Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sønderjylland - T ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
søsyge
Tabor
oftest rødlig ei. blålig. Tit meget talrig,
skadelig v. at æde fisk i garn o. 1.
søsyge, utilpashed m. kvalmeog opkastning
under sørejser,skyldes lige
vægtsforstyrrel-ser (labyrintirritation), dog også psykiske
indtryk. Behandlingen er roligt,
horisontalt leje og piller, indeholdende atropin og
skopolamin ei. barbitursyrepræparater.
søsætning, d. s. s. stabelafløbning,
søterritorium, den del af havet, der
ligger nærmest en stats kyster og hvorover
staten derfor udøver sin højhedsret alene
med de begrænsninger som følger af
passageretten for andre nationers skibe. Hver
ståt kan i princippet fastsætte bredden
af sit s; hyppigst er den 3 sømil, i Danm.
4 sømil, hvor intet andet udtrykkeligt
er fastsat. Efter 2. Verdenskrig har Sovj.
og Polen hævdet et s på 12 sømil,
søtunge, d. s. s. tunge,
søtænder (Scapho’poda), klasse af
bløddyr. Langstrakte, omgivet af en svagt
krummet, rørformet skal, åben i begge
ender. Raspetunge. Særkønnet; larven
fimreklædt. Havdyr, sidder delvis
nedgravet i bunden. En art ret alm. i Danm.
søtøjmester (tøj: ældre betegn, for skyts),
direktør for søartilleriet, den søofficer,
der har ansvar for vedligeholdelse og
fornyelse af søværnets artillerimateriel,
planlæggelse af skydningerne m. v.
Soul [säul, läul], off. Kyongsong, jap. Keijö,
hovedstad i (S-)Korea, midt i det vestl.
lavland; 1 142 000 indb. (1946).
Handels-og jernbanecentrum. Lettere industri.
Havneby: Chemulp’o.
søulv, d. s. s. havkat,
søur, kronometer til navigationsbrug.
søvagt, vagtfordeling under gang
(sejlads), modsat ankervagt, når skibet
ligger til ankers,
søvejsregler, internationale, internat,
påbudte bestemmelser til skibsfartens
betryggelse om skibes vigepligt,
lanterneføring, lydsignalering under tåge
osv., i Danm. fastsat ved kgl. anordning
af 22. 1. 1897 med tillæg,
søvind ei. pålandsvind, se landvind.
søvindmergel, hvidlig, fed kalkrig
mergel fra nedre oligocæn på Horsens-egnen.
søvn, en regelmæssigt tilbagevendende
tilstand af bevidstløshed, der lettest
indtræffer, når sanseindtrykkene til hjernen
bringes ned på et minimum, altså ved
mørke, ro og afslappelse. Træthed,
legemlig ei. åndelig, virker fremmende på
tilbøjeligheden til s. s er en nødv. hvile for
storhjernen, og mangel på s vil nedsætte
hjernens funktionsevne, evt. fremkalde
nervesygdomme. Under s ændres mange
af legemets funktioner, pulsen bliver
langsom, stofskiftet og legemstemp.
falder osv. s styres sandsynligvis fra et
særligt s-centrum i mellemhjernen,
søvnbevægelser, bot., plantebevægelser,
bl. a. hos bælgplanter og skovsyre; består
i, at bladstillingen ændres ved aften, når
planterne går i søvnstilling, og om
morgenen, når de går i dagstilling. Beror
på ændring i saftspænding,
søvngængeri ei. somnambulisme,
tilbøjelighed især hos børn og unge mennesker
til i mere ei. mindre dyb søvn at gå
omkring og evt. foretage mere komplicerede
handlinger,
søvnløshed (insomniä). Normalt varer
nattesøvnen 7-9 timer uafbrudt, hos
børn en del længere, hos ældre noget
kortere. Ved f. eks. febersygdomme,
sindslidelser, smertefulde sygdomme m. fl.
og særlig ved neurasteni og depression
findes forstyrrelser heri. - Man antager,
at den normale søvn udløses fra
nervecentrer i hjernens centrale dele,
muligvis gnm. en virkning på blodkarrene i
hjernebarken, og man har tænkt sig, at
s skyldes forstyrrelser i den regulerende
virksomhed fra disse centre. Psykiske
faktorer spiller dog også en stor rolle.
Søværnskommandoen, øverste
kommandomyndighed inden for søværnet.
Chefen for S er tillige direktør for
Marineministeriet, der varetager de rent admin.
forh. i S, hvori iøvr. indgår bl. a.
Marinestaben, der forbereder og planlægger
landets sø- og kystforsvar,
søører (Hali’otis), forgællesnegle. Stor,
skålformet skal m. tykt perlemorslag. I
skallen en række huller. En art v. V-Eur.
Skallerne bruges ofte som askebægre.
’Saaby’, Viggo (1835-98), da.
sprogforsker; især bekendt for sin
retskrivningsordbog (1891).
Saabye, August (1823-1916), da.
billedhugger; Susanne for Rådet og Lady
Macbeth (begge kunstmus.); statuer af H. C.
Andersen (1877, Kongens Have) og J. P.
E. Hartmann (1905, St. Annæ Plads,
Kbh.) m. m.
sål arkit., 1) det nederste stk. træ i
vindueskarm; 2) bunden af en blænding ei.
niche, som ikke når gulvet,
sålbænk (af sål), udvendig, vandafledende
flade under vindueskarme.
’såleard (oldn. ardr plov), primitiv
plovtype med vandret løbende skær (sålen).
Anv. i sten- og bronzealder,
sålegængere ei. plantigrade, pattedyr der
træder på hele foden, f. eks. bjørnen og
mennesket,
sålelæder, læder der fås af oksehuder v.
rødgarvning ei. kromgarvning,
såmaskine, landbrugsmaskine til
fordeling og nedbringning af sædekorn og frø.
Nutildags anv. kun radsåmaskiner, der
kan udså frø og korn i række med forsk,
afstand (10-60 cm) og med forsk,
så-mængde (1-200 kg) pr. ha. Sæden føres m.
passende mellemrum v. hj. af særligt
udformede tilføringshjul fra en beholder
gnm. udløbsrør til furer, der trækkes af
en række knive på maskinen. De
moderne s opstod i Engl. i 18. årh.
såning. Den ældste form for s var
bredsåning; nu anv. udelukkende radsåning
med såmaskine, der giver en mere
ensartet fordeling og dækning af frøet,
sår, sønderdeling af hud ei. slimhinde. De
akutte sår (lat. vulnus) benævnes efter
deres oprindelsesmåde, f. eks. snitsår,
stiksår, skudsår. Kroniske sår (lat.
ulcus) opstår ved mangelfuld ernæring,
betændelse ei. kræft. Sårbehandling.
Før Listers tid var sårbehandl. tilfældig.
Med Lister (1867) kom den antiseptiske
sårbehandl. (behandl, af sårinfektionen),
der efterfulgtes af den aseptiske
sårbehandl. (forhindring af sårinfektionen);
efter den mod. kemoterapis fremkomst
er sårbehandl. nærmest kombineret
anti-septisk-aseptisk, idet sårene renses,
pudres med en blanding af sulfathiazol og
penicillin og forbindes. Under 2.
Verdenskrig kunne man ved denne metode få
over 90% af selv de alvorligste sår helet
på ca. 10 dage.
sårfeber, feber p. gr. af betændelse i sår.
sårgangræn, d. s. s. hospitalsgangræn.
sårgummi, et pektinholdigt stof, der ved
beskadigelser udvikles i løvtræernes ved.
Beskytter mod infektion, idet det lukker
for karrene,
sårkork, bot., væv, der dannes, hvor
plantens overflade bliver beskadiget, s består
af korkceller og fremkommer ved
delinger af de uskadte celler i sårets nærhed,
såt (glda. saath baghold, egl. om klappernes
opstilling i række ei. halvkreds), i
jagtsproget den del af terrænet, som ved
klapjagt afdrives ved een opstilling af
skytterne.
T
T, t, 20. bogstav i det da. alfabet; det
stammer fra det lat. T, der er optaget
uforandret fra græsk. Rumænsk t (t med
cédille) har lydværdien [ts].
T, automobilkendingsmærke f. Viborg amt.
t, fork. f. ton.
t., fork. f. troy.
Ta, kem. tegn for tantal.
Taaffe [’ta:fa], Eduard Graf von
(1833-95), østr. politiker. Førstemin. 1868-70,
1879-93, søgte at vinde iecherne ved
imødekommende politik, mødte
modstand bl. tyskerne. Støttet til
katolsk-kons. kredse. Fik finanserne til at
balancere. Styrtet på forslag om udvidet
valgret.
Ta’annek [’ta’-anæk], d. s. s. Ta’anak i
G. T., by i den sydl. del af Jizreelsletten;
udgravet af ty. arkæologer.
Tabari [’täbä’ri] (838-923), pers.-arab.
forfatter, har skrevet en verdenshist. og
en koran-kommentar.
Tabariya [täbä’ri:jä], arab. navn på
Tiberias i Palæstina.
tabatiére [-’tjæ:r] (fr., af tabac tobak),
snustobaksdåse, anv. i 18.-19. årh., af
guld ei. sølv med ciselerede ei. reliefferede,
ei. af porcelæn med malede billeder,
ta’bel’ (lat. ’tabula tavle), oversigt ordnet
i kolonner og rubrikker; skematisk
opstilling af de lavere tals funktion i de 4
regningsarter; tabel’la’risk, som er
ordnet i kolonner og rubrikker.
Taberg [ta’bærj], 340 m h. bjerg i Sv.,
SSV f. Jönköping; indeholder store
mængder titan- og vanadinførende jernmalm,
taber’nakel (lat. tabernaculum telt), 1)
den transportable helligdom, som Israel
if. 2. Mos. 25-27 medførte under
ørkenvandringen. Den var delt i Det Hellige,
hvor skuebrødsbordet, den syvarmede
guldlysestage og røgofferalteret stod, og
Det Allerhelligste med Pagtens Ark. 2) i
kat. kirke lille skab, anbragt midt på ei.
ved foden af alteret, i hvilket ciborium
opbevares.
’tabes dor’salis (lat. tabes tæring og
dor-salis, af dorsum ryg), lat. betegn, for
rygmarvs tæring,
tableau [-’bio] (fr., egl: lille tavle), maleri;
arrangeret scenisk opstilling; signaltavle;
overraskelsesudbrud.
Tab le Bay [’tæibl’bæi], kapholl. Tafelbaai,
bugt på den sydligste del af Afr.s
Atlanterhavskyst. Cape Town ligger ved T.
table d’hdte [’tabla ’do:t] (fr: værtens
bord), fællesspisning ved et langt bord i
hoteller o. 1.
Table Mountain [’tæibl1 mauntin], eng.
navn på Taffelbjerget,
ta’blet (fr., af lat. tabula planke, tavle),
skive, lille tavle; med., flade, ovale ei.
runde kager af medikamenter, tilsat
bindemidler og sprængemidler, de sidste
til at sprænge t til pulver efter
synkningen, tillader en renlig og nøjagtig
dosering af lægemidler,
tablette’ri’ (fr. af lat. tabula planke),
kunstdrejer- ei. kunstsnedkerarbejde:
æsker, pibehoveder, cigarrør m. m.
ta’blinum (lat.), i det rom. privathus et
stort rum, der i hele sin længde står i
forb. m. atrium. Sædvanligvis et rigt
udstyret rum.
■Tabor, arab. Djebel et Tur, hebr. Har
Tävör, bjerg i N-Palæstina SV f. Tiberias
Søen; 562 m. If. traditionen
Forklarelsens Bjerg.
4486
4487
4488
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
