Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sønderjylland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sørensen
søstjerner
Sørensen, Axel (1882-1947), da.
socialdemokrat. Journalist; 1918-39
borgmester i Horsens. Landstingsm. 1932-36;
1939—juli 1940 trafikmin. 1940-47
direktør i Kgr. Danm.s Hypotekbank.
Sørensen, Carl Frederik (1818-79), da.
marinemaler. Flere billeder på
kunstmuseet, bl. a. Sommermorgen på
Helsingørs Red (1860).
Sørensen, Christen, da. astronom, kendt
som Longomontanus.
Sørensen, Christian (1816-61), da.
typograf, opfinder af en af de første brugbare
sættemaskiner (tacheotyp), hvoraf et
ekspl. bevares på Polyteknisk
Læreanstalt. Guldmedaille på udstillingen i
Paris 1855. Hans sættemaskine anvendtes
fra 1854 i »Fædrelandet«s sætteri.
Sørensen, Eduard Christiah (f. 1898), da.
veterinær. 1931 prof. i anat. ved
Landbohøjskolen.
Sørensen, Edvard (f. 1893), da. politiker.
Husmand. Folketingsmand (Venstre;
Bælumkredsen) fra 1929, formand for
Venstres rigsdagsgruppe 1945, for
Venstres landsorganisation 1949 (efter Knud
Kristensen).
Sørensen, Eiler (S. 1869), da. maler;
interiører og landskaber m. fig., repr. bl. a.
på kunstmuseet.
Sørensen, Enevold (1850-1920), da.
politiker (Venstre). Lærer, fra 1872
redaktør af »Kolding Folkeblad«;
folke-tingsm. 1887-92, 1898-1910, landstingsm.
1910-18. lndenrigsmin. 1901-05,
kultus-min. 1905-09, støttede 1909 Neergaard
i forsvarssagen.
Sørensen, Frode (f. 1886), da.
handelsgartner, fra 1922 lektor i
havebrugsøkonomi ved Den Kgl. Veterinær- og
Landbohøjskole.
Sørensen, //ans Peter (f. 1886), da.
politiker og journalist; medarb. ved »Social
Demokraten« 1924, red. 1929-41 (afsked
efter ty. krav), borgmester i Kbh. 1943,
overborgmester 1945.
Sørensen, Henrik (f. 1882), no. maler;
elev af Zahrtmann og Matisse; var fører
for gruppen »De 14«; landskaber fra
Telemarken, figurkompositioner (Tone
Veli), portrætter (Pär Lagerkvist) o. a.;
med et stærkt islæt af romantisk beto-
Henrik Sørensen; Studie til Tone Veli.
(Malmö).
net fantasi har S ofte givet sin kunst et
aktuelt indhold, bl. a. i Gadekamp (1930),
Ærens Mark (1931); desudenrel. motiver:
Pietå (1923), Inferno (1925), altertavle i
Linköping domkirke (1932); grafik, >11.
bl. a. til no. folkeeventyr.
Sørensen, Inge (f. 1924), da. svømmerske;
gymn.- og svømmelærerinde 1945.
Danm.s-mester i brystsvømn. 1936-44.
Fl. Danm.s-rekorder. Bronzemedaille v.
olympiaden 1936.
Sørensen, Jens (1646-1723), da.
søkortdirektør (1695). Fremstillede over 100
planer indeholdende landets kystomrids
og søkort over alle da. farvande, et efter
datidens forhold udmærket arbejde.
Sørensen, Jens (f. 1887), da. maler; medl.
af »Den Frie Udst.« fra 1934; portrætter,
skildringer fra Dyrehavsbakken.
Sørensen, /ohan Poul (1861^1947), da.
ingeniør. Demonstrerede 1891 et system
for telegrafforb. ml. skibe uden
trådforbindelse.
Sørensen, Marius (f. 1891), da.
socialdemokrat. Opr. landarb. fra
Viborg-egnen; fra 1919 knyttet til
fagforenings-arb., 1929 rejseagitator f. Da.
Arbejds-mandsforb. 1938 forretningsfører s. st.
Kommunalpolitiker. Fra nov. 1947
arbejdsmin. i min. Hedtoft.
Sørensen, Max (f. 1913), da. jurist, i
udenrigstjenesten 1938-47, derefter prof.
i offentl. ret ved Århus Univ.
Sørensen, Poul (f. 1873), da. civilingeniør.
1922-1943 dir. for Kbh.s Vandforsyning.
Sørensen, Poul (f. 1896), da. maler; medl.
af »Koloristerne« fra 1935 og »Den Frie
Udst.« fra 1942. Udsmykn. af
Landbohøjskolens Studenterkollegium (1944).
Sørensen, Poul (f. 1906), da. forfatter.
Kendt journalist og revyforf., da han
1940 udsendte den betydelige digtsaml.
Poul Sørensen. Som en af
besættelsestidens dristige lyrikere skrevet April i
Danm. (1942, forbudt, øget udg. 1945).
Sørensen, Rasmus (1799-1865), da.
politiker, skolemand. Bondesøn; lærer
(knyttet til Chr. D. Reventlow, F. A.
Holstein); religiøst grebet, i 1840erne
fremtrædende bondeagitator, talte for
oprettelse af bondehøjskoler; oprettede 1848
højskole i Uldum, N f. Vejle. Knyttet til
Peder Hansen Lundby og I. A. Hansen;
stod afvisende over for d. liberale
bevægelse og tabte terræn efter 1846,
bekæmpede da.-ty. nationalmodsætning;
emigrerede en tid til USA.
Sørensen, Sophus (1865-1936), da.
gejstlig. Seminarieforstander 1884 (Jelling),
biskop over Lolland-Falster 1903, i Århus
1907, tog ved Arboe-Rasmussen-sagens
afgørelse afsked 1916 og blev sognepræst
i Nørup ved Vejle.
Sørensen, Søren (1848-1902), da.
orientalist med indisk sprog, især sanskrit,
som speciale. Om Mähäbhäratas Stilling
i den ind. Litt. (1883), Om Sanskrits
Stilling i den alm. Sprogudvikl. i Indien (1890).
Sørensen, Søren (f. 1879), da.
landbrugs-ekspert. Statskonsulent og
landbrugs-attaché i Washington 1919-27 og i
London 1931-40. Landbrugsmin.s rådgiver
vedr. handels-ogeksportforh. fra 1940-49.
Sørensen, Søren Peter Lauritz
(1868-1939), da. kemiker, prof.; 1901 direktør
for Carlsberg-Laboratoriets kem.
afdeling. Har 1907opstillet definitioner for
syre-koncentration, brintioneksponent (pH)
osv. og anvist metoder til måling af disse.
Har arbejdet med aminosyrer og rene
krystallinske proteinstoffer. (Portræt sp.
4481).
Sørensen, W<7//iam (1848-1916), da.
zoolog. Årbejder over fisk og
edderkopper. En række polemiske skrifter mod
Steenstrup og hans kreds.
Sørensen Fugholm, P., pseud. for Per
Barfoed.
søret, 1) domstol, der behandler søsager.
Uden for Kbh. er s den påg.
underretsdommer med 2 søkyndige personer. I
Kbh. findes Sø- og Handelsretten; 2)
de retsregler, som angår søfarten. De
gæld. regler indeholdes navnl. i søloven
af 1. 12. 1937 samt sømandsloven af 1. 5.
1923. s’s regler har i vidt omfang intern.
Ugyldighed, navnlig som følge af
bestræbelser for gnm. intern, konventioner at
nærme de forsk, landes s til hinanden.
Sørfjorden [’sö:rfjo:r3n], navn på fl.
N-S gående no. fjordarme, bl. a. den største
af Hardangerfjorden arme (ca. 40 km 1.).
sørgefluer (’Anthrax), m. svævefluerne
beslægtede sorte fluer. Larverne snylter
i sommerfuglelarver.
sørgekåbe (Va’nessa an’tiopa), sortvinget
takvinge. Vingerne hvidrandede m. blå
pletter. Larven på pil, birk, poppel. (111.
se tavle Sommerfugle).
sørgemyg (Scia’ridae), fam. af små
mørkfarvede ikke stikkende myg; larverne i
jord. Undertiden skadelige i
champignonkulturer. De i massevis optrædende
larver danner de såkaldte hærorme.
sørgesisken (Cardu’elis ’tristis),
nordamer. finke. Gul med sorte vinger og hale.
sørgespil, d. s. s. tragedie.
sørgetid, i ældre ret det tidsrum, der
skulle forløbe, inden en tidl. gift person
måttç indgå nyt ægteskab. I gæld. ret er
fastsat særl. regler for en tidl. gift
kvindes adgang til at indgå nyt ægteskab
inden 10 mdr. efter det første ægteskabs
ophør. Formålet med disse regler er dog
alene at hindre, at der i det andet
ægteskab kan fødes børn, som er avlet i det
første ægteskab.
Sørlandet [ ’sø:rlan:3], betegn, for det
sydligste Norge, d.v.s. Aust-Agder og
Vest-Agder fylker. Undertiden regnes
Rogaland til S.
Sørlands-banen, 599 km lang, delvis
elektr. no. bane fra Nordagutu på banen
Oslo-Skien til Stavanger, som fra
Kristiansand til Stavanger blev taget i brug
1944, efter at den i S indgående del af
den gl. smalsporede bane
Flekkefjord-Stavanger var ombygget til normalspor.
På S findes fl. ret lange tunneler, heribl.
Nordeur. længste, den 9065 m lange
Kvinnesheitunnel.
’Sörman, Ingrid Amalie (Py) (1897-1947),
sv. forfatterinde. Har udg.
underholdende, væsentlig kvindepsyk. romaner;
især kendt er Toto (1929).
Sør-Trøndelag [’sö^’tröndalag, [–’trö-n:a-],-] {+-’trö-
n:a-],+} no. fylke, omfatter landet S f.
og en mindre del N f.
Trondheimsfjor-den; 18 755 km2, 192 000 indb. (1946).
Ved kysten de store Øer Hitra og Frøya
og talr. mindre. Langs
Trondheimsfjor-den frugtbart agerland. Langs den sv.
grænse og mod S (Dovrefjell) findes
højfjeld. Landbrug, fiskeri og minedrift.
Dovrebanen, Rørosbanen og
Meråker-banen går gnm. S. Een købstad:
Trondheim.
Sørvågur [’sörvåavur], da. Sørvåg, bygd
på Vågar, Færøerne; 776 indb. (1945).
Ved S anlagde brit. militær under 2.
Verdenskrig en flyveplads,
sørøveri, enhver uberettiget
voldshandling, som af et privat skibs besætning
begås mod et andet skib på det åbne hav.
Efter folkeretlig sædvane kan sørøvere
uanset deres nationalitet pågribes og
straffes af myndighederne i ethvert land.
Sørøy(a) [’sö:röi(a)], no. ø, Finmark, V f.
Hammerfest; 816 km2, 2440 indb. (1946).
sø-salat, da. navn for Ulva lactuca, en
grønalge, hvis løv danner en grøn hinde,
alm. i saltvand,
søskendemetode, metode til
undersøgelse af en egenskabs arvelighed gnm.
optælling og undersøgelse af søskende til
probanderne (dem, hvem undersøgelsen
gælder). Er der blandt dem f. eks. 25%
syge, hvilket svarer til en simpel
men-delsk enfaktorspaltning, kan den påg.
egenskab anses for arvelig og recessiv,
søslanger, fabeldyr. Aldrig iagttaget m.
sikkerhed. Beretningerne skyldes
muligvis kæmpeblæksprutter, delfinflokke osv.
søsole (So’laster), søstjerner m. ca. 10
arme. Et" par arter i da. farvande,
søsommerfugle, d. s. s. vingesnegle,
søsterlod i arv, var i Danm. indtil 1857
kun halvt så stor som broderlod.
søstjerner (Astero’idea), stjerneformede,
oftest 5-armede pighude. Hyppigst
dækket af piggede kalkplader. På armenes
underside en rende m. to rækker suge-
Søstjerne ved at fordøje en molboøsters.
fødder. I spidsen af armene et øje. Den
tandløse mund midt på undersiden,
gattet mods. på oversiden. Larven
fritsvømmende, fimreklædt. Alle s er havdyr,
kryber rundt på bunden v. hj. af suge-
fødderne, lever af ådsler, muslinger o. a
smådyr. Kan krænge maven ud over
byttet og fordøje dette. Evnen til at nydanne
større ei. mindre dele af legemet er meget
stor. I da. farvande bl. a. den alm. S,
4483
4484
4485
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
