).
Sønderjyske Landsdele, De, off.
betegn, for den del af Sønderjylland
(hertugdømmet Slesvig), der 1920 tilfaldt
Danmark; 3882 km2; 200 012 indb.
(1945). Vestkysten er med undtagelse
af strækningen Ballum-Emmerlev
ledsaget af en frugtbar marskbræmme, der
går jævnt over i det lavvandede vadehav
med de mange smalle render (Juvre Dyb,
Rømø Dyb m. fl.); øer: Rømø og
Jordsand. Østlandet er et bølgeformet ei.
bakket frugtbart landskab (Knivsbjærg:
97 m); øer: Als, Årø, Barsø, Kalvø,
Linderum og Okseøerne. Midtlandet er dels
bakkeøer (Rødding, Gram-Nustrup,
Toftlund Øen m. fl.) med afvekslende sandede
og lerede jorder, dels hedesletter (hvoraf
Tinglev-sletten er langt den største) med
sandede, ufrugtbare jorder. Langs
vandløbene findes fl. steder engstrækninger.
(Hist., se Sønderjylland).
Søndermarken, park i Frederiksberg
kommune, umiddelbart S f.
Frederiksberg slot. Anlagt i 1730erne; i 1780erne
omlagt til eng. parkstil. Opr. slotspark,
fra ca. 1852 offentl. tilgængelig.
Sønder-’Omme, da. stationsby
(Grindsted-Troldhede) i Midtjyll.; 1120 indb.
(1945).
Sønderskov, hovedgård NØ f. Ribe.
Ho-vedbygn. fra 1620 med tårne fra 1765.
Fredet i kl. A.
Søndersø, 1) sø V f. Hareskoven
(Nord-sjæll.); 1,3 km2. S vandværk leverer vand
til Kbh.; 2) landsby på Fyn, NV f.
Odense; 585 indb. (1945).
Sønderup, Jens (f. 1894), da. politiker
(Venstre). Gårdejersøn,
kommunalpolitiker, folketingsmand fra 1935 (Skern);
formand f. Jysk Husmandsforen. fra
1943. Afløste 17. 4. 1947 Søren P. Larsen
som socialmin., afgik nov. s. å.
Sønder’vi’g, badested v. Vesterhavet,
VNV f. Ringkøbing.
Sønder Vissing-stenen i, da. runesten
(Århus amt). S rejst af Harald Blåtands
dronning Tove over hendes moder.
Søndre Flint, delvis tør stengrund 3 km
SØ f. Saltholm (Øresund).
Søndre-Rønner, stenrøser 8 km S f.
Læsøs vestpynt.
4480 4481 4482
Arne Sørensen. S. P. L. Sørensen.
Søndre Strømfjord, ca. 170 km 1.
vest-grønl. fjord. Danner grænsen ml.
Hol-steinsborg og Sukkertoppen distrikt.
Sønnenf jelske Norge [’sön:an-], den del
af Norge, der ligger S f. Dovre.
sønæringsbevis giver navigatør- og
ma-skinpersonel i henh. til deres eksaminer
ret til at påtage sig tjeneste i da. skibe,
sønæringsloven af 28. 2. 1916 (med
senere ændringer af 1928 og 1939) giver
regler for antallet af da. skibes
befalingsmænd af forsk, kategorier, disses
eksaminer og praktiske uddannelse m. m.
søofficersgrader. Søofficerer er sømil,
befalingsmænd. I Danm. findes flg.
grader: admiral (ærestitel), viceadmiral,
kontreadmiral, kommandør,
kommandørkaptajn, orlogskaptajn, kaptajnløjtnant,
søløjtnant af 1. og 2. grad. De sidste 4
gradsbetegn. indførtes 1922 i tilnærm, til
de internat, betegn., men havde til dels
været benyttet i forsk, perioder i ældre
tid. I udlandet anv. herudover
admirals-graden (Engl: Admiral of the Fleet; USA:
Fleet Admiral). Med søofficerer er
ligestillet : søofficerer i reserven, kystofficerer,
flyverofficerer, maskinmestre, læger,
in-tendanter, materielmestre m. fl. i de
resp. grader.
Søofficersskolen, søværnets højere
uddannelsesanstalt for kadetter. Havde
opr. til huse på Bremerholm (da
Gam-melholm) (1701-28), derefter bl. a. i Det
Brockdorff’ske Palæ på Amalienborg
(1788-1827) og siden 1939 i egen bygning
på Holmen. S ledes af en kommandør
samt har ml. 50 og 60 skoleofficerer og
mil. og civile lærere.
Sø- og Handelsretten i Kbh., oprettet
ved lov af 19. 2. 1861. Består af en jur.
præsident og vicepræs. samt et antal
sø-og handelskyndige medl. Påkender især
søsager og borgerl. retssager, i hvilke
fagkundskab om handelsforhold skønnes
at være af bet.
søopmåling, opmåling af kystlinier og
havdybder til brug for udarb. af søkort.
Pladsbestemmelse foretages ved alm.
pejling ei. radiopejling, i nyeste tid ved
decca. Dybder bestemmes ved alm.
lodskud ei. ved ekkolod. Observationerne
henføres til en bestemt niveauflade v. hj.
af selvregistrerende vandstandsmålere
anbragt i det pågæld. område, s foretages
i Danm. af DetKgl.Søkort-Arkiv og
udgives som kortblade iMercators projektion
i alm. i målestokke ml. 1:20 000 og
1:100 000 efter farvandets natur,
søpalmer (Penta’crinus), store, stilkede
søliljer; dybvandsformer.
søpanteret, en sikkerhedsret, der
tilkommer visse krav (f. eks. på bjergeløn
ei. hyre). Genstand for s kan være skib
og fragt ei. ladning,
søpapegøje, d. s. s. lunde,
søpindsvin (Echino’idea), klasse af
pig-hude. Halvkugleformede, skelettet
dannet af kalkplader, der danner ialt 10
rækker fra pol til pol. Hveranden række har
pladerne forsynet m. porer, i hvilke der
sidder sugefødder. Pladerne beklædt m.
ofte kraftige pigge. Nogle s, de regulære,
har mundåbningen midt på undersiden,
gattet i den mods. pol. Andre, de
irregulære, har mund og gat forskudt ud på
siderne. I topfeltet udmunder
kønsorganerne og i den såk. madreporplade [-[ma-dra’po’r-]-] {+[ma-
dra’po’r-]+} udmunder stenkanalen,
hvor-ignm. vandkanalsystemet står i forb. m.
omverdenen. En del s har tænder i
munden. Nogle lever af planteføde, andre af
smådyr. De irregulære s er ofte nedgravet.
Fritsvømmende larver. Adsk. arter i
Danm. Forstenede s, der stammer fra
kridtlagene, findes jævnligt i jordbunden,
søpoliti, tilsynet med overholdelsen af de
for en stats søterritorium gældende
or-densbestemmelser kan udøves enten af
flådemyndigheder, særlige afd. af landets
alm. politikorps (således i Danm.), ei. af
et særligt fiskeripoliti for så vidt angår
reglerne om fiskeriet,
søpunge (Ascidi’acea), så godt som
udelukkende fastsiddende sækdyr, ofte
pølse- ei.
klumpformede. Kappen tit
dækket af
sandskorn. 2 åbninger,
en mundåbning, der
fører ind til
gællesækken, og en
kloakåbning, der fører
ind til det
gællesækken omgivende
hulrum. Lever af
smådyr, der føres ind
m. vandstrømmen.
Tvekønnede.
Fritlevende, haletudse-lign. larver, forsynet m. rygstreng. Adsk.
s danner kolonier. Udelukkende havdyr.
Fl. arter i Danm.
søpølser (Holothurio’idea), pighude;
langstrakte, pølseformede, bløde, idet
kalkskelettet kun består af små kalklegemer,
indlejret i kropvæggen. Hos nogle sidder
sugefødderne i rækker, hos andre spredt
ei. kun på den ene side. Omkr. munden
grenede fangarme. Gattet modsat mun-
den. I tarmkanalen udmunder nogle store
grenede organer, de såkaldte vandlunger.
Kropvæggen muskuløs. Æggene
udtømmes i vandet; larven fritsvømmende,
fimreklædt. Enkelte har yngelpleje. Ved
berøring løsnes og udkrænges indvoldene
ofte. s er udelukkende havdyr, m. få
undtagelser bunddyr. Hertil søagurker,
skælpølser og ormepølser. En del arter i
Danm.
Søren, da. mandsnavn, af helgennavnet
Severinus.
Sørensen, Hr., spøgefuldt navn for det
da. folk som godmodigt, men lidt døsigt.
Figuren er egl. skabt af »Corsaren« 1841
ff. (Klæstrups tegninger).
Sørensen, Arne (f. 1906), da. forfatter,
politiker. Husmandssøn, journalist v.
»Politiken« 1929-31, 1934-36;
højskolelærer, knyttet til soc.-dem.
oplysnings-arb.; brød m. arbejderbevægelsen,
udsendte fra 1936 tidsskriftet »Det tredie
Standpunkt«, hvor S med afstandtagen
fra demokrati og fra diktatur krævede
nyt samfund på kristent grundlag; udg.
1933 Funktionalisme og Samfund, 1936
Det Moderne Menneske. Fra 1936 formand
for partiet Dansk Samling; efter
skuffelse ved valget 1939 folketingsmand fra
1943, medl. af Danmarks Frihedsråd,
kirkeminister maj-nov. 1945. Trak sig
ud af politik inden folketingsvalget 1947.
Udmeldte sig af Dansk Samling 1949.
(Portræt).
Sørensen, Axel (1851-1920), da.
skolemand og forfatter. Som dansk- og
rel.-lærer livlig litt. og organisat. virksomhed.
Talr. studenterviser og fl. skr. om
studenterforeningsliv og studenterdigtn.
Rimordbog (1900).
Søpung,
gennemskåret på langs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
